|
Jordstrømme i Danmark Bilag F Interview med amter om råstofgrave1.1 RespondenterI projektet er der gennemført interviews med halvdelen af amterne omkring tilkørslen af jord til råstofgrave. Råstofgrave dækker over råstofgrave og deponeringsanlæg i forbindelse med råstofgrave samt i nogen udstrækning over fyldpladser som er beliggende i eller ved en råstofgrav. Der er tale om interviews med Nordjyllands, Århus, Viborg, Ribe, Fyns, Vestsjællands og Københavns Amter. Figur 1 Oversigt over de amter som har deltaget i undersøgelsen om jordstrømme til råstofgrave
1.2 ResultaterHerunder præsenteres svarene på de spørgsmål, som er blevet stillet, jf. bilag ”Anvendte spørgeskemaer og spørgerammer”. 1.2.1 Antal råstofgrave (sp. 1).Som udgangspunkt er der stor forskel på hvor mange råstofgrave, der er i de enkelte amter. Tabel 1 Antal aktive råstofgrave i de undersøgte amter.
Det er i kraft af indvindingstilladelserne, at de aktive råstofgrave kendes. De 7 amter ligger derfor ikke inde med oplysninger om, hvor mange råstofgrave der i alt er i amterne inklusive råstofgrave, hvor der ikke længere indvindes fra. I princippet kunne deponeres jord i råstofgrave, der ikke længere indvindes fra f.eks. som en del af efterbehandlingen eller fordi de er etableret før råstoflovens ikraftræden. I den forbindelse siger alle de interviewede amter, at der kun gives dispensation til at tilføre jord til aktive råstofgrave. 1.2.2 Antal dispensationer eller tilladelser til at tilføre jord til råstofgrave (sp. 2).I 2001 blev der i de 7 amter givet i alt 70 dispensationer efter jordforurenings-lovens §52-53. Der er ikke give nogen tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens §19 og §33. I Københavns og Vestsjællands Amter er der ikke givet dispensationer i 2001. Nordjyllands Amt har alene givet 59 dispensationer, hvilket i forhold til de øvrige amter er et meget stort antal. I amternes årlige indberetning til Miljøstyrelsen (i forbindelse med adminstrationen af jordforureningslovens §52) for 2000 ses ligeledes, at Nordjyllands Amt har givet et stort antal dispensationer i forhold til de øvrige amter. Der er tale om kortvarige projektrelaterede dispensationer ( for hver enkel opgravningslokalitet) på ca. 3 måneders varighed i gennemsnit. Tabel 2 Antal dispensationer / tilladelser givet i 2001 samt antal af dispensationer/tilladelser, som er givet tidligere, men stadig er gældende i 2001.
Antallet af dispensationer er for hovedparten amter knyttet til grundvands-interesserne i forhold til råstofgravenes beliggenhed. Hertil kommer at der i enkelte amter er en politisk bevågenhed indenfor området. Der er et eksempel på, at en ansøgning om dispensation ikke alene kan administrativ behandles, men skal godkendes politisk. For Nordjyllands vedkomne skyldes de mange kortvarige dispensationer, at amtet ønsker at have en tæt overvågning af tilkørsel af jord til råstofgrave. 1.2.3 Antal gældende dispensationer eller tilladelser i 2001 (sp. 3).Som det fremgår af tabel 2 var i alt 145 dispensationer eller tilladelser gældende i de 7 undersøgte amter. Heraf er 7 tilladelser givet efter miljøbeskyttelsesloven. Der er således 75 dispensationer / tilladelser, som er gældende i 2001, men som er givet før 2001, jf. tabel 2. De 7 tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven er givet før forbudet om at tilføre jord til råstofgrave trådte i kraft, men er stadig gældende. 1.2.4 Tilførte jordmængder til råstofgravene i 2001 (Sp. 4).Der er i alt tilført ca. 1,3 m³ jord til råstofgrave i 2001 for de 7 undersøgte amter. Tabel 3: Jordmængder tilkørt råstofgravene i 2001
