| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikohåndtering og risikokommunikation

Bilag B
1 Caseanalyser

1.1 Plastrør – sagsforløb

1.1.1 Introduktion

Sagen handler om plastrør, der afgiver farlige kemikalier til drikkevandet i vandforsyningen. Den starter, da forskere fra DTU finder ud af, at vandet bliver forurenet på vej til forbrugeren, da plastmaterialerne afgiver nogle kemiske stoffer, der overskrider grænseværdierne og udgør en sundhedsrisiko. Det efterfølges med det samme af en større artikelserie i Danske Kommuner samt en masse omtale i pressen. Men det er bladet Danske Kommuner, der for alvor sætter skub i tingene med mange omfattende artikler. Den radikale miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen kræver et midlertidigt forbud og vil have sat gang i nærmere undersøgelser. Danva (Dansk Vand- og Spildevandsforening) går også ind i sagen. De er imod et landsdækkende forbud, men mener dog, at risikoen skal undersøges til bunds. De er dog ikke specielt alarmeret, da man i længere tid har vidst, at der var en vis afsmitning. Miljøstyrelsen oplyser, at de vandrør, der bruges, har myndighedernes blå stempel, at de har eksterne eksperter til at vurdere dem, og at de ikke har fundet hormonforstyrrende effekt af stofferne. Ligeledes påpeger de, at tilsynet med vandrørene er kommunernes pligt. Miljøminister Hans Christian Schmidt vil som udgangspunkt ikke foretage sig noget i sagen, da han mener, at standarderne, der bruges, og som er fastsat af Dansk Standard, er gode nok. Han beder dog alligevel Miljøstyrelsen om at undersøge sagen nærmere sidst i januar 2003. Det er vigtigt i denne sag at skelne mellem rørenes afgivelse af stoffer og gennemtrængningen af kemikalier fra forurenet jord.

Sagen starter sidst i november 2002 og kører til sommeren 2003.

1.1.2 Sagens kronologi

De vigtigste datoer og hændelser i sagsforløbet er listet nedenfor:

Dato: Udvikling:
27. november 2002 Ritzau offentliggør, at plastrør forurener drikkevand.
27. november 2002 Indslag i Radioavisen om, at forskere på DTU har fundet frem til, at vandet bliver forurenet fra vandværket til forbrugeren. Professor Erik Arvin udtaler, at de har gjort opmærksom på problemet i flere omgange til pressen og i fagkredse og påpeger, at flere grundigere undersøgelser er nødvendige. De kan selv lave nogen, men de toksikologiske skal de have hjælp til.
28. november 2002 Bladet Danske Kommuner starter en artikelserie om plast, der forgifter drikkevandet. Gamle metalrør afgiver nikkel og bly, og de nye plastrør tilfører en kompleks kemisk blanding af fenolagtige forbindelser, der overskrider grænseværdierne og kan udgøre en seriøs sundhedsrisiko, viser undersøgelser på DTU.
28. november 2002 Ritzau skriver, at Miljøstyrelsen oplyser, at de vandrør, der bruges til det danske vandforsyningsnet, har fået myndighedernes blå stempel. Christian Ammitsøe udtaler, at Miljøstyrelsen har eksterne eksperter til at vurdere dem, og det undersøges, hvilke kemikalier der tilsættes, og hvor meget der må frigives. Miljøstyrelsen har ikke fundet hormonforstyrrende effekt af stofferne.
28. november 2002 MetroXpress skriver, at vandet i hanerne er fuldt af kemi. Undersøgelser fra DTU viser, at plastmaterialerne afgiver en kompleks blanding af kemikalier, og at samtlige plastrør afgiver stoffer, som i større mængder kan være giftige. Professor Erik Arvin fra DTU udtaler, at det er relevant at undersøge, om stofferne har hormonforstyrrende effekt. Den radikale miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen kræver et midlertidigt forbud og vil have sat gang i en undersøgelse.
28. november 2002 Ritzau skriver, at Claus Vangsgaard fra Danva vurderer, at et landsdækkende forbud mod brug af plastrør i vandforsyningsnettet ikke vil få den store effekt, da man ikke kan hive alle rørene op. Han mener dog, at risikoen skal undersøges til bunds, men er ikke specielt alarmeret, da man i længere tid har vidst, at der var en vis afsmitning.
29. november 2002 Jørgen Dufoer fra Dansk Standard svarer på artiklen i MetroXpress og siger, at DS kræver, at rørene er helt ufarlige mht. at afgive skadelige stoffer til drikkevandet. DS forlanger, at rør og rørmateriale skal være vurderet og accepteret af de danske miljømyndigheder.
29. november 2002 Plastindustrien kommenterer de seneste dages debat om brugen af plastrør til drikkevandsforsyning. Debatten vækker forundring hos producenterne af plastrør. Størstedelen af rørene har gennemgået grundige undersøgelser mht. toksikologi, smag og lugt. Producenterne lever op til Miljøstyrelsens krav, men hvis Miljøstyrelsen ønsker at ændre disse krav, er de villige til at indgå i en dialog med Miljøstyrelsen. Europæiske krav lever ikke op til Miljøstyrelsens krav i Danmark. Danmark har de strengeste krav, og plastrør er det mest dokumenterede materiale, man kan bruge i ledningsnettet.
5. december 2002 Miljøminister Hans Christian Schmidt vil ikke foretage sig noget i sagen. Han svarer på spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og henholder sig til, at Miljøstyrelsen er ansvarlig for godkendelse af rørene efter en toksikologisk vurdering (som altid omfatter den nyeste viden) af rørene på Dansk Toksikologi Center.
12. december 2002 Bladet Danske Kommuner fortsætter artikelserien og skriver, at de radikale vil have skærpet kravene til vandrør af plast. Dette afvises af miljøministeren, der er godt tilfreds med de nuværende godkendelsesordninger. Plastindustrien er klar til at acceptere nye krav til plastmaterialer, hvis det skulle blive aktuelt. Men Miljøstyrelsen mener ikke, at der er anledning til hverken bekymring eller til en stramning af kravene til kvaliteten af plastrør. Miljøstyrelsen overvejer heller ikke at udvide søgefeltet for kemikalier i godkendelsesprocessen til også at omfatte de potentielt hormonforstyrrende stoffer, som DTU påviste i drikkevandet.
16. december 2002 Telegram fra Ritzau. Plastrør kan ikke beskytte drikkevandet mod kemikalier. En mand fra Dalum klagede over vand, der smagte af olie eller benzin. Det viste sig, at mandens benzintank havde været utæt, og benzinen var trængt gennem røret og ind til drikkevandet. Elsebeth Gerner Nielsen vil rejse sagen til miljøminister Hans Christian Schmidt og mener, at det er vanvittigt, at man lægger plastrør, der er gennemtrængelige ned i jorden, især fordi de kan ligge der i mindst 100 år. Danske Kommuner oplyser, at ifølge DTU afgiver plastrørene små mængder af hormonforstyrrende stoffer.
17. december 2002 Telegram fra Ritzau. Miljøstyrelsen vil undersøge plastrør for forureningsrisiko. Helge Andreasen siger, at Miljøstyrelsen vil vurdere sagen og prøve at regne ud, hvor hurtigt stofferne siver igennem plasten. Han er ikke bekymret, for ifølge ham ligger rørene ikke, hvor der er fare for forurening. Miljøstyrelsen har tidligere godkendt plastrørene sammen med Erhvervs- og Boligstyrelsen, men Helge Andreasen er ikke klar over, om rørene i den forbindelse er testet for risikoen for gennemsivning af kemiske stoffer. Miljøstyrelsen iværksætter denne undersøgelse på baggrund af artiklerne fra bladet Danske Kommuner.
18. december 2002 Lars Søndergård skriver artikel til Plast Panorama. DTU og myndighederne er uenige om plastrør. Erik Arvin fra DTU har undersøgt fire PE plastrør i laboratoriet og konstaterer, at rørene afgiver flere kemiske forbindelser. Miljøministeren synes, det er beklageligt, at DTU baserer sin undersøgelse på en metode, der ikke svarer til den internationalt anerkendte.

