| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Jordstrømme i Danmark

6 Konsekvensvurdering

Kapitlet redegør for kapaciteten for placering af overskudsjord, dels forurenet jord og dels ren jord, samt renset jord fra jordrenseanlæg. Hertil kommer en vurdering af udviklingen i mængden af overskudsjord samt en påpegning af uhensigtsmæssigheder i den nuværende håndtering af overskudsjord.

Kapacitetsopgørelsen er i vid udstrækning baseret på en række eksisterende undersøgelser samt suppleret med egne opfølgende telefoninterviews, jf. de anførte kilder nederst på siden ^[6]. Spørgeskemaundersøgelserne har kun i nogen grad kunnet bidrage med at afdække forholdene. Det skal bemærkes, at der er tale om en screening af restkapaciteten baseret på stikprøver, specielt koncentreret om den rene og den let forurenede jord. Hertil kommer, at kapacitetsopgørelsen i sig selv ofte er baseret på grove skøn og antagelser.

6.1 Kapacitet for placering af forurenet overskudsjord

Et forhold, der er af særlig betydning for vurdering af kapacitet for forurenet overskudsjord, er deponeringsbekendtgørelsens krav til deponeringsanlæg.

Kravene vil være vanskelige at overholde for ældre deponeringsanlæg (fyldpladser), ligesom nogle af de 45 bestående specialdepoter afhængigt af krav og vilkår i miljøgodkendelsen ligeledes må lukke (jf. Miljøstyrelsens notat om deponeringsanlæg i Danmark, 2001). Endvidere ligger en del anlæg ikke kystnært, hvilket desuden kan være problematisk. Endelig skal tilsynsmyndighederne revurdere anlæggenes indretning og drift, jf. de indsendte overgangsplaner.

Endvidere har amternes jordforureningskontorer, amternes vejafdelinger og jordrenseanlæg peget på, at mulighederne for genanvendelse af forurenet jord vil afhænge af affaldsafgiften.

6.1.1 Sjælland, Lolland og Falster

6.1.1.1 Specialdepoter og genanvendelse

Oplysninger om fremtidig kapacitet på specialdepoter og potentiale for genanvendelse på Sjælland er baseret på kilde 1¹, der er fra december 2001, med supplerende opdateringer på visse punkter fra Miljøkontrollen og Vestsjællands Amt.

Der er skønnet et årligt behov for slutdisponering af knap 1 mio. tons forurenet jord på specialdepoter.

Der er to specialdepoter til deponering af forurenet overskudsjord på Sjælland og Lolland-Falster, som er beliggende i hhv. Københavns Kommune (Prøvestensdepotet) og Vestsjællands Amt (Thomas Jull Olsens fyldplads) med en kapacitet på hhv. 3,6 mio. tons og 7 mio. tons. Med det nuværende behov for deponeringskapacitet for forurenet jord på specialdepoter vil kapaciteten i hovedstadsområdet (Prøvestensdepotet) være opbrugt i 2005. Herefter vil det kun være det planlagte specialdepot Audebo-depotet, som kan modtage forurenet jord fra Sjælland og Lolland-Falster. Hertil kan der komme en containerterminal ved Stignæs, som har et bruttovolumen på 6,3 mio. m³ til forskellige typer restprodukter, dog især forurenet jord. Såfremt projektet gennemføres, forventes anlægsperioden at være ca. 10 år. Der er ikke taget endelig stilling til projektets realisering. Gennemføres projektet, vil det betyde, at der samlet set på Sjælland vil være tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme behovet for slutdeponering af 1. mio. m³ forurenet jord om året. Gennemføres projektet derimod ikke, vurderes der således at være et stort behov for deponeringskapacitet for forurenet jord på Sjælland og Lolland-Falster, specielt efter den igangværende planperiode.

HUR (Hovedstadens udviklingsråd) er i gang med at lave et regionplantillæg for at fremskynde udpegningen af ny deponeringsmuligheder i Hovedstadsregionen. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvor der kan udpeges nye anlæg inden for Hovedstadsregionen, men det ligger klart, at der er behov for udpegning af kapacitet til ca. 12 mio. tons forurenet jord indenfor planperioden. (Miljøkontrollen, 2003).

Ifølge notat fra Miljøkontrollen, 2001 sker genanvendelse af overskudsjord i bygge-anlægsprojekter kun i størrelsesordener, som er minimale i kapacitetssammenhæng. Det underbygges af interview med Vejdirektoratet. Hertil kommer genanvendelsesprojekter, som kun er tilgængelige for overskudsjord indenfor entreprisen / samme projekt, f.eks. i forbindelse med Metroen og Ringbanen (Frederiksberg Kommune).

Som undtagelse kan nævnes et større genanvendelsesprojekt, der er under overvejelse i Slagelse, hvor forurenet jord anvendes i støjvolde. Det drejer sig om etablering af støjvolde i forbindelse med motorvejen med en kapacitet på 8 mio. m³, hvilket i kapacitetssammenhæng er en væsentlig mængde.

6.1.1.2 Deponeringsanlæg.

Oplysninger om fremtidig kapacitet på deponeringsanlæg er baseret på undersøgelsen af ”Deponeringskapacitet i Østdanmark af Reno-Sam”og spørgeskemaundersøgelsen blandt kommuner. Det skal bemærkes, at jord og sten kun udgør en del af de affaldsmængder, der deponeres på disse anlæg og kun vil optage en del af den fremtidige deponeringskapacitet.

Reno-Sam har i 2001gennemført en undersøgelse blandt 14 deponeringsanlæg i Østdanmark (Sjælland og Lolland-Falster) om fremtidig deponeringskapacitet.

