| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Jordstrømme i Danmark

Bilag G

Udtræk fra Miljøstyrelsens register over kortlagte arealer (ROKA)

1.1 Udtræk fra ROKA

I projektet er der lavet dataudtræk fra amternes edb indberetning til Miljøstyrelsens register over kortlagte arealer (ROKA). Følgende data om bortkørt forurenet jord fra grunde (anmeldt) er udtrukket for 2001:

• Bortkørte jordmængder ^[1] fra ikke kortlagte og kortlagte arealer ^[2].
• Bortkørte jordmængder til en række forskellige håndterings- og bortskaffelsesformer (rensemetode).
• Jordmængder fordelt på sluthåndteringssted for renset jord.

I opgørelsen af mængderne fra oprydningsprojekter er der flere usikkerheder at tage i betragtning.

Det skal bemærkes, at disse udtræk fra ROKA er baseret på projekter, som er afsluttet i 2001. De projekter, som er påbegyndt, men ikke afsluttet, er ikke medtaget. Desuden har Miljøstyrelsen oplyst, at projekter finansieret af OM og FBT kun i nogen grad fremgår af dataene fra ROKA, samt at der siden disse udtræk er lavet, er fundet fejl i indberetningerne. Dataene fra ROKA er således behæftet med en vis usikkerhed, og afviger derfor fra den opgjorte mængde i ”Redegørelsen om jordforurening”, 2001.

Herunder er resultaterne præsenteret.

1.2 Bortkørte jordmængder fra kortlagte og ikke kortlagte arealer

Der er indberettet i alt 600 lokaliteter med oplysninger om afværgeforanstaltninger, heraf er der oplyst jordmængder for 587 lokaliteter.

Tabel 1 Samlede bortkørte jordmængder i 2001 (tons).

De samlede bortkørte jordmængder udgør i 2001 i alt ca. 750.000 tons (se tabel 1).

I 2000 udgjorde de samlede bortkørte jordmængder ca. 506.000 tons og i 1999 ca. 612.000 tons (Data stammer fra ROKA jf. ”Redegørelse om jordforurening 2000, Miljøstyrelsen 2002).

Der er en stor forskel på jordmængderne fra de enkelte amter. Amter og kommuner på Sjælland udgør 85% af de samlede bortkørte jordmængder. Københavns Kommune udgør alene 65%.

Ud af de samlede bortkørte jordmængder i 2001 kommer knap 75% af jordmængderne fra ikke kortlagte arealer. 80% af de samlede jordmængder fra de ikke kortlagte arealer kommer alene fra Københavns Kommune (Jf. tabel 1). Det skal bemærkes, at i Københavns Kommune anmeldes al overskudsjorden. Medtages Københavns Kommune ikke, kommer den overvejende del af den bortkørte jord (60%) fra kortlagt arealer.

Tabel 2 Samlede bortkørte jordmængder i 2001 fra de største kommuner (tons).

Jordmængderne fra de 5 største kommuner udgør 72% af de samlede bortkørte jordmængder i tabel 1.

Ud af de bortkørte jordmængder fra de 5 kommuner kommer 83% af jordmængderne fra ikke kortlagte arealer. Medtages Københavns Kommune ikke kommer størstedelen (93%) af jorden fra kortlagte arealer, hvilket er samme billede, som på landsplan (tabel 1).

Tabel 3 Samlede bortkørte jordmængder i 2001 fra kortlagte jordarealer (tons).

Langt den største bortkørte jordmængde fra kortlagte arealer stammer fra V2 kortlagte arealer (jf. tabel 3 og 4).

Ud af de samlede bortkørte jordmængder fra kortlagte grunde udgør de 5 store kommuner 46% (tabel 4). Fratrækkes Københavns Kommune udgør de 4 resterende kommuner knap 25% af de samlede bortkørte jordmængder.

