| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Jordstrømme i Danmark

3 Jordflytninger

Kapitlet redegør for den kvantitative opgjorte mængde overskudsjord for 2001 samt de forskellige jordhåndteringsformer. Først behandles mængderne og håndteringen af overskudsjord fra de kortlagte arealer herunder jord fra oprydningsprojekter (Data fra ROKA) (afsnit 3.1). Dernæst fra de ikke kortlagte arealer (afsnit 3.2) og endelig mængden og håndteringen af overskudsjord fra offentlige vejarealer (afsnit 3.3). De enkelte afsnit er opbygget således, at resultaterne fra de relevante undersøgelser er præsenteret i form af relevante dataudtræk, hvorefter de opskalerede mængder præsenteres. Hvert afsnit afsluttes med en vurdering af usikkerhederne. På grund af de mange data samles trådene for kapitlet i afsnit 3.4.

3.1 Overskudsjord fra kortlagte arealer.

3.1.1 Status for antallet af kortlagte arealer

Ved kortlagte arealer forstås i denne undersøgelse arealer der er V1- og V2-kortlagte (dvs. kortlagt på vidensniveau 1 (V1) eller 2 (V2)) efter den nye jordforureningslov samt arealer, som er kortlagt efter den tidligere affaldsdepotlov, og som endnu ikke er blevet V1- eller V2-kortlagt.

Tabel 3.1 Lokaliteter kortlagt på Vidensniveau 1(V1) og Vidensniveau 2(V2) pr. 31.12.2001 (Amter og kommuners edb-indberetning).

Ifølge Miljøstyrelsens ”Redegørelse om jordforurening 2001” er der pr. 31.december 2001 kortlagt 6.334 lokaliteter på V2 niveau (inkl. lokaliteter registreret efter den tidligere affaldsdepotlov) og 4.322 lokaliteter på V1. Af tabel 3.1 fremgår, hvorledes de kortlagte lokaliteter fordeler sig på amter, samt hvorledes tilvæksten har været i 2001.

Som det fremgår af tabel 3.1, er der kommet mange lokaliteter til i 2001.

Amterne er ikke færdige med at kortlægge efter den nye jordforureningslov, og det er også meget forskelligt, hvor langt de enkelte amter er kommet.

Nogle amter tager en kommune ad gangen, hvorfor der kan være relativt "ens" kommuner i samme amt med meget forskelligt antal kortlagte grunde.

3.1.2 Anmeldte jordmængder fra kortlagte arealer

Overskudsjord som flyttes fra kortlagte arealer skal anmeldes til kommunen. Kommuneundersøgelsen har vist, at der i 2001 er anmeldt flytning af i alt ca. 370.000 m³ jord fra kortlagte arealer i de 67 svarkommuner.

23% af den totalt anmeldte jordmængde i 2001 stammer fra kortlagte arealer i svarkommunerne, jf. tabel 3.2

Tabel 3.2 Fordeling af anmeldte jordmængder fra kortlagte arealer sammenlignet med de totalt anmeldte jordmængder i Kommuneundersøgelsen (2001) i m³.(Kommuneundersøgelsen, jf. bilag A).

Ca. 50% af den jord, der bortkøres fra kortlagte arealer i svarkommunerne, er forurenet jord. 40% er lettere forurenet, mens 10% er ren jord.

Tabel 3.3 Anmeldte jordmængder fra kortlagte arealer fra de 5 største svarkommuner sammenlignet med de totalt anmeldte jordmængder i de 5 kommuner (2001) i m³.(Kommuneundersøgelsen, jf. bilag A).

De 5 største kommuner repræsenterer 47 % af de samlede anmeldte jordmængder fra kortlagte arealer i svarkommunerne. Københavns Kommune bidrager med den største andel (30%).

3.1.2.1 Opskalerede jordmængder fra Kommuneundersøgelsen til landsplan

Når ovennævnte jordmængder fra Kommuneundersøgelsen opskaleres til landsplan ( jf. Kapitel 2, Metode) opnås følgende jordmængder (se tabel 3.4):

Tabel 3.4 Anmeldte jordmængder fra kortlagte arealer sammenlignet med de totale jordmængder (2001) i m³ opskaleret fra Kommuneundersøgelsen til landsplan.

De opskalerede jordmængder fra de kortlagte arealer udgør for 2001 ca. 1,4 mio. m³.

Til sammenligning har amterne indberettet i alt ca. 109.000m³ jord fra oprydningsprojekter på kortlagte arealer til ROKA (jf. bilag G).

Efter opskalering til landsplan udgør den anmeldte jord fra kortlagte arealer knap 35% af den samlede anmeldte jordmængde, hvilket er mere end for de 67 svarkommuner, hvor andelen er 23%.

Lidt over 50% af den jord, der bortkøres fra kortlagte grunde, er forurenet jord, knap 35% er lettere forurenet, og 13% er ren jord

3.1.3 Håndtering og bortskaffelse af jord fra kortlagte arealer

Kommuneundersøgelsen viser følgende fordeling mellem forskellige slutdisponeringssteder, jf. tabel 3.5.

*Ikke alle kommuner, der har besvaret spørgsmålet om jordmængder, har angivet håndteringen/ bortskaffelsen, der er således en ubetydelig forskel i forhold til mængden i tabel 3.2.

Tabel 3.5 Håndtering og bortskaffelse af den anmeldte overskudsjord fra kortlagte arealer i m³ (2001).(Kommuneundersøgelsen, jf. bilag A).

Den rene jord går hovedsageligt til fyldplads/jordtip (53%). Den øvrige rene jord fordeler sig mellem genanvendelse, råstofgrav og deponeringsanlæg (med afgift).

Den forurenede jord går hovedsageligt til rensning (97%), mens den let forurenede jord går til hhv. specialdepot (39%), rensning (27%), fyldplads/jordtip (17%) og genanvendelse (16%).

3.1.3.1 Opskalerede jordmængder fra Kommuneundersøgelsen til landsplan

Når ovennævnte jordmængder fra Kommuneundersøgelsen opskaleres til landsplan (jf. kapitel 2, metode) opnås følgende fordeling af jordmængderne (se tabel 3.6):

Tabel 3.6 Håndtering og bortskaffelse anmeldt overskudsjord fra kortlagte arealer i m³ (2001) opskaleret fra Kommuneundersøgelsen til landsplan.

Opskaleringen ændrer visse steder på den tidligere nævnte procentvise fordeling af jorden på håndteringsformer i tabel 3.5. Nogle steder er der tale om en væsentlig ændring. Tabel 3.7 viser den procentvise fordeling af de opskalerede jordmængder. Let forurenede jord er her fordelt med 36% til rensning, 31% til specialdepot og hhv. 19% til fyldplads/jordtip og 13% til genanvendelse. Den rene jord på landsplan går hovedsageligt til genanvendelse (57%) og fyldplads/jordtip (32%).

Tabel 3.7 Håndtering og bortskaffelse af anmeldt overskudsjord fra kortlagte arealer for hhv. ren, let forurenet og forurenet jord i % (2001) opskaleret fra Kommuneundersøgelsen til landsplan.