Erik Arvin mener, at DS-mærkningen ikke er tilstrækkelig, idet det ikke kun er de rør, man kan undersøge i et laboratorium, der er interessante, men også de belægninger der er på rørene, og som skal undersøges i den virkelige verden. Susanne Rasmussen fra Miljøstyrelsen mener, at godkendelsesordningen fungerer godt nok og pointerer, at tilsynet i øvrigt ligger hos kommunerne. Claus Vangsgaard fra Danva mener, at metalrør ikke er noget godt alternativ, så får vi bare afgivelse af metaller i stedet for. Produktionsdirektør Peter Sejersen fra Nordisk Wavin undrer sig over, at der står på deres egen hjemmeside, at forbrugeren med plastrør kan være 100% sikker på, at drikkevandet når frem i den reneste form, men mener, at plastrør er det mest dokumenterede materiale, man kan benytte i ledningsnettet, og at Miljøstyrelsens kontrol er grundig nok.
19. december 2002 Danske Kommuner skriver, at miljøministeren har afgivet urigtige oplysninger over for Folketingets Miljøudvalg. Han havde tidligere sagt, at ingen af de stoffer, DTU har påvist i drikkevandet, er på EUs liste over mulige hormonforstyrrende stoffer og konkluderet, at der ikke var væsentlige nye eller alarmerende oplysninger i de undersøgelser, DTU havde foretaget. Problemet var bare, at det stof, som forskerne var mest bekymrede over, faktisk er på EUs liste over farlige stoffer. Elsebeth Gerner Nielsen finder det beklageligt, at ministeren har begået denne fejl.
9. januar 2003 Danske Kommuner skriver, at Miljøstyrelsen har besluttet, at drikkevandsrør af plast skal risikovurderes. Det sker efter, at Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har beskrevet, hvordan en lang række kemikalier kan trænge ind i rørene. Plastindustrien støtter undersøgelsen. Ligeledes nævnes det, at Miljøstyrelsen reagerede få timer efter, at de nye undersøgelser fra DTU blev offentliggjort og besluttede at iværksætte en undersøgelse af plastrørene.
9. januar 2003 Danske Kommuner skriver, at Dansk Toksikologi Center og Teknologisk Institut måler præcist, hvor store mængder af sundhedsskadelige kemikalier plastrør afgiver til drikkevandet, men resultaterne offentliggøres ikke. Det betyder, at vandforsyningerne ikke kan finde ud af, hvilke plastrør der er bedst at bruge. Man kan søge om aktindsigt, men Miljøstyrelsen har påpeget for Folketinget, at det kan nægtes, da visse oplysninger er underlagt reglerne om fortrolighed. Det gælder bl.a. virksomhedens tekniske forhold. Hensynet til producenternes forretningshemmeligheder vejer således tungere end forbrugerens behov for at få rent vand i hanerne. KL ønsker en større åbenhed omkring plastrørenes påvirkning af drikkevandet. Dansk Toksikologi Center oplyser, at normalt kan en femtedel af rørene ikke leve op til Dansk Standards krav og dermed ikke godkendes af Miljøstyrelsen, men producenten har mulighed for at ændre sit produkt, så afgivelsen kommer under grænseværdien, og så er godkendelsen hjemme.
16. januar 2003 Miljøminister Hans Christian Schmidt kommenterer sagen om plastrør og siger blandt andet, at undersøgelsen i Danske Kommuner ikke kan bruges som beslutningsgrundlag, da den har karakter af en rundspørge og ikke er repræsentativ. Den kan kun give et fingerpeg om, at der er problemer og dermed bruges som udgangspunkt i Miljøstyrelsens undersøgelse. Han understreger også, at forurening af drikkevandet er noget, der skal løses lokalt, og at vandværkerne har ansvaret for at vælge de rigtige rør, og det er kommunerne, der skal holde øje med, at drikkevandskvaliteten er i orden.
23. januar 2003 Danske Kommuner skriver, at en forespørgsel foretaget af Danske Kommuner blandt landets vandforsyninger, kommuner og miljøcentre har afdækket 29 sager om forurening af drikkevandet. Miljøstyrelsen kendte kun til en sag, som de tilfældigt havde hørt om. Miljøministeren siger, at de mange forureningssager gør indtryk på ham. Han ser med stor alvor på rundspørgens resultater og mener, den er et godt udgangspunkt for den risikovurdering, Miljøstyrelsen er i færd med for tiden. Danva siger, at de vil tage problemet op i deres vandforsyningskomité og undrer sig over, at Miljøstyrelsen aldrig er blevet informeret om de 29 forureningssager.
23. januar 2003 Danske Kommuner fremlægger som dokumentation af deres rundspørge 29 forureningssager fra hele landet. Alle har de oplevet, at plastrør ikke kan beskytte drikkevandet mod forurening.
30. januar 2003 Danske Kommuner skriver, at miljøminister Hans Christian Schmidt har bedt Miljøstyrelsen om at iværksætte endnu en undersøgelse af plastrør til drikkevand. Rørene afgiver nemlig potentielt hormonforstyrrende stoffer til vandet. Han har dermed foretaget en U-vending, for da sagen kom op, mente han ikke, at der var behov for at gøre noget. Det er ikke muligt at få nogen som helst oplysninger fra Miljøstyrelsen om undersøgelsen af plastrørs afgivelse af stoffer. De vil ikke engang fortælle, hvornår undersøgelsen forventes færdig. I Danva er man tilfreds med, at undersøgelsen kommer.
30. januar 2003 Danske Kommuner skriver, at man i Helsinge Kommune har fundet små mængder af hormonforstyrrende stoffer i drikkevandet. Det får advarselslamperne til at blinke på DTU. Der er fundet nonylphenol, der står på EUs liste over stoffer, der har en dokumenteret hormonforstyrrende effekt.
30. januar 2003 Danske Kommuner skriver, at ulovlig brug af plastrør er skyld i forurening. Mindst 16 forureningssager er opstået, fordi VVS-installatører har anvendt plastrør som drikkevandsledninger på steder, hvor det er forbudt at bruge dem. Danva er forundret over, at reglerne på området bliver overtrådt. Teknisk konsulent i Dansk VVS Birger T. Christiansen udtaler, at det er meget uheldigt, at der er sket disse forureninger. Han undskylder med, at VVS-folkene har stolet på rørenes VA-godkendelse – en ordning, der varetages af ETA Danmark. Helge Smidt Nielsen, leder af ETA i Danmark, lover at gøre mere opmærksom på plastrørenes utilstrækkeligheder, og hvor de ikke må bruges.
5. februar 2003 Telegram fra Ritzau: Miljøminister Hans Christian Schmidt beder nu KL om at komme med en vurdering af problemer med drikkevandsrør af plast. I brevet til KL skriver miljøministeren, at han gerne vil have KLs vurdering af problemets omfang, da det er kommunerne, der har det tekniske tilsyn med vandforsyningerne.
6. februar 2003 Danske Kommuner skriver, at der nu tegner sig et politisk flertal uden om regeringen for at gribe ind over for brugen af plastrør til drikkevand. Det sker på baggrund af en artikelserie i Danske Kommuner. Flertallet, der består af S, SF, R og DF lægger voldsomt pres på miljøministeren for at finde en hurtig løsning på problemet. De radikale går så vidt som til at sige, at plastrør skal forbydes, og SF mener, at miljøministeren prøver at lægge ansvaret fra sig. Miljøstyrelsen har netop iværksat en undersøgelse af problemerne med plastrør, og resultatet foreligger inden 1. april.
6. februar 2003 Danske Kommuner skriver, at miljøminister Hans Christian Schmidt har vildledt Folketingets Miljøudvalg på mindst seks punkter ved på et usagligt grundlag at bortforklare resultater fra undersøgelser foretaget ved DTU. Det mener professor Erik Arvin og lektor Hans Mosbæk fra DTU, der har skrevet et meget kritisk brev til ministeren. Miljøministeren har sagt, at han vil få Miljøstyrelsen til at lave en undersøgelse, men i Miljøstyrelsen vil man ikke fortælle noget om undersøgelsen, man vil kun bekræfte, at den eksisterer. Underdirektør Helge Andreasen udtaler: ”Jeg oplyser ikke, hvad min minister beder mig om”.
7. februar 2003 Pressemeddelelse fra Danva. På baggrund af debatten om afsmitning fra plastrør vil Danva tage initiativ til, at der bliver foretaget analyser af drikkevandet både efter Miljøstyrelsens analysemetode og DTUs analysemetode. Ligeledes vil de tage kontakt til både Miljøstyrelsen og DTU for at tale om analysemetoder, så et mere retvisende billede kan opnås. Hvad angår diffusionstæthed er det gammel viden, at ledninger af polyethylen ikke er tætte nok over for olie og benzin, derfor blev det allerede i 1978 anført i norm for vandinstallationer, at disse ikke måtte anvendes på tankstationer, garageanlæg og lignende. Danva mener, at de ulovligheder, der er sket, ikke kan begrunde, at der rejses tvivl om plastrørs almindelige anvendelse. Ligeledes finder Danva det problematisk, at Erik Arvin har valgt ikke at oplyse, at problemerne ikke vedrører vandforsyningsledninger med private stikledninger og heller ikke oplyser, at problemerne normalt hører til de såkaldte PEL rør, der ikke benyttes som vandforsyningsledninger. Danva ser de 29 sager, som omtales i Danske Kommuner nr. 3, 2003 som værende resultat af forurening eller forkert placering af vandforsyningsrør.
20. februar 2003 Miljøminister Hans Christian Schmidt skriver i Danske Kommuner, at man konstant skal holde øje med, om vandkvaliteten er i orden, og at kritiske historier er væsentlige og kan gøre os klogere på indretningen af fremtidens vandforsyning. Men han kritiserer bladet for, at deres artikler om plastrør mangler proportioner, og at bladet har valgt side i dækningen af stoffet. Ligeledes kritiseres bladet for ikke at have henvendt sig til ministeren og bedt om en kommentar. Danske Kommuner forsvarer sig med, at de flere gange har forsøgt at få lov at tale med ministeren. Og at hvis han ønsker det, vil de meget gerne interviewe ham.
Februar/marts 2003 På Uponors hjemmeside fremgår det, at Uponor (Nordens førende producent af plastrør) finder Erik Arvins konklusioner interessante og vil gå forrest i udviklingsarbejdet. De mener dog, at en del af de vandprøver, som han bygger sine konklusioner på, er foretaget i sommerhusområder, hvor vandet står stille i rørene i meget lang tid. Derfor er der risiko for, at undersøgelsens resultater er atypiske og dermed ikke brugbare. Uponor fastslår, at plastrør er den mest miljørigtige og økonomisk mest attraktive løsning til transport af drikkevand. Uponor skriver ligeledes, at det ikke er ny viden, at olie, benzinrester og opløsningsmidler kan trænge gennem plastrør og forurene drikkevandet. Det har producenterne, Miljøstyrelsen, vandværker og entreprenører vidst siden midten af 1970erne.
24. februar 2003 Der afholdes et møde mellem Erik Arvin, Hans Mosbæk og Miljøstyrelsen. På mødet deltager også repræsentanter fra Danva. På mødet oplyser Miljøstyrelsen, at det er vigtigt at arbejde videre i EU-regi for derigennem at sikre, at de kommende europæiske krav til plastrør til drikkevand får et niveau, som alle kan være tilfredse med. Danva ønsker at få gennemført en undersøgelse for at vurdere afgivelsen fra plastrør fra de ledningsnet, der er i drift på vandværkerne. Det aftales derfor, at Miljøstyrelsen indkalder Vandpanelet (repræsentanter fra de største vandforsyninger i Danmark) for at få en samlet vurdering og finde ud af, om der er behov for videre undersøgelse.
26. februar 2003 Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad skriver, at en undersøgelse fra Miljøstyrelsen foretaget i landets kommuner viser, at plastrør til drikkevand er årsag til flere forureningsproblemer end først antaget. Danske Kommuner har fundet 67 forureningssager, hvor kemikalier som benzin og olie er trængt igennem plastrør, og i 34 af sagerne er forureningen opstået, fordi rørene er lagt på steder, hvor de ikke må bruges. I de resterende er de lagt korrekt, men der skyldes forureningen en utilsigtet kemikalieforurening.
27. februar 2003 Danske Kommuner skriver om ovenstående undersøgelse. Socialdemokratiets miljøordfører Pernille Blach Hansen anser det for meget problematisk, at man i årevis intet har kendt til disse forureninger. Det kan især undre, at Miljøstyrelsen ikke har hørt om sagerne, og det viser, at der er behov for et bedre indberetningssystem.
5. marts 2003 Miljøstyrelsen skriver brev til samtlige kommuner, miljøcentre og miljøsamarbejder samt KL, hvor de skriver, at den seneste debat i pressen vedrørende drikkevandsrør af plast ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til de hensyn og den godkendelsesprocedure, rørene skal igennem for at kunne anvendes på det danske marked. Miljøstyrelsen vedlægger et notat, hvor de beskriver de forhold, der eksisterer, for anvendelsen af plastrør til drikkevand. Miljøstyrelsen påpeger også i brevet, at man ikke må forveksle de to problemstillinger, nemlig gennemtrængning af kemikalier fra forurenet jord og afgivelse af stoffer fra plast til drikkevand. Miljøstyrelsen vurderer, at hvis anbefalingerne i DS 475 ”norm for etablering af ledningsanlæg i jord” følges, og der anvendes godkendte plastrør, vil forbrugerne trygt kunne anvende vandet. Hvad angår gennemtrængning skriver Miljøstyrelsen, at det er kendt viden, at bl.a. olie- og benzinprodukter kan trænge gennem de plasttyper PE og PVC, der anvendes til drikkevandsrør. Miljøstyrelsen forklarer også om den danske godkendelsesordning, hvor der er to godkendelsesprocedurer, og det beskrives, hvordan de danske krav til plastrørenes afgivelse af det organiske stof NVOC er et af de skrappeste i Europa.