Tabel 4 Samlede bortkørte jordmængder i 2001 fra kortlagte jordarealer fra de største kommuner (tons)

Hovedparten af de 5 kommuners bortkørte jordmængder fra kortlagte grunde kommer fra V2 kortlagte grunde, hvilket er det samme billede som på landsplan (tabel 3).

1.2.1 Data fra ROKA sammenlignet med kommuneundersøgelsen

1.2.1.1 Jordmængder fra "kortlagte" arealer

I 2001 er der totalt indberettet ca.110.000m³ jord fra oprydningsprojekter på kortlagte arealer til ROKA. De 5 største kommuner har indberettet ca. 50.000m³ til ROKA og udgør i alt ca. 45% af de totale jordmængder fra oprydningsprojekter i 2001, jf. tabel 5.. Til sammenligning har Kommuneundersøgelsen vist, at der i de 5 kommuner er anmeldt ca. 175.000 m³ jord bortkørt fra de kortlagte arealer i 2001.

Tabel 5 Anmeldte jordmængder fra kortlagte arealer fra de 5 største kommuner sammenlignet med de totale jordmængder (2001) i m³ .(Kommuneundersøgelsen, jf. bilag A) samt udtræk fra ROKA.

*Jordmængderne fra ROKA er omregnet fra ton til m³ med omregningsfaktor 1,8t/ m³.

De samlede jordmængder fra oprydningsprojekter på kortlagte arealer (ca. 110.000 m³) udgør 8% af de opskalerede anmeldte mængder fra kortlagte arealer (ca. 1.4 mio. m³, jf. afsnit 3.4, tabel 3.23).

1.2.1.2 Jordmængder fra "ikke kortlagte" arealer

I 2001 er der indberettet ca. 307.000 m³ jord fra oprydningsprojekter i 2001 på ikke kortlagte arealer til ROKA. De 5 største kommuner har indberettet ca. 250.000 m³ til ROKA og udgør i alt ca. 80% af de totale jordmængder fra oprydningsprojekter i 2001, jf. tabel 6. Til sammenligning har Kommuneundersøgelsen vist, at der i de 5 kommuner er anmeldt ca. 825.000 m³ jord bortkørt fra de ikke kortlagte arealer i 2001.

Tabel 6 Anmeldte jordmængder fra ikke kortlagte arealer fra de 5 største kommuner sammenlignet med de totale jordmængder (2001) i m³ .(Kommuneundersøgelsen, jf. bilag A) samt udtræk fra ROKA.

*Jordmængderne fra ROKA er omregnet fra ton til m³ med omregningsfaktor 1,8t/ m³.

De samlede jordmængder fra oprydningsprojekter på ikke kortlagte arealer (ca. 305.000 m³), udgør 17% af de opskalerede anmeldte mængder fra kortlagte arealer (ca. 1.8 mio. m³, jf. afsnit 3.4, tabel 3.23).

1.3 Bortkørte jordmængder til forskellige håndterings- og bortskaffelsesformer samt slutdisponeringssted.

Tabel 7 Jordmængder i 2001, der bortkøres til rensning og / eller deponering samt til genanvendelse (tons).

1.3.1 Jordmængder til rensning

Ca. 30% af den samlede bortkørte jordmængde fra grunde går til rensning ^[3], i alt knap 210.000 tons. Kun en mindre del ca. 34.000 tons er fordelt på slutdisponeringssted jf. tabel 8.

Tabel 8 Jord (fra kortlagte og ikke kortlagte arealer) til rensning og efterfølgende slutdisponeringssted fordelt på amter 2001 (tons).

*Genanvendelse kan være til bygge projekt (§19) eller anvendelse jf. bekendtgørelsen om genanvendelse af jord og restprodukter.

Ca.13% af den jord, som renses, genanvendes efterfølgende (det meste til byggeprojekter). De resterende ca. 87% deponeres efter rensning (jf. tabel 8).

For de fem største kommuner går 16% af den samlede bortkørte jordmængde fra grunde til rensning i alt 85.000 tons (85032t). Jordmængderne fra de ikke kortlagte grunde udgør 65% af den mængde, der går til rensning. På landsplan er de samlede jordmængder til rensning ligeligt fordelt med 50% fra de kortlagte grunde og 50% fra ”ikke kortlagte grunde”(tabel 7).

