| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Jordstrømme i Danmark

5 Omkostninger ved jordhåndteringsformer

I det følgende præsenteres et overslag på gennemsnitlige omkostninger pr. ton bortkørt jord i forbindelse med jordflytninger til hhv. deponering, rensning, genanvendelse og til råstofgrave. Den gennemsnitlige omkostning pr. tons jord dækker over udgifter til prøvetagning, analysearbejde, valg af bortskaffelsesmetode, anmeldelse af jordflytning, miljøtilsyn, entreprenørarbejde, transport og disponering.

Data til fastlæggelse af omkostningerne er indsamlet fra kommuner, offentlige bygherrer (amter, Forsvarets Bygningstjeneste, Banestyrelsen og DSB) og jordrenseanlæg i forbindelse med de interviews og spørgeskemaundersøgelser, som er omtalt i kapitel 2.

Det har imidlertid vist sig vanskeligt, at få indhentet de ønskede oplysninger, og det må konstateres, at flere af de adspurgte ikke ligger inde med tilgængelige oplysninger om omkostningerne i den ønskede detaljeringsgrad. Samlet set må det konstateres, at datagrundlaget for opgørelsen af omkostninger ved jordhåndteringsformer er spinkelt.

Omkostninger til jordflytninger er afhængig af mange forskellige faktorer (jordtype, forureningstype og koncentration, projektets størrelse, geografisk beliggenhed osv.). Det er i denne undersøgelse valgt, at fokusere på de faktiske udgifter i forbindelse med projekter udført i år 2001. På baggrund af de få besvarelser er det ikke muligt at opdele de gennemsnitlige omkostninger med hensyn til, hvilke forureningstyper eller forureningsniveau, der er tale om.

En detaljeret opgørelse over omkostninger i forbindelse med jordflytninger vil derfor kræve yderligere undersøgelser, og opgørelserne her kan kun betragtes som vejledende.

5.1 Datagrundlag

Der er modtaget detaljerede oplysninger om udgifter i forbindelse med oprydningssager fra 6 amter (inkl. Københavns Kommune) i år 2001. Et enkelt amt har dog - af praktiske hensyn - oplyst udgifter i forbindelse med oprydningssager i år 2002.

Københavns Kommune har bidraget med en opgørelse baseret på ca. 40 oprydninger af børneinstitutioner. De øvrige amter har baseret deres opgørelser på 2-9 oprydninger pr. amt. Samlet set er opgørelserne i alt baseret på ca. 63 oprydninger. Herudover er der modtaget oplysninger om udgifter til nogle få delaktiviteter fra 4 mindre kommuner. Det har ikke være muligt at få detaljerede oplysninger om udgifter til oprydninger fra OM, FBT, Banestyrelsen og DSB.

Til sammenligning kan oplyses, at der i Miljøstyrelsens redegørelse om jordforurening fremgår, at der i år 2001 er igangsat 63 amtsligt finansierede afværgeforanstaltninger af typen jord bortgravning/rensning (inkl. in-situ oprensninger).

Banestyrelsen og DSB har ikke foretaget egentlige oprydninger i år 2001. FBT har foretaget afværgeforanstaltninger på 12 etablissementer, hvoraf en del har været in-situ oprensninger.

FBT, Banestyrelsen og DSB har endvidere meddelt, at det ikke er muligt at bidrage med oplysninger om udgifter til håndtering af overskudsjord i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder i år 2001. Dette kræver, at der på forhånd indgås en aftale om, at forholdene skal registreres.

For at belyse omkostningerne ved håndtering af jord i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder - og især i forbindelse med genanvendelse af forurenet jord - har det derfor været nødvendigt at supplere med erfaringer fra nogle af NIRAS egne større projekter, i det følgende benævnt genanvendelsesprojekter.

Med henblik på at give et overslag på udgifter i forbindelse bortskaffelse af ren jord til råstofgrave, er der endvidere taget telefonisk kontakt til råstofgrave i de amter, hvor der er foretaget telefoninterviews af amtslig sagsmedarbejdere.

Hovedparten af datagrundlaget kommer således fra amtslige oprydningsprojekter suppleret med erfaringer fra nogle få af NIRAS egne større genanvendelsesprojekter. På baggrund heraf vurderes tallene at dække over større sager og ofte sager af en vis kompleksitet. Datagrundlaget giver således ikke mulighed for at belyse omkostningerne i forbindelse med mindre oprydningssager eller sager, hvor der alene er tale om at bortskaffe diffust forurenet overskudsjord i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver.