Miljøstyrelsen kommenterer DTUs påvisning af fenoler, der overskrider grænseværdien og oplyser i den forbindelse, at det er en grænseværdi fastsat ud fra smag og ikke ud fra sundhedsmæssige kriterier. Smagsgrænsen er 40 gange lavere end sundhedsgrænsen. Endelig skriver Miljøstyrelsen, at de mener, at det er gennem arbejdet i EU, at der er mulighed for at påvirke kravene til de plastrør, der anvendes til drikkevand.
6. marts 2003 Danske Kommuner skriver, at Miljøstyrelsen vil lade det være op til EU at løse problemerne omkring de plastrør, der afgiver kemikalier til drikkevandet. En ny fælles europæisk godkendelsesordning for plastrør er på vej, men den kan tidligst være klar i 2006. Holdningen hos Miljøstyrelsen er altså, at det ikke kan betale sig at ændre eller skærpe kravene i den danske godkendelsesordning, idet der er ved at blive udarbejdet en ny, der er fælles for hele Europa. Efter pres udefra, bl.a. fra Danva, har Miljøstyrelsen indkaldt Vandpanelet til møde om nogle uger, til trods for, at Miljøstyrelsen fastholder, at afgivelsen af kemikalier ikke er noget væsentligt problem. Ved et møde mellem DTU og Miljøstyrelsen i sidste uge pointerede Miljøstyrelsen, at de råvarer, man bruger til at fremstille plastrør, er godkendt til at lave fødevareemballage af, og at hormonforstyrrende stoffer i drikkevand i mængder over grænseværdien ikke er bekymrende. Christian Ammitsøe udtaler, at de har indkaldt Vandpanelet pga. den usikkerhed, der eksisterer omkring plastrørene. Hvis de beslutter sig for en undersøgelse, vil Miljøstyrelsen tage resultaterne med til EU. Hos Miljøstyrelsen er opfattelsen ligeledes, at en sådan undersøgelse må finansieres af Vandpanelets medlemmer, men man udelukker ikke statslig finansiering.
6. marts 2003 Danske Kommuner bringer indlæg fra Erik Arvin, hvor han opfordrer miljøministeren til at bekræfte, at der var tale om en fejl, da han sagde, at ”Erik Arvin har måtte sige, at han ikke havde kunnet genfinde alle stofferne i en fornyet serie prøver”. Desuden finder Erik Arvin det ærekrænkende, at miljøministeren efter det fejlagtige citat har udtalt, at det viser, at det er vigtigt at gå omhyggeligt til værks i sager, der handler om forurening af drikkevand med ganske små mængder kemiske stoffer. Desuden er der indlæg fra Uffe Ilvedsen fra Helsinge Kommune, der skriver, at ministerens udsagn om, at historien om hormonforstyrrende stoffer fra Helsinge ikke holder, beror på uskyldig uvidenhed, da nogle af oplysningerne i analyserapporten var klippet fra ved optrykning.
13. marts 2003 Danske Kommuner skriver i deres sidste artikel i serien om drikkevand, at de stoffer, som plastrør afgiver, giver næring til sygdomsfremkaldende bakterier. Nogle steder i landet kan mængden af bakterier i drikkevand blive fordoblet pga. plastrørene. Det viser undersøgelser foretaget af DTU for Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen anser bakterievækst som det væsentligste problem. Hans Jørgen Albrecthsen fra DTU siger, at det nu handler om at få færdigudviklet nogle brugbare standardmetoder til at måle denne afgivelse og få fastsat nogle relevante kravværdier. Når disse metoder bliver en del af godkendelsesproceduren for plastrør, kan de sikre, at der ikke sendes dårlige rørprodukter på markedet.
26. marts 2003 Miljøministeren svarer på spørgsmål stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 24. februar 2003. Han fremhæver sin tro på den danske godkendelsesordning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er en af de mest restriktive i Europa. Han oplyser, at Miljøstyrelsen er ved at udarbejde en vejledning til bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. DTU har fundet ca. 6 mikrogram pr. liter hormonforstyrrende fenolforbindelser i deres undersøgelse (grænseværdien er 20 mikrogram), men de lod et nyt rør stå med vand i 7 døgn, før der blev målt, hvilket er urealistisk. Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er sundhedsmæssige problemer ved de påviste indhold. Desuden påpeger miljøministeren, at de antioxidanter, der benyttes til produktion af vandrør af plast, er godkendt til fødevareemballager. Endelig siger han, at Miljøstyrelsen på hans foranledning har orienteret kommunerne om de hensyn og den godkendelsesprocedure, vandrør af plast skal igennem for at kunne anvendes på det danske marked.
27. marts 2003 Flere danske aviser bringer historien om, at miljøministeren frikender plastrør, og at det ikke har nogen sundhedsmæssig betydning, at plastrør kan afgive stoffer, der i større mængder kan virke hormonforstyrrende. Miljøministeren oplyser, at grænseværdierne ikke er fastlagt ud fra et sundhedsmæssigt hensyn, men at de er der, fordi der kan være en risiko for, at vandets smag og lugt kan blive påvirket, hvis grænseværdien overskrides. Dette argument havde de to forskere fra DTU ikke taget højde for, derfor kan miljøministeren afvise kritikken fra Socialdemokratiet om, at han ikke havde offentliggjort et brev med de to forskeres kritikpunkter. Han er dog bevidst om, at plastrør også kan udgøre en risiko, når det gælder gennemtrængning af kemikalier, benzin og olier. Miljøstyrelsen er på trapperne med en undersøgelse.
10. april 2003 Formanden for KLs Miljø- og Forsyningsudvalg Kurt Hockerup skriver i Danske Kommuner en kronik om, at de fortsat vil beskytte vandressourcerne og sikre rent drikkevand hos forbrugeren. Ligeledes skriver han, at det er slået fast, at plastrørenes afgivelse af stoffer til drikkevandet ikke er til fare for sundheden, da de ikke overskrider Miljøstyrelsens grænseværdier. Ledninger og rør er godkendt af Miljøstyrelsen og vil derfor fortsat sikkert kunne anvendes.
22. maj 2003 Kristian Sjømann, formand for ”Vandet på Landet” Landsforeningen af Landsbysamfund, skriver i et debatindlæg i Danske Kommuner, at man skal droppe de lange vandledninger, indtil man ved, om det giver dårligere vand. Ligeledes kritiserer han Kurt Hockerup – formanden for KLs Miljø og Forsyningsudvalg, fordi han har sagt, at der ingen risiko er ved at drikke vandet fra de lange rørføringer.
6. juni 2003 Ritzau skriver, at Miljøstyrelsen efter rådføring med alle landets kommuner fastslår, at der ikke er problemer med forurening gennem plastrør. Forureningen skyldes, at stikledninger til privatgrunde ligger uhensigtsmæssigt, og tab af benzin og olie forårsager forureningen. En fjerdedel af sagerne er fra tankstationer. Der er derfor ingen problemer med de offentlige rør. Miljøministeren har bedt Dansk Standard om at vurdere normerne for rørlægning igen på baggrund af redegørelsen. Selvom Miljøstyrelsen har frikendt plastrør, vil Danva undersøge, om plastrør udskiller en ”uacceptabel” mængde kemikalier til drikkevandet.

