| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Jordstrømme i Danmark

Bilag E

Interview med amterne om oprydningsprojekter

1.1 Respondenter

I projektet er der gennemført interviews med halvdelen af amterne omkring kortlægning af jordstrømme fra oprydningsprojekter primært amternes egne oprydningsprojekter.

Der er tale om interviews med Århus, Viborg, Ribe, Fyn, Vestsjælland og Københavns Amter samt Københavns Kommune.

1.2 Resultater

Herunder præsenteres svarene på de spørgsmål, som er blevet stillet.

1.2.1 Antal gennemførte oprydningsprojekter i amterne i år 2001 (sp.1)

I de 7 undersøgte amter er gennemført i alt 310 oprydningsprojekter.

Der er medtaget de projekter, som er afsluttet i 2001, og som er "rene" oprydningsprojekter / afværgeprojekter, hvor jorden er bortkørt, fordi den udgør en sundhedsmæssig risiko eller en grundvandsrisiko. Forurenet overskudsjord, der genereres som led i bygge-anlægsprojekter, er ikke medtaget.

Tabel 1 Antal oprydningsprojekter i de undersøgte amter.

Det ses, at i Københavns området gennemføres størsteparten af de amtslige finansierede oprydningsprojekter. I de øvrige amter er der gennemført mellem 0 og 4 oprydningsprojekter i 2001.

Samlet set udgør de privatfinansierede oprydningsprojekter hovedparten af de projekter, som er gennemført i 2001.

1.2.2 Samlede antal kortlagte matrikler i amtet (sp.2).

Tabel 2 Antal kortlagte ^[1] matrikler eller lokaliteter i de undersøgte amter.

Tre af de undersøgte amter kunne oplyse om antallet af kortlagte matrikler. De øvrige kunne oplyse om antallet af kortlagte "lokaliteter", som kan dække flere matrikler.

1.2.3 Bortkørte jordmængder fra oprydningsprojekter i år 2001 (sp.3).

Tabel 3 Bortkørte jordmængder i m³ fra oprydningsprojekter i 2001, samt angivelser af hvorfra jorden er kommet.

*5.192 m³ mangler at blive fordelt i forhold til finansieringen.

Det har ikke været muligt at få oplysninger om hvorvidt den forurenede jord er "let forurenet" eller "forurenet". Ligeledes har kun enkelte amter kunnet oplyse hvorfra jorden er kommet, dvs. hvorvidt det er et kortlagt eller ikke kortlagt areal.

Jordmængden fra de amtslige finansierede projekter i 2001 er primært jord fra Københavns amt og kommune (I alt 17.748 m³).

1.2.4 Hvor er jorden kørt hen (sp.4)?

Tabel 4 Angivelse af hvor jorden er kørt hen.

*Der er tale om en procentvis angivelse, som efterfølgende er omregnet til mængder, og derfor er der en mindre forskel på den totale jordmængde angivet i tabel 3 og 4.

Den største jordmængde er bortskaffet til specialdepot uden afgift. Herefter går en stor del af jorden til rensning. 15% går til fyldplads/jordtip og 5 % til hhv. deponering med afgift og genanvendelse.

1.2.5 Transportafstande (sp.5).

Tabel 5 For de omfattede amtsprojekter i 2001 er der angivet et gennemsnitlig km antal samt udregnet transportarbejde (5 amter har svaret).

På baggrund af de givne besvarelser viser transportarbejdet sig at være mest markant for specialdepot uden afgift og for rensning.

1.2.6 Anvendelse af nærmeste behandlings- og bortskaffelsessteder (sp.6)?

Der er 4 af amterne, som anvender de nærmeste behandlings- og bortskaffelses-steder. 3 af amterne nævner, at det også er de eneste muligheder der er.

De 3 øvrige amter påpeger, at det er prisen, som er afgørende sammenholdt med

hvad jorden indeholder af forurening og hvem der så vil / kan modtage det.

Da det er prisen, som er afgørende, så det behøver ikke være den nærmeste plads. Der findes ingen politik eller retningslinier for at den nærmeste plads skal benyttes. F.eks. er det dyrere at rense jord i hovedstadsområdet, og derfor kan det godt betale sig ved større læs, at køre længere væk med jorden.

1.2.7 Fremtidig genanvendelse (sp.7).

Fire amter mener (håber), at genanvendelsen vil stige af den let forurenede jord pga. manglende deponeringsmuligheder. Amterne kan se en række barrierer, som vanskeliggør dette, f.eks.:

• at grunden registreres som kortlagt, som følge af genanvendelsen af let forurenet jord.
• at projekterne tidsmæssige ofte ikke passer sammen.

Genindbygning i vejprojekter vurderes som en mulig øget genanvendelse, samt herudover især til støjvolde.

For den let forurenede jord skønnes en øget genanvendelse, som et amt vurderer på sigt at blive på ca. 25%. Dette underbygges af et andet amt som dog kun vurderer stigningen til ca. 10-20%.

To amter har registreret et øget antal ansøgninger om genanvendelse af lettere forurenet jord f.eks. til støjvolde, rundkørsler og kælkebakker. Det er generelt, at der kun gives tilladelse til ”reelle” projekter, som har et ”acceptabelt” formål, f.eks. støjvolde.