Herudover er erfaringspriser fra ”Amternes Videncenter for Jordforurening, Notat om priser på små afværgeprojekter. Teknik og administration. Nr. 2 1998” inddraget i opgørelserne over omkostningerne i forbindelse med de forskellige håndteringsformer.

5.2 Resultater

Opgørelser over de gennemsnitlige omkostninger pr. ton jord i forbindelse med jordflytninger til hhv. deponering, rensning og genanvendelse fremgår af tabel 5.1.

Idet datagrundlaget som tidligere nævnt hovedsageligt er baseret på amtslige oprydningssager er det af praktiske årsager valgt at opdele opgørelserne i følgende delaktiviteter:

• Analyseudgifter til laboratorium
• Udgifter til prøvetagning, valg af bortskaffelsesmetode, anmeldelse, miljøtilsyn og evt. rapportering/detailprojektering (”rådgiverhonorar”).
• Opgravning, læsning og transport (”entreprenørudgifter”).
• Disponering (deponering, rensning og genanvendelse).

Omkostningerne er opgjort som gennemsnit pr. ton bortkørt jord. I forbindelse med genanvendelse af en del af jorden internt på grunden er eventuelle omkostninger til analyser og rådgiverhonorar dog fordelt på den totale mængde jord, der er håndteret (bortkørt og genanvendt). Ekstraudgifter til entreprenør i forbindelse med genanvendelse af jorden er opgivet særskilt under posten ”genanvendelse”.

Udgifter i forbindelse en evt. indledende forureningsundersøgelse er ikke indregnet.

Bemærk, at på grund af et beskedent datagrundlag har det ikke været muligt at udregne et vægtet gennemsnit.
1) Amternes Videncenter for Jordforurening. Notater om priser på små afværgeprojekter. Teknik og administration Nr. 2 1998.
2) I oprydningssager, hvor oplysningerne er ekskl. udgifter til detailprojektering og udbud ligger omkostningerne i intervallet 20-66 pr. tons. I oprydningssager, hvor oplysningerne er inkl. udgifter til detailprojektering og udbud ligger omkostningerne i intervallet 87-252 pr. tons.
3) I en oprydningssag, hvor oplysningerne er ekskl. udgifter til detailprojektering og udbud er omkostningen 0,5 pr. tons. I oprydningssager, hvor oplysningerne er inkl. udgifter til detailprojektering og udbud ligger omkostningerne i intervallet 12-89 pr. tons.
4) For detaljer se bilag E
5) NIRAS egne større genanvendelsesprojekter. For detaljer se tabel 5.2.
”-” Der foreligger ingen oplysninger herom.

Tabel 5.1 Opgørelser over de faktiske gennemsnitlige omkostninger i kr. pr. tons ekskl. moms i forbindelse med jordflytninger til hhv. deponering, rensning og genanvendelse i år 2001.

5.2.1 Analyseudgifter

I ”analyseudgifter” indgår udgifter til analyse af jordprøver udtaget som led i anvisning af jorden. Udgifter til analyse af jordprøver udtaget i forbindelse med en evt. indledende undersøgelse eller med henblik på f.eks. risikovurdering og slutdokumentation i afgravningsniveau er som udgangspunkt ikke medtaget. I praksis kan det dog være meget vanskeligt/ressourcekrævende at opdele analyseudgifterne mellem udgifter i forbindelse med håndtering/bortskaffelse af overskudsjord og udgifter i forbindelse med risikovurdering og slutdokumentation i afgravningsniveau. Det kan derfor ikke afvises, at udgifterne til sidstnævnte er medtaget i en del af sagerne.

I forbindelse med opgørelsen over analyseudgifterne er det selvfølgelige af afgørende betydning, hvilken forureningstype, der kan forventes og dermed hvilke forureningskomponenter, der bør analyseres for. I forbindelse med denne undersøgelse fremgår det, at de parametre, der oftest analyseres for, er olieprodukter, PAH'er og evt. bly. Analyseprisen vil derfor ofte ligge i intervallet kr. 400-1.200,- pr. prøve. Analyse af chlorerede opløsningsmidler vil fordyre analyseprisen. Analyseprisen kan variere en del afhængig af analysemetode og det enkelte laboratorium.

