|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Risikohåndtering og risikokommunikation
Bilag A
1 Miljøstyrelsens rolle
I dette bilag uddybes beskrivelserne af Miljøstyrelsens rolle, herunder hovedopgaver og specifikke målsætninger og indsatser.
1.1 Miljøstyrelsens hovedopgaver
Miljøstyrelsens hovedopgaver kan opdeles i følgende:
- Forberede og gennemføre beslutninger
- Miljøfaglig og administrativ dokumentation
- Internationale forhandlinger
- Ministerbetjening
- Vejledning, oplysning og formidling
- Opgave- og organisationsudvikling
Forberede og gennemføre beslutninger
Miljøstyrelsen skal til minister, regering og Folketing udarbejde beslutningsgrundlag, der er underbygget og vægtet miljøfagligt, teknisk, juridisk, økonomisk og samfundsmæssigt. I den forbindelse er det
desuden nødvendigt, at der er taget hensyn til politiske prioriteringer og internationale forpligtelser samt andre relevante hensyn.
Miljøstyrelsen skal sikre, at politisk trufne beslutninger føres ud i livet af lokale, regionale og centrale myndigheder eller, at de følges op på internationalt plan.
Miljøstyrelsen skal fremme, at der bliver fastsat mål for miljøindsatsen på kort og lang sigt. Disse mål skal formidles på en sådan måde, at den enkelte aktør bedre bliver i stand til at agere miljørigtigt.
Miljøstyrelsen skal fremme, at der tages miljøhensyn i andre sektorer i samfundet – og omvendt selv inddrage sektorhensyn i arbejdet med aktørerne i andre sektorer.
Miljøfaglig og administrativ dokumentation
Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser deler ansvaret for at dokumentere de miljømæssige resultater. Danmarks Miljøundersøgelser overvåger miljøtilstanden i vand, i luft og på landjorden og er
ansvarlig for dokumentationen i relation hertil. Miljøstyrelsen er ansvarlig for øvrig indsamling af data og information til brug for at dokumentere de miljømæssige resultater, som ikke er knyttet til en
miljøtilstand. Miljøstyrelsen tager initiativ til forskning, forestår udvikling og udredning på en række vigtige områder og har en rolle i at sikre en overvågning af miljøet, det så vidt muligt afspejler
beslutningstagernes behov. Styrelsen skal kunne tolke resultater fra forskning, udredninger og overvågning samt udarbejde forslag til nødvendige initiativer.
Miljøstyrelsen skal medvirke til at udvikle og anvende enkle og økonomiske miljøregler og koncepter, der kan fremme miljøhensyn.
Miljøstyrelsen skal have overblik over nationale og internationale miljøproblemer og kunne sætte disse ind i samfundsmæssige helheder samt anvise afbalancerede løsningsmuligheder.
Miljøstyrelsen skal fastholde og udbygge det miljøfaglige og administrative niveau i opgaveløsningen og samarbejde med myndigheder, forskningsinstitutioner og organisationer ved løsning af sine opgaver –
det gælder nationalt som internationalt.
Internationale forhandlinger
Miljøstyrelsen skal på Danmarks vegne føre forhandlinger om internationale miljøkonventer og aftaler, og i EU skal styrelsen forhandle forslag til Råds- og Kommissionsretsakter og deltage i udfyldelsen af
disse regler i forvaltningskomiteer. Miljø-styrelsen har desuden en rolle i forbindelse med internationale forhandlinger og erfaringsudveksling i andre internationale organer, bl.a. OECD, FN og Norden.
Ministerbetjening
Miljøstyrelsen skal sekretariatsbetjene ministeren. Det indebærer, at styrelsen laver udkast til svar på spørgsmål og henvendelser til ministeren fra Folketinget, myndigheder, presse, virksomheder og borgere.
Det betyder også, at styrelsen forbereder og deltager i møder i Folketinget og i ministerens forhandlinger i internationalt regi, herunder EUs miljøråd samt, at styrelsen udarbejder og forhandler udkast til
lovforslag, bekendtgørelser, redegørelser og handlingsplaner.
Vejledning, oplysning og formidling
Miljøstyrelsen skal udarbejde vejlednings- og oplysningsmateriale og formidle miljøviden til beslutningstagere, andre myndigheder, virksomheder og borgere. Miljøministeriets centrale informationscenter –
Frontlinien – spiller en vigtig rolle i Miljøstyrelsens informationsarbejde.
Opgave- og organisationsudvikling
Miljøstyrelsen skal løbende kunne prioritere opgaverne og tage nye emner og fagområder op og afvikle andre. Styrelsen skal rationalisere og effektivisere opgaveløsningen, ligesom de skal kunne
dokumentere opnåede resultater og ressourceforbrug hertil.
Miljøstyrelsen administrerer følgende lovgivninger:
- Miljøbeskyttelsesloven
- Vandforsyningsloven
- Lov om kemiske stoffer og produkter
- Havmiljøloven
- Lov om betaling for spildevandsanlæg
- Lov om jordforurening
Miljøarbejdet spænder fagligt over mange områder, der omfatter: Begrænsning af forurening af vand, luft og jord, udvikling af bæredygtig produktion i de forskellige sektorer, regulering af affaldsproduktion,
kemiske stoffer og bioteknologi, renere teknologi og oprydning efter fortidens syndere.
