| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Jordstrømme i Danmark

7 Konklusion

7.1 Mængden af håndteret overskudsjord i 2001

Hovedformålet med dette projekt er at tilvejebringe et kvantitativt overblik over flytning og håndtering af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter samt jord fra oprydningsprojekter i Danmark i 2001. Dette er opgjort for jord fra kortlagte og ikke kortlagte arealer samt fra offentlige vejarealer.

Jordforureningsudvalget vurderede i 1996, ”at der transporteres ca. 5,6 mio. m³ jord pr. år, og at mellem 0,5 og 1,26 mio. tons af denne jord er erkendt forurenet. Det blev endvidere skønnet, at 17-31% af den erkendt forurenede jord kom fra registrerede affaldsdepoter”.(Betænkning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1996).

Denne undersøgelse indikerer, at der i 2001 samlet set blev transporteret ca. 12 mio. m³ overskudsjord (inklusiv genanvendelse indenfor vejbestyrelserne), altså ca. dobbelt så meget, som jordforureningsudvalget vurderede i 1996. Den forurenede jord (let forurenet og forurenet) ligger i størrelsesordenen ca. 2,7 mio. m³ (eksklusiv jord håndteret inden for vejbestyrelserne), hvilket er mindst tre gange så meget som udvalget vurderede i 1996.

Denne undersøgelse viser endvidere, at ca. 1/3 del af den anmeldte overskudsjord kommer fra kortlagte arealer. Dette stemmer overens med det interval, som udvalget i sin tid vurderede.

Undersøgelsen viser således, at der efter vedtagelsen af Jordforureningsloven håndteres væsentligt større jordmængder, såvel forurenet som uforurenet jord, end forudsat i forbindelse med forarbejderne til loven.

På baggrund af undersøgelserne vurderes det, at der i 2001 i alt er blevet anmeldt flytning/bortskaffelse af 4,1 mio. m³ overskudsjord fra kortlagte og ikke kortlagte arealer samt fra offentlige vejarealer i Danmark. De 5 største kommuner bidrager med ca. en tredjedel af den samlede anmeldte mængde overskudsjord.

Figur 7.1 Anmeldt overskudsjord i Danmark fra kortlagte og ikke kortlagte arealer samt vejarealer i 2001.

Af de samlede anmeldte jordmængder er der en overvægt af anmeldt jord fra ikke kortlagte arealer, jf. figur 7.1.

Ud over den anmeldte mængde overskudsjord på 4,1 mio. m³ flyttes og håndteres der en stor mængde overskudsjord, som ikke er anmeldelsespligtig. Der er dels tale om uforurenet jord fra ikke kortlagte arealer og dels jord fra offentlige vejarealer, som håndteres/ genanvendes indenfor samme vejbestyrelse. Da denne jord ikke er anmeldespligtig og ikke registreres, er det kun muligt at opstille grove overslag vedrørende størrelsen af disse øvrige jordmængder.

Det skønnes på grundlag af undersøgelsen, at entreprenører og transportører i 2001 har håndteret mindst 5 mio. m³ ren jord, som antages primært at stamme fra ikke kortlagte arealer (ikke anmeldelsespligtig).

Samlet set forventes jordflytninger indenfor vejarealer at være af en størrelsesorden på mindst 1,7 mio. m³. Heraf er 1,3 mio. m³ jord genanvendt indenfor de statslige veje, ca. 360.000 m³ er genanvendt indenfor de kommunale vejarealer, og ca. 20.000 m³ indenfor amtsvejene. Jordflytningerne indenfor samme projekt er ikke medtaget i sidstnævnte mængde.

Til resultaterne skal det bemærkes, at jordforureningsloven stadig vurderes at være i en indkørelsesfase i 2001, og at administrationspraksis i denne periode har været meget forskellig både i amter og kommuner. Især er anmeldelsespligten for overskudsjord fra offentlige vejarealer ikke ført ud i praksis i alle kommuner. I undersøgelses- og rapporteringsperioden (indtil foråret 2003) er det konstateret, at en række amter siden 2001 har udarbejdet nye vejledninger for jordhåndtering, hvilket giver et bedre grundlag for administrationen af jordforureningsloven. Endelig er det meget forskelligt, hvor langt de enkelte amter er kommet med at kortlægge efter den nye jordforureningslov.