3.1.4 Jord fra oprydningsprojekter

Amterne har indberettet, at der er bortkørt ca. 750.000 tons (ca. 416.000m³) fra oprydningsprojekter på 587 lokaliteter i 2001 (ROKA). Langt den største del kommer fra oprydningsprojekter i forbindelse med bygge- anlægsarbejde. Der er tale om en stigning i forhold til de to foregående år på hhv. 20 og 30%.

De fem største kommuner udgør en betydelig del af jordmængderne fra oprydningsprojekter. Hertil skal bemærkes, at al jord anmeldes i Københavns Kommune. Medtages Københavns Kommune ikke, kommer den overvejende del af den bortkørte jord (60%) fra kortlagt arealer, i særdeleshed V2 kortlagte arealer.

Figur 3.1 Samlet overblik over jordmængderne fra oprydningsprojekter i 2001 og hvordan de fordeler sig på hhv kortlagte og ikke kortlagte arealer samt håndterings- og slutdisponeringssteder (ROKA bilag G).

I alt er der i 2001 deponeret ca. 515.000 tons fra oprydningsprojekter dels på deponeringsanlæg (med afgift), dels på specialdepot, jf. figur 3.1. Hertil kommer, at hovedparten af de jordmængder, der er kørt til rensning (jordbehandlingsanlæg), må forventes at blive deponeret efterfølgende. Benyttes samme procentsats som for de jordmængder, hvor slutdisponeringsstedet er oplyst (jf. fordelingen i tabel 6, Bilag G), vil 87% af jordmængderne til rensning blive deponeret efter rensning. Det svarer her til ca. 180.000 tons. På den baggrund konkluderes, at der samlet set deponeres 695.000 tons jord fra oprydningsprojekter gennemført i 2001, svarende til 93% af de samlede bortkørte jordmængder fra oprydningsprojekter i 2001. 25.000 tons er genanvendt og for 35.000 tons er håndteringen ikke oplyst.

De indberettede jordmængder fra oprydningsprojekter på kortlagte arealer (ca. 110.000 m³), udgør 8% af de opskalerede anmeldte mængder fra kortlagte arealer (ca. 1.4 mio. m³, jf. tabel 3.4). For de ikke kortlagte arealer udgør de indberettede jordmængder fra oprydningsprojekter (ca. 305.000 m³) 17% af de opskalerede anmeldte mængder fra kortlagte arealer (ca. 1.8 mio. m³, jf. tabel 3.10).

Ved en sammenligning mellem de anmeldte opskalerede jordmængder fra Kommuneundersøgelsen og udtrækkene fra ROKA ses, at de samlede anmeldte mængder generelt er betydelig større (75%) end de indberettede mængder til ROKA jf. bilag G.

Godt en fjerdedel af kommunerne har i Kommuneundersøgelsen besvaret spørgsmålet om jordmængder fra oprydningsprojekter, og den samlede mængde bortkørt jord var i 2001 på ca. 190.000 m³ (Bemærk, ikke opskaleret) jf. bilag G. Sammenlignet med de indberettede mængder til ROKA er det ca. halvdelen af jordmængden.

3.1.4.1 Usikkerheder i data fra ROKA

I opgørelsen af mængderne fra oprydningsprojekter er der flere usikkerheder at tage i betragtning.

Det skal bemærkes, at udtrækkene fra ROKA er baseret på projekter, som er afsluttet i 2001. De projekter, som er påbegyndt, men ikke afsluttet, er ikke medtaget. Desuden har Miljøstyrelsen oplyst, at projekter finansieret af OM og FBT kun i nogen grad fremgår af dataene fra ROKA, samt at der siden udtrækkene er fundet fejl i indberetningerne. Dataene fra ROKA er således behæftet med en vis usikkerhed, og afviger derfor fra den opgjorte mængde i ”Redegørelsen om jordforurening”, 2001.

Hertil kommer, at det formodes, at en række mindre oprydningsprojekter ikke indberettes pga. f.eks. uklarhed omkring hvordan oprydningsprojekter defineres og dermed indberettes oprydningen ikke til kommunen. Desuden formodes, at nogle kommuner via amterne mangler at indberette jordmængder fra oprydningsprojekter til ROKA. Ligeledes er indberetningerne er ikke direkte relateret til anmeldelserne. Samlet set må ROKA anses for at være minimumstal for jordmængderne fra oprydningsprojekterne.

3.1.5 Usikkerheder

I vurdering af datagrundlaget for Kommuneundersøgelsen kan peges på følgende forhold, som kan have betydning:

• Kommuneundersøgelsen er baseret på anmeldte data fra 88 kommuner svarende til ca. 32% af kommunerne i Danmark. Undersøgelsen omfatter over 40 % af de samlede skønnede jordmængder på landsplan. De store og mellemstore kommuner er tilfredsstillende repræsenteret i undersøgelsen - herunder de 5 store kommuner - som anviser de største jordmængder. Opskaleringen af jordmængderne fra Kommuneundersøgelsen til landsplan er således ret sikker for de store og mellemstore kommuner, mens usikkerheden er større for jordmængderne fra de små kommuner afhængigt af, hvor repræsentative svarkommunerne er i forhold til resten af gruppen.
   
• Undersøgelsen dækker anmeldte jordmængder, men det må antages, at ikke alt anmeldelsespligtig jord bliver anmeldt. Undersøgelsen er i værksat relativ kort tid efter jordforureningslovens iværksat, og loven må stadig i 2001 anses for at være i en "indkøringsperiode", måske i særdeleshed i de mindre kommuner.
   
• I kommunernes besvarelser kan der være forskellige opfattelser af definitioner, f.eks. skelnen mellem fyldplads / jordtip og specialdepot uden afgift samt f.eks. definitionen af genanvendelse. Definitionerne har været angivet i en tilhørende vejledning til spørgeskemaet. I det omfang der har været tvivlsspørgsmål, er disse forsøgt afklaret.
   
• Den foreliggende opgørelse af anmeldte mængder må betragtes som et "øjebliksbillede", og andelen af overskudsjord fra grunde og veje vil være afhængig af konjukturerne herunder bygge-anlægsaktiviteten. Jordmængderne fra de kortlagte grunde forventes generelt at stige efterhånden som kortlægningsarbejdet afsluttes. Kortlægningen af forurenede grunde er dog langt fra afsluttet. Flere amter forventer at kortlægningen vil pågå de næste 5-10 år.

3.2 Overskudsjord fra ikke kortlagte arealer.

3.2.1 Anmeldte jordmængder fra ikke kortlagte arealer

Kommuneundersøgelsen har vist, at der i 2001 er anmeldt flytning af i alt ca. 980.000 m³ jord fra ikke kortlagte arealer i de 67 svarkommuner.

60% af den totale anmeldte jordmængde i 2001 stammer fra ikke kortlagte arealer i svarkommunerne, jf. tabel 3.8.