På disse anlæg blev der i alt deponeret ca. 270.000 tons affald i 2000, et fald på 29% i forhold til 1999. Der er tre fraktioner, som tegner dette fald, og det er ikke-forbrændingsegnet affald, jord og sten samt slagger. Jord og sten udgør ca. 30% af de deponerede mængder i 2000 (dvs. i alt ca. 50.000 tons) og ca. 25% af de deponerede mængder i 1999.

Medio 2001 var der en restkapacitet på de 14 anlæg på i alt 10,3 mio.m³. Restkapaciteten forventes at stige til 12,0 mio. m³, som følge af, at der på AV Miljø vil ske fraførsel af affald, samt fordi Audebo affaldsdeponeringsanlæg forventes udvidet med 1,2 mio. m³ jf. tabel 6.1.

Tabel 6.1 Forventet restkapaciteten blandt deponeringsanlæg i Østdanmark (”Deponeringskapacitet i Østdanmark”, Reno-Sam, 2001).

Med en liniær fremskrivning af affaldsmængderne til deponering vil der være tale om en samlet estimeret levetid på ca. 30 år.

Kapaciteten på deponeringsanlæggene er imidlertid fortrinsvis beregnet til affald og ikke jord. Tilkørsel af lettere forurenet jord (der udgør den største andel af forurenet jord) til deponeringsanlæg er en uhensigtsmæssig anvendelse af kapaciteten bortset fra anvendelse af jord til afdækning.

Ifølge notat fra Miljøkontrollen, 2001, forventes endvidere, at overskudsjord til daglig afdækning minimeres med tiden, da udviklingen går i retning af, at der ikke deponeres affald med plast, papir m.v., hvilket reducerer behovet for afdækning.

Deponeringsanlæg vil senest efter år 2009 være koncentreret på et færre antal pladser, ca. 8 pladser. Af disse har kun 5 forventede restlevetider, der rækker væsentligt ud over år 2009. Disse 5 står imidlertid for ca. 70 % af den ovennævnte restkapacitet. Anlæggene ligger alle i Storstrøms- og Vestsjællands amter. I regionplanen for Storstrøms Amt konkluderes det, at der ikke er kapacitetsmæssige problemer med regionens deponeringsanlæg, og der er bl.a. planlagt et større jorddepot ved et af de eksisterende deponeringsanlæg.

Der er således tale om en betydelig restlevetid for deponeringsanlæggene i undersøgelsen, men med stor geografisk variation i deponeringsanlæggenes restkapacitet. Dette kan efter år 2009 indebære, at affald, heriblandt overskudsjord, fra Københavns Amt, Frederiksborg og Roskilde Amter skal transporteres til Vestsjælland og Storstrøms amter. Der kan således være behov for udpegning eller udlægning af egnede arealer til deponering i visse regioner af Sjælland. Indtil 2009 kan det vise sig, at der vil være en øget mulighed for at deponere forurenet jord, da det kan være et ønske hos nogle af driftsselskaberne, at deponeringsanlægget fyldes op, hvis det skønnes, at anlægget ikke vil kunne leve op til de nye krav til membraner m.v.

6.1.2 Jylland og Fyn

For Jylland/Fyn foreligger der ikke umiddelbart sammenfattende undersøgelser om restkapacitet for forurenet jord som på Sjælland. Der er derfor gennemført telefoninterviews med udvalgte repræsentanter fra en række amter og kommuner med henblik på at afdække, hvorledes situationen ser ud m.h.t. fremtidig kapacitet.

Samlet set vurderes der ikke at være kapacitetsproblemer i forhold til deponeringen af forurenet jord. Der kan dog være lokale vanskeligheder, som øger transporten af jord til deponering. Hovedresultaterne fremgår af nedenstående.

Fyns Amt:
På Fyn er der ifølge Fyns Amt en deponeringskapacitet til forurenet jord på 15-20 år. Det drejer sig om anlæggene Odense Nord (Stige Ø) og Sandholt-Lyndelse. Amtet er positiv overfor, at kommunerne i fremtiden går sammen om at drive specialdepoter for at undgå de relativt lange transportafstande til de eksisterende depoter. Det er uvist, om der i den forbindelse findes egnede muligheder for placering.

Sønderjyllands Amt:
I regionplanen for amtet (2001-2012) står anført, at de nye krav til deponeringsanlæg vil medføre et uindfriet deponeringsbehov, specielt i visse dele af amtet. Derfor vil der senere i regionplanperioden blive udpeget områder til deponering af jord. Der er ikke nærmere angivet en restkapacitet for de eksisterende deponeringsanlæg m.v.

Vejle Amt:
I Vejle Kommune er der et bakke/vold-system under planlægning til lettere forurenet jord (170.000 m³), hvor der vil være kapacitet til ca. 10 år. Projektet er dog ikke endelig godkendt endnu.

I Kolding Kommune er der planlagt et større støjvoldprojekt, hvortil der planlægges at kunne køres såvel ren, lettere forurenet jord som forurenet jord. Til let forurenet jord er der en kapacitet på 92.000 m³ og til forurenet en kapacitet på 200.000 m³. Begge har en forventet levetid på 10 år. Endvidere er der projekter i gang med veje og stisystemer.

I Fredericia Kommune er der endvidere 2 projekter i gang med en kapacitet til 1-2 år (landskabsmodellering og let forurenet jord i støjvold).

I Horsens Kommune er man ved at finde et egnet område, men har p.t. ikke afklaring m.h.t. afgiftsfritagelse.