Miljøstyrelsen har som vigtig målsætning, at miljøproblemerne ikke skal løses isoleret og enkeltvis – de skal altid vurderes i sammenhæng, så løsningen af ét miljøproblem ikke skaber et nyt.
Regering og Folketing har tidligere besluttet at gennemføre strategisk miljøplanlægning. Gennem strategisk miljøplanlægning er intentionen at skabe et redskab til vurdering af, om målene nås med de
besluttede initiativer, og om der er behov for at justere indsatsen. Herved kan den samlede indsats gøres mere forebyggende og målrettet.
Et væsentligt omdrejningspunkt har været den strategiske miljøplanlægning, der indebar, at der hvert fjerde år blev udarbejdet en samlet beskrivelse af miljøtilstanden og påvirkningerne heraf. På baggrund af
denne er der tidligere blevet udarbejdet en Natur- og Miljøpolitisk redegørelse, som gav en overordnet status for miljø-indsatsen og gav rammerne for de initiativer, der vil blive taget i relation til natur- og
miljøpolitikken. De to første Natur- og Miljøpolitiske Redegørelser kom i hhv. 1995 og 1999. Der vil ikke blive udarbejdet flere. Det er besluttet i stedet at tage udgangspunkt i Danmarks strategi for
bæredygtig udvikling fra 2002 og opfølgningen på dette arbejde. I denne forbindelse er der udarbejdet et sæt af indikatorer for en bæredygtig udvikling.
Et andet væsentligt omdrejningspunkt for miljøindsatsen er en målsætning om grøn markedsøkonomi, der skal sikre, at markedsmekanismerne arbejder for et bedre miljø. Tankegangen bygger videre på den
produktorienterede miljøindsats, som skal begrænse ressourceforbruget og den miljøbelastning, som produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af produkter og brugen af tjenesteydelser kan give
anledning til. Målet er, dels at miljøproblemer ses i en helhed, dels at gøre danske virksomheder bedre til at udnytte det voksende internationale marked for miljøvenlige produkter. Miljøstyrelsen har en rolle i
arbejdet med at gøre det kendt for hele varekæden fra producenter og handelssektoren til forbrugerne, hvordan man kan medvirke til denne udvikling.
Miljøstyrelsen har en opgave med at understøtte udviklingen af et stort marked for renere produkter. Dette omfatter en indsats for at fremme den offentlige grønne indkøbspolitik. Erfaringer og værktøjer
herfra skal spredes videre til private virksomheder. Miljøstyrelsen skal desuden medvirke til, at de miljømærkede produkter udbredes effektivt på markedet.
Rammerne for en dansk indsats fastlægges af både danske og internationale regler. Derfor er det væsentligt at sikre danske indspil i de internationale sammenhæng, hvor vilkårene for markedsføring af
produkter og krav til produkters miljøegenskaber besluttes. Det gælder især i forbindelse med standardiseringskrav, EUs kemikalieregulering og udbudsdirektiver samt Verdenshandelsorganisationen WTO.
Et helt centralt aspekt i Miljøstyrelsens indsats er, at den skal tilrettelægges ud fra et solidt vidensgrundlag, og at resultaterne af indsatsen skal kunne dokumenteres.
Det er væsentligt, at Miljøstyrelsens opgaver løses på et højt fagligt niveau. En forudsætning er, at der er et solidt vidensgrundlag om fx udviklingen i miljøtilstanden og de forurenende udledninger,
miljøproblemer og deres årsager, holdningerne og forståelsen for miljøarbejdet, mulige midler og tekniske løsninger og deres forventede virkning, de økonomiske sammenhænge m.v.
Det vidensgrundlag, som Miljøstyrelsen anvender ved løsningen af deres opgaver, tilvejebringes i et vist omfang af styrelsen selv. Miljøministeriets sektorforskningsinstitutioner – Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU), Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) eller Forskningscentret for Skov og Landskab (FSL) bidrager også til viden, ligesom forsknings- og
udviklingsprogrammer bidrager med viden.
En del af Miljøstyrelsens nødvendige vidensgrundlag udgøres af miljødata. De tilvejebringes gennem overvågningsprogrammer, hvor udviklingen i miljøtilstanden og miljøbelastningen samt resultaterne af
indsatsen følges. Data for overvågningsprogrammerne danner grundlag for dansk afrapportering til relevante internationale organisationer.
Miljøstyrelsen arbejder for at udbygge viden om samfundsøkonomiske vurderinger af miljøindsatsen. Det sker gennem konkrete projekter, ligesom styrelsen arbejder med at udbygge indsatsen med
økonomiske styringsmidler på miljøområdet. Miljøstyrelsen arbejder således med at udvikle værktøjer til erhvervs- og samfundsøkonomiske analyser, herunder modeller, analyser af makroøkonomiske
effekter af miljøpolitiske tiltag og med at følge arbejdet med grønt nationalregnskab.