Tabel 3.8 Fordeling af anmeldte jordmængder fra ikke kortlagte arealer sammenlignet med de totale jordmængder (2001) i m³. (Kommuneundersøgelsen, jf. bilag A).

Der er anmeldt og bortkørt knap 230.000 m³ ren jord fra ikke kortlagte arealer. Dette svarer til over halvdelen af den samlede mængde ren jord (60%) anmeldt i 2001.

To tredjedele af den anmeldte jord (77%), der bortkøres fra ikke kortlagte arealer, er forurenet i større eller mindre grad. Der er primært tale om let forurenet jord. Hovedparten af den lettere forurenede jord (60%) stammer fra Københavns Kommune (jf. tabel 3 bilag A).

Tabel 3.9 Anmeldte jordmængder fra ikke kortlagte arealer fra de 5 største kommuner sammenlignet med de totale jordmængder i de 5 kommuner (2001) i m³. (Kommuneundersøgelsen, jf. bilag A).

Hovedparten (84%) af de anmeldte jordmængder i alt fra ikke kortlagte arealer (ca. 981.000m³) kommer fra de fem største kommuner. I særdeleshed Københavns Kommune, der (jf. tabel 3.8 og 3.9) står for 50% af de anmeldte jordmængder fra ikke kortlagte arealer.

3.2.1.1 Opskalerede jordmængder fra Kommuneundersøgelsen til landsplan.

Når ovennævnte jordmængder fra Kommuneundersøgelsen opskaleres til landsplan (jf. kapitel 2, Metode) opnås følgende jordmængder (se tabel 3.10):

Tabel 3.10 Opskalerede anmeldte jordmængder fra ikke kortlagte arealer samt de totale opskalerede jordmængder (2001) i m³.

De opskalerede jordmængder fra de ikke kortlagte arealer udgør for 2001 ca. 1,8 mio. m³.

Til sammenligning har amterne indberettet i alt ca. 307.000 m³ jord fra oprydningsprojekter på ikke kortlagte arealer til ROKA (jf. bilag G).

Efter opskalering til landsplan udgør den anmeldte jord fra ikke kortlagte arealer knap 45% af den samlede anmeldte jordmængde, hvilket er mindre end for de 67 svarkommuner, hvor andelen er 60%. Det skyldes, at de 5 store kommuners andel i Kommuneundersøgelsen er så betydelig (jf. tabel 3.9 og 3.10).

Opskaleringen medfører ca. en fordobling af jordmængderne. Hovedparten af den opskalerede mængde jord fra ikke kortlagte arealer er stadig let forurenet jord og ren jord, dog med en lavere andel på hhv. 40 og 37% mod de tidligere nævnte 54 og 23% (jf. tabel 3.8).

3.2.2 Håndtering og bortskaffelse af jord fra ikke kortlagte arealer

Kommuneundersøgelsen viser følgende fordeling mellem forskellige slutdisponeringssteder, jf. tabel 3.11.

*Ikke alle kommuner, der har besvaret spørgsmålet om jordmængder har angivet håndteringen/ bortskaffelsen, der er således en mindre forskel i forhold til mængden i tabel 3.8.

Tabel 3.11 Håndteringen og bortskaffelsen af den anmeldte overskudsjord fra ikke kortlagte arealer i m³ (2001) (Bilag A, Kommuneundersøgelsen).

Den overvejende del af jorden fra ikke kortlagte arealer går til rensning (ca. 40%) i de 67 svarkommuner. Det er primært den forurenede jord. Herefter er specialdepot uden afgift samt fyldplads/jordtip de mest anvendte slutdeponeringssteder. Ca. 55% af jorden går til enten fyldplads/jordtip eller specialdepot uden afgift.

Som det ses af tabel 3.11 er den anmeldte rene jord i Kommuneundersøgelsen ikke fordelt på slutdisponeringssteder. Det antages, at den anmeldte rene jord fra ikke kortlagte arealer bortskaffes, som det er gældende for ren jord fra veje eller kortlagte arealer. Dvs. i prioriteret rækkefølge primært til fyldplads/jordtip, genanvendelse og råstofgrave. Dette bekræftes af Entreprenørundersøgelsen (bilag B og afsnit 3.2.2.1).

3.2.2.1 Håndtering af jord fra Entreprenørundersøgelsen

I Entreprenørundersøgelsen er bortskaffelsen af ren jord prioriteret i følgende rækkefølge: fyldplads/jordtip, råstofgrave og genanvendelse jf. tabel 3.12.

Tabel 3.12 Håndtering og bortskaffelse af ren overskudsjord i m³ (2001) (Bilag B, Entreprenørundersøgelsen ).

Af tabel 3.12 fremgår det, at der jf. Entreprenørundersøgelsen er bortkørt i alt ca. 1,4 mio. m³ ren jord. Ca. 30% af jordmængden til genanvendelse går til jordforbedring på landbrugsarealer.

Det antages, at den forurenede jord er anmeldt og dermed medtaget i Kommuneundersøgelsen, mens den rene jord antages ikke at være anmeldt. (jf. bilag B). I Københavns Kommune anmeldes al jorden, og ovennævnte antagelse om, at den rene jord generelt ikke er anmeldt, er således ikke korrekt for Københavns Kommunes vedkommende. Besvarelserne fra København svarer til ca. 14% af den samlede mængde ren jord (jf. tabel 3.12).

3.2.2.2 Opskalerede jordmængder fra Kommuneundersøgelsen til landsplan

Når jordmængder fra Kommuneundersøgelsen opskaleres til landsplan (jf. kapitel 2, Metode) opnås følgende jordmængder (se tabel 3.13):

Tabel 3.13 Håndtering og bortskaffelse af den anmeldte overskudsjord fra ikke kortlagte arealer i m³ (2001) opskaleret fra Kommuneundersøgelsen til landsplan.

Efter opskaleringen går den overvejende del af jorden fra ikke kortlagte arealer til rensning (55%). Herefter er specialdepot uden afgift samt fyldplads/jordtip de mest anvendte slutdeponeringssteder (jf. tabel 3.13).

Tabel 3.14 viser den procentvise fordeling af anmeldt overskudsjord fra ikke kortlagte arealer.

Tabel 3.14 Håndtering og bortskaffelse af den anmeldte overskudsjord fra ikke kortlagte arealer i % (2001) opskaleret fra Kommuneundersøgelsen til landsplan.

Ved opskaleringen øges andelen af små og mellemstore kommuner, som er underrepræsenteret i Kommuneundersøgelsen. Dette medfører, at mængden af jord til rensning stiger betydeligt, så ca. halvdelen af jorden fra ikke kortlagte arealer efter opskaleringen går til rensning mod knap 40% i de 67 svarkommuner. Stigningen i jord til "specialdepot uden afgift" er moderat. Mængderne til fyldplads/ jordtip ligger på samme niveau. Dette skyldes, at de mindre kommuner i højere grad anviser den let forurenede og forurenede jord til rensning.