Vejle Amt forudser, at der bliver store problemer med at komme af med jorden, hvis man ser mere end 5 år frem. Der bør ifølge sagsbehandleren etableres et samarbejde mellem landskabsarkitekter og miljøfolk for at få planlagt nogle projekter, som jorden kan bortskaffes til. Problemet er, at planlagte projekter ikke kan afgiftsfritages af Told og Skat.

Generelt for amtet gælder, at en del forurenet jord p.t. bortskaffes til depoter i Nyborg, Esbjerg og Glatved.

Ribe Amt
Ribe Kommune har et lille specialdepot til lettere forurenet jord, men ellers er der en del kommuner, som ikke har særligt gode muligheder for at komme af med ren/lettere forurenet jord (kun til mindre projekter).

Der er et stort behov for at komme af med overskudsjord på nuværende tidspunkt, og amtet forventer øgede jordmængder.

Amtet er på opfordring fra kommunerne ved at udarbejde et oplæg om, hvor der kan placeres specialdepoter til ren og lettere forurenet jord.

Esbjerg Kommune har et specialdepot til let forurenet jord (Mågehøj) med en restkapacitet på 380.000 m³, som vurderes at have en restlevetid på 5 år. Specialdepotet anvendes udelukkende til jord fra Esbjerg Kommune. Der er planer om at finde en placering til et nyt specialdepot til let forurenet jord. Det overvejes, om det skal være 5-6 mindre ”skibakker” eller en stor bakke. Det er fortsat uafklaret, om et sådant projekt skal have membran, og hvorvidt der skal betales afgift.

Mågehøj har tidligere modtage renset jord fra jordrenseanlæg, men har stoppet for dette. Der ligger således foreløbig midlertidigt oplagret 60.000 m³ renset jord på havnen.

Kommunen har endvidere planlagt et specialdepot til forurenet jord (tungmetaller) på 180.000 m³. Det er usikkert, hvorvidt det bliver til noget. I givet fald vil depotet formentlig kun være tilgængeligt for overskudsjord fra Esbjerg Kommune

Århus Amt:
Århus Kommune har en betydelig fremtidig kapacitet på 5 mio. m³ i forbindelse med opfyldning på Havnen, og der forventes ikke problemer med de fremtidige godkendelser hertil. Derudover kan en havneudvidelse på sigt give yderligere kapacitet. Der er tale om ren og lettere forurenet jord op til afskæringskriterierne.

Hvor mange år der er kapacitet til, vil afhænge meget af, hvilke beslutninger der træffes vedrørende, om der fremover skal modtages jord fra andre kommuner.

På nuværende tidspunkt tilkøres der udelukkende jord fra Århus Kommune. Omegnskommunerne har problemer med at afhænde jorden, hvorfor den ofte køres på deponeringsanlæg.

Viborg Amt:
Viborg Amt har et specialdepot til lettere forurenet jord ved Kåstrup losseplads (Spøttrup Kommune).

Der er generelt ikke mange projekter med genanvendelse af lettere forurenet jord. Typisk er der tale om jord fra kloakrenovering.

Der vurderes ikke at være så stort et behov for afsætning af forurenet overskudsjord. Der er imidlertid nogle kommuner, som amtet generelt ikke hører ret meget fra, hvorfor amtet ikke ved, hvorledes den let forurenede jord afsættes.

I Skive Kommune er der et par genanvendelsesprojekter. Det ene er en asfaltgrund, der er fyldt op/dækket af med lettere forurenet overskudsjord fra kloakarbejder (18.000 m³). Det andet er et endnu ikke godkendt projekt om opfyldning af lavtliggende område ved havnebassin med ren og lettere forurenet jord på 8.000 m³. Ligeledes er der et par projekter (<10.000 m³) i Thisted Kommune.

Herudover er der ligeledes nogle mindre projekter med etablering af støjvolde. Endvidere har jordhoteller været på tale i 3 kommuner, hvoraf 1 er etableret (primært til et entreprenørfirmas eget brug).

Med hensyn til jord til deponeringsanlæg køres jord til Kåstrup, Skovsted (v. Thisted) og Revas (Viborg). Hvis forureningsniveauet overstiger visse grænser køres jorden til Nyborg.

Nordjyllands Amt:
Vedrørende Nordjyllands Amt har det ikke været muligt at få et samlet overblik.

Affaldsselskabet AVV oplyser, at et specialdepot i Bindslev (lettere forurenet og forurenet jord) har en restkapacitet på 11.000 m³ med mulighed for udvidelse til 100.000 m³. Desuden er der i Brønderslev et §19-anlæg til let forurenet jord med kapacitet på 10.000 tons.

I Frederikshavn er der planlagt et specialdepot til forurenet jord på 72.000 m³ med en forventet levetid på 20 år (AVØ).

Desuden kan oplyses, at der er ca. 10 deponeringsanlæg i amtet.

Aalborg Kommune har et specialdepot til ren og lettere forurenet jord, hvor ca. 80% af den modtagne jord i dag er lettere forurenet jord. Specialdepotet har en restkapacitet på 1.8 mio. m³. Det er på nuværende tidspunkt kun Aalborg Kommune, som afsætter jord til specialdepotet.

Depotet har med den nuværende situation en restlevetid på 30 år. Depotet har dog ingen membran/perkolatopsamling, hvorfor det kræver en dispensation, hvis specialdepotet skal kunne fortsættes efter 2009. Dette er fortsat uafklaret.

Endvidere har I/S Reno Nord er specialdepot ved Rærup til forurenet jord (tungmetal-/cyanidforurenet jord).

Kommunen forudser et stigende behov for at kunne komme af med lettere forurenet jord i specialdepoter eller til afgiftsfritagede genanvendelsesprojekter. Aalborg Kommune har fået henvendelse fra andre kommuner vedrørende mulighederne for afsætning af jord til specialdepotet.