Regelstyring spiller en væsentlig rolle i tilrettelæggelsen af miljøindsatsen – ligesom Miljøstyrelsen spiller en central rolle ved håndhævelse af reglerne. I stigende grad sætter internationaliseringen af handel,
produktion og miljøpolitik dog rammerne for traditionel national regelstyring. Andre styringsmidler, der anvendes i forskellige sammenhænge, er fysisk planlægning, aftaler, information, miljøstyring m.v.
På informationssiden er målet, at ny viden kommer bedre ud til alle relevante målgrupper. I den sammenhæng arbejder Miljøstyrelsen løbende på at styrke og udvikle samspillet med pressen.
Miljøstyrelsen er selv en stor arbejdsplads og påvirker derfor miljøet gennem styrelsens forbrug af energi og vand, bortskaffelse af affald og ikke mindst gennem deres indkøbspolitik. Det er vigtigt for
Miljøstyrelsen, at de selv ”tager den medicin, som de ordinerer til andre”. De arbejder derfor løbende med miljøstyring, så de i forhold til andre virksomheder fremstår som et godt – og grønt – eksempel.
1.2 Rolle i forhold til risikohåndtering og risikokommunikation
I gennemgangen af ”miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne” er der en lidt klarere fremstilling af Miljøstyrelsens rolle set i forhold til indsatsen for netop risikohåndtering og risikokommunikation.
Rapporten beskriver de miljøfaktorer, der påvirker menneskets sundhed, og som findes i luft, jord, drikkevand, badevand, svømmebassiner, kemiske stoffer og produkter, affald, spildevand og støj. Det er
anført, at den egentlige påvirkning af folkesundheden fra de enkelte miljøfaktorer kan være vanskelig at vurdere, fordi eksponeringsbilledet er komplekst, og fordi det er vanskeligt at isolere påvirkningen fra
én faktor. Historisk set er et af hovedformålene med den danske miljøregulering at beskytte befolkningen mod negative påvirkninger fra miljøfaktorer. Tiltag for at beskytte miljøet og folkesundheden er
derfor i høj grad integreret.
Det anføres, at man generelt vurderer, at beskyttelsesniveauet på miljøområdet er højt, især i relation til jord, vand, affald og spildevand. Beskyttelsesniveauet i den nationale regulering af miljøfaktorer er
generelt baseret på et forsigtighedsprincip, fx ved risikovurderinger, fastsættelse af kvalitetskriterier samt ved anvendelse af sikkerhedsfaktorer og hensyn til risikogrupper i fastsættelse af
beskyttelsesniveauet. Forsigtighedsprincippet er et vigtigt politisk princip, som tages i anvendelse, når der er mistanke om skadelige effekter, men hvor det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt.
Forsigtighedsprincippet anvendes både i Danmark og i EU. Danmark lægger vægt på, at princippet anvendes på områder, som reguleres af EU, fx kemikalier og pesticider.
Miljøstyrelsen taler om miljøfaktor i stedet for risikofaktor. En miljøfaktor er fysisk, kemisk eller biologisk og kan påvirke den menneskelige sundhed og velbefindende, fx mikroorganismer, støj, luftbårne
partikler, pesticider, metaller eller stråling.
Miljøstyrelsen angiver definitionen fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for sundhed som ”en tilstand af total fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom eller skader”. Det er ikke
anført specifikt, om Miljøstyrelsen og de danske myndigheder selv anvender denne definition.
Alle mennesker eksponeres for miljøfaktorer gennem luften, vandet og kontakt med forskellige stoffer og produkter. Men vi eksponeres forskelligt på grund af forskelle i vores miljø og vores adfærd. Der er
mange grunde til disse forskelle, det kan fx være:
- Hjemmets placering samt daglige aktiviteter (land eller by, specielle miljøer)
- Aktiviteter vi udfører i forskellige miljøer (aktiviteter, der medfører special eksponering gennem arbejde, transport, fritid, sport, børns leg m.m.)
- Valg af levnedsmidler og produkter som tøj, kosmetik, smykker, husholdningskemikalier m.m.
- Boligforhold (byggematerialer og ventilation)
Eksponeringsvejene kan være direkte eller indirekte. Eksempler på eksponeringsveje er:
- Indånding af forurenet luft
- Indtagelse af forurenet jord eller vand
- Hudkontakt med produkter eller forurenede medier
Indirekte eksponering er karakteriseret ved, at miljøfaktorerne er spredt i miljøet, og efterfølgende som forureninger kan medføre eksponering fra fx:
- Indtagelse af afgrøder fra forurenede marker
- Tøj indeholdende sundhedsskadelige stoffer
- Indånding af dampe fra forurenet jord eller vand
Der er ud over forskel i eksponeringen også forskel på følsomheden hos enkeltindivider og hos specielle grupper. For det samme individ kan følsomheden forandres afhængig af personens generelle
sundhedstilstand og tilstedeværelse af andre stressfaktorer. Disse individuelle forskelle kan være svære at tage højde for ved regulerende tiltag, men hensyn til særlige risikogrupper er centralt i Danmark (og
internationalt).