3.2.2.3 Opskalerede jordmængder fra Entreprenørundersøgelsen til landsplan

Når jordmængder fra Entreprenørundersøgelsen opskaleres til landsplan (jf. kapitel 2, Metode) opnås følgende jordmængder (se tabel 3.15):

Tabel 3.15 Håndtering og bortskaffelse af overskudsjord fra ikke kortlagte arealer i m³ (2001) opskaleret fra Entreprenørundersøgelsen til landsplan.

Som det ses af tabel 3.15 skønnes det, at entreprenører og vognmænd har håndteret ca. 5. mio. m³ jord. Jordmængderne afsættes primært til fyldplads/jordtip (37%). Afsætning til råstofgrave og genanvendelse er begge på 23%. Mængderne i tabel 3.15 må anses for at være minimumstal og forventes at være behæftet med stor usikkerhed, jf. afsnit 3.2.3. Til sammenligning kan nævnes, at råstofgravene i 2001 har modtaget 2,3 mio. m³ ”Fyldjord” jf. afsnit 3.2.2.4.

3.2.2.4 Jordstrømme til råstofgrave

Data om jord til råstofgrave er baseret på data fra Danmarks Statistik og amternes indberetninger til Miljøstyrelsen om dispensationer for tilførsel af jord til råstofgrave samt gennemførte telefoninterviews med sagsbehandlere i 7 amter, jf. bilag F.

Samlet set må det konkluderes, at der ikke er en kilde som isoleret set kan afgøre, hvor store mængder uforurenet jord der tilføres råstofgrave i 2001.

En opskalering af mængderne fra Entreprenørundersøgelsen angiver, at 1,15 mio. m³ tilføres råstofgrave, hvilket sammenlignet med de øvrige kilder må anses for at være for lille en mængde.

En opskalering af mængderne fra Kommuneundersøgelsen, angiver at kun 30.000 m³ af den anmeldte rene jord (fra kortlagte arealer samt fra offentlige vejarealer, jf. tabel 3.5 og 3.20) deponeres i råstofgrave, svarende til kun 2% af den samlede mængde anmeldte rene jord, hvilket anses for at være for lille en mængde.

Amtsundersøgelsen dækker halvdelen af amterne, og usikkerheden på dataene vurderes at være lille. Undersøgelsen har vist, at der i 2001 i alt været til kørt knap 1.3 mio. m³ ren jord til råstofgrave og ca. 400.000 m³ let forurenet jord.

Jorden er tilført råstofgravene som f.eks. en del af en efterbehandling i forbindelse med udjævning af gravefronter, jordbearbejdning og beplantning samt evt. dræning.

Den samlede mængde jord til råstofgravene for 2001 vurderet på baggrund af data fra Danmarks statistik anses for at være tæt på den samlede mængde jord, som er tilført råstofgravene i 2001. Dette understøttes af amternes indberetning til Miljøstyrelsen i forbindelse med kontrol med administrationen af Jordforureningsloven (Der er dog ikke indberettet for 2001). På den baggrund skønnes det, at den tilførte renjordsmængde til råstofgrave for 2001 ligger på ca. 2,3 mio. m³.

Dette dækker over, at fyldjordsmængderne i Jylland ligger konstant, mens der er sket et fald på Fyn og Sjælland på i alt ca. 25% fra 2000 til 2001 i mængden af "fyldjord" til råstofgrave. Det største fald er sket i Københavns Amt på over 50%, jf. bilag F.

Et enkelt amt understreger, at de ikke ved, om der køres noget udenom kontrolsystemet. Samtidig siger amterne samstemmende, at de ikke kan se, at der skulle være noget incitament for ikke at indgive de rigtige oplysninger.

Undersøgelsen viser, at der kun gives dispensation til at køre jord til aktive råstofgrave beliggende udenfor områder med drikkevandsinteresse. I 2001 var der i de 7 amter givet i alt 70 dispensationer efter jordforureningsloven. Der er ikke givet nogen tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven. Der er sket et fald i antallet af dispensationer i de undersøgte amter. Nordjyllands Amt har som det eneste amt øget antallet af dispensationer væsentligt fra år 2000 til 2001, jf. bilag F.

3.2.2.5 Slutdisponering af den rensede jord

Fra de adspurgte jordrenseanlæg er der i år 2001 i alt færdigbehandlet og slutdisponeret 456.557 tons jord. Heraf er ca. 8% renset ned til ”fri anvendelse”, svarende til Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, mens de resterende 92% er slutdisponeret som lettere forurenet jord. Jorden til ”fri anvendelse” er afsat til bygge-anlægsarbejder.

Der ikke modtaget besvarelser fra samtlige de adspurgte jordrenseanlæg. Såfremt det antages, at rensede jord til slutdisponering i hovedtræk svarer til den modtagede jord samme år, forventes den totale mængde renset jord til slutdisponerings jf. bilag C, at ligge i størrelsesordnen 600-800.000 tons.

På baggrund af dataudtræk fra ROKA (Bilag G) kan det opgøres, at ca. 30% af den samlede bortkørte jordmængde fra oprydninger på grunde går til rensning, i alt knap 210.000 tons. Det er ca. 25-30% af, hvad renseanlæggene forventes at have modtaget i år 2001, jf. bilag C. Hertil skal dog bemærkes, at oprydninger foretaget af OM ikke indgår i dataudtrækkene fra ROKA. I år 2001 blev der således bortkørt yderligere 103.000 tons til rensning i forbindelse med OM's oprydninger af benzinsalgssteder. I alt er der bortkørt ca. 315.000 tons fra oprydningsprojekter til rensning i 2001.

De opskalerede data fra Kommuneundersøgelsen (jf. tabel 3.6 (Kortlagte arealer), tabel 3.13 (Ikke kortlagte arealer), tabel 3.23 (vejarealer)) peger derimod på, at der i 2001 skulle være sendt ca. 3 mio. tons forurenet jord til rensning, hvilket dog formentlig er overestimeret.

For 2001 er der til ISAG indberettet oparbejdning af 1,3 mio. tons jord for alle deponeringsanlæg herunder også jordrenseanlæg. Det er uklart, hvor stor del af jorden, som er renset. jf. bilag H.

Samlet set må det konkluderes, at der ikke er en kilde, som kan afgøre hvor store mængder forurenet jord, der er renset i 2001. Et groft skøn kunne være, at der i 2001er sendt mellem 600.000 og max. 3 mio. tons forurenet jord til rensning (ca. 1,8 mio. m³). Det kan dog klart konkluderes, at hovedparten af den rensede jord efterfølgende deponeres jf. bilag C.

3.2.3 Usikkerheder

De anmeldte mængder fra de ikke kortlagte arealer vurderes generelt at være underestimeret – herunder også den forurenede jord, i forhold til de jordmængder, der må forventes fra disse arealer. Dette skyldes flere forhold:

• På ikke kortlagte arealer er jorden kun anmeldelsespligtig ved viden om eller mistanke om, at jorden er forurenet. Herudover er det entreprenøren / bygherren, som vurderer grunden og beslutter, hvorvidt jorden skal anmeldes. Det må forventes, at jord fra ikke kortlagte arealer ofte køres væk som ren jord. Det skal bemærkes, at der er enkelte kommuner bl.a. København, hvor størstedelen jord indenfor byområder bliver anmeldt.
   