6.1.2.1 Kommuneundersøgelsen

I Kommuneundersøgelsen er der ikke stødt på specialdepoter til let forurenet jord udover det, som er nævnt i ovenstående, bortset fra et specialdepot i Rødekro på 45.000 m³.

Vedrørende specialdepoter til forurenet jord er der jf. Kommuneundersøgelsen endvidere depoter i Herning med restkapacitet på 75.000 m³. (og i København på 120.000 m³). Der skal dog her gøres opmærksom på, at Kommuneundersøgelsen på grund af et begrænset antal besvarelser ikke er fyldestgørende på dette punkt.

Kapacitet på deponeringsanlæg er, som tidligere nævnt, kortlagt på Sjælland. Vedrørende Jylland/Fyn er der spurgt til restkapaciteten i Kommuneundersøgelsen. Besvarelserne giver dog kun et begrænset billede af situationen, idet kun 11 jyske kommuner har besvaret spørgsmålet. Disses besvarelser omfatter en restkapacitet på i alt 1. mio. m³ og meget varierede levertider for det enkelte anlæg.

6.2 Kapacitet for placering af ren overskudsjord

6.2.1 Kapacitet i råstofgrave

De datakilder, som anvendes i afsnittet samt undersøgelserne i dette projekt, viser, at det er amterne på Sjælland, som i løbet af 2-8 år har kapacitetsproblemer i råstofgravene i forhold til at tilføre ren jord jf. tabel 6.2. Det skyldes få råstofgrave, især i den østlige del af Sjælland, samt at der generelt gives få dispensationer.

Bemærk til tabel 6.2, at opgørelsen af kapaciteten af råstofgrave i de undersøgte amter er baseret på skøn. Det er desuden ikke alle amter, som laver opgørelser af kapacitet / volumen i råstofgravene. De fremkomne data må forventes at være behæftet med nogen usikkerhed.

Amtsundersøgelsen viser, at der i de 4 undersøgte jyske amter samt på Fyn er tilstrækkelig kapacitet i råstofgravene de kommende 4-8 år til at deponere ren jord. Et af amterne konkluderer, at det ikke er deponeringsvolumen i råstofgravene, der er et problem, men snarere renheden af jorden.

*Heraf er kapaciteten til udelukkende forureningsklasse 1 (ren jord) på ca. 1,1 mio. m³ . For de øvrige råstofgrave i Vestsjællands Amt dækker kapaciteten dels klasse 1-2 og dels klasse 1-3, og en del af den tilførte jord vil således være let forurenet / forurenet (Jf. Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, 2001).

Tabel 6.2 Kapaciteten råstofgravene i 7 undersøgte amter (Bilag F).

I indberetningen til Miljøstyrelsen (Notat om amternes 2000-indberetning til Miljøstyrelsen, 2002), konstateres for alle 7 jyske amter, ”at der i råstofgrave med dispensation er kapacitet nok til, at behovet for deponering af uforurenet jord kan dækkes”. Det gælder også for Bornholms Amt. De øvrige 6 amter oplyser restkapaciteten i råstofgrave gælder fra 2-30 år.

Bemærk, at selvom der ikke angives kapacitetsproblemer i amterne kan det være lokale kapacitetsproblemer i de enkelte kommuner, med enten få råstofgrave eller råstofgrave placeret i områder med særlige drikkevandsinteresser som i praksis betyder, at der ikke vil blive givet dispensation til modtagelse af jord.

6.2.1.1 Restlevetid af råstofgrave på Sjælland

Opgørelsen af kapaciteten i råstofgrave på Sjælland bygger kun på to amter, og er således ikke fyldestgørende til at kunne vurdere restlevetiden, jf. tabel 6.2.

På baggrund af en tidligere undersøgelse ^[7] skønnes volumenkapaciteten i råstofgrave på Sjælland at ligge på ca. 6 mio. m³ (18 råstofgrave). Slutdisponerede jordmængder til råstofgrave på Sjælland og Lolland-Falster vurderes årligt til 1,8 mio. m³ jord til råstofgrave. Forudsat at der kan dispenseres og dermed tilføres jord til de 18 råstofgrave, kan restlevetiden samlet set forventes at være 3-4 år (Teknisk notat om fælles kriterier for ren jordsproblematikken på Sjælland og Lolland-Falster, 2002). Notatet fra 2002, fastslår desuden, at kapaciteten i råstofgrave på Sjælland vil være opbrugt i løbet af 2006 og i Frederiksborg Amt allerede i 2004.

Den årlige mængde overskudsjord til råstofgrave viser status quo / en svag faldende tendens fra 1997/98 til 2000/01 (”Kapacitet for placering af ren og forurenet overskudsjord på Sjælland og Lolland –Falster”, 2001). Denne tendens kan bekræftes af Vestsjælland og Københavns Amt. Ligeledes kan det ses at mængden af deponeret ”fyldjord” i råstofgrave er faldet fra 2000 til 2001(udtræk fra Danmarks Statistik, 2002). Der er som tidligere nævnt, sket et fald på Fyn og Sjælland på i alt ca. 25% fra 2000 til 2001 i mængden af "fyldjord" til råstofgrave. Det største fald er sket i Københavns Amt på over 50%, jf. bilag F.

6.2.2 Kapacitet i områder for placering af ren jord

Kommuneundersøgelsen har vist en samlet restkapacitet for fyldpladser på 2,3 mio. m³ for de 31 kommuner, som har besvaret spørgsmålet. Restlevetiden svinger mellem 0-30 år.