Herudover er analyseudgiften meget afhængig af analysefrekvensen. Analysefrekvensen fastlægges ofte i samarbejde med modtagestedet og kommunen, hvortil jordflytningen anmeldes. Er der tale om genanvendelse efter miljøbeskyttelsesloves §19 eller §33, kan der i vilkår til godkendelsen ligeledes være et krav til prøvefrekvensen for den bortkørte jord til genanvendelse.

Som en hjælp i forbindelse med håndtering af overskudsjord fra kortlagte arealer har en række amter udarbejdet vejledninger, der bl.a. beskriver hvilke forureninger, der kan forventes ved forskellige tidligere arealanvendelser samt anbefaler en prøvefrekvens. I forbindelse med anmeldelse af jordflytning vil de fleste kommuner følge det pågældende amts vejledning. Alt efter jordens disponering, jordmængden, analyseresultaternes homogenitet mv. kan det dog være muligt at aftale en reduktion af analysefrekvensen i forhold til den anbefalede. Det skal bemærkes, at der er stor forskel på de enkelte amters anbefalinger vedrørende prøvefrekvensen, så analyseudgiften i forbindelse med jordflytninger kan variere afhængig af projektets geografiske placering (amt). Som eksempel kan nævnes, at der på Sjælland som udgangspunkt kræves 1 prøve pr. 30 tons jord mod 1 prøve pr. 150 t jord i Nordjyllands Amt.

Som det fremgår af tabel 5.1 har 6 amter oplyst en gennemsnitligt analyseudgift på kr. 5-120 pr. ton jord. En mindre kommune på Sjælland har oplyst en analyseudgift på kr. 5-45 pr. tons jord, og NIRAS har oplyst en gennemsnitlig analyseudgift på kr. 3-90 pr. ton bortkørt jord. Samlet set er der i år 2001 således konstateret en gennemsnitlig analyseudgift på kr. 3-120 i de undersøgte sager.

For genanvendelsesprojekter skal det bemærkes, at der er en klar tendens til, at jo større jordmængder, der bortskaffes, jo mindre er den gennemsnitlige analysepris pr. ton jord.

Besvarelserne fra interviews og spørgeskemaundersøgelserne giver ikke grundlag for en vurdering af analyseudgifterne i forbindelse med de forskellige håndteringsformer, selv om det forventes, at der er forskel på om jorden bortkøres til råstofgrav og genanvendelse fremfor til rensning og deponeringsanlæg.

5.2.2 Rådgiverhonorar

I ”rådgiverhonorar” indgår udgifter til rådgiver og /eller entreprenør i forbindelse med klassificering og anmeldelse af jordflytningen, herunder supplerende prøvetagning foretaget med henblik på anvisning af jorden. Eventuelle udgifter til miljøtilsyn og afrapportering er ligeledes indregnet. Udgifter til detailprojektering og udbud ikke indregnet i forbindelse med samtlige opgørelser.

Hvis der er tale om afværgeprojekter, hvor bortskaffelsen af jord er en følge af anden afværgeforanstaltning – f.eks. etablering af et afværgeanlæg til in-situ oprensning– er det ikke rimeligt, at indregne hele udgiften til detailprojektering og udbud i prisen for jordflytning. Det samme er gældende, hvis der er tale om bortgravning af et mindre hotspot-område, som en del af et større afværgeprojekt. Det kan imidlertid ofte være meget vanskeligt for en bygherre at vurdere, hvor stor en del af udgiften til detailprojektering og udbud, der er rimelig at indregne i udgiften til jordflytning.

I forbindelse med egentlige oprydningsprojekter kan det ligeledes være vanskeligt at vurdere, hvor stor en del af udgifter til detailprojektering og udbud, der skal tillægges den praktiske håndtering af jordflytningen og hvor stor en del, der skal tillægges det at sikre grundvand eller fremtidig arealanvendelse.

Er det derimod nødvendigt at udarbejde et specielt udbudsmateriale eller evt. en entreprenørinstruks i forbindelse med håndtering/genanvendelse af lettere forurenet jord i bygge- og anlægsarbejder, er det rimeligt, at merudgifterne hertil indregnes i udgifterne til ”rådgiverhonorar”. Og endelig er der en række sager, hvor der ikke bliver udarbejdet noget udbudsmateriale.

