| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Jordstrømme i Danmark

4 Transportafstande ved jordflytning

Transportafstandene i forbindelse med flytninger af overskudsjord er undersøgt i projektet gennem Kommuneundersøgelsen, Entreprenørundersøgelsen samt Amtsundersøgelsen med interviews omkring oprydningsprojekter og med vejdirektoratet og amternes vejafdelinger.

4.1 Transportafstande

Både Entreprenør- og Kommuneundersøgelsen samt undersøgelsen af oprydningsprojekter viser, at den mest benyttede plads til bortskaffelse af overskudsjord fra grunde og veje ikke kan forventes at være den nærmest plads.

Undersøgelserne har tydeligt vist, at lavere deponerings- og behandlingspris er den hyppigste årsag til hvorfor den nærmeste plads ikke benyttes (Kommune-undersøgelsen, bilag A og Entreprenørundersøgelsen bilag B). I forbindelse med oprydningsprojekter vurderes omkostningerne ligeledes nøje for hvert projekt, og de laveste rensning- og deponeringsomkostninger er i høj grad styrende for, hvortil overskudsjorden bortskaffes (Amtsundersøgelsen, bilag E).

Det er således tydeligt, at prisniveauet spiller en væsentlig rolle for hvor langt overskudsjorden fra grunde transporteres. Der er dog også andre parametre, som kan have væsentlig betydning. I Kommuneundersøgelsen angiver knap 20% ”højt forureningsniveau”som årsag. Knap 30% angiver ”andet” som årsag. Det dækker over:

• at anmelderens ønske om anlæg følges, såfremt anlægget er godkendt (her anføres modtagebetingelser, behandlingsmetoder og priser som afgørende).
• at vognmænd kan få returlæs af sand fra de råstofgrave, som er placeret tæt ved et deponeringsanlæg.
• at råstofgrave kun er til jomfruelig jord.
• at der anvendes landbrugsarealer til bortskaffelse af ren jord.
• at det afhænger af hvilken forureningstype, der er tale om.

I Entreprenørundersøgelsen anfører ca. 15%, at det skyldes kommunens anvisninger. Ca. 25% anfører "andet" som årsag. Andet dækker over følgende:

• Firmaet har egne råstofgrave, som primært benyttes.
• Det kan være et problem at køre på jordtip i vådt og fugtigt vejr.
• Har selv jordtip.
• Kan bruges som fyld et andet sted.
• Mangel på pladser i kommunen.

I Entreprenørundersøgelsen svarer lidt under halvdelen (44%), at det ofte forekommer, at der vælges en fyldplads/jordtip, som ligger længere væk. Det drejer sig om knap 60% af den rene jord, svarende til 168.100m³ .

4.1.1 Transportafstande ved flytning af overskudsjord

Det ses af tabel 4.1 (Kommuneundersøgelsen), at gennemsnitsafstanden til den mest benyttede plads og den nærmeste plads er kort. Det gælder dog, at der er stor spredning i afstandene både til den nærmeste plads og til den mest benyttede plads, jf. bilag A.

* Ingen besvarelser.

Tabel 4.1 Fordeling af transportafstande til forskellige bortskaffelsessteder (Kommuneundersøgelsen bilag A).

Sammenlignes afstandene til den hyppigst anvendte "plads" for Sjælland, hovedstadsområdet samt Fyn og Jylland, viser det sig, at gennemsnitsafstanden til de hyppigste anvendte fyldpladser / jordtippe er nogenlunde ens i de enkelte regioner. Der er dog nogen spredning mellem gennemsnitsafstandene til de øvrige bortskaffelsessteder. F.eks. til deponeringsanlæg, hvor der på Fyn er langt over dobbelt så langt til de hyppigst anvendte pladser som på Sjælland.

For de fleste regioners vedkommende er det afstanden til rensning, der udgør den største transportafstand. Det gælder ikke for Sjælland, her ligger specialdepoterne gennemsnitlig længere væk. I bilag A, tabel 16, kan gennemsnitsafstandene i de enkelte regioner ses.

28 entreprenører / vognmænd har vurderet, hvor meget transportafstanden skønnes at blive forøget, når der vælges en fyldplads / jordtip længere væk. 10 svarer, at transportafstanden øges med mellem 80-100%. 16 entreprenører og vognmænd svarer, at transporten forøges med 20-60 %, og 2 mener transporten forøges med 60-80%.

Der er i Kommuneundersøgelsen givet 23 eksempler på lange transportafstande til håndtering /bortskaffelse af jorden. Den længste gennemsnits transportafstand er til "rensning". Her er afstanden i gennemsnit ca. 160 km. med et interval fra 30 km og til 500 km. De to hyppigste årsager til de lange transporter er for halvdelen af besvarelserne lavere deponerings- og behandlingspris. Den anden halvdelen svarer "andet". Der anføres følgende årsager:

• anmelderens ønske
• forureningstype og -niveau
• kapacitet og afleveringspris
• at der ikke er placeret nogle jordrenseanlæg i nærheden.
• at der kun er den ene mulighed for rensning
• transportørers særaftaler med modtageranlæg og jordrensefirmaer.

I Entreprenørundersøgelsen er spurgt til lange transportafstande af overskudsjord til genanvendelse. I gennemsnit bliver jorden til genanvendelse transporteret ca. 40 km . Gennemsnittet dækker over et interval mellem 5 – 150 km, jf. bilag B.