1.1.3 Aktører i sagsforløbet

Aktør/gruppe Stilling Holdning
Videnskabsfolk    
Erik Arvin Professor DTUs Institut for Miljø og Ressourcer Ikke enig med Elsebeth Gerner i et midlertidigt forbud. Finder dog også Danva for lemfældig. Desuden mener han, at de nuværende krav til DS mærkningen, der er anvist af Miljøstyrelsen, er ikke tilstrækkelige.
Hans Mosbæk Professor DTU  
Hans Jørgen Albrechtsen Lektor DTUs Institut for Miljø og Ressourcer Det gælder om at få udviklet nogle brugbare standardmetoder og fastsat relevante kravværdier
Asbjørn Andersen Kemiingeniør Force Technology Har målt overskridelser af grænseværdier for metaller i drikkevand. Problemer er målt ved alle materialer plastrør.
Erhvervsinteresser    
Peter Skov + miljøchef Lars Blom Plastindustrien i Danmark  
Peter Sejersen Produktionsdirektør Nordisk Wavin Mener Miljøstyrelsens kontrol er god nok, da det er meget svært at få godkendt drikkevandsrør i Danmark
Henrik Markussen Driftsleder Odense Vandselskab Udtaler at kemikalier kan rende igennem rørene og forurene drikkevandet.
Bjarne Rix Kvalitets- og miljøchef Plastfirmaet Uponor Rør med beskyttende kapper er dyrere end andre rør, og der bliver ikke solgt mange af dem.
Birger T. Christensen Teknisk konsulent i Dansk VVS Mener det er uheldigt, at VVS-folk har lagt rør forkert og dermed været skyld i, at forureningssager er opstået.
Uffe Ilvedsen Administrerer det kommunale vandværk i Helsinge, Baunehøj Vandværk  
Politikere    
Elsebeth Gerner Nielsen Radikal miljøordfører Ønsker et midlertidigt forbud mod plastrørene. Mener ikke det kan være rigtigt, at man beskytter grundvandet mod forurening og derefter lader det blive forurenet i plastrørene
Hans Christian Schmidt Miljøminister Mener Danmark skal samarbejde med EU i spørgsmålet om plastrør.
Jørn Jespersen Miljøordfører SF Mener Hans Christian Schmidt lægger ansvaret fra sig, og at det er vanvittigt at bruge rør, der tillader stoffer at trænge ind til vandet. Det er de nationale myndigheder, der skal sørge for, at der er rent vand i hanerne.
Pernille Blach Hansen Miljøordfører Socialdemokratiet Klar til handling – afventer Miljøstyrelsens undersøgelse og er parat til at tage konsekvenserne. Måske nødvendigt med info-kampagne til borgerne.
Jørn Dohrmann Miljøordfører Dansk Folkeparti Regeringen bør sætte dette højt på dagsordenen. Man kan overveje at begrænse brug af rørene.
Kurt Hockerup Formand for KLs Miljø- og Forsyningsudvalg samt borgmester i Vallensbæk Viden om resultater fra toksikologiske test bør være offentlig.
Embedsmænd    
Camilla Nordal Rask KLs kontor for Teknik og Miljø Kommunerne bør vælge plastrør, der afgiver så lidt som muligt af sundhedsfarlige stoffer.
Helle Westphal Underdirektør i Dansk Toksikologi Center Myndighederne har tavshedspligt. Producenten kan ikke være tilfreds med, at sammensætningen af hans produkt er tilgængelig.
Helge Andreasen Underdirektør Miljøstyrelsen Er ikke bekymret, mener ikke rørene ligger i forurenet jord. Nemmere at forebygge forurening end at skifte rør ud.
Christian Ammitsøe Miiljøstyrelsens spildevands- og vandforsyningskontor  
Susanne Rasmussen Akademiingeniør Miljøstyrelsen Mener godkendelsesordningen fungerer godt nok. Og opstår der problemer, ligger tilsynet hos kommunerne.
Helge Smidt Nielsen Leder af ETA Danmarks VA-afdeling Vil rette op på, at de ikke anfører, at plastrør af PE ikke må anvendes på tankstationer eller i garageanlæg.
Journalister    
Kaare Godtfredsen Journalist Danske Kommuner  
Lars Søndergård Journalist Plast Panorama  
Claus Michael Nielsen    
NGOer    
Thorlei Thomsen Faglig koordinator i Danva (Dansk Vand- og Spildevandsforening) Kommunerne skal sikre, at tingene er i orden. Man bør kun bruge plastrør, der har Dansk Standard mærkning og er godkendt af Miljøstyrelsen.
Claus Vansgaard Danva (Dansk Vand- og Spildevandsforening) Risikoen skal sammenlignes med alternativerne. Ved brug af metalrør får vi afgivelse af metaller i stedet for. Mener ikke et forbud mod plastrør vil hjælpe.
Anders Bækgaard Direktør for Danva Mener der er hul i viden om hormonforstyrrende stoffer. God idé med undersøgelse.
Kristian Sjømann Formand for ”Vandet på landet” Mener man skal stoppe med at lægge de lange vandledninger, indtil man ved, om det giver dårligere vand.