Tabel 6.3 Vurdering af eksisterende kommunale og private fyldpladsers restkapacitet og restlevetid. 31 besvarelser (m³) 2001 (Kommuneundersøgelsen bilag A).

Der er 6 sjællandske kommuner, der har besvaret spørgsmålet om restkapacitet og levetid for fyldpladser. Halvdelen har anført 0 m³ i restkapacitet (Roskilde, København og Brøndby). Albertslund og Helsingør har samlet en restkapacitet på 180.000 m³ og en restlevetid på 2-5 år. Korsør har som den eneste sjællandske kommune anført en restlevetid på 30 år.

Der er i alt 18 jyske kommuner, som har svaret. De har en samlet kapacitet på ca. 2,2 mio. m³ og en restlevetid på mellem 0 - 30 år. Der er 13 jyske kommuner som anfører en levetid på under 10 år, og fyldpladserne må formodes ikke at forsætte efter 2009, hvor de nye regler i deponeringsbekendtgørelsen træder i kraft. Der er 4 kommuner (ud af 18), som anfører en restlevetid på mellem 20-30 år. Kommunerne ligger i Ribe, Vejle og Nordjyllands amter. De lange restlevetider vil afhænge af amternes godkendelser af anlæggenes overgangsplaner.

Der er 6 fynske kommuner, som har svaret. Der er anført en restkapacitet på ca. 160.000 m³ og en restlevetid på 0-20 år. 3 af de fynske kommuner anfører en levetid på under 10 år, og fyldpladserne må formodes ikke at forsætte efter deponeringsbekendtgørelsen træder i kraft.

Der er 1 "bornholmsk kommune" som har svaret, at de har en restkapacitet på 20.000 m³ og en levetid på 9 år. Det må ligeledes vurderes, at fyldpladserne ikke fortsætter efter deponeringsbekendtgørelsen træder i kraft.

Bemærk, at der er 4 kommuner som har planlagt / udpeget nye områder til ren jords placering, men som ikke har vurderet kapaciteten, og 7 kommuner som ikke vurderer levetiden.

Tabel 6.4 Vurdering af fremtidige kapacitet til renjords placering samt vurdering af levetiden (Kommuneundersøgelsen bilag A).

14 kommuner har fremover planlagt områder til ren jords placering.

Af de kommuner, som har planlagt et "område til ren jords placering", ligger tre på Sjælland (Helsingør, Brøndby og København) med en samlet kapacitet på 675.000 m³. To af kommunerne har angivet en levetid på hhv. 3 og 5 år.

Der er 10 jyske kommuner, som har planlagt et område til placering af ren jord. Her er det i særdeleshed Århus Kommune, som er interessant, da de planlægger en nyt område til ren jords placering på i alt 5 mio. m³ med en levetid på 5 år. Herudover er der i de øvrige kommuner er restkapacitet på ca. 600.000 m³ .

Der er en fynsk kommune, som planlægger et område til ren jords placering, men som ikke har angivet kapacitet eller levetid.

*Angivelsen af "mindst" betyder, at der er kommuner, som har anført et fremtidigt område til placering af ren jord, men som ikke har anført en kapacitet og derfor ikke kan medregnes i summen.

Tabel 6.5 Samlet vurdering af kapacitet og levetid af områder til ren jords placering på baggrund af Kommuneundersøgelsen og amtsundersøgelsen (bilag A Kommuneundersøgelsen).

Samlet set kan der på baggrund af Kommuneundersøgelsen siges som minimum at være en restkapacitet til deponering af ren jord på ca. 9 mio. m³. Hertil kommer en kapacitet på mindst 12 mio. m³ jf. amtsundersøgelsen.

6.2.2.1 Restlevetid af områder til ren jords placering på Sjælland

Reno Sams undersøgelse om deponeringskapacitet i Østdanmark konkluderer, at frem til 2009 ser der ud til at være tilstrækkelig kapacitet på fyldpladserne.

Undersøgelsen konkluderer ligeledes, at antallet af pladser efter 2009 vil være væsentlig reduceret. Tre anlæg i hhv. Københavns og Størstrøms amter forventer at forsætte efter 2009. Bemærk, at det er anlæggenes egne vurderinger, og det er uvist hvorvidt anlæggene kender de fremtidige krav. Der er formentlig tale om, at maksimalt tre anlæg vil fortsætte efter 2009.

6.2.2.2 Alternative placeringsmuligheder for ren jord.

Gennem undersøgelserne er der kun i meget begrænset omfang blevet peget på alternative placeringsmuligheder til ren jord.

På Sjælland kan der ikke umiddelbart peges på alternative placeringsmuligheder til den kategori af jord, hvilket i stigende grad kan betyde et øget pres på øvrige placeringsmuligheder primært i det åbne land – her er det specielt tilførsel af jord til landbrugsarealer.

I undersøgelserne er der fremkommet enkelte eksempler på alternative deponeringsmuligheder for ren jord. I Kolding Kommune skal etableres en støjvold med kapacitet på 400.000 m³ ren jord. Aalborg Kommune har nævnt, at der skal køres ren jord til Østhavnen i Aalborg, i alt ca. 60.000 m³ ren jord. Desuden vil der f.eks. fortsat blive kørt jord til Grimhøj ved Århus samt Århus havn, heriblandt også ren jord.

6.3 Kapacitet for placering af renset jord

Kapacitet for placering af renset jord er der spurgt til i spørgeskemaundersøgelsen blandt jordrenseanlæg. Der er rettet henvendelse til 11 jordrenseanlæg (20 afdelinger), hvoraf 8 har returneret spørgeskemaet, svarende til en besvarelse på ca. 40 %. Geografisk fordeler besvarelserne sig nogenlunde jævnt. Der er dog flere større sjællandske jordrenseanlæg, der ikke har besvaret spørgeskemaet.