Børn bliver betragtet som en særlig risikogruppe i forbindelse med deres vækst og udvikling som følge af en særlig høj eksponering, herunder en forholdsvis større indånding af luft eller eksponering for jord
samt på grund af deres adfærd under leg.
Gravide anses tilsvarende for en risikogruppe med hensyn til eksponering for kemiske miljøfaktorer, da fostret i dets forskellige udviklingsperioder anses for særligt følsomt over for kemiske påvirkninger.
1.2.1 Miljøfaktorer, effekter og beskyttelsesniveau
Der har i de senere år været øget opmærksomhed på miljøfaktorernes mulige indflydelse på sundheden i befolkningen. Inden for de seneste årtier er der fundet en øget forekomst af allergiske lidelser i
befolkningen, hvor stigningen næppe kan forklares ud fra genetisk disposition alene, men hvor omgivelserne og miljøfaktorer vurderes at have stor betydning. Da grunden til allergiske lidelser lægges i
barnealderen, har der især været fokus på at finde årsagen i forbindelse med påvirkninger af spædbørn og små børn, hvor man især fokuserer på forskellige miljøfaktorer som indeklima, luftforurening,
fødevarer samt forskellige typer af kemiske påvirkninger.
Danmark har en af verdens højeste forekomst af testikelkræft, meget høj forekomst af misdannelser i de mandlige kønsorganer, ringe sædkvalitet hos mænd og hos kvinder en meget høj forekomst af
brystkræft. Effekterne kan alle henledes til hormonsystemets funktion, og det er en nærliggende tanke, at miljøfaktorer med indflydelse på hormonbalancen og på hormonsystemets udvikling kan spille en rolle
i denne sammenhæng. Især er man blevet opmærksom på, at der i bestemte perioder i fostre og børns udvikling er særligt følsomme tidspunkter, hvor påvirkning fra kemiske stoffer med hormonforstyrrende
effekter kan have afgørende betydning for normal udvikling og funktion, især med hensyn til udviklingen af immunforsvaret, centralnervesystemet og kønsorganerne.
At kemiske stoffer kan påvirke forplantningsevnen ved høje niveauer er set hos dyr og organismer i miljøet samt hos mennesker i arbejdsmiljøet, hvorfor skadelig påvirkning fra miljøfaktorer på den generelle
befolkning ikke er helt utænkelig. En række undersøgelser har således vist en sammenhæng mellem nedsat intelligens og manglende indlæringsevne hos børn, der gennem fosterperioden og/eller opvæksten
har været udsat for miljøfaktorer som bly, kviksølv, PCB og dioxiner.
Samtidig med denne øgede erkendelse er der i takt med monitering og analyse for miljøfaktorer i miljøet øget opmærksomhed på den omfattende eksponering for kemiske stoffer gennem jord, luft, vand,
forbrugsvarer, fødevarer etc., hvor det er vanskeligt at forudsige de samlede sundhedsmæssige konsekvenser af de mangeartede eksponeringer.
Set i sammenhæng med de alvorlige konsekvenser som en forringelse af vort miljø kan medføre, er det vigtigt, at der i konkrete vurderinger og reguleringer tages udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, så
der handles, og mulige farer kan afværges, førend der foreligger et entydigt, videnskabeligt bevis for de ofte meget komplicerede sammenhænge.
I forbindelse med dansk miljøregulering er udgangspunktet generelt, at der skal opretholdes et bæredygtigt miljø, hvor der især må værnes om de basale medier jord, luft og vand. I forbindelse med
beskyttelse af disse medier tolereres kun meget lav grad af påvirkning med miljøfaktorer fra menneskelig aktivitet. Ved fastsættelse af fx kvalitetskriterier for de forskellige medier er målsætningen således, at
hele befolkningen beskyttes, dvs. at der tages hensyn til særligt følsomme og udsatte grupper i befolkningen (fx syge, svækkede, børn og gravide) samtidig med, at der under anvendelse af sikkerhedsfaktorer
i udstrakt grad tages højde for de usikkerheder, der ligger i de sundhedsmæssige datagrundlag, der udgør basis for fastsættelse af kvalitetskriterier.
I forbindelse med forurening af de basale medier nævnes det, at man ved vurdering af tolerabelt dagligt indtag ofte kun accepterer en eksponering med 1-10% af denne dosis må finde sted gennem de basale
medier som jord, luft og drikkevand, idet andre kilder og eksponeringsveje med samme stof kan være dominerende.
Det er således et generelt mål, at der skal være et højt beskyttelsesniveau i forbindelse med udmøntningen af den danske miljø- og kemikalielovgivning. I Danmark vurderes beskyttelsesniveauet i forbindelse
med forskellige områder generelt at være højt, men der er ikke inden for alle områder samme muligheder for at opnå et beskyttelsesniveau uden sundhedsmæssige påvirkninger i befolkningen, som det
fremgår af målsætningen i forhold til de konkrete miljømedier i de følgende afsnit.