Tabel 9 Jordmængder i 2001 fra de fem største kommuner (Esbjerg, København, Odense, Aalborg og Århus), der bortkøres til rensning og / eller deponering samt genanvendelse (tons).

1.3.2 Jordmængder til deponering

I alt deponeres ca. 510.000 tons. For 2001 er 2% af den samlede bortkørte jordmængde fra grunde slutdeponeret på losseplads. Derimod er 66% af den samlede bortkørte jordmængde fra grunde slutdeponeret på specialdepot. Langt den største del kommer fra Københavns Kommune. Hvis de ikke medtages er det knap 10% (8,6), som ender på specialdepot.

Den overvejende del af den jord, som går til specialdepot stammer fra ikke kortlagte grunde (ca. 90%). (Hvis Københavns Kommune ikke medtages i opgørelsen er det ca. 10% af jorden fra de ”ikke kortlagte” grunde som går til specialdepot).

Bemærk, at slutdisponeringsstedet for de jordmængder der er kørt til jordbehandlingsanlæg, ikke er endelig afklaret. Hovedparten af jorden må forventes at blive deponeret efter rensning.

Som gældende på landsplan ender 2% af de samlede bortkørte jordmængder (fra de 5 kommuner) på losseplads. Derimod ender 80% af den samlede bortkørte jordmængde fra grunde på specialdepot. Langt den største del kommer fra ikke kortlagte arealer.

Tabel 10 Jord (fra kortlagte og ikke kortlagte arealer) direkte til slutdisponeringsted fordelt på amter 2001 (tons).

*Genanvendelse kan være til bygge projekt (§19) eller anvendelse jf. bekendtgørelsen om genanvendelse af jord og restprodukter.

Det ses af tabel 10, at de største jordmængder til hhv. kontrolleret losseplads og specialdepot kommer fra Københavns kommune. Vestsjællands Amt har sendt langt den størst jordmængde til genanvendelse, som i dette tilfælde er direkte til et byggeprojekt §19. Det skal nævnes at kun 1% af jorden til genanvendelse foregår via bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord.

1.3.3 Jordmængder til genanvendelse

Samlet set er der i 2001 blevet genanvendt ca. 27.000 tons svarende til knap 4% af den samlede bortkørte jordmængde. Der er stor forskel på genanvendelsen i amterne. I ROKA er der flere amter, som ikke har indberettet nogen form for genanvendelse af jorden. Fire amter skiller sig ud (jf. tabel 11) og har en genanvendelse på 20 - 40% af deres samlede bortkørte jordmængder i 2001.

Tabel 11 Genanvendelse af jord i amterne i forhold til amternes samlede bortkørte jordmængder (2001)

Genanvendelse af den samlede jordmængde fra kortlagte grunde er på 12% mens den registrerede genanvendelse i ROKA fra de ”ikke kortlagte grunde” er under 1% (jf. tabel 5).

1.3.4 Rensemetode

Biologisk rensning af jorden, er langt den mest udbredte rensemetode (tabel 10). Jordmængderne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem kortlagte og ikke kortlagte arealer (tabel 12).

Tabel 12 Bortkørte jordmængder fra grunde fordelt på rensemetoder (tons).

*Bemærk at denne bortkørte jordmængde er mindre end den samlede bortkørte mængde på 210.000 tons. Det skyldes, at ikke alle kommuner har fordelt mængderne på rensemetode.

Det ses af tabel 12, at hovedparten er biologisk renset.

Tabel 13 Bortkørte jordmængder fra ikke kortlagte og kortlagte grunde fordelt på rensemetoder (tons).

Jordmængderne til forskellige rensemetoder fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem kortlagte og ikke kortlagte arealer.