På spørgsmålet om de fremtidige afsætningsmuligheder for den rensede jord er besvarelserne – af hensyn til konkurrencen – ikke særlig præcise.

Det tyder dog på, at de fleste jordrenseanlæg råder over afsætningsmuligheder de næste 1- 4 år. Herudover er der flere projekter, der mangler en færdigbehandling af miljømyndigheder samt Told og Skat. Jordrenseanlæggene forventer dog ikke, at få problemer med afsætning af den rensede jord i fremtiden.

På spørgsmålet om muligheden for en øget genanvendelse svarer flere jordrenseanlæg, at øget genanvendelse kræver, at der bliver mere styr på problemer med hensyn til udvaskning af organiske forureninger.

Ikke alle jordrenseanlæg er dog begejstret for ideen med at udarbejde en genanvendelsesbekendtgørelse svarende til den eksisterende, blot udvidet med et krav til de organiske forureninger. Resultatet vil være, at forureningerne fordeles over det ganske land - og nogle gange uhensigtsmæssigt - ligesom man har set det ske for udbredelsen af slagge. Endvidere vil det være svære at sikre sig mod eventuelle ”brodne kar” ved en anmeldeordning frem for ved en ordning med krav om §19 eller §33-godkendelser.

Enkelte jordrenseanlæg udtaler, at det i praksis under alle omstændigheder er vanskeligt at afsætte den rensede jord. Dette skyldes, at jorden sjældent er geofysisk særligt velegnet til genindbygning, at det i praksis ikke er økonomisk rentabelt at rense jorden ned til fri anvendelse, og at andre aktører sjældent er interesseret i at anvende lettere forurenet jord og risikere en evt. kortlægning af arealet.

6.4 Udvikling i mængderne af overskudsjord

For at kunne vurdere den fremtidige kapacitet må der også foretages en vurdering af udviklingen i mængden af overskudsjord fremover.

På spørgsmålet om, hvorledes kommunerne mener, at mængden af overskudsjord vil udvikle sig indenfor de næste 4-8 år, har 77 kommuner svaret (jf. Kommuneundersøgelsen bilag A). Heraf mener hovedparten, at der vil være tale om en mindre stigning, eller at jordmængderne vil være på samme niveau som nu. Dette gælder uanset, om jorden kommer fra kortlagte arealer, ikke kortlagte arealer, vejarealer eller oprydningsprojekter.

Blandt de 12 kommuner, som mener, at der vil blive tale om en stor stigning, er ingen af de 5 største kommuner. De 5 største kommuner forventes på nuværende tidspunkt at bidrage med knap 30% af overskudsjorden (jf. de opskalerede mængder). Af disse kommuner forventer 4 (København, Århus, Odense og Esbjerg), at der vil ske en mindre stigning i overskudsjord fra kortlagte arealer mens kun 1 kommune (Odense) forventer en mindre stigning i mængderne fra ikke kortlagte arealer. Vedrørende vejarealer mener 2 (Århus og Odense), at der vil være tale om en mindre stigning.

M.h.t. oprydningsprojekter forventer 3 (Århus, Odense og Esbjerg) en mindre stigning.

Udvikling i mængderne af overskudsjord vil afhænge af flere forskellige faktorer:

1. Bygge-anlægsaktiviteten
    
2. Større planlagte bygge-anlægsprojekter, herunder motorvejsprojekter (bl.a. motorvejsudvidelserne i specielt Østdanmark).
    
3. Potentialet for genanvendelse.
    
4. Evt. ændring af regler for håndtering af overskudsjord – herunder fra oprensning.

Ad 1: Bygge-anlægsaktiviteten er generelt set er meget afgørende for, hvor store mængder overskudsjord der er behov for at bortskaffe. Bygge-anlægsaktiviteten er konjunkturbestemt og derfor svær at fremskrive.

Ad 2: Der er i Kommuneundersøgelsen spurgt til, hvorvidt der er planlagt større jordflytningsarbejder/bygge-anlægsprojekter over 50.000 m³ jord i kommunen inden for de næste 4-8 år. Der er 77 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, heraf svarer 14 ja til, at der er planlagt større projekter, mens 64 svarer nej. Der er tale om 7 jyske, 5 sjællandske og 2 fynske kommuner. På baggrund af Kommuneundersøgelsen (jf. bilag A) skønnes mængden fra de 14 kommuner at udgøre minimum 1.9 mio. m³. jord (38 større projekter á min. 50.000 m³ pr. projekt).

Hertil kommer f.eks. de planlagte statslige trafikprojekter, jf. regeringens Investeringsplan, med bl.a. en fokusering på afhjælpning af de trafikale trængselsproblemer omkring hovedstadsområdet, som hen over de næste 1-8 år må formodes at betyde en væsentlig stigning i mængden af overskudsjord fra disse projekter, og som vil afstedkomme yderligere pres på deponeringsanlæg på specielt Sjælland jf. tabel 6.6.

Regeringens Investeringsplan forudsætter et løft i de statslige anlægsinvesteringer på 2% om året.

*Opdelingen af trafikprojekterne i ”planlagte” og ”projekter, hvor der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag” afspejler ikke nødvendigvis en tidsmæssig rækkefølge i forhold til projekternes realisering jf. regeringens investeringsplan feb. 03.

Tabel 6.6. Oversigt over udvalgte projekter i Regeringens Investeringsplan, feb. 03.