• Der er mange ikke kortlagte grunde, som potentielt må anses for at være forurenede. De grunde som på nuværende tidspunkt er kortlagt (V1,V2 eller efter den tidligere affaldsdepotlov) udgør kun en delmængde af den potentielle andel (jf. bilag E).
   
• Endelig er der problematikken om diffus forurening på grunde i byområder, som indtil videre er uafklaret, og som i dag ofte køres væk som ren jord.

Selvom jordmængderne, som nævnt, antages at være underestimeret vurderes usikkerheden i forhold til den procentvise fordeling mellem forskellige slutdisponeringssteder at være begrænset. Dog skelner svarkommunerne ikke altid mellem fyldplads/jordtip og specialdepot, som nævnt i 3.1.4.

Udgangspunktet for Entreprenørundersøgelsen er en jævn geografisk og størrelsesmæssige fordeling ( virksomheder med 0-10 ansatte er ikke medtaget). Opskaleringen tager dog ikke hensyn til de små entreprenører og vognmandsvirksomheder, hvilket betyder, at de opskalerede mængder vil være underestimerede, og mængderne vurderes generelt at være behæftet med betydelig usikkerhed.

3.3 Overskudsjord fra offentlige vejarealer.

3.3.1 Anmeldte jordmængder fra offentlige veje

Jord, som bortkøres fra offentlige vejarealer, skal anmeldes til kommunen. Jordflytninger internt i vejbestyrelsen skal derimod ikke anmeldes.

I det følgende er mængden af anmeldt overskudsjord fra offentlige vejarealer (kommune-, amts- og statsveje) opgjort på baggrund af Kommuneundersøgelsen (bilag A). Endvidere er mængden af jord, der er flyttet indenfor kommunevejene - og dermed ikke anmeldt - opgjort. Disse jordmængder er nævnt sidst i afsnittet.

Kommuneundersøgelsen har vist, at der i 2001 er anmeldt flytning af i alt 270.000 m³ jord fra vejarealer i svarkommunerne. Ca. 17 % af den totale anmeldte jordmængde i 2001, stammer fra vejarealer jf. tabel 3.16.

Tabel 3.16 Fordeling af anmeldte jordmængder fra offentlige vejarealer i svarkommunerne sammenlignet med de totale anmeldte jordmængder (2001) i m³.(Kommuneundersøgelsen, jf. bilag A)

Ca. 6 % af den jord, der bortkøres fra vejarealerne er forurenet, 50% er lettere forurenet og ca. 40 % er ren.

Tabel 3.17 Anmeldte jordmængder fra offentlige vejarealer fra de 5 største kommuner sammenlignet med de totalt anmeldte jordmængder (2001) i m³.(Kommuneundersøgelsen, jf. bilag A)

De 5 største kommuner udgør ca. 60 % af de samlede anmeldte jordmængder fra vejarealer (tabel 3.16). Københavns Kommune bidrager med den største andel (30%).

Anmeldt overskudsjord fra kommunale vejarealer alene (ekskl. amts- og statsveje) jf. Kommuneundersøgelsen udgør i alt ca. 250.000 m³, svarende til 92% af de anmeldte jordmængder fra vejarealer. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at der er 10 kommuner, som har opgivet mængder på overskudsjord fra kommunale veje uden, at opgive mængden af anmeldt jord fra vejarealer. Dette kan skyldes, at anmeldelse af jord fra vejarealer endnu ikke var indkørt i disse kommuner i 2001.

Med hensyn til de ikke anmeldelsespligtige jordflytninger inden for vejbestyrelserne er det på baggrund af Kommuneundersøgelsen opgjort, at ca. 90.000 m³ jord flyttes indenfor de kommunale veje.

3.3.1.1 Jordmængder fra stats- og amtslige vejarealer

I forbindelse med interview af Vejdirektoratets Miljøkoordinator, og amternes vejafdelinger (6 amter) er det oplyst, at de fleste jordflytninger sker indenfor vejarealet, hvorfor der kun foretages få anmeldelser af jordflytning fra stats- og amtsveje. Endvidere er der en del af amternes vejafdelinger, der ikke foretager anmeldelse ved bortkørsel af ren jord. Bortkørsel af forurenet jord anmeldes dog altid.

I besvarelserne fra Vejdirektoratet og de 6 amter er det oplyst, at i alt 57.300 m³ overskudsjord er bortkørt fra de stats- og amtslige vejarealer i forbindelse med vedligeholdelse af vejanlæg og etablering af nye anlæg i år 2001. Heraf er der 53.500 m³ ren jord, der som nævnt ikke altid anmeldes i praksis.

Herudover har Vejdirektoratet bortkørt 2.930.000 m³ overskudsjord i forbindelse med etablering af anlæg på eksproprierede arealer. Det er ikke opgjort, hvorvidt bortskaffelsen af denne jord anmeldes som flytning af overskudsjord fra kortlagte, ikke kortlagte eller vejarealer.

Vejdirektoratet samt hovedparten af amternes vejafdelinger sørger for, at der er jordbalance inden for det enkelte projekt. Derfor bortkøres som nævnt sjældent jord fra vejarealerne, ligesom der sjældent genanvendes jord i forbindelse med andre projekter indenfor vejarealet. Det er i besvarelserne oplyst, at der i år 2001 er genanvendt i alt 1.340.400 m³ jord i andre projekter inden for vejarealet. Denne jordmængde anmeldes som nævnt ikke.

Af den jord, der bortkøres fra vejarealerne, er hovedparten ren. Den forurenede (forurenet og lettere forurenet) del af jorden udgør kun ca. 15 %. Dette forhold skyldes, at amternes vejafdelinger genbruger al den lettere forurenede jord i projekterne, idet den rene jord er langt billigere at komme af med.

Fordelingen af de bortkørte jordmængder fremgår af tabel 3.18 og 3.19. Yderligere detaljer fremgår af bilag D.

1. Eksproprierede arealer i forbindelse med nye anlæg. Forventes hovedsageligt at bestå af overskudsjord fra ikke kortlagte arealer.
2. Anmeldelsespligtig. Ikke altid anmeldt i praksis.
3. Anmeldelsespligtig. Forventes anmeldt i praksis.
4. Ikke anmeldelsespligtig. Forventes ikke at være anmeldt i praksis.

Tabel 3.18 Fordeling af bortkørte jordmængder fra amtsveje (2001) i m³ fordelt på oprindelsesstedet.

1. Eksproprierede arealer i forbindelse med nye anlæg. Forventes hovedsageligt at bestå af overskudsjord fra ikke kortlagte arealer.
2. Ikke anmeldelsespligtig. Forventes ikke at være anmeldt i praksis.
3. Anmeldelsespligtig. Det er usikkert om mængden er anmeldt som jord fra kortlagte-, ikke kortlagte eller vejarealer.