Oplysningerne om jordmængder er så vidt mulig givet på baggrund af en gennemgang af amternes gældende dispensationer / tilladelser i 2001, og usikkerheden på dataene vurderes at være lille. 1.2.5 Antal gældende ”generelle” dispensationer / tilladelser (sp. 5).Amterne skønner, at 81 af de gældende dispensationer i 2001 var generelle dispensationer. Nordjyllands Amt giver ikke generelle tilladelser. Generelle dispensationer er dispensationer, hvor der ikke er oplysninger om begrænsninger, imodsætning til konkrete projektrelaterede dispensationer med anførelse af begrænsede mængder" ("Notat om amternes indberetning om administration af jordforureningsloven §52", Miljøstyrelsen, feb. 2002). I opgørelsen af de generelle dispensationer er medtaget de dispensationer, som har en lang løbetid (5-10 år). For 5 af amterne (76 af dispensationerne) gælder dispensationerne sammen med indvindingstilladelsen (givet med hjemmel i råstofloven), og har en løbetid på typisk 5 eller 10 år eller alternativt til indvindingstilladelsens udløb. For de øvrige 5 dispensationer (fordelt på 2 amter) er der ikke angivet en løbetid eller en mængde. Disse er primært givet til råstofgrave som er en del af et kommunalt drevet anlæg. Antages det, at de amter som ikke er blevet interviewet, f.eks. har givet det samme antal dispensationer i 2001, som de gjorde i den seneste indberetningsperioden jul.99-dec.00 (1½ år), så ligger det samlede antal dispensationer i 2001 på ca. 90 dispensationer til at tilføre ren jord til råstofgrave. Det samlede tal må anses for at være et maksimumtal, idet der er sket et fald i antallet af dispensationer i de undersøgte amter. Nordjyllands Amt har som det eneste amt øget antallet af dispensationer væsentligt fra år 2000 til 2001, Nordjyllands Amt tegner sig for størstedelen (59 disp.), jf. tabel 4.9. Tabel 4.9 Antal dispensationer fra juli 98 til dec. 00 (Notat om amternes inberetning om administration af jordforureningsloven §52, feb. 2002). De to sidste kolonner angiver antallet af dispensationer /tilladelser givet i 2001 og antal gældende i 2001 for undersøgelsens 7 amter.
* Deltog ikke i undersøgelsen Der er i alt 145 gældende dispensationer eller tilladelser i 2001. De var 138 dispensationer givet efter jordforureningsloven. Det er således tale om et beskedent antal tilladelser (7 ) efter Miljøbeskyttelsesloven, hvoraf ingen var givet i 2001. I Miljøstyrelsens "notat om amternes indberetning om administration af jordforureningsloven §52", 2000 står det anført, at 45 råstofgrave (9 amter) skulle have en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19 og /eller §33. 1.2.6 Jordklasser (ren , let forurenet m.v.) [1] der må afleveres på de ”generelle” dispensationer / tilladelser (sp.6).Vestsjællands Amt har i 2001 givet tilladelse til at køre let forurenet jord til råstofgrave. Der er tale om tidligere råstofgrave, som nu er specialdepoter. De øvrige undersøgte amter giver kun dispensation til at køre "ren jord" til råstofgrave (ren jord defineres som jord, der ligger under jordkvalitetskriterierne eller er klassificeret som ”ren jord” på baggrund af historiske oplysninger om grunden). For alle amter, som har givet "generelle" tilladelser gælder, at der i forbindelse med dispensationen anføres kravspecifikationer til den rene jord. Der er forskel på amternes kravspecifikationer, som stilles til den rene jord - herunder hvorvidt og i hvilket omfang jorden skal dokumenteres " "ren" via kemiske analyser. I 3 af amterne (Viborg, Vestsjælland, Fyn) kan jorden tilkøres på baggrund af enten en kvittering