På baggrund af ovenstående er det valgt, at lade det være op til respondenten for den enkelte sag at vurdere, hvorvidt det er rimeligt at indregne eventuelle udgifter til detailprojektering og udbud i udgiften til ”rådgiverhonorar”.

Af tabel 5.1 fremgår det, at der i forbindelse med de 6 amters oprydningssager i år 2001 er opgjort udgifter til ”rådgiverhonorar” på kr. 50-240 pr. ton bortkørt jord. Sager, hvor udgifter til detailprojektering og udbud ikke er indregnet, ligger på kr. 20-66 pr. ton bortskaffet jord, mens sager inkl. udgifter til detailprojektering og udbud ligger på kr. 87-252 pr. ton bortskaffet jord.

For genanvendelsesprojekter ligger udgifterne til rådgiverhonorar (excl. moms) på kr. 0,5-5,- pr. ton bortkørt jord i to sager, hvor udgifter til detailprojektering ikke er indregnet og på kr. 12 – 89,- pr. ton håndteret jord i 4 sager, hvor udgifter til detailprojektering og udbud er indregnet. Der skal dog i forbindelse med de to første sager bemærkes, at der er tale om håndtering af meget store mængder jord.

Besvarelserne fra interviews og spørgeskemaundersøgelserne giver ikke grundlag for en vurdering af udgifter i forbindelse med de forskellige håndteringsformer, selv om det forventes, at der er en forskel på udgiften, alt efter om jorden bortkøres til genanvendelse fremfor til rensning og deponeringsanlæg. Genanvendelse af jord kan f.eks. medføre ekstraudgifter i forbindelse med indhentning af godkendelser eller tilladelser til genanvendelse (§19 og §33) samt udtagning af eventuelle ekstra jordprøver til analyse og øget sortering under gravearbejdet. Disse udgifter vil dog blive opvejet af de besparelser, der opnås ved at en mindre del af jorden bortkøres til rensning eller deponering.

5.2.3 Entreprenørudgifter

I ”entreprenørudgifter” er udgifter i forbindelse med opgravning, læsning og transport indregnet. I de tilfælde, hvor der ikke er tale om en oprydning, men mere om håndtering af overskudsjord i forbindelse med et bygge- og anlægsprojekt, er det som udgangspunkt kun de ekstraudgifter, som entreprenøren pålægges i forbindelse med håndtering af evt. forurenet overskudsjord, der indregnes.

Udgifter til entreprenør i forbindelse med genanvendelse af jord internt på grunden eller eksternt – f.eks. ekstraudgifter til mellemdeponering og indbygning af mindre indbygningsegnede materiale - er angivet som en udgift under ”genanvendelse”.

Af tabel 5.1 fremgår det, at der i forbindelse med de amtslige oprydningssager har været udgifter til opgravning og læsning på kr. 75-153 pr. tons bortkørt jord. I NIRAS egen projekter udgør udgifterne til opgravning og læsning kr. 10-61 pr. tons.

I forbindelse med ovennævnte bør det bemærkes, at der ofte opnås lavere enhedspriser ved arbejde med store jordmængder. Prisen afhænger i høj grad også af pladsforholdene på lokaliteten, gravedybden og hvorvidt der er tale om sortering eller opdeling i flere jordklasser under gravearbejdet.

I forbindelse med transport er der for de amtslige oprydninger oplyst transportudgifter på kr. 45-94 kr. pr. tons og i forbindelse med genanvendelsesprojekter er der oplyst udgifter på kr. 50-80 pr. tons. I notatet om priser på små afværgeprojekter (AVJ, Notater om priser på små afværgeprojekter, Teknik og administration Nr. 2 1998) er der opgivet en pris for transport på kr. 45-80 pr. ton. Udgifterne til transport er – udover startomkostning og administration- proportional med afstanden til bortskaffelsesstedet, hvorfor priserne ikke er direkte sammenlignelige medmindre de opgøres i udgifter pr. km. På baggrund af de oplyste gennemsnitspriser forventes prisniveauet i de fleste sager at ligge på kr. 45-95 pr. tons bortkørt jord.

5.2.4 Rensning af jorden

Behandlingsprisen for rensning af forurenet jord afhænger af jordens beskaffenhed samt forureningstype og - koncentration. Herudover gælder generelt, at prisen falder jo større et jordparti, der er tale om. De fleste jordrenseanlæg giver derfor tilbud på enkeltsager og har ikke egentlige listepriser. For de jordrenseanlæg, der opererer med listepriser, kan disse fås ved henvendelse til anlæggene.