På denne baggrund vil det derfor være hensigtsmæssig at gennemføre en lignende undersøgelse i løbet af nogle år, blandt andet med fokus på forholdet mellem de anmeldte jordmængder og de samlede faktiske håndterede jordmængder.

Opgørelsen af mængderne må betragtes som et "øjebliksbillede", og de opgjorte jordmængder anses samlet set for at være minimumstal. Det kvantitative overblik over jordflytninger er sammenstykket af mange og meget forskellige datakilder af forskellig kvalitet. Igennem undersøgelserne har følgende forhold kunnet konstateres:

• Manglende indkøring af anmeldelsesprocedurer i nogle kommuner i 2001, specielt indenfor jord fra offentlige vejarealer.
• Manglende anmeldelser og indrapportering til ROKA og ISAG.
• Mange ikke kortlagte arealer må potentielt anses for at være forurenede bl.a. som følge af diffus forurening i bynære områder.

7.2 Håndtering og bortskaffelse af overskudsjord.

På baggrund af undersøgelserne vurderes det, at den anmeldte overskudsjord i 2001 håndteres og bortskaffes på følgende måde jf. tabel 7.1.

*Bemærk, at der er mindre forskelle i forhold til figur 7.1, hvilket skyldes usikkerhed ved opskaleringen af Kommuneundersøgelsen.

Tabel 7.1 Håndteringen af den anmeldte overskudsjord fra grunde og veje i m³ (2001).

Samlet set deponeres mellem 75 - 80 % af den anmeldte overskudsjord fra 2001. Hovedparten deponeres på fyldplads/jordtip og specialdepot uden afgift. En betydelig del af jorden går til rensning. Undersøgelsen har dog vist, at hovedparten af den rensede jord efterfølgende ligeledes deponeres. Genanvendelse af overskudsjord og renset jord fra kortlagte arealer er således begrænset – kun ca. 10 % af de samlede jordmængder fra disse områder genanvendes.

7.2.1 Håndtering af ren jord

Samlet set vurderes der i 2001 at være håndteret ca. 9 mio. m³ ren overskudsjord.

De gennemførte undersøgelser viser relativt store forskelle med hensyn til renjordshåndteringen:

Ifølge Kommuneundersøgelsen går størstedelen af den anmeldte rene jord til genanvendelse. Herudover bortskaffes en stor del ren jord til fyldplads/jordtip samt en mindre del til råstofgrave.

Ifølge Entreprenør- og Transportørundersøgelsen går størstedelen af den rene ikke anmeldte jord til fyldplads/jordtip. Herudover går en stor del til råstofgrave og kun ca. 20% til genanvendelse.

Undersøgelsen har vist, at der er en forholdsvis lav genanvendelse af den rene overskudsjord fra kortlagte og ikke kortlagte arealer. Kun ca. 20% af den rene overskudsjord går til genanvendelse.

Der sker tilgengæld en betydelig genanvendelse af ren jord inden for offentlige veje. Medtages stats- og amtsveje samt håndtering af den rene overskudsjord fra vejprojekter på eksproprierede arealer går 3,6 mio. m³ ren jord herfra til genanvendelse.

Samlet set går hovedparten af den rene jord (57%) til genanvendelse. Herudover går ca. 25% til fyldplads/jordtip, 14 % til råstofgrave og 3% til deponeringsanlæg.

Der skal bemærkes, at undersøgelsen indikerer, at der herudover placeres store mængder ren jord på landbrugsarealer rundt om i landet i forbindelse med hævning af lavninger, jordforbedring m.v. Undersøgelsen har imidlertid ikke kunnet afdække omfanget af denne praksis.

Det kan ikke udelukkes, at en del af denne jord stammer fra ikke kortlagte arealer i byområder, som er diffust forurenede som følge af industriel aktivitet, trafikanlæg m.v.

7.2.2 Håndtering af forurenet jord

I 2001 vurderes der at være håndteret ca. 3,6 mio. m³ forurenet jord i Danmark.

Den anmeldte mængde lettere forurenet jord bortskaffes primært til specialdepot og rensning. Herefter går en stor del til fyldplads/jordtip og genanvendelse. Stort set al den anmeldte forurenede jord sendes til rensning.

