Overlevelse af enterokokker og protozoen Cryptosporidium parvum i urin fra mennesker

4 Resultater – Projekt 2 Parasitologi

4.1 Fysisk-kemiske målinger

4.1.1 Temperatur

Temperaturen i de benyttede inkubatorer blev målt 2 gange ugentligt. I løbet af forsøgsperioden varierede temperaturen i inkubatorerne maksimalt med ±1ºC.

4.1.2 pH

Tabel 11 viser resultaterne af pH-målinger fortaget i løbet af forsøgsperioden. De målte værdier viste lille variation og var sammenlignelige med pH værdierne fra de bakteriologiske undersøgelser (projekt 1).

Tabel 11 pH-målinger i urin anvendt til parasitologiske undersøgelser
(PBS = fosfatbuffer)

Lokalitet Lagrings-
temperatur
(ºC)
T-0 T-14 dage T-1 T-2
1 4 8,65 - 8,68 8,53
1 10 8,66 - 8,63 8,56
1 20 8,65 8,61 8,64 8,53
2 4 8,67 - 8,78 8,6
2 10 8,68 - 8,69 8,56
2 20 8,68 8,62 8,65 8,53
Kontrol kapsel, PBS 4 7,4 - 7,52 7,48
Kontrol kapsel, PBS 10 7,4 - 7,52 7,46
Kontrol kapsel, PBS 20 7,4 7,45 7,52 7,48

4.1.3 Ammoniumkoncentration

Tabel 12 Ammoniumkoncentrationer i urin og kontrolopløsninger (ppm) efter forskellige prøveudtagningsintervaller.
(Crypto Kt. = kontrolflaske med fosfatbuffer)

Lokalitet Lagrings-
temperatur
(ºC)
T-0 T-14 dage T-1 T-2
1 4 18 - 18 20
2 4 25 - 25 26
Crypto Kt. 4 - - 0,08 0,05
1 10 18 - 18 19
2 10 25 - 25 26
Crypto Kt. 10 - - 0,05 0,08
1 20 18 19 18 19
2 20 25 26 25 26
Crypto Kt. 20 - 0,03 0,08 0,05

4.2 Parasitologiske målinger

4.2.1 Viabilitetsundersøgelser

Viabilitet (levedygtighed) i stamopløsningen af æg blev bestemt ved DAPI/PI farvning og var 65,4% og faldt hurtigt ved æggenes lagring i urin (tabel 13). Ved inkubation ved 20ºC var æggenes viabilitet 0% allerede efter 14 dages lagring. Ved inkubation ved 10ºC var viabiliteten 0% efter én måneds lagring. Ved inkubation ved 4ºC var viabiliteten <2% efter én måneds lagring og 0% efter eksponering til urin for den ene lokalitet efter to måneders lagring.

Tabel 13 Procent (%) levende (viable) æg efter lagring i urin ved 3 forskellige temperaturer.

Lokalitet Lagrings-temperatur
(ºC)
T-0 T-14 dage T-1 T-2
      Kapsel 1 Kapsel 2 Kapsel 1 Kapsel 2 Kapsel 1 Kapsel 2
1 4 - - - 1,2 0 0 1,7
1 10 - - - 0 0 0 0
1 20 - 0 0 0 0 0 0
2 4 - - - 0,6 0 0 0
2 10 - - - 0 2,1 0 0
2 20 - 0 0 0 0 0 0
Kontrol kapsel, PBSa 4 - - - 50,9 - 25,0 -
Kontrol kapsel, PBS 10 - - - 29,6 - 20,0 -
Kontrol kapsel, PBS 20 - 61,2 - 23,4 - 23,2 -
Kontrol stamopløsning 4 65,4 58,3 - 50,6 - 26,9 -

4.2.2 Podningsforsøg

Podningsforsøgene i mus bekræftede disse fund, idet ingen mus kunne smittes med æg fra urin inkuberet ved 20ºC ved T-14 dage og ved T-1(tabel 14). Resultaterne fra T-1 og T-2 for æg inkuberet i urin ved 4 og 10ºC, stemmer overens med fundene fra viabilitetsundersøgelserne, idet kun én enkelt mus kunne inficeres med æg fra lagret urin fra Lokalitet 2 der havde været inkuberet ved 4ºC i urin ( T-1). Kun i dette ene forsøg var det muligt at inficere mus.

Tabel 14 Podningsforsøg med mus. Antal mus positive for Cryptosporidium parvum i hver gruppe bestående af 6 mus.

Lokalitet Lagrings-
temperatur
(ºC)
T-14 dage T-1 T-2
1 4 - 0 / 6 0 / 2 a
1 10 - 0 / 6 0 / 6
1 20 0 / 6 0 / 6 -
2 4 - 1 / 6 b 0 / 6
2 10 - 0 / 6 0 / 6
2 20 0 / 6 0 / 6 -
Kontrol kapsel, PBS 20 6 / 6 - -
Positiv kontrolc 4 5 / 6 6 / 6 5 / 6
Negativ kontrold - - 0 / 6 0 / 6

a = hunmus spiste fire unger fra sit kuld og der foreligger derfor kun resultater fra to museunger i denne gruppe

b = 1 oocyst blev fundet i én mus

c = stamopløsning

d = PBS

4.3 Bakteriologiske målinger

Resultaterne for analyserne for antal enterokokker, kimtal ved 37ºC, og suspekte termotolerante coliforme bakterier viste generelt lave kimtalsværdier, som var i overensstemmelse med de fundne kimtal fra undersøgelserne af urin fra åben tank i projekt 1. Resultaterne af de bakteriologiske undersøgelser lavet i forbindelse med forsøgene med Cryptosporidium er beskrevet i Bilag D.

4.4 Delkonklusioner – Projekt 2 Parasitologi

  • æg af C. parvum overlevede kun kort tid i urin fra mennesker. Ved 4ºC og 10ºC var der en overlevelsestid på under 2 måneder og ved 20ºC var der en overlevelsestid på under én måned
  • der var god korrelation mellem viabilitetstesten og podningsforsøgene, idet prøver med en viabilitet af æg < 2% ikke kunne inficerer mus
  • pH-værdier og ammoniumkoncentrationen forblev stabile i løbet af forsøgsperioden
  • de bakteriologiske målinger viste lave kimtalsværdier
  • æg af C. parvum kunne relativt nemt oprenses i forsøgets urinprøver grundet æggenes placering i semipermeable kapsler

 



Version 1.0 Januar 2004, © Miljøstyrelsen.