Et amt har ikke været inde i den problemstilling med genanvendelse. Jordmængderne er for små fra amtslige oprydninger til at "finde på" genanvendelse heraf. De har heller ikke nogle projekter på beding.

1.2.8 Usikkerhed i datagrundlaget (sp.8).

Ved amternes egne oprensningsprojekter modtages altid en afslutningsrapport og dermed data baseret på vejesedler.

Amterne modtager ikke altid oplysninger om anmeldelser jordflytninger fra kommunerne. Hos nogle amter er det et vilkår i anvisningen, at amtet skal have en kopi af vejesedler for den jord, som er bortkørt det pågældende areal. Hos to amter nævnes det, at der er et brist i informationen fra kommunerne til amtet.

Da det er et område i en indkøringsfase er der 2 amter, som mener der køres en del jord udenom kommunen.

I forhold til anvisningerne kan flere amter ikke se hvad incitamentet skulle være for ikke at opgive de rigtige jordmængder.

1.2.9 Udviklingen af jordmængder fra oprydningsprojekter (sp.9).

Tabel 6 Amternes vurdering af udviklingen de næste 4 til 8 år.

Der er de 3 jyske amter som mener at jordmængderne samlet set fra oprydningsprojekter vil være faldende hen over de næste 4-8 år. De begrundelser der er nævnt er:

• Budgetreduktioner i amterne
• Prioritering af kortlægningsarbejdet i amterne
• Højere grad af in situ løsninger

Jordstrømmene påvirkes også af omkostningerne ved at håndtere jorden, og dette er erkendt hos bygherrer, rådgivere og entreprenører.

Fyns amt og Vestsjællands amt vurderer, at jordmængderne fra oprydningsprojekter vil stige de næste 4-8 år. Det er bl.a. flere frivillige oprydningsprojekter samt øget antal ansøgninger til værditabsordningen og heraf et øget antal oprydninger og/ eller en øget ventetid på oprydningsprojekterne.

Københavns Kommune mener, at mængderne vil være på samme niveau som tidligere.

I alt er der 4 amter, som må konstatere at budgetterne indenfor området er blevet reduceret for de kommende år. Hertil kommer, at det er færdiggørelsen af kortlægningsindsatsen som prioriteres. Antallet af de 4 amters egne oprydninger er de kommende år begrænset til ganske få. Det nævnes at dette kan øge antallet af frivillige oprydninger. Når kortlægningsindsatsen er afsluttet må det forventes at der kommer flere amtslige oprydninger. Det bliver også nævnt, at de 2 årige lovpligtige undersøgelser tager også en del af amternes ressourcer.

Et amt mener, at OM oprydninger vil fortsætte i samme niveau og et amt mener, at der vil være faldende jordmængder pga. færre brancher og mindre lokaliteter.

Vestsjællands amt har konstateret, at jorden i byområder er diffus forurenet (klasse 2). Hvis problemet vurderes at være udbredt, vil det betyde en væsentlig stigning af jordmængder skal køres bort til bl.a. deponering på specialdepot (med de grænseværdier og krav der er gældende nu (Sjællands vejledningen)).

1.2.10 Gennemsnitlige omkostninger pr. ton jord (sp.10).

Tabel 7 Gennemsnitlige omkostninger pr. ton bortskaffet jord fra 7 amters egne oprydningsprojekter i 2001.

*Udelukkende opgravning. Læsning er medtager under transport.

1.3 Data fra ROKA sammenlignet med amtsundersøgelsen

Som tidligere nævnt har amterne indberettet, at ca. 416.000 m³ jord er der bortkørt fra oprydningsprojekter i 2001 (ROKA bilag G). Langt den største del kommer fra oprydningsprojekter i forbindelse med bygge- anlægsarbejde, jf. tabel 8.

Tabel 8 Samlede bortkørte jordmængder fra oprydningsprojekter (alle typer) (ROKA) sammenlignet med Amtsundersøgelsens opgørelse af jordmængderne fra ”rene” oprydningsprojekter (uden bygge-anlægsaktivitet), i 2001 (m³).

* Tallet dækker amtsfinansierede projekter samt værditabsordningen, men uden privat finansierede oprydninger.
** Tallet dækker amtsfinansierede projekter, værditabsordningen, samt privat finansierede oprydninger.
- angiver, at amtet ikke har deltaget i undersøgelsen

I de 7 undersøgte amter er der i alt gennemført 66 amtslige oprydningsprojekter i 2001. Antallet af amtslige oprydninger forventes at falde de kommende år, i det kortlægningsarbejdet i amterne prioriteres. I redegørelsen om jordforurening 2001 er igangsat i alt 83 amtslige afværgeprojekter i 2001 med bortkørsel af overskudsjord.

Fodnoter

[1] Summen af kortlagte grunde, som er kortlagt på V1 og V2 niveau samt evt. grunde registreret efter den gamle affaldsdepotlov, som ikke er V2 kortlagt endnu.

[2] Genanvendelse opfattes som nyttiggørelse, hvor jorden erstatter primære råstoffer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.