Et overslag på behandlingsprisen for olieforurenet jord er oplyst af 3 jordrenseanlæg i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen i bilag C. På baggrund heraf er der i tabel 5.2 opstillet overslag for jord forurenet med hhv. benzin, diesel/gasolie og tungere olier. Er der tale om PAH/tjæreforurenet jord –dvs. svært nedbrydelige stoffer- vil behandlingspriserne være væsentlig højere.

Tabel 5.2 Gennemsnitlig pris på rensning af olieforurenet jord opgivet af de jordrenseanlæg, der besvarede spørgeskemaerne jf. bilag C.

I notatet om priser på små afværgeprojekter (Teknik og administration Nr. 2 1998), er der oplyst behandlingspriser fra kr. 175-1.150,- pr. ton. Dette prisinterval dækker over priser på rensning af tungere olie, tjærestoffer, tungmetaller og chlorerede opløsningsmidler.

I besvarelserne fra de amtslige oprydningsprojekter er de faktiske omkostninger til rensning af jord i år 2001 oplyst til kr. 270-875,-. Dette høje niveau skyldes, at der for flere af sagerne er tale om jord forurenet med tjærestoffer og chlorerede opløsningsmidler.

Med hensyn til genanvendelsesprojekter er udgifter til rensning af jord oplyst til kr. 125-450 pr. ton. Priserne i den høje ende af intervallet skyldes rensning af chlorerede opløsningsmidler og tungere olieprodukter/tjærestoffer.

5.2.5 Deponering af jorden

Prisen for deponering af forurenet jord afhænger af jordens beskaffenhed, forureningstype og - koncentration. Det er også af stor betydning, hvorvidt der er tale om deponering på deponeringsanlæg eller specialdepot. Sidstnævnte skyldes især det forhold, at jord tilført deponeringsanlæg er omfattet af statens affaldsafgift på kr. 375,- pr. tons, mens jord tilført specialdepot ikke er omfattet af affaldsafgiften. Bemærk, at den 1. jan. 2003 trådt en ny lov om afgiftsfritagelse i kraft (Lov om ændring af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater sant andre afgiftlove). De nye regler medfører, at op til 2% af de deponerede mængder kan anvendes afgiftsfrit, såfremt jorden anvendes til afdækning eller interimsveje.

Flere af de adspurgte i denne undersøgelse har givet udtryk for, at priserne på deponering er væsentlig lavere i Jylland end på Sjælland. I notatet om priser på små afværgeprojekter (Teknik og administration Nr. 2 1998), er der for jord tilført deponeringsanlæg ligeledes opgivet en pris i Jylland på kr. 425-600 pr. tons, mens prisen for deponering af den tilsvarende jord på Sjælland er opgivet til kr. 685-760 pr. tons.

Der er i forbindelse med denne undersøgelse ikke taget kontakt til de forskellige deponeringsanlæg. I besvarelserne fra de amtslige oprydningsprojekter er de faktiske omkostninger til deponering af jord i år 2001 opgjort til kr. 130-164. pr. tons jord.

Besvarelserne fra interviews og spørgeskemaundersøgelserne giver ikke grundlag for en vurdering af udgifter til deponering af de forskellige forureningstyper eller forureningsniveauer. Det er endvidere ikke muligt, at vurdere eventuelle forskelle i deponeringspriserne på hhv. Jylland og Sjælland.

5.2.6 Genanvendelse af jorden

Af tabel 5.3 fremgår 5 eksempler fra NIRAS egne projekter, hvor der i mere eller mindre grad er genanvendt forurenet jord .

I et af projekterne er al den bortgravede jord genanvendt i forbindelse med etablering af en støjvold (sag 1) og i et andet projekt er ca. 55% af jorden genanvendt i et andet bygge- og anlægsprojekt (sag 2). I de 3 øvrige projekter er mellem 20-95% af jorden genanvendt internt på grunden.