Samlet set (både anmeldte og ikke anmeldte mængder) går ca. 50% af den forurenede jord til rensning (let forurenet og forurenet jord ). Herudover går 23% til genanvendelse, 16% går til specialdepot, 10% går til fyldplads/jordtip og 2% går til deponeringsanlæg.

Af den anmeldte forurenede jord går kun ca. 10% til genanvendelse. Der er især en lav genanvendelse af den forurenede jord fra ikke kortlagte arealer. En stor del af jorden deponeres således, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til den begrænsede deponeringskapacitet, specielt på Sjælland. Årsagen kan være at forurening på ikke kortlagte arealer ofte først erkendes i anlægsfasen, hvor der typisk ikke er tid en vurdering af genanvendelsesmulighederne.

7.2.3 Håndtering af renset jord fra jordrenseanlæg

Samlet set må det konkluderes, at det ikke på baggrund af de tilrådighedværende kilder kan afgøres, hvor store mængder forurenet jord, der er renset i 2001. Et groft skøn er, at der i 2001 er sendt mellem 600.000 tons og 1,8 mio. tons forurenet jord til rensning. Heraf kommer mindst 315.000 tons fra oprydningsprojekter.

Hos de adspurgte jordrenseanlæg er ca. 8% af jorden renset ned til ”fri anvendelse”, svarende til Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, mens de resterende 92% er slutdisponeret som lettere forurenet jord. Det kan således konkluderes, at langt hovedparten af den rensede jord efterfølgende deponeres. Flere jordrenseanlæg har dog planer om genanvendelsesprojekter i fremtiden.

En øget genanvendelse i forbindelse med eksterne genanvendelsesprojekter vil kræve, at jordrenserne kan adskille den jord, som egner sig til genanvendelse, hvilket forudsætter en udbygget logistik.

7.2.4 Håndtering af jord fra oprydningsprojekter

Amterne har indberettet til ROKA, at der er bortkørt ca. 750.000 tons jord fra 587 oprydningsprojekter i 2001. Der er tale om en stigning i forhold til de to foregående år på hhv. 20 og 30%. Oprydningsprojekterne er primært gennemført i de 5 store kommuner, i særdeleshed Københavns Kommune.

På baggrund af ROKA kan det konkluderes, at der samlet set er deponeret 695.000 tons jord fra oprydningsprojekter gennemført i 2001, svarende til 93% af de samlede bortkørte jordmængder fra oprydningsprojekter i 2001. Kun 25.000 tons er genanvendt, svarende til 3%. Håndteringen af de sidste 4% er ukendt.

Det skal bemærkes, at disse ROKA tal er minimumstal, bl.a. fordi udtrækkene er baseret på projekter, som er afsluttet i 2001. Projekter, som er påbegyndt i 2001, men først afsluttes senere, er således ikke medregnet. Dataene er således behæftet med en vis usikkerhed og afviger derfor fra den opgjorte mængde i ”Redegørelsen om jordforurening”, 2001.

7.2.5 Jord til råstofgrave

Undersøgelserne kan ikke entydig afgøre, hvor store mængder ren jord der er tilført råstofgrave i 2001. Både Kommuneundersøgelsen og Entreprenørundersøgelsens oplysninger antages at være underestimerede. Danmarks Statistik oplyser, at der er indberettet i alt ca. 2,3 mio. m³ "fyldjord" er tilført råstofgravene i 2001.

Jf. Danmarks Statistik er der sket mindre fald på 9 % i tilførte mængder "fyldjord" i forhold til år 2000. Dette dækker over, at fyldjordsmængderne i Jylland ligger konstant, mens der er sket et fald på Fyn og Sjælland. Det største fald er sket i Københavns Amt på over 50%.

Sammenlignes de opgjorte mængder fra Danmarks Statistik med vurderingen fra Jordforureningsudvalget i 1996, er der sket et fald fra 1996 til 2001 på ca. 25% i mængden af jord til råstofgrave (Betænkning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1996). Faldet kan henføres til indførelsen af forbudet mod at tilføre jord til råstofgrave, som trådte i kraft i 1998. Umiddelbart virker faldet dog beskedent, hvilket kan skyldes usikkerhed i datagrundlaget.