1.3 Miljøreguleringen i Danmark
Miljølovgivningen er generelt karakteriseret ved rammelovgivning. I loven fastsættes de generelle mål og principper, fordeling af kompetencer mellem myndigheder og procedurer. Rammelovgivningen
udmøntes i bekendtgørelser og følges ofte op med vejledninger. Der er flere grundlæggende principper for miljøpolitikken i både Danmark og EU.
- Forureneren betaler princippet – er et udtryk for, at omkostningerne ved miljøforringelse, skade og oprensning bæres af forureneren og ikke af samfundet.
- Forebyggelsesprincippet – betyder, at der tages foranstaltninger, som kan hindre, at der opstår forringelser eller skade, frem for at udbedre skader og forringelser efterfølgende.
- Forsigtighedsprincippet – er et politisk princip, der anvendes, når der er mistanke om, at aktiviteter eller stoffer kan være til skade for miljøet eller menneskers sundhed, men hvor der ikke foreligger
endeligt bevis.
- Substitutionsprincippet – vægter vigtigheden af, at produkters mulige risici og livscykler indgår i beslutningsprocessen, så der er mulighed for at vægte mindre skadelige stoffer eller
produktionsprocesser.
Miljølovgivningen omfatter regulering af miljøfaktorer, som har betydning for sundheden og er i høj grad en integreret del af, hvad der normalt forstås ved miljøregulering. Regulering har til formål at mindske
eksponering af mennesker, dvs. reducere eller fjerne risikoen for samtidig tilstedeværelse af menneske og miljøfaktor. Regulering kan opfatte anvendelse af forbud, kvalitetskriterier, substitution m.v.
Mange miljøfaktorer kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko for befolkningen, men forekomsten af skadelige effekter vil ofte være svær at påvise. Hvis reguleringen følger en epidemiologisk tankegang, giver
det en tendens til at lade regulerende tiltag følge effekterne, og de vil være bagefter. Der bliver derfor gjort store anstrengelser for at udvikle information og regulering baseret på den forudsete risiko for at
forebygge snarere end at basere indsatsen på retrospektiv viden. Risikoen vurderes på fx forudsigelser om effekten på mennesker baseret på erfaring, testresultater på forskellige forsøgsorganismer og viden
om de fysiske og kemiske karakteristika for den enkelte miljøfaktor.
De miljøfaktorer, som vi forsøger at kontrollere, er dem, der påvirker menneskets sundhed og velbefindende. For at beskytte menneskets sundhed og velbefindende er det vigtigt at følge en miljøfaktors vej
fra udledning til effekt for at kunne regulere eller forebygge mest effektivt. For at identificere systemets elementer mellem udledning og den mulige påvirkning af mennesker opereres med en ”livscyklusmodel”
for en miljøfaktor:
Udleder: Miljøfaktoren bliver genereret i en sektor og udledt fra kilden.
Bærer: Ofte bæres miljøfaktorerne i produkter eller i affald
Medie: Miljøfaktoren er til stede i et medie som fx luft eller vand
Effekt: Sundhedsskadelige effekter ved eksponering af mennesker.
Den lineære model fra ”vugge til grav” giver ikke et fuldstændigt billede, da der kan forekomme ”sløjfer” for mange kemiske stoffer og produkter under produktion, ændring, bearbejdning, brug,
bortskaffelse og genvinding, og fordi eksponeringen kan ske på alle stadier. Mennesker kan således eksponeres for miljøfaktorer i alle dele af forskellige sektorer, gennem kontakt med produkter eller affald
eller gennem et forurenet miljø. Tilsvarende kan reguleringen af miljøfaktorer finde sted i alle dele af systemet og påvirke alle spredningsveje. Normalt vil regulering ved kilden være mest effektiv til at
begrænse efterfølgende eksponering.
Som eksempler på regulering i forskellige dele af systemer angiver Miljøstyrelsen:
Sektor/primær kilde: Udledningskontrol, forbud mod eller erstatning af konkrete kemikalier
Produkter og affald: Mærkning, forbud, substitution, affalds- og spildevandsregulering
Miljømæssige medier: Grænseværdier/kvalitetskriterier, måleprogrammer
Menneskelig adfærd: Badeforbud, råd/vejledning til mennesker, der bor på forurenede grunde.
Miljøfaktorer i forhold til forskellige medier og målsætningen for indsatsen gennemgås kort i de følgende afsnit.
1.3.1 Miljøfaktorer i luften
Den overordnede målsætning for regulering af miljøfaktorer i luften er at opnå en luftkvalitet, som ikke giver skadelige effekter i befolkningen. På grund af de nuværende niveauer af visse luftforureninger, er et
mere realistisk kortsigtet mål i dag dog at reducere niveauet af luftforureningen for at minimere skadelige virkninger på folkesundheden.