fra kommunen, om at de betragter jorden som ren, eller ved besvarelse af en række spørgsmål om grunden. Hidrører jorden ikke fra de nævnte arealtyper, så kan den tilkøres råstofgraven, og der stilles der ikke krav om kemiske analyser af jorden. I de øvrige amter stilles der krav om kemiske analyser af jorden, se afsnit 1.2.9. I et af amterne skal der desuden føres intern kontrol med prøvetagning hos modtageren for hver 1000m³ tilkørt jord (1 stikprøve på totalkulbrinter). Frekvensen kan nedsættes ved anvendelse af særligt feltmålingsudstyr. 1.2.7 Øvrige krav til de ”generelle” dispensationer / tilladelser (sp.7).Fra 5 amter er der modtaget eksempler på generelle dispensationer, og de vilkår der er tilknyttet. Vilkårene er baseret på modtagerens interne kontrolsystem. Vilkårene kan f.eks. være:
Et amt har i en årrække (incl. 2001) ført et tilsyn "i marken" med mindst 1 årligt besøg hos råstofgravene i amtet, hvilket har medført en høj grad af "selvregulering", hvor modtagerne afviser jordlæs med baggrund i oplysningerne eller den visuelle kontrol. Dette har også medført en øget bevidsthed hos transportørerne. 1.2.8 Eksempler på begrænsninger i de øvrige dispensationer (sp.8).6 amter har svaret , at der ikke gives dispensation til råstofgrave i områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD). 1.2.9 Krav til jordkvaliteten (dokumentationsomfang, antal parametre m.v.) (sp.9).Fire amter stiller krav om: 1 blandeprøve pr. 30 tons jord op til 900 tons, og for partier over 900 tons suppleres med 1 blandeprøve pr. efterfølgende 100 tons. For større partier (mere end 2000 tons) kan indgås særskilt aftale med amtet. 1 amt stiller krav om 1 blandeprøve pr. 50 tons jord op til 100 tons, og for partier over 100 tons suppleres med 1 blandeprøve pr. efterfølgende 100 tons. For større partier (mere end 1000 tons) udtages 1 blandeprøve pr. efterfølgende 200 tons (Fyns amts kriterier. Er siden opdateret i "Jordplan Fyn"). 1 amt stiller krav om 1 prøve pr. 150 tons jord over 250 tons (ved ikke følsomme arealer). 2 prøver pr. 150 tons over 250 tons (ved følsomme arealer). 1 prøve består af 6 delprøver. Tabel 4 indeholder 3 forskellige eksempler på grænseværdier for ren jord til råstofgrave, og der ses forskellige kravværdier. Vestsjællands amt har de mest restriktive krav. I Fyns og Vestsjællands amter er der mulighed for at tilkøre jorden til råstofgrave på baggrund af historik. Jf. 1.2.6. Ribe Amt. Tabel 4 Eksempler på grænseværdier for ren jord til råstofgrave.
* Der er siden 2001 udarbejdet nye jordplaner i amterne. 1.2.10 Vurdering af de fremtidige jordmængder til råstofgrave (sp.10).Der er 4 amter, som skønner at jordmængden til råstofgrave fremover formentlig vil ligge på samme niveau, heraf mener 2 amter, at mængderne måske endda vil være faldende. Hertil kommer 1 amt som har kunnet konstatere et fald i mængderne i de foregående år (selvom de havde troet, at der ville ske en stigning). Der er 1 amt, som mener, at mængderne vil stige fremover, selvom de ikke kan konstatere en stigning i mængderne fra de 3 foregående år. Da forbudet mod at tilføre jord til råstofgrave trådte i kraft i 1998 oplevede et amt en brat reduktion på 50% på tilkørsel af jord til råstofgrave. 