1.2 Hårfjerningsmidlet Veet – sagsforløb

1.2.1 Introduktion

Sagen om Veet begynder i juli 2002 og drejer sig om de bivirkninger, mange kvinder har fået ved at bruge det pågældende hårfjerningsmiddel. Det drejer sig om bl.a. svie, kløe, sår, forbrændinger, hudskader m.m.

Forbrugerrådet kræver sommeren 2002 produktet fjernet, da de ikke mener, at der skal være produkter på hylderne, der kan skade forbrugerne. Det er ligeledes Forbrugerrådet, der bringer sagen på banen på baggrund af henvendelser fra forbrugerne.

Problemet for Miljøstyrelsen er, at Veet ikke indeholder nogle ulovlige stoffer, og derfor er det ikke muligt at kræve produktet fjernet fra hylderne. Det afføder en masse debat og stor kritik fra Forbrugerrådet, der står fast på, at produktet skal fjernes. Miljøstyrelsen kræver dog, efter opfordring fra Forbrugerrådet, at Veet ændrer sin markedsføring, idet ordene ”blid”og ”skånsom” på emballagen er vildledende. Ligeledes udsender Miljøstyrelsen anbefalinger for hensigtsmæssig brug af hårfjerningsmidler, men har først for nylig afsluttet en stor undersøgelse af kemiske hårfjerningsmidler og udarbejdet en rapport, som lovet september 2002.

Beskrivelsen af sagsforløbet er her rent tidsmæssigt afgrænset fra juli 2002 til juli 2003. Sagen kan endnu ikke betegnes som afsluttet, da den lige er blusset op igen sommeren 2003. Producenten har beskrevet sit eget produkt som godkendt af Miljøstyrelsen, da producenten anser det at blive kaldt lovlig som en godkendelse. Forbrugerrådet har efterfølgende anmeldt producenten for vildledende reklame, og Miljøstyrelsen har fastslået, at de ikke har nogen godkendelsesprocedurer. Desuden har miljøminister Hans Christian Schmidt for nylig krævet, at EU harmoniserer reglerne for kosmetik og rengøringsmidler, således at kemikalier, der advares imod på rengøringsmidler, også fremgår med advarsler på kosmetiske produkter.

1.2.2 Sagens kronologi

De vigtigste datoer og hændelser i sagsforløbet er listet nedenfor:

Dato: Udvikling:
1. juni 2002 Kirsten Jensen, formand for Forbrugerrådet, skriver indlæg til Dansk Kvindesamfunds blad Kvinden og Samfundet omhandlende det frie valg for den enkelte kvinde – men et frit valg, der ikke skader helbred eller miljø. Hun undrer sig over, hvad kvinder skal udsættes for, og hvordan producenter og myndigheder reagerer på de dokumenterede problemer på baggrund af en sommer, hvor henvendelser fra kvinder er væltet ind. Ligeledes efterlyser hun ansvarlighed – både hos myndigheder og producenter.
4. juli 2002 Forbrugerrådet bliver bekendt med alvorlige allergiskader hos forbrugere, der har brugt Veet. Rådet skriver brev til Kemikaliekontoret i Miljøstyrelsen og opfordrer til, at det skal fremgå af emballagen, at Veet ikke må anvendes på følsom hud, og at producenten skal lade det fremgå af emballagen, at produktet kan fremkalde allergiske reaktioner og irriteret hud. Ligeledes spørges der, om produktet efter Miljøstyrelsens opfattelse er i overensstemmelse med §9 stk. 1 i kosmetikbekendtgørelsen, hvor der står, at ”kosmetiske midler, der markedsføres i Fællesskabet, må ikke være til skade for menneskers sundhed, når de anvendes under normale betingelser”.
8. juli 2002 Miljøstyrelsen modtager indberetning fra Forbrugerrådet.
9. juli 2002 Miljøstyrelsen udtager prøver i forretninger. Undersøgelsen forventes afsluttet i august.
24. juli 2002 Forbrugerrådet mener, at ordene ”blid” og ”skånsom” er vildledende, idet Veet indeholder trioglykolsyre, som er godkendt, men kan forårsage hudirritation og allergiske reaktioner. Efter sagen fra Viborg udtaler salgsdirektør Sten Christensen fra producenten af Veet, at han aldrig har hørt om lignende tilfælde. Han tilføjer, at selskabet vil overveje en ændring i ordlyden på emballagen.
24. juli 2002 Veet giver varige mén, og Forbrugerrådet klager til Miljøstyrelsen for at få det stoppet. Kvinden med 3. grads syreforbrændinger har gennemgået tre operationer, senest en hudtransplantation, efter brug af midlet. Dette står i kontrast til Veets trykte tekst på emballagen om hår, der fjernes blidt og skånsomt, mener Forbrugerrådets Margrethe Nielsen. Ligeledes mener hun, at brugsanvisningen står med al for små bogstaver. Det finske forbrugerråd har allerede advaret kvinder om, at de skal være yderst forsigtige med brug af kemiske hårfjerningsmidler.
24. juli 2002 Miljøstyrelsen udsender pressemeddelelse med anbefalinger til håndtering af kemiske hårfjerningsmidler.
24.-25. juli 2002 Miljøstyrelsen anbefaler, at man er forsigtig, og at man læser brugsanvisningen nøje, når man bruger alle slags kemiske hårfjerningsmidler på baggrund af den aktuelle sag om en kvinde fra Viborg, der har fået ætsninger på det ene ben ved brug af Veet.
25. juli 2002 På baggrund af sagen om en ung kvinde fra Viborg, der har fået 3. grads forbrændinger ved brug af Veet, er Miljøstyrelsen nu i gang med at undersøge den kemiske sammensætning af Veet og planlægger en kortlægning af hele markedet for kemiske hårfjerningsprodukter. Kontorchef i Miljøstyrelsen Lisbeth Seedorff forklarer, at det i den konkrete sag drejer sig om et specifikt produkt, Veet, men der findes en lang række kemiske hårfjerningsmidler, som man ikke ønsker skal afstedkomme en lignende situation.
26. juli 2002 Forbrugerrådet skriver brev til Kemikaliekontoret i Miljøstyrelsen, hvori de med tilfredshed konstaterer, at Miljøstyrelsen nu vil kortlægge markedet for kemiske hårfjerningsmidler. Forbrugerrådet mener dog stadig, at Veet skal trækkes tilbage fra markedet, idet de efter de sidste dages omtaler i flere medier har modtaget henvendelse fra flere end 30 personer, der i forbindelse med Veet har oplevet forbrændinger eller lignende skader.
1. august 2002 Forbrugerrådet har nu modtaget mere end 30 klager over Veet og kræver som minimum et midlertidigt salgsstop. Forbrugerrådet har henvendt sig til Miljøstyrelsen med det krav, men uden at blive imødekommet. Hos Miljøstyrelsen siger Lisbeth Seedorff, at de ikke har planer om at kræve Veet trukket tilbage fra markedet, men at man i øjeblikket undersøger firmaets baggrundsdokumentation. På linie med Forbrugerrådet ligger dr.med. og leder af Videnscenter for Allergi på Gentofte Amtssygehus, Jeanne Duus Johansen, der anbefaler skrappere krav til den kosmetiske industri.
6. august 2002 Forbrugerrådet opfordrer brugere af Veet, der har fået bivirkninger, til at henvende sig. Ikke kun ben og armhuler, men også lågerne på et badeværelsesskab og en hvidmalet dør er stadig mærket af mødet med Veet.
6. august 2002 Helle Pilsgaard, underdirektør i Miljøstyrelsen, reagerer i tirsdagens avis (Berlingske Tidende) mod, at Miljøstyrelsen i søndagens avis er blevet anklaget for at se mere på producenternes interesser end på forbrugernes. Hun kalder det en helt urimelig påstand og siger, at de ønsker at have en solid faglig viden, før de vil udtale sig om et produkt. Hun siger også, at de tager Forbrugerrådets indberetninger om hudskader meget alvorligt og pointerer, at allerede dagen efter første indberetning var kemikalieinspektionen i gang. For at beskytte forbrugerne har de lavet 7 råd, som gælder ved brug af hårfjerningsmidler.
21. august 2002 Forbrugerrådet skriver til Miljøstyrelsen, at de gerne bidrager med oplysninger til vurdering af hårfjerningsmidlet i den undersøgelse, Miljøstyrelsen har igangsat. Rådet har fået 34 henvendelser fra brugere om ætsning, sår, kløe m.v.
22. august 2002 Margrethe Nielsen fra Forbrugerrådet vurderer, at ”Miljøstyrelsen er alt for passiv”, og finder det ”stærkt kritisabelt, at så mange mennesker kommer til skade med et enkelt produkt”. Så længe Miljøstyrelsens undersøgelse af produktet står på, vil miljømyndighederne ikke foretage sig noget i yderligere i sagen.
22. august 2002 Jydske Vestkysten skriver om flere ofre for hårfjerningsmidlet Veet. 35 kvinder har henvendt sig siden april. Margrethe Nielsen fra Forbrugerrådet siger, at det er uacceptabelt, at forbrugerne selv skal vurdere, om der er en risiko forbundet ved at bruge et dagligdagsprodukt. Torben Nørlem fra Miljøstyrelsen udtaler, at de ikke bare kan gribe ind over for Veet uden en objektiv vurdering, men han mener, at forbrugerne er godt stillet pga. gode råd på Miljøstyrelsens hjemmeside. Steen Christensen fra Reckitt Benckiser udtaler, at hvis man anvender produktet rigtigt, er det helt sikkert at bruge, og at man jo ikke ved, om de 35 kvinder har fulgt brugsanvisningen.
23. august 2002 Sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Margrethe Nielsen mener, at Veet bør trækkes tilbage, indtil dets mulige skadevirkninger er blevet grundigt undersøgt. Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge produktet og har ikke planer om at udstede et forbud mod det. Efter den første sag kom frem for en måned siden, pålagde Miljøstyrelsen producenten at lave en mere tydelig brugsanvisning på spraydåserne, hvilket er blevet efterlevet.
9. september 2002 Kemikaliekontoret meddeler producenten Reckitt Benckiser, at Veet ikke er i strid med reglerne for kosmetiske produkter.

