| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Jordstrømme i Danmark

2 Metode

Projektets metode vedrørende tilvejebringelse af et kvantitativt overblik over jordflytninger og jordhåndteringer i Danmark tager udgangspunkt i de i indledningen anførte jordstrømskilder og håndteringsformer. Det er valgt at opgøre jordstrømmene for år 2001, hvorfor alle anvendte data er opgjort for dette år, hvis ikke andet er anført.

Datakilder
Tilvejebringelse af et sådant overblik skal sammenstykkes af mange og meget forskellige datakilder af forskellig kvalitet.

Der er overordnet set indsamlet data fra 4 forskellige datakilder:

• Der anvendes dataudtræk fra Miljøstyrelsens landsdækkende databaser ISAG (Informationssystem for Affald og Genanvendelse) og ROKA (Register over Kortlagte Arealer). ISAG får indberetninger fra deponeringsanlæg og jordrenseanlæg, mens ROKA får indberetninger fra amter.
   
• Der er gennemført spørgeskemaundersøgelser og kombinerede spørgeskema/telefoninterviews blandt en række aktører med tilknytning til jordflytninger. Der er således gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner (herunder kommuner med amtsstatus), blandt samtlige jordrenseanlæg samt ca. 200 entreprenører og transportører.
  
  Endvidere er der gennemført kombinerede spørgeskema/telefoninterviews med 14 amter, herunder Københavns og Frederiksberg Kommuner, vedrørende deres aktiviteter på vejområdet. Desuden er der gennemført interviews med Vejdirektoratet, Oliebranchens Miljøpulje (OM), Forsvarets Bygningstjeneste (FBT), Banestyrelsen og DSB. Ligeledes er gennemført telefoninterviews med 7 amter vedrørende hhv. jord til råstofgrave og jord fra oprydningsprojekter.
   
• Eksisterende rapporter med relevans for jordflytninger og –håndtering.

Der er anvendt følgende centrale datakilder for opgørelse af jordmængder mv. for de forskellige typer jordflytninger:

- Data vedrørende overskudsjord fra offentlige vejarealer er indhentet ved spørgeskema- og telefoninterviews hos Vejdirektoratet (statsveje), amterne (amtsveje) og kommunerne (anmeldte mængder fra alle tre typer veje samt mængden af overskudsjord fra kommunale vejarealer).

- Data vedrørende overskudsjord fra kortlagte arealer er indhentet gennem ROKA og spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner, idet alt jord, som bortkøres fra kortlagte arealer skal anmeldes til kommunerne.

- Vedrørende overskudsjord fra ikke kortlagte arealer er data om forurenet jord (der er anmeldelsespligtigt) indhentet gennem spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner, mens data om ren jord er indhentet fra spørgeskemaundersøgelse blandt entreprenører og vognmænd samt spørgeskemaundersøgelsen blandt kommuner.

- Data vedrørende jord fra jordrenseanlæg er dels indhentet fra ISAG, hvortil anlæggene skulle indrapportere data pr. 1. januar 2002. Endvidere er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt jordrenseanlæg.

- Jord fra oprydningsprojekter udgør en delmængde af jord fra henholdsvis kortlagte arealer og ikke kortlagte arealer. Data i relation til oprydningsprojekter er indhentet gennem telefoninterviews med sagsbehandlere i 7 amter, spørgeskemaundersøgelsen blandt kommuner samt interviews med OM, FBT, DSB og Banestyrelsen. Endvidere er dataene sammenstillet med data fra ROKA.

- Data om jord til råstofgrave er baseret på data fra Danmarks Statistik og amternes indberetninger til Miljøstyrelsen om dispensationer til at tilføre jord til råstofgrave. Endvidere er gennemført telefoninterviews med sagsbehandlere i 7 amter.

- Opgørelsen af omkostninger ved de enkelte jordhåndteringsformer er indsamlet fra kommuner, offentlige bygherrer (amter, OM, FBT, Banestyrelsen og DSB) og jordrenseanlæg. Dataene er indhentet i forbindelse med de interviews og spørgeskemaundersøgelser, som tidligere er omtalt. Der er herudover suppleret med erfaringer fra nogle af NIRAS's egne større projekter.

- Konsekvensvurderingen omfatter et skøn over den fremtidige kapacitet indenfor rensning, deponering og genanvendelse samt tilførsel til råstofgrave (med dispensation). Endvidere er der foretaget en vurdering af andre væsentlige problemstillinger, der kan forudses i forbindelse med den fremtidige jordhåndtering, som eksempelvis at lettere forurenet jord deponeres fremfor at blive genanvendt eller andre uhensigtsmæssigheder.