1.2.11 Oplysninger om de reelle tilkørte jordmængder til de råstofgrave (sp.11).6 ud af de 7 amter svarer, at de altid modtager oplysninger om de reelle tilkørte jordmængder, da afrapportering herom er indarbejdet som et vilkår i dispensationerne til råstofgravene. Det sidste amt svarer, at de i 2001 havde mængdeoplysninger, svarende til de mængder, som dispensationen angav. Der var således tale om maksimummængder, som skønnes at være ca. 20% for høje (Mængderne i spørgsmål 4 er justeret i forhold til dette ). Fra 2002 er der i amtet indført et svarbrev, som sikrer at de får oplysninger om de reelle tilkørte jordmængder. Svarbrevene er rettet mod transportørerne. I de 6 øvrige amter har de råstofgrave, som har en dispensation eller tilladelse til at modtage jord, etableret interne kontrolsystemer med eksempelvis vejesedler eller anden dokumentation for hvert modtaget læs jord. Efter afslutningen af hvert større projekt eller en gang årligt modtager amterne disse oplysninger, og de har således adgang til viden om bl.a. de reelle tilkørte jordmængder og hvor de kommer fra. Et enkelt amt understreger dog, at de ikke ved om der køres noget udenom kontrolsystemet. Samtidig siger amterne samstemmende, at de ikke kan se, at der skulle være noget incitament for ikke at indgive de rigtige oplysninger. 1.2.12 Indberetningerne til Miljøstyrelsen af de deponerede mængder jord i råstofgrave (sp.12).Amterne giver udtryk for at indrapporteringen til Miljøstyrelsen svarer til de reelle mængder. Jf. besvarelsen i 1.2.11. 1.2.13 Projekteksempler eller alternative placeringsmuligheder (sp.13).Alternativt kan jorden helt legalt placeres hos landmænd til f.eks. opfyldning af lavninger og jordforbedring. Der er ikke nogle af amterne, som vil vurdere omfanget heraf. 3 amter siger, at det foregår i meget stort eller betydeligt omfang og er vokset siden forbudet trådte i kraft. I interviewene nævnes genanvendelse af jorden til støjvolde, som et projekteksempel. Der nævnes også f.eks. kælkebakker eller bakker i fladt terræn, men det er typisk genanvendelse af lettere forurenet jord. Herudover nævnes for Århus amt, at både Århus havn og Bjerget Grimhøj ved Århus, også har modtaget ren jord, og at havnen fremover stadig kan modtage ren jord i nogle år endnu. 5 amter nævner, at de ikke har haft eksempel på alternative projekter til den rene jord, og at det ikke har været behov for det. 4 amter mener heller ikke der er behov for det fremover (Viborg, Fyn, Ribe, Vestsjælland). Nordjyllands amt nævner, at de udenfor deres regi har fyldpladserne til at modtage den rene jord. Københavns Amt har behov for placeringsmuligheder for den rene jord, og henviser til arbejdet i regi af HUR, som pågår i øjeblikket (Teknisk notat om fælles kriterier for ren-jordsproblematikken på Sjælland, 2002). 1.2.14 Råstofgravenes fremtidige kapacitet (sp.14).Det er ikke alle amter, som laver den slags opgørelser. De fremkomne data baserer sig i høj grad på skøn, og dataene må forventes at være behæftet med nogen usikkerhed. Tabel 5: Kapaciteten af de omfattede råstofgrave
*Heraf er kapaciteten til udelukkende forureningsklasse 1 (ren jord) på ca. 1,1 mio. m³ (Aunsøgaard Bagharpdepot, Sneglerup, Mogenstrup, Horsebø). For de øvrige råstofgrave dækker kapaciteten dels klasse 1-2 og dels klasse 1-3, og en del af den tilførte jord vil således være let forurenet / forurenet (Jf. Sjællandsvejledningen). 1.2.15 Tilkørsel af jord til råstofgrave fra opgravninger i andre amter (sp.15).Blandt de fleste af de interviewede amter (6) tror respondenterne ikke, at der forekommer tikørsel af jord af væsentlig omfang fra andre amter. Dog vil det kunne forekomme til råstofgrave, som ligger ved amtsgrænsen. Københavns Amt har som det eneste af de undersøgte amter kendskab til, at det forekommer, og at Roskilde amt og måske Frederiksborg Amt tilkører jord til råstofgravene, som ligger på amtsgrænsen. Der er ingen af amterne, som er bekendt med omfanget af denne jordtransport. Der blev desuden nævnt et eksempel på, at der i 2001 var sejlet jord fra Vestsjællands Amt og til Århus Havn i forbindelse med udvidelsen af havnen. 