4.1.2 Transportarbejde

4.1.2.1 Transportarbejde for jord til flere håndterings- og bortskaffelsessteder

På baggrund af Kommuneundersøgelsens besvarelser er transportarbejdet for de anmeldte jordmængder udregnet jf. tabel 4.2. Det ses, at de store jordmængder til fyldplads / jordtip samt specialdepot (uden afgift) udgør et forholdvist lille transportarbejde. Det er jordmængderne til rensning, som udgør langt det største transportarbejde. Det skyldes de betydelige jordmængder, men i særdeleshed de lange transportafstande, jf. tabel 4.1.

Tabel 4.2 Udregnet transportarbejde i tonkm på baggrund af antal transporteret tons og gennemsnitsafstanden til den "nærmeste" og "hyppigst anvendte" plads til forskellige håndterings- og bortskaffelsesmetoder. (Kommuneundersøgelsen, Bilag A).

Det ses af tabel 4.3, at en stor del af den anmeldte jord (39%) transporteres mellem 2-10 km. Det ses også, at det absolut mest markante transportarbejde er på afstanden 31-60 km samt på afstanden 61-100km, hvor i alt 55% af jordmængderne transporteres. Det er den anmeldte overskudsjord til rensning, som primært udgør dette transportarbejde. De tidligere nævnte eksempler på lange transportafstande, er ikke medtaget i tabel 4.3.

Tabel 4.3 Transportarbejdet i tonkm, udregnet på baggrund af gennemsnitsafstanden til den "nærmeste" og "hyppigst anvendte" plads i forhold til forskellige km intervaller 2001 (Kommuneundersøgelsen Bilag A).

Både Vejdirektoratet og amternes vejafdelinger genanvender langt hovedparten af overskudsjorden indenfor samme projekt.

Interviewene med amternes vejafdelinger peger på, at der ikke transporteres overskudsjord over 30 km. Idet hovedparten genanvendes indenfor samme projekt, er der tale om meget få transporter, hvorfor transportarbejdet ikke er beregnet.

Vejdirektoratet oplyser en transportafstand på mellem 10-200 km for den overskudsjord, der transporteres væk fra vejarealet (90.000 m³ til deponering og rensning).). For den øvrige jord, der udgør hovedparten af den transporterede jord (knap 3.000.000 m³), er transporten ikke oplyst. På baggrund heraf er transportarbejdet ikke beregnet.

4.1.2.2 Transportarbejde for jord til genanvendelse

Knap halvdelen (48%) af den samlede jordmængde til genanvendelse transporteres 0-19 km og udgør et transportarbejde på ca. 2,3 mio. tonkm. Den anden halvdel (46%) af den samlede jordmængde til genanvendelse transportes 20-49 km, og udgør et transportarbejde på ca. 8,1 mio. tonkm, jf. tabel 4.4.

5 % af jorden til genanvendelse transporteres mere end 50 km. I kraft af de lange transportafstande er transportarbejdet på niveau med den betydelige jordmængde, der transporteres 0-19km til genanvendelse, jf. tabel 4.4.

*22.489 tons mangler at blive fordelt.

Tabel 4.4 Transportarbejdet for jord til genanvendelse (fra grunde) (Ertreprenørundersøgelsen bilag B).

Det ses af tabel 4.4, at det største transportarbejde med jord til genanvendelse ligger i intervallet mellem 20-49 km.

Ved genanvendelse af vejjorden indenfor det samme projekt transporteres størstedelen af jorden 2 -10 km, jf. interviews med amternes vejafdelinger. To vejafdelinger oplyser dog, at hovedparten af jorden - der genanvendes internt i vejbestyrelsen - transporteres 10-20 km. De af amternes vejafdelinger, der råder over nedlagte rastepladser til mellemdeponering, angiver en afstand mellem rasteplads og lokalitet på i gennemsnit ca. 15-30 km. Mængderne af vejjord, der genanvendes indenfor samme projekt kendes dog ikke, og transportarbejdet er derfor ikke udregnet.

Det antages for Vejdirektoratet, at 70% af jorden til intern genanvendelse er transporteret 2-10 km, hvilket således giver det største transportarbejde på knap 10 mio. tonkm. Den øvrige jord har transportarbejde på mellem 3.5 mio. og 6 mio. tonkm jf. tabel 4.5.

*Det antages, at jorden til mellemdeponering er transporteret 2-10 km

Tabel 4.5 Transportarbejde for jord, der af Vejdirektoratet flyttes internt i vejbestyrelsen.

4.1.3 Konklusion

Både Entreprenør- og Kommuneundersøgelsen samt undersøgelsen af oprydningsprojekter viser, at den mest benyttede ”plads / lokalitet” til bortskaffelse af overskudsjord fra grunde og veje ikke kan forventes at være den nærmeste beliggende. Undersøgelserne viser dog tydeligt en øget transport styret af deponerings- og behandlingsprisen. På baggrund af undersøgelserne er det ikke muligt at konkludere, hvor meget ”ekstra” der køres med overskudsjorden.

Det ses, at en stor del af transportarbejdet udføres på de korte afstande. Hertil kommer dog et betydeligt transportarbejde i forbindelse med specielt rensning af forurenet jord.

På baggrund af undersøgelserne er det ikke muligt at få et overblik over det samlede transportarbejde for overskudsjorden fra 2001.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.