Ændringer i brugsanvisningen skal der dog til. Det er vildledende at bruge ordene ”blid” og ”skånsom”. Da dette er ændret, betegner Miljøstyrelsen sagen om Veet som afsluttet.
9. september 2002 Forbrugerrådet modtager brev fra Miljøstyrelsen, hvori Miljøstyrelsen fortæller om de ændringer af markedsføringen, de har pålagt producenten. Miljøstyrelsen takker FBR for den information, de har stillet til rådighed, og opfordrer til at fremsende evt. yderligere henvendelser. Miljøstyrelsen forklarer, at det er deres opfattelse, at de krævede ændringer mærkbart vil forbedre forbrugernes muligheder for at anvende produktet på en sikker måde. Ligeledes påpeger Miljøstyrelsen i brevet, at der ikke er grundlag for at forbyde Veet, idet det indholdsmæssigt overholder reglerne i bekendtgørelsen.
10. september 2002 Miljøstyrelsen meddeler, at de ikke vil hindre salget af hårfjerningsskummet Veet, men kræver, at brugsanvisningen ændres, så ord som ”mild” og ”skånsom” fjernes. Importøren accepterer kravet.
10. september 2002 Miljøstyrelsen kræver ændringer i mærkning og markedsføring af Veet. Det indeholder ikke ulovlige kemiske stoffer, men importøren har vildledt forbrugerne, konkluderer Miljøstyrelsen efter at have undersøgt produktet.
10. september 2002 Berlingske Tidende skriver om resultatet af den undersøgelse, Miljøstyrelsen iværksatte efter henvendelse fra Forbrugerrådet. Veet er lovligt, men må hverken kaldes skånsomt eller blidt. Lisbeth Seedorff fra Miljøstyrelsen tror, at korrekt brugsanvisning vil forebygge skader hos forbrugerne, men Margrethe Nielsen fra Forbrugerrådet er ikke tilfreds og tror ikke på den antagelse. Hun mener ikke, det er acceptabelt, at forbrugerne skal acceptere en risiko, når de bruger et ganske almindeligt hverdagsprodukt. Hun vil nu gå efter at få ændret loven. Forbrugerrådet opfatter det dog som positivt, at Miljøstyrelsen stiller yderligere betingelser til produktet.
11. september 2002 Miljøstyrelsen er nødt til at gentage kravet om, at Veet ikke kaldes ”mildt” og ”skånsomt”. Et tilsvarende produkt har givet lignende allergiskader i yderligere seks europæiske lande. Forbrugerrådet mener fortsat, at produktet skal fjernes fra hylderne.
11. september 2002 Forbrugerrådets formand Kirsten Jensen udtaler til TV2 Nyhederne, at ”Miljøstyrelsen er for bureaukratisk. Der er én vigtig regel, som ikke er overholdt. At kosmetik ikke må skade brugerne”.
8. oktober 2002 Miljøministeren diskuterer Veet og hårfarver i Kulturnatten. 40 kvinder har fået udslæt kløe og forbrændinger efter brug af Veet. Produktet kan stadig findes i supermarkedet og på apoteket. Er bekendtgørelsen god nok? Hvem skal tvivlen komme til gode, når der er usikkerhed om produkternes skadelighed. Dette svarer miljøminister Hans Christian Schmidt bl.a. på, når han besøger Forbrugerrådet til en åben debat med rådets formand Kirsten Jensen på Kulturnatten.
9. oktober 2002 Miljøstyrelsen kræver ændringer i mærkning og markedsføring af Veet Hårfjerningsskum. Miljøstyrelsen forventer, at en korrekt brugsanvisning og markedsføring vil forbedre mulighederne for at undgå skader.
Marts 2003 Miljøstyrelsen fortæller på deres hjemmeside under Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions årsberetning 2002, at de i 2002 ovenpå sommerens klager har undersøgt ph-værdien i kemiske hårfjerningsmidler, og den svingede mellem 10,6 og 12,5, hvilket ikke overskred kosmetikbekendtgørelsens tilladte grænse på 12,7. Miljøstyrelsen skriver endvidere, at ”Det nye produkt samt otte andre produkter blev markedsført på en måde, som vildledte forbrugerne dels ved anvendelse af udtryk som ”blid”, ”skånsom” og ”mild”, dels ved ufuldstændige brugsanvisninger, hvor der bl.a. manglede oplysninger om skylning med rigelige mængder vand efter brug”. De ansvarlige firmaer har accepteret at ændre markedsføringen.
4. april 2003 Artikel i Berlingske Tidende om, at Veet nu er havnet i landsretten. Sagens hovedperson er Lif Skovbjerg, der repræsenteres af Kirsten Maxen fra Christian Harlang. Lisbeth Seedorff fra Miljøstyrelsen udtaler, at de ikke har haft problemer med klager siden ændringerne af brugsanvisningerne sidste sommer. Forbrugerrådet mener, at det skyldes årstiden og er stadig ikke tilfreds med Miljøstyrelsens afgørelse. De sætter spørgsmålstegn ved, om lovgivningen er acceptabel, hvis Veet ligger inden for rammerne.
13. maj 2003 Forbrugerrådet spørger i et brev til Miljøstyrelsen, om der har fundet en godkendelsesprocedure sted i forbindelse med Veet, idet Veet reklamerer for, at de er godkendt af Miljøstyrelsen. Forbrugerrådet opfatter ikke Miljøstyrelsens afgørelse af 9. september 2002 som en godkendelse, der kan anvendes i markedsføringsøjemed.
10. juni 2003 I en ny reklamepjece, der udleveres i butikkerne, kan man læse, at ”Veet Mousse er godkendt af Miljøstyrelsen”. Dette afvises af Miljøstyrelsen, der oplyser, at de slet ikke har nogle former for godkendelsesordninger. Miljøstyrelsen har undersøgt markedet for hårfjerningsprodukter, og i rapporten, der offentliggøres snarest, konkluderes det, at der ikke findes ulovlige stoffer i produkterne, men at brugsanvisningerne skal ændres. Forbrugerrådets formand Margrethe Nielsen har nu meldt firmaet bag Veet for vildledende markedsføring.
11. juni 2003 Produktchef i Reckitt Benckiser har følgende kommentar til sagen: ”Miljøstyrelsen har sagt, at Veet overholder kosmetiklovgivningen. Og det er for os det samme som at sige, at produktet er godkendt”.
12. juni 2003 Forbrugerrådet har anmeldt Reckitt Benckiser for vildledende reklame. Miljøstyrelsen vurderede sidste år, at produktet var lovligt, og det har fået Reckitt Benckiser til at reklamere for produktet ved at kalde det godkendt af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen mener ikke, det er godkendt, da der ikke findes en ordning for godkendelse af kosmetik, og på den baggrund har Forbrugerrådet anmeldt Veet for vildledende reklame.
2. juli 2003 Miljøstyrelsen slår fast, at der ikke er noget i vejen for at bruge hårfjerningsmidler, hvis blot det gøres efter brugsanvisningen. Miljøstyrelsen har nu kortlagt hele markedet, og der foreligger nu en rapport om kemiske hårfjerningsmidler generelt.
3. juli 2003 Artikel i Berlingske Tidende om, at Miljøstyrelsen frikender hårfjernere. Efter de har lavet bedre brugsanvisninger, lever de op til loven. Forbrugerrådet glæder sig over, at midlerne overholder reglerne, men stiller spørgsmålstegn ved, om lovgivningen er god nok. De har nu fået 50-60 klager fra forbrugere, der er kommet til skade, selvom de har fulgt brugsanvisningen. Margrethe Nielsen mener, at man som forbruger skal kunne forvente trygge og sikre varer. Undersøgelsen får ikke Forbrugerrådet til at droppe forbrugerklagerne, ligesom den igangværende sag i retssystemet fortsætter.
3. juli 2003 Urban skriver, at to danske ministre Bendt Bendtsen og Hans Christian Schmidt har sat sig for at ændre nogle af EUs regler. De vil have reglerne for kosmetik og rengøringsmidler harmoniseret. Hvis et rengøringsmiddel indeholdt det samme som et hårfjerningsmiddel, ville det være mærket med faresymbolerne giftig og ætsende. Hans Christian Schmidt finder det absurd, at kravene til rengøringsmidler er større end dem til hårfjerning. Det kan forbrugerne ikke være tjent med.