De seneste 10 år er niveauet for de fleste primære luftforureninger, som har betydning for sundheden, reduceret bl.a. på grund af forbedringer i energiproduktion og krav om katalysatorer på nye biler efter
1990. Det har ikke været muligt at identificere tærskelværdier for sundhedseffekter af fx partikler og ozon eller for kræftfremkaldende stoffer som benzen og benz(a)pyren. Det vurderes på basis af
internationale studier, at niveauet for fine partikler i Danmark medfører øget dødelighed og sygdom blandt mennesker med eksisterende luftvejssygdomme og hjertesygdomme. Disse grupper udgør en stor
del af befolkningen. Niveauet af helbredspåvirkninger er et groft skøn, da der er begrænset forskning på området, og der ikke er foretaget nogen regelmæssig måling af fine partikler. Den gennemsnitlige
daglige eksponering for dioxiner vurderes i senere danske undersøgelser at overskride WHOs vejledning for accepterede daglige indtag. Det vides ikke, i hvilken grad eksponeringsniveauet har effekter for
den danske befolkning.
1.3.2 Miljøfaktorer i jord
Formålet med den sundhedsbaserede regulering af jordforurening er at undgå enhver skadelig virkning på folkesundheden. For at opfylde dette formål er der udarbejdet procedurer for risikovurdering og
jordkvalitetskriterier på baggrund af forsigtighedsprincippet. I jordkvalitetskriterierne er der taget hensyn til børn, som den mest udsatte gruppe. Der er gjort en stor indsats for at kortlægge forurenede
grunden og/eller afværge eksponeringen, når forurening er konstateret. Kortlægning og afværgning prioriteres højt, først og fremmest ved den mest udsatte arealanvendelse som boliger, børneinstitutioner eller
offentlige legepladser eller steder, hvor grundvandet er truet.
1.3.3 Miljøfaktorer i drikkevand
Drikkevandsreguleringen skal sikre, at drikkevandsforsyningen skal baseres på uforurenet grundvand – det skal smage godt, være klart og fri for lugt. Målet er, at forbrugerne skal kunne drikke det uden
frygt for forgiftning. Beskyttelse af grundvandet som ressource har derfor en meget høj prioritet i Danmark. Kvalitetskriterierne for grundvand er generelt de samme som eller højere end for drikkevand, som
grundlæggende følger EUs direktiv om drikkevand.
Det er sjældent at se helbredseffekter forårsaget af drikkevand i Danmark, og hensigten med reguleringen opfyldes generelt. Der kan dog være sundhedseffekter af mikrobiel forurening i
drikkevandsforsyningssystemet. Sundhedspåvirkninger fra kemiske forbindelser i drikkevandet ses kun i særligt få tilfælde såsom nikkelallergi eller methemoglobinenia (nedsættelse af hæmoglobinets
ilttransporterende egenskaber især hos børn) forårsaget af nikkel.
Man kender i dag ikke alle stoffer, som kan forurene grundvandet. Andre stoffer, som vi har begrænset kendskab til, vil være en af de store udfordringer i fremtiden. Anvendelse af forsigtighedsprincippet
skal sikre, at grundvandet også kan beskyttes mod de kemikalier, som vi har begrænset kendskab til.
En vigtig faktor i truslen mod drikkevandet er forsinkelsen mellem forureningens oprindelse og tilstedeværelsen af forureninger i grundvandet. Mange forureninger er sandsynligvis på vej til grundvandet og
kan ikke stoppes ved ny regulering. Et stort antal drikkevandsboringer er blevet lukket på grund af forurening af grundvandet enten fra punktkilder eller diffuse kilder, og dette billede må forventes at
fortsætte. Reguleringer i dag vil først give resultater om mange år.
1.3.4 Miljøfaktorer i badevand
Målsætningen er at forhindre, at de badende bliver syge af at bade i vand, som er udpeget som badevand. Der er ikke kendskab til negative sundhedseffekter fra forurenet badevand i mange år. Inden for de
seneste 10 år har der været yderligere reduktion af spildevandets indflydelse på vandmiljøet, som er den væsentligste årsag til miljøfaktorer i badevandet. En del badevand er dog stadig påvirket af
spildevand. Der findes dog ingen optegnelser over sygdomme eller andre tilfælde af uønskede påvirkninger fra forurenet badevand i mange år.
Virkemidlerne, der anvendes for at opnå målsætningen, er bl.a. planaktiviteter i amter og kommuner, indretning af spildevandssystemer, udledningskrav, måling af badevandskvalitet og lejlighedsvis
badeforbud, hvis vandkvaliteten er for ringe. De danske måleprogrammer er under revision med hensyn til indikator-parametre, målehyppighed og reaktionstid mellem måleresultater og evt. regulering.
1.3.5 Miljøfaktorer i svømmebassiner o.l.
Målsætningen for svømmebassiner, spa-bade og lignende rekreative vandmiljøer er at sikre, at faciliteterne fungerer sikkert, og at der ikke opstår uønskede sundhedseffekter og ubehag. Man vil sikre, at
vand i svømmebassiner er af en kvalitet, som ikke vil skade folkesundheden gennem et desinfektionsniveau, som forhindrer tilstedeværelsen af patogene mikroorganismer. Der ses akutte virkninger som hud-
og åndedrætsirritation, der skyldes eksponering for desinfektions- eller biprodukter i vandet og den omgivende luft, men den endelige virkning på sundheden er ikke kendt, heller ikke relationen til mulige
langtidseffekter pga. eksponering for kemiske stoffer. Mange sygdomsudbrud relateret til svømmebassiner og andre rekreative vandaktiviteter er sket, fordi desinfektionen var for dårlig eller ikke anvendt.