Tabel 3.19 Fordeling af bortkørte jordmængder fra statsveje (2001) i m³ fordelt på oprindelsesstedet.

På baggrund af ovenstående forventes kun en meget lille del af jordflytningerne på stats- og amtsveje at være anmeldt til kommunerne som flytning af vejjord. Dette kan forklare, at overskudsjord fra kommunale veje, jf. afsnit 3.3.2, udgør så stor en del af de anmeldte mængder.

3.3.1.2 Opskalerede jordmængder fra Kommuneundersøgelsen til landsplan

Når jordmængderne fra Kommuneundersøgelsen opskaleres til landsplan (jf. kapitel 2, Metode) opnås følgende jordmængder fra vejarealer (se tabel 3.20):

Tabel 3.20 Anmeldte jordmængder fra offentlige vejarealer sammenlignet med de totale jordmængder (2001) i m³ opskaleret fra Kommuneundersøgelsen til landsplan.

De opskalerede jordmængder fra vejarealer udgør for 2001 ca. 0,9 mio. m³.

Efter opskaleringen til landsplan udgør den anmeldte jord fra vejarealer lidt over 20% af den samlede anmeldte jordmængde, hvilket er på niveau med andelen for svarkommunerne (17%).

Lidt over 30% af den opskalerede mængde jord, der bortkøres fra vejarealer er lettere forurenet, knap 7% er forurenet og mens 60% er ren jord .

Opskalerede mængder af jord bortkørt fra kommunale vejarealer alene (ekskl. stats- og amtsveje) udgør i alt 606.000 m³, svarende til knap 70% af de opskalerede anmeldte jordmængder fra vejarealer.

Med hensyn til de ikke anmeldelsespligtige jordflytninger internt i vejbestyrelserne er de opskalerede mængder, der flyttes indenfor kommunerne opgjort til ca. 364.000 m³.

3.3.2 Håndtering og bortskaffelse af jord fra offentlige veje

Kommuneundersøgelsen viser følgende fordeling mellem forskellige slutdisponeringssteder, jf. tabel 3.21.

Tabel 3.21 Håndtering og bortskaffelse af anmeldt overskudsjord fra offentlige vejarealer i m³ (2001).(Kommuneundersøgelsen, jf. bilag A)

Hovedparten af den forurenede jord går til rensning (80%) og en mindre del til hhv. deponering og genanvendelse.

Af den let forurenede jord går 38% til specialdepot, mens hele 43% angives at gå til fyldplads/jordtip. 10% af jorden går til genanvendelse og en mindre del til rensning (6%). De resterende 3 % deponeres med statsafgift.

Hovedparten af den rene jord går til genanvendelse (40%) eller fyldplads/jordtip (37%). Den øvrige andel af ren jord tilføres hhv. råstofgrave eller deponeringsanlæg med statsafgift.

Samlet set går 23% af den anmeldte jord fra stats- og amtsveje således til genanvendelse. 38% af jorden går til fyldplads/jordtip, og 27% går til enten specialdepot eller deponeringsanlæg med statsafgift. En mindre del af den samlede jordmængde går til rensning (8%) og råstofgrave (5%).

3.3.2.1 Håndtering af jord fra stats- og amtslige vejarealer

Som tidligere nævnt forventes det, at jordflytningerne fra de stats- og amtslige vejarealer kun udgør en lille del af de anmeldte jordflytninger på vejarealer i Danmark. Det er ofte kun bortskaffelsen af forurenet jord, der i praksis anmeldes til kommunerne (Bilag D).

På baggrund af interview af Vejdirektoratets Miljøkoordinator og amternes vejafdelinger (6 amter) er der jf. afsnit 3.3.1.1 således håndteret i alt ca. 4 mio. m³ jord (ekskl. genanvendelse indenfor samme projekt). De forventes ikke at følge samme fordeling, som beskrevet for de anmeldte jordmængder jf. Kommuneundersøgelsen.

Håndtering af hhv. ren, forurenet og lettere forurenet overskudsjord fra stats- og amtslige vejarealer fremgår af tabel 3.22 og 3.23.

Ren jord
Med hensyn til håndtering af overskudsjord fra amternes vejafdelinger fremgår det af tabel 3.22, at hovedparten (ca. 67 %) af den rene overskudsjord anvendes til terrænregulering eller jordforbedring. Ca. 29 % genanvendes i bygge- anlægsarbejder som erstatning for andre rene materialer. Herudover er 4 % genanvendt i andre projekter internt i vejbestyrelsen.

1) Overskudsjord fra eksproprierede arealer.

Tabel 3.22 Håndtering af ren overskudsjord i år 2001 ( m³ ) fra stats- og amtsveje. Vejdirektoratets jordmængder (statsveje) er angivet i parentes.

I forbindelse med Vejdirektoratets håndtering af overskudsjord fra vejprojekter er hovedparten af den rene jord bortskaffet til genanvendelse i bygge/anlægsarbejder (54%) og en mindre del er udlagt til terrænregulering og jordforbedring. Der er endvidere en stor del (31%), der går til genanvendelse i andre projekter internt i vejbestyrelsen. I forbindelse med ovennævnte håndtering af overskudsjord skal det dog bemærkes, at 2.500.000 m³ af den rene jord stammer fra eksproprierede arealer.

Forurenet jord
Som tidligere nævnt tilstræber hovedparten af amternes vejafdelinger, at der er jordbalance inden for det enkelte projekt. Her er det først og fremmest den forurenede jord der genbruges, idet det er langt billigere at komme af med den rene jord. Derfor bortkøres der kun meget små mængder stærkt forurenet jord til enten rensning eller deponering.

Af den forurenede overskudsjord (lettere forurenet og forurenet) genbruges 90% i andre projekter internt i vejbestyrelsen og 10% bortkøres til rensning eller deponering.

1) Heraf er 430.00 m³ overskudsjord fra eksproprierede arealer.

Tabel 3.23 Håndtering af forurenet overskudsjord (lettere forurenet og forurenet) i år 2001 ( m³ )fra stats- og amtsveje. Vejdirektoratets jordmængder (statsveje) er angivet i parentes.

I forbindelse med Vejdirektorates vejprojekter er hovedparten af den forurenede og lettere forurenede overskudsjord (ca. 50%) bortskaffet til genanvendelse i bygge/anlægsarbejder. Herudover er ca. 34% genanvendt internt i Vejdirektoratets projekter, mens kun en meget lille mængde stærkt forurenet jord er bortkørt til deponering (ca. 10%) og rensning (ca. 5%). I forbindelse med ovennævnte håndtering af overskudsjord skal det dog bemærkes, at 430.000 m³ af den lettere forurenede og forurenede jord stammer fra eksproprierede arealer.