Samlet set er antallet af dispensationer for tilførsel af jord til råstofgrave faldet siden forbudet. Der er dog stadig råstofgrave, som har en kapitel 5 godkendelse til at modtage uforurenet jord. Hertil kommer den problemstilling, at der i de råstofgrave, som er fra før råstofloven trådte i kraft, frit kan deponere jord.

7.2.6 Dataudtræk fra ISAG og ROKA

Der er i projektet gennemført dataudtræk fra ISAG og ROKA. Det kan konstateres, at der er en række begrænsninger med henblik på at kunne isolere brugbare data indenfor jordområdet fra begge registre. Såfremt disse registreringssystemer skal benyttes til opgørelser af lignende karakter som denne undersøgelse, er der behov for en tilpasning til jordområdet.

Siden 2001 er indberetningen til ISAG blevet ændret, og fremover kan bl.a. jord til midlertidig opbevaring og undersøgelse (jordhotel, kartering) skilles ud. Det har dog ikke været muligt i denne undersøgelse at vurdere disse tiltag. Herudover kan der peges på følgende problemstillinger:

• I kraft af, at der i indberetningen til ISAG skal anføres en hovedaktivitet for anlæggene f.eks. deponeringsanlæg, er det ikke muligt at anføre andre væsentlige aktiviteter i forbindelse med deponeringsanlægget f.eks. jordrensning og kompostering. Dette betyder f.eks., at der kan blive fraført store mængder materiale fra anlægget, uden det er muligt at se, hvilke typer der er tale om.
   
• Det er i ISAG endvidere ikke muligt at få klarhed over, hvor den ”fraførte” jord kommer hen, eller hvad den anvendes til.
   
• Det er i ISAG ikke muligt at få klarhed over, hvad ”genanvendelsen” dækker over. Det kan være forskellige tiltag, som ikke nødvendigvis svarer til Miljøstyrelsens definition af genanvendelse.
   
• Det er i ISAG ikke muligt at lave udtræk på hvor meget af jorden, der er gået til rensning.
   
• Jordrenseanlæg er fra og med 2001 blevet indberetningspligtige til ISAG. ISAG kan dog ikke adskille disse anlæg fra øvrige anlæg, der har indvejet jord og sten.

For dataudtræk fra ROKA i relation til denne undersøgelse kan der peges på følgende problemstillinger:

• I forbindelse med undersøgelserne er der flere indikationer af, at ikke alle oprydningsprojekter indberettes via ROKA. Det kan dels skyldes uklarhed omkring definitionen af oprydningsprojekter, og især mindre oprydninger forventes ikke at blive indberettet til kommunen. Dels giver undersøgelserne indtryk af, at nogle kommuner simpelthen ikke får indberettet jordmængder fra alle oprydningsprojekter til amterne. Dette kan skyldes, at der typisk i praksis ikke er fastlagt en systematik for, hvordan kommunerne skal orientere amterne.
   
• Det kan overvejes at systematisere kommunernes indberetning til amterne, evt. direkte gennem ROKA.
   
• Samlet set må ROKA anses for at være minimumstal for jordmængderne fra oprydningsprojekterne.
   
• Det er uhensigtsmæssigt, at indberetningerne ikke er direkte relateret til anmeldelserne.
   
• Data fra OM og FBT skal ikke indrapporteres til ROKA. Det er derfor kun en delmængde af overskudsjorden fra disse projekter, der indgår i dataudtrækkene fra ROKA.

7.2.7 Transport af overskudsjord

Både Entreprenør- og Kommuneundersøgelsen samt undersøgelsen af oprydningsprojekter viser, at den mest benyttede ”plads / lokalitet” til bortskaffelse af overskudsjord ikke kan forventes at være den ”nærmeste beliggende”.

Undersøgelserne har tydeligt vist, at lavere deponerings- og behandlings- / rensningspris er den hyppigste årsag til, at den nærmeste plads ikke benyttes, og disse omkostninger er i høj grad styrende for, hvortil overskudsjorden bortskaffes. Det er således ikke transportafstandene, som er afgørende. F.eks. svarer knap halvdelen, at det ofte forekommer, at der vælges en fyldplads / jordtip som ligger længere væk. På baggrund af undersøgelserne er det ikke muligt at konkludere, hvor meget ”ekstra” der køres med overskudsjorden. Undersøgelserne viser dog tydeligt en øget transport styret af især affaldsafgiften, hvilket ud fra en overordnet miljømæssig betragtning må betegnes som uhensigtsmæssig.