De 5 største kommuner (København, Esbjerg, Odense, Aalborg og Århus) står for ca. 20 % (18.319t) af den samlede jordmængde der bortkøres til biologisk rensning (Ex site). Knap 75% af denne jordmængde stammer fra de kortlagte arealer.

1.3.5 Data fra ROKA sammenlignet med amtsundersøgelse af oprydningsprojekter

Som tidligere nævnt har amterne indberettet, at ca. 416.000 m³ jord er der bortkørt fra oprydningsprojekter i 2001. Langt den største del kommer fra oprydningsprojekter i forbindelse med bygge- anlægsarbejde, jf. tabel 14.

Tabel 14 Samlede bortkørte jordmængder fra oprydningsprojekter (alle typer) (ROKA) sammenlignet med Amtsundersøgelsens opgørelse af jordmængderne fra ”rene” oprydningsprojekter (uden bygge-anlægsaktivitet), (jf. bilag E) i 2001 (m³ ).

* Tallet dækker amtsfinansierede projekter samt værditabsordningen, men uden privat finansierede oprydninger.
** Tallet dækker amtsfinansierede projekter, værditabsordningen, samt privat finansierede oprydninger.
- angiver, at amtet ikke har deltaget i undersøgelsen

I de 7 undersøgte amter er der i alt gennemført 66 amtslige oprydningsprojekter i 2001. Antallet af amtslige oprydninger forventes at falde de kommende år, i det kortlægningsarbejdet i amterne prioriteres. I redegørelsen om jordforurening 2001 er igangsat i alt 83 amtslige afværgeprojekter i 2001 med bortkørsel af overskudsjord.

4.1.4 Kommuneundersøgelsen

73 kommuner (godt en fjerdedel af kommunerne) har besvaret spørgsmålet om jordmængder fra oprydningsprojekter, og den samlede mængde bortkørt jord var i 2001 på ca. 190.000 m³. Sammenlignet med de indberettede mængder til ROKA er det ca. halvdelen af jordmængden.

Tabel 15 Jordmængder fra oprydningsprojekter (2001) i m³ (Kommuneundersøgelsen, bilag A).

Jord fra oprydningsprojekter i de kommuner som har svaret udgør knap 14% af den anmeldte overskudsjord fra kortlagte og "ikke kortlagte" arealer (jf. Kommuneundersøgelsen bilag A).

Ren jord fra oprydningsprojekter udgør 6% af den anmeldte mængde rene jord fra kortlagte og "ikke kortlagte" arealer. Let forurenet jord fra oprydningsprojekter udgør 8%, og forurenet jord fra oprydningsprojekter udgør ca. 30% af de anmeldte mængder.

Fodnoter

[1] Der er medtaget jordmængder, som er bortkørt fra lokaliteten til rensning (Ex site). Jord, der er renset in situ eller efterfølgende tilbagefyldt, er ikke medtaget.

[2] Kortlagte arealer defineres som V1og V2 kortlagte – herunder er medtaget jordmængder fra grunde registreret under den gamle affaldsdepotlov. Endelig er medtaget jordmængder fra de grunde, som er renset / ryddet op og dermed afmeldt i 2001.

[3] Der er medtaget jordmængder fra tabel 5, som er bortkørt fra lokaliteten til rensning (Ex site) og efterfølgende deponeret eller genanvendt. Desuden er medtaget jordmængderne til jordbehandlingsanlæg. Jord, der er renset in situ eller efterfølgende tilbagefyldt, er ikke medtaget.

[4] Følgende er medtaget fra tabel 5 som ”genanvendelse af jord”: ”Direkte anvendt eller renset og anvendt jf. bekendtgørelse om genanvendelse af jord og restprodukter” , ”Direkte anvendt eller renset og anvendt til byggeprojekter (§ 19)”, samt ”renset og til fri anvendelse”.

[5] Ud af de samlede jordmængder, der er indberettet til ROKA, som renset (ex site) (ca. 210.000 tons), er der kun indberettet rensemetode for ca. halvdelen af jordmængden (ca. 113.000 tons).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.