1.2.3 Aktører i sagsforløbet

Aktør/gruppe Stilling Holdning
Videnskabsfolk    
Jesper Nygart Læge, specialist i kosmetiske behandlinger Undrer sig over, at Miljøstyrelsen ikke indfører midlertidig slagsstop, mens undersøgelserne står på. Tror ikke på ændring af brusanvisning hjælper.
Jeanne Duus Johansen Dr. Med og centerleder for Videns-center for allergi på Gentofte Amtssygehus Mener at der skal stilles skrappere krav til den kosmetiske industri.
Borgere    
Jane Kornum Forbrændt kvinde fra Viborg – 22 år gammel Vil lægge sag an for at få erstatning og for at få fjernet Veet fra markedet.
Lif Skovbjerg Forbrændt kvinde fra Hørsholm Krævede erstatning fra Veet pga. ødelagt ferierejse og svie og smerte, men det blev afvist.
Kirsten Maxen Advokat. Repræsenterer Lif Skovbjerg  
Politikere    
Hans Christian Schmidt Miljøminister Mener at det er absurd, at kravene til rengøringsmidler er skrappere end kravene til hårfjerningsmidler.
Bendt Bendtsen Erhvervsminister Vil sammen med Hans Christian Schmidt skrive til EU-kommissær Erkki Liikanen og gøre opmærksom på problemet med to så forskellige vurderinger af samme typer indholdsstoffer
Embedsmænd    
Lisbeth Seedorff Kontorchef i Miljøstyrelsen Mener, at de sager, der er dukket op i medierne, skyldes øget bevidsthed hos forbrugerne, og ikke at produkterne ændrer sig. Tror at ændrede brugsanvisninger vil forbedre forbrugernes muligheder for at undgå skader. Henviser pr. definition stort set alle journalister, der henvender sig til de gode råd på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Lea Frimann Sektionsleder i forbrugersektionen i Miljøstyrelsen  
Anette Ejersted Cand. scient. Miljøstyrelsen  
Anette Orlof Specialkonsulent Miljøstyrelsen Udtaler til journalist fra tv-avisen, at Miljøstyrelsen ikke vil udtale sig i en verserende sag.
Torben Nørlem Fuldmægtig Miljøstyrelsen Har udtalt til pressen at Miljøstyrelsen ikke bare kan gribe ind, og at objektiv data er nødvendig, før det kan vurderes om produktet udgør en risiko. Mener at de gode råd, Miljøstyrelsen har lagt på hjemmesiden, er meget anvendelige, og så længe man følger dem, er man godt hjulpet.
Helle Pilsgård Underdirektør Miljøstyrelsen Siger at Miljøstyrelsen skal have solid faglig viden, før de udtaler sig om et produkt. Men de tager indberetningerne fra Forbrugerrådet meget alvorligt. Pointerer at de var på banen allerede dagen efter den første henvendelse.
Journalister    
Marie Andergren Jydske Vestkysten Henvender sig til Anette Orloff Miljøstyrelsen 24.7.2002
Rasmus Rasmussen TV-avisen  
Rie Jerichow Berlingske Tidende 1.8.2002  
Charlotte Welin Berlingske Tidende 24.7.  
Trine Maria Ilsøe Politiken  
Jens Ejsing Berlingske Tidende  
NGOer    
Kirsten Jensen Formand for Forbrugerrådet Vil have Veet forbudt og fjernet fra markedet.
Margrethe Nielsen Forbrugerrådet Mener Veets markedsføring er vildledende. Ordene blid og skånsom er misvisende. Mener ikke, det er acceptabelt, at forbrugerne skal acceptere en risiko.

Mener, det er forkert, når Miljøstyrelsen tror, at skærpelsen vil nedbringe antallet af skader.
Villy Dyhr Forbrugerrådet Mener ikke, at man bør advare om farlige produkter. Forbrugerne må kunne forvente, at hvis man kan købe produktet, er det heller ikke farligt.
Erhvervsinteresser    
Steen Christensen Salgsdirektør for producenten af Veet – Reckitt Benckiser Meget tilfreds med, at Miljøstyrelsen kalder Veet fuldt lovligt.
Marianne F. Svare Produktchef og kontaktperson i Reckitt Benckiser Synes at Miljøstyrelsens definition ”lovlig” er det samme som ”godkendt”.
Anders Ussing Markedschef i Matas Forsvarer Veet og siger, at den 22 årige kvinde fra Viborg har anvendt produktet forkert – hun har undladt at afprøve det på huden og vente 24 timer. Derfor vil han ikke fjerne det fra Matas.

1.3 Olivenolie – sagsforløb

1.3.1

Introduktion

Sagen om olivenolie begynder i juli 2001, da Fødevaredirektoratet oplyser, at de fra EU-kommissionen er blevet advaret om, at der er fundet en gruppe kræftfremkaldende stoffer (PAH) i billig spansk olivenolie. Olivenolie fremstillet af olivenmask, det vil sige resterne efter den første presning, kan altså være farlig. Hvis man vil være på den sikre side, skal man derfor kun anvende jomfruolivenolie, hvis man anvender olie fra Spanien. Sagen kører i medierne, og Henrik G. Jensen fra Fødevaredirektoratet er meget aktiv.

Midt i august kommer det frem, at det ikke kun er den billige spanske olivenolie, der kan være farlig, nu gælder det også den italienske og den græske. Advarslen skal altså gælde alle de lande, Danmark modtager olivenolie fra. Detailhandlen bliver bedt om at trække den billige olivenolie ned fra hylderne, og FDB og Dansk Supermarked meddeler et par dage senere, at de kun fører olivenolie i jomfruoliekvalitet. Sidst i august beder Fødevaredirektoratet detailhandlen om at dokumentere, at olivenolien er ufarlig, da der i Norge er fundet PAH i olivenolie, der ifølge varebetegnelsen er af jomfruoliekvalitet. Det sår tvivl om sikkerheden omkring olivenolie generelt. Derfor skal produkterne fjernes fra hylderne, indtil der foreligger tilstrækkelig dokumentation. Et par dage efter kommer den fornødne dokumentation, og olien kommer tilbage på hylderne. Fødevaredirektoratet vurderer, at man nu kan købe olivenolie uden problemer.