Det danske beskyttelsesniveau anses for at være højt, dog er den nuværende regulering under revision for at indarbejde og tage hensyn til den nye viden og tekniske fremskridt.
1.3.6 Miljøfaktorer i relation til kemiske stoffer i produkter
Hovedformålet med reguleringen af kemikalieanvendelse er at forhindre sundhedsfare og beskytte mennesker mod uønskede effekter ved eksponering for kemikalier. Et andet formål er at fremme anvendelse
af mindre sundhedsskadelige kemikalier gennem brug af renere teknologi og renere produkter.
Det vurderes, at der findes ca. 20.000 kemiske stoffer, 100.000 kemiske produkter og 200.000 varer/forbrugerprodukter på det danske marked. I EU findes ca. 30-50.000 kemiske stoffer på markedet,
mens det globalt vurderes, at der findes ca. 100.000 kemiske stoffer. Viden om de egentlige sundhedspåvirkninger forbundet med anvendelse af mange kemiske stoffer er begrænset. For akutte virkninger
som forgiftning, sundhedsskadelige, irriterende og ætsende effekter er det normalt nemt at finde en sammenhæng mellem et kemikalie og effekten, fordi effekten følger umiddelbart efter eksponeringen. Men
med hensyn til langtidseffekter som kræft, genetiske forstyrrelser og reproduktionsskader er det sværere at opnå klart videnskabeligt bevis for påvirkning på mennesker.
Hovedelementerne i kemikaliereguleringen er bl.a. procedurer for risikovurdering, godkendelser før markedsføring, klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter og anvendelsesbegrænsninger.
Andre virkemidler er frivillige aftaler, grønne vejledninger for indkøb, information og kampagner, skatter og afgifter og tilskud.
Reguleringen af kemiske stoffer er baseret på det eksisterende vidensniveau og på forsigtighedsprincippet, fordi der ikke er tilstrækkelig viden om sundhedseffekterne af en lang række stoffer. Et andet vigtigt
aspekt er beskyttelse af risikogrupper. Her er særligt fokus på gravide kvinder og børn, da disse grupper enten er mere følsomme for eksponeringen eller i visse tilfælde i højere grad er eksponeret.
1.3.7 Miljøfaktorer i affald
Et af de overordnede formål med affaldsreguleringen er at undgå skadepåvirkninger på folkesundheden. Menneskelig kontakt med affald finder kun sted i begrænset omfang, men mennesker kan stadig blive
indirekte eksponeret for emissioner fra affaldshåndteringen. Målet er at identificere og adskille de problematiske affaldsfraktioner for at begrænse emissioner af stoffer, som har en uønsket virkning på
folkesundheden og på miljøet. De anvendte virkemidler er både detaljeret regulering og økonomiske virkemidler som skatter og affaldsafgifter. Der er regulering af specielle affaldsfraktioner og af farligt affald
med det formål at udskille de mest problematiske affaldsstrømme. Der er et generelt princip om affaldssortering så tæt på kilden som muligt. Derudover er klassifikationen af farligt affald et vigtigt
sundhedsrelateret tiltag i det danske affaldshåndteringssystem.
1.3.8 Miljøfaktorer i spildevand
I reguleringen af spildevand er den overordnede sundhedsmålsætning at undgå uønskede påvirkninger direkte gennem udløb til overfladevand eller jord eller indirekte gennem nedsivning til grundvandet,
indtrængning i drikkevandsinstallationer eller anvendelse på landbrugsjord. Spildevandsreguleringen i Danmark har stort set haft succes med at begrænse menneskets eksponering for spildevand. Der er kun
registreret et par enkelte tilfælde i de senere år, hvor drikkevandet er blevet forurenet af spildevand på grund af overløb af spildevand ind i vandforsyningssystemet. Disse tilfælde har dog påvirket en del
personer.
Det væsentligste sundhedshensyn i spildevandsbehandlingen er den potentielle påvirkning af badevandet. Den væsentligste påvirkning er fra overløb af urenset spildevand ved kraftige regnskyl, men også
afstrømning fra landområder og fra spredte bebyggelser på landet, som ikke er tilknyttet et rensningsanlæg.
99% af alt spildevand tilsluttet kloaker renses i spildevandsanlæg. Kommunerne og amterne er i gang med en indsats for at forbedre spildevandsrensningen for spredte bebyggelser. Indsatsens hovedsigte er
forbedring af vandkvaliteten i vandløb og søer, men indsatsen vil blive en generel forbedring af vandkvaliteten i fjorde, søer og ved kysterne.
Med hensyn til sundhedspåvirkninger fra kemisk forurening i spildevandet fokuseres på tungmetaller og miljøfremmede stoffer og især risikoen for ophobning i fisk, i recipienter eller i landbrugsafgrøder, når
slam anvendes som gødning. Man har i mange år søgt at genanvende slam fra spildevandsanlæg på landbrugsjord, men der har været problemer med at nå de angivne kriterier for slam. Nogle landmænd har
været tilbageholdende med at modtage slam til gødning.