- Dataindsamlingen vedrørende kapacitet og levetider er baseret på eksisterende rapporter fra Københavns Kommune (Miljøkontrollen) og Reno-Sam, telefoninterviews med sagsbehandlere i amter samt ovennævnte undersøgelser blandt kommuner, jordrenseanlæg. De transportmæssige forhold er ligeledes baseret på disse undersøgelser, og de øvrige input, der er fremkommet i forbindelse med projektet.

Gruppering af overskudsjord
Jf. bekendtgørelsen om ”Anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal” (Bek. nr. 675 af 27. juni 2000) skal følgende typer overskudsjord anmeldes til kommunen:

1. Al overskudsjord fra kortlagte arealer.
2. Al overskudsjord fra offentlige vejarealer, som ikke håndteres indenfor samme vejbestyrelse/vejareal.
3. Forurenet overskudsjord fra ikke kortlagte arealer.

Tabel 2.1 giver et overblik over, hvorledes jorden overordnet er grupperet i forbindelse med denne undersøgelse. Tabellen omfatter de samlede jordmængder, som håndteres både i offentligt og privat regi. Som det fremgår er jordmængderne grupperet efter de 3 arealtyper hvorfra jorden bortkøres, samt hvorvidt det er anmeldte, ikke anmeldte eller ikke anmeldelsespligtige mængder.

Tabel 2.1: Oversigt over grupperingen af de samlede bortkørte jordmængder udfra arealtyper og anmeldepligt.

Rubrik 4, 5 og 6 repræsenterer det jord som er anmeldelsespligtigt, men som mod reglerne ikke anmeldes. Jord som håndteres indenfor samme vejbestyrelse/vejareal er som anført ikke anmeldelsespligtigt (rubrik 7). Såfremt der eksempelvis er tale om en amtsvej, kan der således køres overskudsjord fra et projekt i den ene ende af amtet til et projekt i den anden ende af amtet uden anmeldelse.

Forureningsniveauer
I forbindelse med denne undersøgelse er der valgt at benytte følgende inddeling i forureningsniveauer som grundlag for de gennemførte undersøgelser, se tabel 2.2.

Tabel 2.2: Oversigt over den jordklassificering, som er anvendt i dette projekt.

Da klassificering af både ren og forurenet jord foretages forskelligt fra amt til amt kan ovenstående opdeling give anledning til en vis usikkerhed i datagrundlaget, som vurderes at være acceptabel i forhold til projektet som helhed.

Opskalering af jordmængder
Alle kommuner er blevet adspurgt ved spørgeskemaundersøgelsen (bilag A). Det er imidlertid ikke alle der har besvaret spørgeskemaet. Derfor er lavet en opskalering af dataene til landsplan.

Der er således 88 kommuner, som har besvaret Kommuneundersøgelsen, jf. bilag A. Det er dog ikke alle kommuner, som har besvaret alle spørgsmålene. Antal besvarelser af de enkelte spørgsmål ses i bilag A. Der er f.eks. 67 kommuner, som har besvaret spørgsmål 2, og som det ses af tabel 2.3 er der 47 kommuner, som har besvaret 6B, delspørgsmålet om håndtering af ren jord fra offentlige veje.

Jordmængder fra spørgeskemaundersøgelsen blandt kommuner er opskaleret til landsplan på baggrund af indbyggertal. Indbyggertal vurderes at være et hensigtsmæssigt udtryk for kommunens aktiviteter, herunder hidtidige aktiviteter, der vedrører jordflytning og -håndtering.

Svarkommunerne således blevet grupperet efter indbyggertal, og antal besvarelser er sat i forhold til det potentielle antal kommuner, som kunne have svaret indenfor gruppen (og for hver jordtype) jf. tabel 2.3. De opgjorte jordmængder er herefter ganget med den anførte faktor.

Der er gennemført opskalering af jordmængderne fra spørgsmål 2 for ren jord, let forurenet jord og forurenet jord fra kortlagte og ikke kortlagte arealer samt fra offentlige veje. Desuden er jordmængderne til forskellige håndteringer (fyldplads/jordtip, specialdepot uden afgift, deponeringsanlæg, genanvendelse, rensning og råstofgrave) opskaleret fra spørgsmål 6A, 6B og 6C (bilag A).

Tabel 2.3: Oversigt over opskaleringsgrundlag for jordmængder fra kommuner. Udregning af korrektionsfaktor for spørgsmål 6B: Hvorledes håndteres / bortskaffes overskudsjorden (i dette tilfælde ren jord fra offentlige veje arealer)?

Opskalering af jordmængder i Entreprenørundersøgelsen er gennemført efter samme princip blot på baggrund af 5 virksomhedsstørrelser.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.