Undersøgelserne har vist, at det er jordmængderne til rensning, som udgør langt det største transportarbejde. Det skyldes dels de betydelige jordmængder, men i særdeleshed de lange transportafstande. Undersøgelsen viser dog også, at en stor del af transportarbejdet udføres på de korte afstande.

På baggrund af undersøgelserne er det ikke muligt at få et overblik over det samlede transportarbejde for overskudsjorden fra 2001.

7.3 Omkostninger ved jordflytning og -håndtering.

Datagrundlaget for omkostninger ved jordflytning og –håndtering har været spinkelt. Det må konstateres, at langt de fleste kommuner og amter ikke ligger inde med tilgængelige oplysninger om omkostninger opdelt på forskellige udgiftsposter i forbindelse med jordflytning og -håndtering. På baggrund af disse erfaringer anbefales det, at såfremt der ønskes et mere detaljeret indblik i de økonomiske forhold, bør der iværksættes en systematisk fremadrettet registrering af disse oplysninger, f.eks. hos offentlige bygherrer over en to års periode.

Undersøgelsen af omkostninger har været rettet mod de faktiske udgifter i forbindelse med projekter udført i 2001. Opgørelsen er hovedsagelig baseret på data fra 6 amters oprydningsprojekter.

Undersøgelsen peger på:

• En gennemsnitlig analyseudgift på kr. 3-120 pr. tons jord i de undersøgte sager.
• Rådgiverhonorar på mellem kr. 87-252 pr. tons bortskaffet jord for sager incl. detailprojektering og udbud.
• Udgifter til opgravning og læsning på kr. 10-153 pr. tons bortkørt jord i de undersøgte sager.
• En gennemsnitspris for transporten på mellem kr. 45-95 pr. tons.
• En behandlingspris for rensning af jorden på kr. 125-875 pr. tons, afhængigt af en række forhold.

7.4 Restkapacitet

Der er søgt redegjort for kapaciteten for bortskaffelse af ren og forurenet jord.

Hovedparten af de adspurgte kommuner mener, at der fremover vil være en mindre stigning i jordmængderne, eller at jordmængderne vil være på samme niveau som nu. Det er dog ikke muligt samlet at vurdere den fremtidige mængde overskudsjord, da det afhænger af konjunkturerne samt en række andre forhold.

Eksisterende undersøgelser har skønnet et årligt behov for slutdisponering af knap 1 mio. tons forurenet jord på specialdepoter på Sjælland. Kapaciteten i hovedstadsområdet vurderes opbrugt i 2005, og HUR (Hovedstadens Udvikligsråd) er i gang med at udpege egnede placeringer.

Planlagte projekter på Sjælland vurderes at medføre en tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme behovet for deponering af forurenet jord på Sjælland og Lolland-Falster. I Jylland og på Fyn vurderes der samlet set ikke at være kapacitetsproblemer i forhold til deponering af forurenet jord. Lokale forhold vurderes dog at kunne medføre uhensigtsmæssige transportafstande.

Samlet set har undersøgelsen vist, at der som minimum vurderes at være en restkapacitet til placering af ren jord på mindst 21 mio. m³. På Sjælland vurderes der at kunne opstå kapacitetsproblemer for placering af ren overskudsjord i løbet af 2-8 år. For de undersøgte 4 amter i Jylland vurderes der at være tilstrækkelig kapacitet for placering af ren jord de kommende år. Dette udelukker ikke lokale vanskeligheder med placeringen af ren jord.

Undersøgelsen viser, at de fleste jordrenseanlæg råder over tilstrækkelige afsætningsmuligheder for renset jord de næste 1- 4 år, og der forventes ikke umiddelbart problemer med afsætning af den rensede jord.

Undersøgelsen viser, at stort set alt den rensede jord fra jordrenseanlæg (92%) deponeres som lettere forurenet jord.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.