1.3.9 Miljøfaktorer ved støj
Støj er en af de miljøfaktorer, der påvirker flest mennesker i Danmark. Ekstern støj i Danmark er normalt så lav, at det ikke forårsager nogen alvorlig skade som høreskader, men det kan være generende og
have uønskede bivirkninger.
De nuværende vejledninger og grænseværdier udtrykker et kompromis mellem høj livskvalitet og socio-økonomiske overvejelser (tekniske, økonomiske og samfundsmæssige aspekter), der accepterer, at
en mindre del af offentligheden (typisk de 10% mest støjfølsomme) føler sig generet af støj ved et niveau, der svarer til grænseværdien. Nyere støjkortlægninger viser, at ½-1 million danskere er udsat for en
høj støjpåvirkning. Trafikken er en af de væsentligste kilder til støj, og de fleste belastede personer bor i de større byer. Der gøres en stor indsats for støjkortlægninger og vurdering af, hvorledes antallet af
personer, der generes af trafikstøj, kan begrænses. Trafikstøj kan reduceres ved planlægning, god arealanvendelse og infrastruktur.
1.4 Afgræsning mellem Miljøministeriet/Miljøstyrelsen og andre myndigheder
Miljøfaktorerne kan være til stede i det ydre miljø, i hjemmet, i arbejdsmiljøet samt alle andre steder, hvor mennesker færdes.
Det er ofte svært at skelne præcist mellem ”beskyttelse af folkesundheden” og ”beskyttelse af naturen/miljøet”. Reguleringen af sundhedsskadelige miljøfaktorer er derfor også en integreret del af den
samlede miljølovgivning.
Det betyder også, at der er en række aktører, som er med til at fastlægge miljø- og sundhedsreguleringen. I hovedtræk angives følgende afgræsning mellem nogle af de centrale aktører:
- Miljømyndighederne administrerer miljølovgivningen og overvåger miljøets tilstand, mens sundhedsmyndighederne overvåger befolkningens sundhedstilstand og giver miljømedicinsk rådgivning (dvs.
rådgivning om miljøfaktorers påvirkning af sundheden).
- Sundhedsmyndighederne følger befolkningens sundhedsstatus og evaluerer den generelle virkning på befolkningen af fx eksponeringen for miljøfaktorer, herunder andre kemiske faktorer i relation til
livsstil, fx kost, tobak, alkohol eller stofmisbrug. Sundhedsmyndighederne informerer og rådgiver både myndigheder og befolkningen.
- Miljøministeriet er ansvarlig for miljøbeskyttelse, herunder sundhedsaspekter, der opstår på grund af forureninger i miljøet. Miljømyndighederne anlægger et bredt perspektiv i miljøbeskyttelsen, så der
samtidig tages hensyn til sundheden og sikres, at befolkningen ikke udsættes for skadelige stoffer. Miljøministeriet påses i samarbejde med bl.a. amter og kommuner, at miljølovgivningen overholdes,
og at de miljøpolitiske mål nås.
- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ansvaret for at fastsætte regler om sikre og uforurenede levnedsmidler. Fødevaredirektoratet udarbejder således toksikologiske vurderinger og
risikovurderinger, som bruges i Miljøministeriets lovgivningsmæssige arbejde. De følger desuden koncentrationen af forureningsfaktorer i levnedsmidler, fx svært nedbrydelige eller organiske stoffer
(PCB, DDT, dieldrin, lindan m.fl.) og metaller som arsenik, cadmium, bly, nikkel og kviksølv. Fødevaredirektoratet er ansvarlig for fastsættelse af grænseværdiforbindelse med brug af
tilsætningsstoffer i levnedsmidler (Positivlisten) og for forekomsten af pesticidrester i levnedsmidler.
- Indenrigs- og Sundhedsministeriet er den overordnede sundhedsmyndighed og ansvarlig for den generelle udvikling inden for sundhedssektoren, herunder fremme af sundheden såvel som at opstille
vejledninger for, hvordan sundhedsplejeydelser skal udføres. Da næsten alle sundhedsplejeydelser forekommer på regionalt eller kommunalt niveau, er ministeriets opgave først og fremmest at
igangsætte, koordinere og rådgive. Embedslægernes rolle er at overvåge sundhedstilstanden i hvert amt – også sundhedsaspekter der stammer fra miljøfaktorer. Embedslægerne har et tæt samarbejde
med miljømyndighederne i amter og kommuner. Embedslægerne har desuden ret til at klage i forbindelse med miljøgodkendelser til virksomheder (Kapitel 5 virksomheder).
- Arbejdstilsynet, der hører under Beskæftigelsesministeriet, udfører inspektioner af arbejdsmiljøet på byggepladser og tilser bl.a., at de regler, som Miljøstyrelsen har fastsat om klassificering, mærkning
og salg af kemikalier, overholdes. Arbejdstilsynet udfører også visse opgaver vedrørende risikovurdering af kemikalier. De deler Produktregisteret med Miljøstyrelsen.
I rapporten kan man også finde en kort beskrivelse af forskellige forskningsinstitutioners forskning i miljøfaktorer med relation til sundhed.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.
|