1. Inkl. udgifter til entreprenørinstruks, planlægningsarbejde i forbindelse med fastlæggelse af bortskaffelsessted, miljøtilsyn og afrapportering.
2. Inkl. miljøtilsyn og planlægningsarbejde i forbindelse med genanvendelse af jorden. Medtages udgifter til detailprojektering og udbud - der for en stor del bestod i udarbejdelse af afgravningsplaner i forhold til sundhedsmæssige risici, haveregistrering samt beskrivelse af retablering mv.- opnås en samlet udgift til rådgiverhonorar på kr. 40 pr. tons bortkørt jord.
3. Inkl. udgifter til detailprojektering og udbud, miljøtilsyn og afrapportering
4. Ekskl. udgifter til detailprojektering og udbud 0,5-5 pr. ton. Inkl. Udgifter til detailprojektering og udbud 12-89 pr. ton.
5. Transport og rensning i gennemsnit kr. 222 pr. ton (36% af jorden). Transport og genanvendelse i andet anlægsprojekt inkl. kartering kr. 115 pr. ton (64% af jorden)
6. Al bortgravet jord genanvendt i støjvold (100%). Udgiften dækker udgifter i forbindelse med
7. Al jord bortkørt til rensning
8. 95% af jorden genanvendt internt i projektet. 5% bortkørt til rensning. Udgiften dækker ekstraudgifter til entreprenørudgifter i forbindelse med genanvendelse af jorden, herunder mellemdeponering og genlæsning af al jord til intern genanvendelse.
9. 55% af jorden genanvendt internt i projektet. 45% bortkørt til rensning. Udgiften under genanvendelse dækker ekstraudgifter til entreprenørudgifter i forbindelse med genanvendelse af jorden.
10. 70% af jorden bortkørt til deponering på specialdepot. 20% af jorden genanvendt internt i projektet. 8% bortkørt til deponering på deponeringsanlæg med statsafgift og 2 % til rensning. Udgiften under genanvendelse dækker ekstraudgifter til entreprenørudgifter i forbindelse med genanvendelse af jorden.

Tabel 5.3 Opgørelser over de gennemsnitlige omkostninger pr. ton jord for 6 af NIRAS' egne sager i forbindelse med jordflytninger til hhv. deponering, rensning og genanvendelse

I forbindelse med projekter, hvor en del af jorden genanvendes, er eventuelle omkostninger til analyser og rådgiverhonorar fordelt på hele den mængde jord, der er håndteret (bortkørt og genanvendt). Udgifter hertil er beskrevet under afsnittet ”rådgiverhonorar”.

Det har ikke været praktisk muligt at opdele omkostningerne til prøvetagning, miljøstilsyn mv. i hhv. udgifter i forbindelse med genanvendelse af jord og udgifter i forbindelse med bortskaffelse af jorden. I praksis vil udgangspunktet ofte være, at man ønsker at så meget som muligt af jorden genanvendes, og derfor er analyseprogrammet mv. fastlagt herefter.

Entreprenørudgifter i forbindelse med opgravning og læsning samt transport af jord til rensning eller deponering er beskrevet under afsnittet ”entreprenørudgifter”.

Udgifter til entreprenør i forbindelse med flytning af jord internt på grunden og eventuelle udgifter til mellemdeponering og ekstraudgifter i forbindelse med genindbygning af jorden mv. er indregnet i posten ”genanvendelse". Af tabel 5.3 fremgår det, at omkostningerne hertil er opgjort til kr. 30-115 pr. tons håndteret jord. Den høje pris i det ene projekt på kr. 115 pr. tons skyldes, at jorden er mellemdeponeret og klassificeret på ekstern plads, inden den egentlige genanvendelse i et bygge- og anlægsarbejde. Ved de øvrige projekter er udgiften til entreprenør opgjort til kr. 30-70 pr. tons håndteret jord alt efter om det - på baggrund af entreprenørens arbejdsgange og pladsforhold - er nødvendigt at mellemdeponere jorden internt på grunden, inden genanvendelsen.

5.2.7 Jord tilført råstofgrave

I forbindelse med de udførte spørgeskema- og interviewundersøgelser er der ikke fremkommet data fra sager, hvor ren jord er tilført råstofgrave med dispensation.

På baggrund af telefonisk kontakt til tilfældigt udvalgte råstofgrave i de amter, hvor der er foretaget telefoninterview af amtslig sagsmedarbejdere fremgår det, jf. tabel 5.4, at der oplyst priser på kr. 5-27 pr. tons jord. I forbindelse hermed skal det jf. bilag F bemærkes, at en del råstofgrave kræver, at der er udført analyser på jorden inden aflevering.

Tabel 5.4 Priser på tilførsel af ren jord til råstofgrave med dispensation.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.