3.3.2.2 Opskalerede jordmængder fra Kommuneundersøgelsen til landsplan

Når jordmængder fra Kommuneundersøgelsen opskaleres til landsplan (jf. kapitel 2, Metode) opnås følgende jordmængder fra offentlige vejarealer (se tabel 3.24):

Tabel 3.24 Håndtering og bortskaffelse af anmeldt overskudsjord fra veje i m³ (2001) opskaleret fra Kommuneundersøgelsen til landsplan.

Tabel 3.25 viser den procentvise fordeling af anmeldt overskudsjord fra offentlige vejarealer i 2001.

Tabel 3.25 Håndtering og bortskaffelse af anmeldt overskudsjord fra offentlige vejarealer for hhv. ren, let forurenet og forurenet jord i % (2001) opskaleret fra Kommuneundersøgelsen til landsplan.

Efter opskaleringen til landsplan går hovedparten af den rene jord fortsat til genanvendelse. Andelen er dog øget med 20%. De øvrige håndteringsformer er tilsvarende mindre.

Opskaleringen ændrer til gengæld en del på den tidligere nævnte procentvise fordeling af den lettere forurenede jord jf. afsnit 3.3.2. Andelen af jord til genanvendelse er øget fra 10 % i Kommuneundersøgelsen til 40% på landsplan. Til gengæld er mængden af lettere forurenet jord til deponering på fyldplads/jordtip og specialdepot uden afgift faldet tilsvarende.

Med hensyn til den forurenede jord går hovedparten ikke længere til rensning. Den forurenede jord fordeler sig nogenlunde jævnt mellem rensning (46%) og deponeringsanlæg med statsafgift (41%).

3.3.3 Usikkerheder

De samlede jordmængder fra offentlige vejarealer vurderes generelt at være underestimerede, primært pga. at anmeldelsesprocedurerne ikke var helt indarbejdet i 2001, så den faktiske mængde bortkørt jord fra vejarealer forventes at være større end påvist ved denne undersøgelse.

Opgørelsen af vejjord bygger på dels Kommuneundersøgelsen og interviewene med Vejdirektoratets Miljøkoordinator og amternes vejafdelinger (6 amter), og dækker således de væsentligste aktører. De mere generelle usikkerheder ved Kommuneundersøgelsen er nævnt i afsnit 3.1.4.

Vejafdelinger i amter og kommuner samt kommunernes forsyningsafdelinger (vand-, varme-, gas-, el- og kloakafdelingerne) i de fleste større kommuner vurderes generelt at have indarbejdet procedure for anmeldelse og håndtering af overskudsjord fra vejarealer. Derimod vurderes det, at andre aktører på området kun i mindre grad har fået indarbejdet procedurer og rutiner for anmeldelse af overskudsjord fra vejarealer i 2001.

Undersøgelsen vurderes dog at give et realistisk billede af fordelingen mellem ren og forurenet jord samt fordelingen mellem håndteringsformer. Som nævnt i afsnit 3.1.4 kan svarkommunerne dog have forskellige opfattelser af hvad begreberne ”fyldplads/jordtip” og ”specialdepot” dækker over.

3.4 Samlet overblik over jordflytninger fra veje og grunde.

I det følgende er den samlede mængde overskudsjord, som er bortkørt fra grunde og veje i 2001opgjort. Ligeledes er der opstillet et overslag over den samlede håndtering og bortskaffelse af overskudsjorden. Opgørelserne er hovedsageligt baseret på kapitel 3 dvs. data fra opskaleringen af Kommuneundersøgelsen, suppleret med data fra Entreprenørundersøgelsen, amtsundersøgelserne samt data fra Vejdirektoratet, Danmarks Statistik m.v.

3.4.1 Anmeldte jordmængder

Det vurderes, at der i 2001 i alt blev anmeldt flytning/bortskaffelse af ca. 4,1 mio. m³ overskudsjord fra kortlagte og ikke kortlagte arealer samt offentlige vejarealer i Danmark, jf. tabel 3.26.

Tabel 3.26 Opskalerede anmeldte jordmængder fra kortlagte, ikke kortlagte samt vejarealer (2001) i m³.

Der er en nogenlunde jævn fordeling af jordmængderne mellem ren jord, let forurenet og forurenet jord, jf. figur 3.2.

Figur 3.2 Anmeldt overskudsjord i Danmark i 2001 fordelt på ren, let forurenet og forurenet (Opskalering fra Kommuneundersøgelsen bilag A).

Af de samlede anmeldte jordmængder (jf. figur 3.3) er der en overvægt af anmeldt jord fra ikke kortlagte arealer (44%). Jordmængden fra de kortlagte arealer udgør 34 % og andelen af anmeldt jord fra vejarealer udgør 22%. Det skal hertil bemærkes, at jordflytninger internt i vejbestyrelserne ikke skal anmeldes, og genanvendelse af vejjord internt i vejbestyrelserne indgår derfor ikke i opgørelsen af anmeldte jordmængder.

Figur 3.3 Anmeldt overskudsjord i Danmark fra kortlagte og ikke kortlagte arealer samt vejarealer i 2001 (Opskalering af Kommuneundersøgelsen bilag A).

Knap 30% af den samlede anmeldte jord jf. tabel 3.26 kommer fra de 5 største kommuner. Dette skyldes:

• en betydelig bygge- og anlægsaktivitet i de store byområder, herunder byggemodning af tidligere havnearealer.
• at store kommuner typisk har relativt store arealer med diffus forurening.
• at myndigheder og entreprenører mv. i de større kommuner er kommet længere med implementeringen af jordforureningslovens krav.

3.4.1.1 Jordmængder fra oprydningsprojekter

Amterne har indberettet via ROKA, at der i år 2001 er bortkørt ca. 416.000 m³ jord fra oprydningsprojekter på 587 lokaliteter. Der er tale om en stigning i forhold til de to foregående år på hhv. 20 og 30%.

Ud af de samlede bortkørte jordmængder registeret i ROKA i år 2001 kommer knap 75% af jorden fra ikke kortlagte arealer og 25% fra kortlagte arealer.

3.4.2 Håndtering og bortskaffelse af jord

Af tabel 3.27 ses fordelingen af den anmeldte jord i 2001 mellem forskellige håndteringsmuligheder.

1) Den rene jord fra ikke kortlagte arealer er fordelt på baggrund af fordelingsnøglen fra Entreprenørundersøgelsen. 8% af jordmængden (knap 60.000 m³) er af ukendt håndtering og er derfor ikke medtaget i denne tabel.
2) Denne er i summen for ikke kortlagte arealer i tabellen opdelt i 50% til specialdepot og 50% til deponeringsanlæg.

Tabel 3.27 Fordelingen af den anmeldte overskudsjord fra grunde og vej i m³ (2001). Data er fremkommet på baggrund af opskalering af Kommuneundersøgelsen, bilag A.

Det skal bemærkes, at de anmeldte jordmængder i tabel 3.26 ikke stemmer helt overens med mængderne i tabel 3.27. Dette skyldes, at der er forskel på besvarelsesprocenten i de to spørgsmål, som ligger til grund for opskaleringen. Der er således færre kommuner, som har fordelt de anmeldte jordmængder på håndteringsmuligheder end kommuner, der har angivet anmeldte jordmængder.