1.2.16 Krydscheck med data fra Danmarks StatistikAktive råstofgrave skal i forbindelse med tilladelsen til råstofindvinding årligt via amterne indberette til Danmarks Statistik, herunder bl.a. den mængde "fyldjord", som er tilført råstofgravene. Det må antages, at der er tale om ”uforurenet” jord. For 2001 er der i alt indberettet ca. 2,3 mio. m³ "fyldjord", som er tilført råstofgrave, jf. tabel 4.12. Samlet set er der sket mindre fald på 9 % i tilførte mængder "fyldjord" i forhold til år 2000, jf. tabel 4.12. Dette dækker over, at fyldjordsmængderne i Jylland ligger konstant, mens der er sket et fald på Fyn og Sjælland på i alt ca. 25% fra 2000 til 2001 i mængden af "fyldjord" til råstofgrave. Det største fald er sket i Københavns Amt på over 50%. Tabel 6 Tilførte mængder "fyldjord" til aktive råstofgrave (Udtræk fra Danmarks Statistik 2002).
I Miljøstyrelsens "notat om amternes indberetning om administration af jordforureningsloven §52", står det anført, ”at for de fleste amters vedkommende er der endog store forskelle på oplysningerne om tilførte mængder i indberetningen til Miljøstyrelsen og til Danmarks Statistik”. Det er anført, at tallene på landsplan dog er af nogenlunde samme størrelsesorden. Sammenlignes tallene fra Danmarks Statistik (tabel 4.12) med undersøgelsen for de 7 amter (tabel 4.10) viser det sig, at amtsundersøgelsens tal i disse amter ligger både højere og lavere end tallene fra Danmarks Statistik. Summen af jordmængderne for de 7 amter er dog nogenlunde den samme. Dataene fra amtsundersøgelsen er som nævnt fremkommet ved en gennemgang af deres sager, samt at indberetningerne til amterne er baseret på de reelle tilførte mængder jf. bl.a. vejesedler. 1.2.17 Krydscheck med indberetning til MiljøstyrelsenI forbindelse med kontrol med administrationen af Jordforureningsloven indberetter amterne til Miljøstyrelsen, hvordan administrationen håndteres. Der er ikke indberettet for 2001. For den seneste indberetningsperiode (1½ år), er der i alt tilført 2,4 mio. m³ "uforurenet" jord til råstofgrave i Danmark jf. tabel 4.13. I forhold til Danmarks Statistiks data (tabel 4.12) ligger den tilførte "fyldjord" til råstofgrave i år 2000 (1 år) på 2.5 mio. m³, altså på samme niveau. Tabel 7 Indberetning til Miljøstyrelsen om tilførte mængder af uforurenet jord til råstofgrave i alle amter (excl. mængder fra "tilladelser" efter Miljøbeskyttelsesloven) (Notat om amternes indberetning om administration af jordforureningsloven §52, feb. 2002).
1.2.18 Samlede tilførte jordmængder til råstofgraveSamlet set må det konkluderes, at der ikke er en kilde som kan afgøre hvor store mængder uforurenet jord der tilføres råstofgrave i 2001. En opskalering af mængderne i Entreprenørundersøgelsen (bilag B) angiver 1,15 mio. m³, hvilket sammenlignet med de øvrige kilder må anses for at være for lille en mængde. Amtsundersøgelsen dækker halvdelen af amterne, og usikkerheden på dataene vurderes at være lille. Undersøgelsens renjordsmængder til råstofgrave er således for lave i forhold til oplysningerne fra Danmarks Statistik. Et enkelt amt understreger dog, at de ikke ved om der køres noget udenom kontrolsystemet. Samtidig siger amterne samstemmende, at de ikke kan se, at der skulle være noget incitament for ikke at indgive de rigtige oplysninger. Fodnoter[1] Forureningsniveauerne defineres således:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