Ad.3: I Kommuneundersøgelsen er kommunerne blevet bedt om en vurdering af det fremtidige potentiale vedrørende genanvendelsesmuligheder for jorden fordelt på hhv. genanvendelse til bygge/anlægsarbejde, landskabsmodellering og anden genanvendelse (f.eks. spredning på landbrugsjord). 73 kommuner har besvaret spørgsmålet. Besvarelserne er næsten fordelt ligeligt mellem kommuner, der mener, at der kun er et begrænset eller ingen potentiale for genanvendelse af overskudsjord, og de kommuner, som mener der er noget potentiale eller et stort potentiale. I relation til genanvendelsestyper er det jord til ”anden genanvendelse”, der vurderes at have det mindste potentiale.

De 5 største kommuners vurderinger følgende:

Bygge/anlægsarbejde:
København og Esbjerg mener, der ”ikke er noget potentiale”, mens Odense og Aalborg mener, der er ”noget potentiale”.

Landsskabsmodellering:
København og Esbjerg mener, der er et ”begrænset potentiale”, mens Odense og Aalborg mener, der er ”noget potentiale”.

Anden genanvendelse:
København og Odense mener, der ”ikke er noget potentiale”, mens Aalborg og Esbjerg mener, der er et ”begrænset potentiale”.

Af de, som mener der er et stort potentiale, er 11 jyske kommuner (her Herning, Vejle og Kolding som de største) som mener, der er et stort potentiale samt 1 fynsk og 1 sjællandsk kommune.

Som tidligere nævnt vil potentialet i relation til landskabsmodellering være meget afhængig af afgiftsproblematikken.

Ad.4: Ændring i viden og deraf følgende ændringer i regler/administration for håndtering af overskudsjord fra bl.a. oprydningsprojekter samt bygge- og anlægsaktivitet.

Fremtiden m.h.t. skærpelser eller lempelser for regler og administration inden for håndtering af forurenet jord kan pege i flere retninger. Ud over de politiske forhold vil meget afhænge af den fremtidige dokumenterede viden på området i forhold til de sundheds- og miljømæssige aspekter.

Der kan f.eks. blive tale om en udvidelse af de jordmængder, der skal håndteres ved f.eks. at reglerne på nogle områder skærpes, f.eks. anmeldelsesordningen. Desuden kommer problematikken omkring den diffuse forurening af jord i byområder (ud over København, hvor alt jord anmeldes), hvor det må forventes, at flere grunde end der er kendskab til i dag, er forurenet over grænseværdierne, og at der således er en pulje af let forurenet jord, som skal køres væk i forbindelse med f.eks. byggeaktivitet.

6.5 Uhensigtsmæssige håndteringer af jord

6.5.1 Ren jord til landbrugsarealer

Det er lovligt uden tilladelse, at køre ren jord til landbrugsarealer i forbindelse f.eks. med hævning af lavninger, jordforbedringer m.v. Det er dog forudsat, at jorden ikke placeres indenfor områder, som enten er udlagt i regionplanerne, som f.eks. beskyttelseslinier eller transportkorridorer eller omfattet af naturbeskyttelsesloven samt internationale beskyttelsesområder.

I amtsundersøgelsen af råstofgrave har tre amter bemærket et øget antal forespørgsler / henvendelser om mulighederne for at placering af uforurenet jord i landzonen samt omkring anvendelse til støjvolde.

Amterne har ved selvsyn kunnet konstatere, at der foregår en jordstrøm til landbrug, og at jordstrømmen er øget siden forbudet mod tilførsel af jord til råstofgrave (Jordforureningsloven) trådte i kraft i 1998.

Der er ikke nogle af de adspurgte amter, som vil vurdere omfanget af jordstrømmen af uforurenet jord. 3 amter siger, at det foregår i "meget stort" eller "betydeligt" omfang, og at mængden som sagt er vokset siden forbudet trådte i kraft, og må forventes at øges fremover.

Undersøgelsen blandt "Entreprenør og vognmænd" viser, at der i 2001 i alt blev bortkørt ca. 1,4 mio. m³ ren jord, som antages ikke at være anmeldt. Opskaleres mængden (jf. kapitel 2) bliver det til ca. 5. mio. m³ ren jord. Heraf går ca. 1,1 mio. m³ til genanvendelse. Ca. 30% af jordmængden til genanvendelse går til jordforbedring på landbrugsarealer, svarende til 330.000 m³ (jf. bilag B). Hertil kommer ca. 400.000 m³, som angives som anden bortskaffelse eller ukendt håndtering. Den opskalerede jordmængde fra Entreprenørundersøgelsen må som nævnt anses for at være underestimeret og være behæftet med en betydelig usikkerhed, jf. afsnit 3.2.2.3.

Amtsundersøgelsen af vejafdelingerne samt vejdirektoratet viser, at i alt 525.000 m³ ren jord er tilkørt landbrugsarealer (terrænregulering og jordforbedring) i 2001, jf. bilag D. Jorden anses for at være ikke-anmeldt. Jordmængden stammer primært fra Vejdirektoratets projekter. Med hensyn til håndtering af overskudsjord fra amternes vejafdelinger viser Amtsundersøgelsen (bilag D) at hovedparten (ca. 67 %) af den rene overskudsjord er anvendt til terrænregulering eller jordforbedringer.

Der har ikke været muligt samlet at vurdere omfanget af jordstrømmen til landbrugsarealer.