På baggrund af Entreprenørundersøgelsen, skønnes det, at entreprenører og transportører i 2001 har håndteret mindst 5 mio. m³ ren jord, som antages primært at stamme fra ikke kortlagte arealer. Det antages ligeledes, at hovedparten af jorden ikke er anmeldt ( jf. 3.2.2.1), og mængderne fremgår således ikke af tabel 3.26 og 3.27.

Tabel 3.27 omfatter, som tidligere nævnt, ikke de jordmængder, der genanvendes indenfor vejarealer (ikke anmeldelsespligtige). På baggrund af opskaleringen fra Kommuneundersøgelsen forventes det, at ca. 364.000 m³ jord genanvendes i de kommunale vejarealer. I denne opgørelse er det forudsat, at der hovedsageligt er tale om forurenet, især lettere forurenet jord.

Vejdirektoraret og amternes vejafdelinger (6 amter) oplyser, at 1,3 mio. m³ jord er genanvendt indenfor de statslige veje, og ca. 20.000 m³ jord er genanvendt indenfor amtsvejene. Sidstnævnte er ekskl. jordflytninger indenfor samme projekt.

Samlet set forventes jordflytninger indenfor vejarealer således at være af en størrelsesorden på min. 1,7 mio. m³. Disse jordflytninger er inddraget i de følgende opgørelser for hhv. ren og forurenet jord.

3.4.2.1 Håndtering og bortskaffelse af ren jord

Af figur 3.4 fremgår det, at langt størstedelen af den anmeldte rene jord går til genanvendelse, jf. Kommuneundersøgelsen. Herudover køres en stor del til fyldplads/jordtip samt en mindre del til råstofgrave.

Det skønnes, som tidligere nævnt, at entreprenører og transportører har håndteret mindst 5 mio. m³ ren jord, som ikke forventes at være anmeldt. I følge Entreprenør-undersøgelsen går størstedelen af den rene ikke anmeldte jord til fyldplads/jordtip. Herudover går en stor del til råstofgrave og kun ca. 20% til genanvendelse.

Medtages den interne genanvendelse af ren jord i stats- og amtsveje samt håndtering af den rene overskudsjord fra vejprojekter på eksproprierede arealer går yderligere 3,6 mio. m³ ren jord til genanvendelse.

Figur 3.4 Håndtering af den anmeldte mængde ren jord fra kortlagte, ikke kortlagte og offentlige vejarealer(Kommuneundersøgelsen) ^[2] og håndtering af ikke anmeldelsespligtig ren jord (Entreprenørundersøgelsen) samt genanvendelse af ren vejjord internt i vejbestyrelserne ^[3]

Af figur 3.4 ses det, at samlet set går hovedparten af den rene jord (5,2 mio. m³) til genanvendelse. Herudover går i alt 2,4 mio. m³ til fyldplads/jordtip, 1,3 mio. m³ til råstofgrave og knap 276.000 m³ til deponeringsanlæg.

Med hensyn til mængden af ren jord, der slutdisponeres i råstofgravene, bør det bemærkes, at der i kommuneopgørelsen kun er redegjort for 180.000 m³ og i Entreprenørundersøgelsen 1,15 mio m³. Til sammenligning kan oplyses, at råstofgravene i år 2001 modtog 2,3 mio. m³ uforurenet jord jf. Danmarks Statistik. Dette indikerer, at der som forventet er en stor pulje ren jord, som ikke er opgjort i forbindelse med denne undersøgelse.

3.4.2.2 Håndtering og bortskaffelse af den forurenede jord

Af figur 3.5 fremgår det, at den anmeldte mængde af lettere forurenet jord primært bortskaffes til specialdepot og rensning. Herefter går en stor del til fyldplads/jordtip og genanvendelse. Stort set al den anmeldte forurenede jord sendes til rensning.

Medtages den interne flytning af forurenet jord i stats, amts- og kommuneveje, går yderligere 600.000 m³ lettere forurenet og forurenet jord til genanvendelse.

Figur 3.5 Håndtering af anmeldt lettere forurenede og forurenede jord fra kortlagte, ikke kortlagte arealer samt offentlige vejarealer i 2001 (Kommuneundersøgelsen) ^[4] samt genanvendelse af forurenet jord internt i vejbestyrelserne ^[5].

Af figur 3.5 ses det, at samlet set går hovedparten af den forurenede jord (ca. 1,8 mio. m³) til rensning. Herudover går 830.000 m³ til genanvendelse. 576.000 m³ går til specialdepot, 370.000 m³ går til fyldplads/jordtip og 80.000 m³ går til deponeringsanlæg.

Med hensyn til den store mængde forurenet jord til rensning (1,8 mio. m³ ) skal det bemærkes, at der ikke er en af de anvendte datakilder, som kan afgøre hvor store mængder forurenet jord, der er renset i 2001. Et groft skøn er, at mellem ca. 600.000 m³ og max. 1.8 mio. m³ forurenet jord er sendt til rensning. Ifølge jordrenseanlæggene forventes de samlede mængder af jord afleveret til jordrenseanlæg i år 2001 ikke at overstige 300.000 - 450.000 m³.

Fodnoter

[1] Den opgjort tilvækst er udtryk for differensen mellem antallet af nykortlagte og antallet af udgåede lokaliteter (Redegørelse om jordforurening 2001).

[2] Det er skønnet, at der er bortkørt 5 mio. m³ ren jord i år 2001 jf. entreprenørundersøgelsen. Det er valgt, at betragte jorden som ikke anmeldelsespligtig ren jord (jf. 3.2.2.1), og figur 3.4 er suppleret med fordelingen af denne jordmængde.

[3] Det er forudsat, at den jord der genanvendes i kommunale veje hovedsageligt er forurenet og en eventuel andel af ren jord er ikke medtaget i figur 3.3. Ren jord genanvendt i stats- og amtslige veje er derimod medtaget i figur 3.4. Jf. tabel 3.18/3.19 i afsnit 3.3.1.1 er 1,1 mio. m³ ren jord genanvendt indenfor de statslige veje, og 2.200 m³ ren jord er genanvendt indenfor amtsvejene. Ren overskudsjord fra arealer, der jf. tabel 3.19 ikke hører under offentlig vej (2.500.000 m³), er ligeledes medtaget i figur 3.4.

[4] Det antages, at al bortskaffelse af forurenet jord fra OM, FBT, Banestyrelsen, DSB mv. er anmeldt og dermed indgår i kommuneundersøgelsen.

[5] Det forudsættes, at hovedparten af forurenet jord bortkørt fra vejarealer er anmeldt. Derimod er de interne jordflytninger som tidligere nævnt ikke anmeldt. Derfor er lettere forurenet og forurenet jord genanvendt i stats-,amts- og kommunale veje medtaget i figur 3.5. Samlet set er ca. 600.000 m³ forurenet jord genanvendt i stats-, amts- og kommuneveje.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.