Nogle af de øvrige problemstillinger, som er nævnt i undersøgelserne i forbindelse med tilkørsel af ren jord til landbrugsarealer, er:

• At amter og kommuner ikke har kendskab til omfanget af denne jordstrøm, og at den er ikke reguleret.
• At der kan stilles spørgsmålstegn ved, om jorden altid kan leve op til renjordskriterierne.
• At der fra amt til amt kan være forskel på ”renjordskriterierne”.
• At der kan deponeres ren jord på marker beliggende helt op til en råstofgrav, selvom råstofgraven ikke kan få dispensation.
• At der frit kan deponeres i råstofgrave, som er fra før råstofloven trådte i kraft.

Der er fremkommet forslag om, at kommunerne skulle have kendskab til jordstrømmen gennem dels frivillige aftaler med vognmænd / entreprenører om at indberette transporten af ren jordsmængden samt oprindelse, dels via regulativer eller aftaler med modtagerne (f.eks. fyldpladser eller områder til placering af ren jord) om at indrapportere mængderne / oprindelse.

6.5.2 Lettere forurenet jord deponeres fremfor at blive genanvendt.

Undersøgelserne har vist, at lettere forurenet jord i stor udstrækning går til specialdepot (uden afgift) fremfor til genanvendelse. For vejjord er der flere problemstillinger som gør sig gældende:

• I praksis ofte er der ofte problemer med at genindbygge vejjord et andet sted indenfor vejskel end opgravningsstedet. Dette skyldes, at der ved genanvendelse af vejjord et andet sted inden for vejskel kan stilles krav om analyser samt krav om en §19- tilladelse.
   
• Der kan være krav om, at vejjord, som opgraves udenfor OSD-områder, indvindingsoplande eller 300 m zoner fra vandværksboringer, ikke må indføres i disse. Dette betyder, at det i visse områder af Danmark ikke er muligt at genanvende vejjord, hvorfor den lettere forurenet overskudsjord bortkøres til deponering.

Flere af amternes vejafdelinger tror således ikke på, at det er muligt at øge genanvendelsen af lettere forurenet jord i anlægsprojekter. En enkelt vejafdeling forventer, at entreprenørerne i stigende grad vil bortskaffe al den rene jord til jordtip/fyldplads. Dette skyldes, at entreprenørerne finder anmeldelse af jordflytningen besværlig, og at landmændene - pga. den nye jordforureningslov - er nervøse for at modtage overskudsjord fra vejprojekterne.

6.5.3 Deponering af den rensede jord

Stort set al den rensede jord fra jordrenseanlæg (92%) er slutdisponeret som lettere forurenet jord, hvilket må betegnes som uhensigtmæssigt. De problemstillinger, som er knyttet hertil, er bl.a.:

• øget genanvendelse kræver, at der bliver mere styr på problemer med hensyn til udvaskning af organiske forureninger.
   
• Det er i praksis vanskeligt at afsætte den rensede jord. Dette skyldes, at jorden sjældent er geofysisk velegnet til genindbygning.
   
• Det er i praksis ikke økonomisk rentabelt at rense jorden ned til fri anvendelse, og andre aktører er sjældent interesseret i at anvende lettere forurenet jord og risikere en evt. kortlægning af arealet.

6.5.4 Konklusion

Der er søgt redegjort for kapaciteten for placering af ren og forurenet jord. Eksisterende undersøgelser viser et årligt behov for slutdisponering af knap 1 mio. tons forurenet jord på specialdepoter på Sjælland. Kapaciteten i hovedstadsområdet vurderes opbrugt i 2005, og HUR er i gang med at udpege egnede placeringer. Gennemføres de planlagte projekter på Sjælland, vil det dog betyde, at der samlet set vil være tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme behovet.

I Jylland og på Fyn vurderes der samlet set ikke at være kapacitetsproblemer i forhold til deponeringen af forurenet jord. Lokale forhold vurderes dog at kunne medføre en øget transport af jord.

Undersøgelsernes har vist, at der samlet set som minimum vurderes at være en restkapacitet til placering af ren jord på mindst 21 mio. m³. På Sjælland vurderes der i løbet af 2-8 år at kunne opstå kapacitetsproblemer. For de 4 undersøgte amter i Jylland vurderes der at være tilstrækkelig kapacitet for placering af den rene jord i de kommende år. Dette udelukker ikke lokale vanskeligheder med placering af ren jord.

Hovedparten af de adspurgte kommuner mener, at der fremover vil være en mindre stigning, eller at jordmængderne vil være på samme niveau som nu. Det er dog ikke muligt samlet at vurdere den fremtidige mængde overskudsjord, da det afhænger af konjunkturer samt en række andre forhold.

Undersøgelsen viser, at fleste jordrenseanlæg råder over afsætningsmuligheder de næste 1- 4 år, og at der ikke forventes problemer med afsætning af den rensede jord i fremtiden. Undersøgelsen viser, at stort set alt den rensede jord fra jordrenseanlæg (92%) deponeres som lettere forurenet jord.

Fodnoter

[6] - Kapacitet for placering af ren og forurenet overskudsjord på Sjælland og Lolland-Falster, notat fra Miljøkontrollen, dec. 2001.- Deponeringskapacitet i Østdanmark, Reno-Sam, 2001.
- Deponeringsanlæg i Danmark, notat fra Miljøstyrelsen publiceret i Ren Viden, 2001
- Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner udført i nærværende projekt.
- Spørgeskemaundersøgelse blandt jordrenseanlæg udført i nærværende projekt
- Interviewundersøgelse blandt amternes vejafdelinger og Vejdirektoratet.
- Opfølgende telefoninterviews vedrørende fremtidig kapacitet blandt 6 amter og 3 større kommuner.

[7] "Kapacitet for placering af ren og forurenet overskudsjord på Sjælland og Lolland-Falster, 2001".

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.