Efterfølgende er der en skarp dialog i Politiken mellem Thøger Seidenfaden og Fødevaredirektoratets Henrik Jensen. Politiken mener, at Fødevaredirektoratet har overdrevet sagen. Sagen kører meget intenst i ca. 2 måneder fra først i juli til først i september 2001. I december 2001 beslaglægger Fødevaredirektoratet dog nogle olivenolier fra mindre detailhandlere, og i marts 2002 bliver fødevareministeren stillet nogle spørgsmål i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

1.3.2 Sagens kronologi

De vigtigste datoer og hændelser i sagsforløbet er listet nedenfor:

Dato: Udvikling:
5. juli 2001 Fødevaredirektoratet udsender en pressemeddelelse, hvori de skriver, at olivenolie fremstillet af olivenmask kan være farlig. De har via EU-kommissionen fået oplyst, at der er fundet PAH i spansk olie. PAH omfatter en gruppe kemiske stoffer, der kan være kræftfremkaldende. Der er udsendt advarsel til spanske forbrugere, og i Spanien er der indført et midlertidigt forbud. Ambassaden oplyser, at to spanske virksomheder har sendt olie fremstillet af olivenmask til Danmark. Fødevaredirektoratet har orienteret detailbranchen og importører om fundet, og at de sandsynligvis kan findes på det danske marked. Hvis man som forbruger vil være på den sikre side, bør man kun anvende olivenolie fra Spanien, hvis den er af jomfruoliekvalitet.
6. juli 2001 Fødevaredirektoratet skriver i en opfølgende pressemeddelelse, at de nu har modtaget detaljerede oplysninger om, hvilke typer PAH der er fundet i Spanien. Der er tale om stærkt forhøjede værdier af PAH i 11 undersøgte olivenolier lavet af olivenmask. Den toksikologiske vurdering siger, at værdierne er absolut uacceptable og vil kunne udgøre en sundhedsrisiko, hvis olierne indtages gennem længere tid. De skriver også, at det er virksomhedernes ansvar at sikre sig, at der ikke kommer sundhedsskadelige produkter i handlen. Derfor har Fødevaredirektoratet bedt brancherne om at sikre sig, at der ikke kommer olivenolie, som indeholder uacceptable mængder af PAH ud til forbrugerne.
5.-6. juli 2001 På baggrund af Fødevaredirektoratets meddelelser skriver Ritzau om sagen, og Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten skriver, at olivenolie er farlig. Henrik G. Jensen udtaler i Politiken, at Fødevaredirektoratet synes, at der er grund til at gøre forbrugerne opmærksomme på, at der er et problem. Til Ritzau siger Henrik G. Jensen, at hvis virksomhederne ikke kan skaffe dokumentation for, at deres spanske olivenolie virkelig er olivenolie, så bliver den fjernet fra hylderne.
6. juli 2001 Forbrugerinformationen skriver på deres hjemmeside, at forbrugerne nu advares af Fødevaredirektoratet mod olivenolie fra Spanien lavet af olivenmask. Den særlige lavkvalitetsolie importeret fra Spanien indeholder såvel giftige som kræftfremkaldende stoffer, oplyser EU-kommissionens alarmsystem.
7. juli 2001 Vejle Amts Folkeblad, Berlingske Tidende og Politiken skriver, at der er en skærpet advarsel mod spansk olivenolie, efter de spanske myndigheder har givet oplysninger om de fund, der er gjort i produktet. Henrik G. Jensen udtaler til Berlingske Tidende: ”I denne fase ligger ansvaret på virksomhedens skuldre, og ud fra alle de henvendelser, vi har fået i løbet af dagen, tør jeg godt sige, at de er sig deres ansvar bevidst”. Der gives det råd til forbrugerne om, at man ikke skal bruge billig olie fremstillet i Spanien, men jomfruolie i stedet for.
9. juli 2001 Vejle Amts Folkeblad skriver under overskriften ”Kraftig advarsel mod kræftfarlig olivenolie”, at man skal lade være med at bruge billig olie fremstillet i Spanien, og at Fødevaredirektoratet arbejder på at skaffe yderligere oplysninger. Indtil videre har man via den spanske ambassade fundet ud af, at der er kommet 55 tons af den muligvis farlige olie til Danmark. Fødevaredirektoratet har sendt folk til Bruxelles for at grave flere informationer frem om olivenolien.
18. juli 2001 Under overskriften ”Spis jomfruen” skriver BT, at man skal holde sig til jomfruolivenolie fra den første koldpresning og undgå alle dem, der er fremstillet på grundlag af olivenmask. Man formoder, at de kræftfremkaldende stoffer, der er fundet i olivenmask, er opstået ved overophedning under den varmpresning, der bruges til at trække den sidste olie ud af olivenmasken.
16. august 2001 Fødevaredirektoratet skriver en pressemeddelelse om, at de nu opfatter problemet med PAH i olivenmask som generelt. Forbrugerne opfordres til at købe olivenolie af jomfruoliekvalitet, og detailhandlen er blevet bedt om at trække en række produkter ud af handlen. Fødevaredirektoratet har modtaget nye oplysninger om fund af PAH – bl.a. fra Italien og Spanien. Fødevaredirektoratet oplyser ligeledes, hvilke mærker det drejer sig om.
16. august 2001 Ritzau skriver, at det ikke kun er billig spansk olivenolie, der kan være farlig. Nu gælder det også Italien og Grækenland, og Henrik G. Jensen udtaler, at de netop har modtaget nye testresultater fra Tyskland og Norge, og nu skal advarslen strækkes til alle de lande, vi får olivenolie fra. Han siger desuden, at det er glædeligt, at FDB og Dansk Supermarked har oplyst, at de kun fører olivenolie i jomfruoliekvalitet. Disse oplysninger bringes i Berlingske Tidende dagen efter.
17. august 2001 Forbrugerinformationen skriver, at Fødevaredirektoratet opfordrer forbrugerne til at købe jomfruolie i stedet for almindelig olivenolie.
18. august 2001 BT skriver, at Fødevaredirektoratet har beordret alle billige olivenolier fremstillet af olivenmask fjernet fra hylderne i alle landets butikker. Henrik G. Jensen siger, at kontrollen er i gang, men at de endnu ikke har fået nogen tilbagemelding fra fødevareregionerne. Afdelingsforstander på Fødevaredirektoratets Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi John Christian Larsen siger, at PAH stofferne er velkendte fra luftforurening, cigaretrøg og grillstegning. Han siger også, at de ved, at nogle af PAH stofferne er kræftfremkaldende, hvis de indtages gennem lang tid og i store mængder. I olivenmask findes en høj koncentration af PAH stoffer, så man udsættes for en øget kræftrisiko, hvis man dagligt spiser olien.
23. august 2002 Jyllands-Posten skriver, at billig olivenolie kan være farlig, og at Fødevaredirektoratet ikke ved, hvor meget af den farlige olie, der er i landet. Men hverken Dansk Supermarked eller FDB har de billigste olivenolier på hylderne. Henrik G. Jensen siger, at i de analyser, de har set, er mængden af kræftfremkaldende stoffer så høj, at selv deres gifteksperter spærrede øjnene op. Indholdet af PAH skal helst være under 5 mikrogram pr. kilo. I olivenolieanalyserne var tallene helt oppe på 80-90.
24. august 2001 Fødevaredirektoratet skriver i en pressemeddelelse, at detailhandlen skal dokumentere, at olivenolie er ufarlig. I Norge er der nu fundet PAH i olivenolie, der ifølge varebetegnelsen er af jomfruoliekvalitet. Dette sår tvivl om sikkerheden omkring olivenolie. Fødevaredirektoratet kræver nu af detailhandlen, at de kun sælger olivenolie, som de over for Fødevarekontrollen kan dokumentere har et benz(a)pyren niveau, der ligger under 5 mikrogram pr. kilo. Produkterne skal fjernes fra salgslokalet, indtil tilstrækkelig dokumentation foreligger. Forbrugerne opfordres til ikke at bruge olivenolie, indtil Fødevaredirektoratet har dannet sig et overblik over problemets omfang.
24. august 2001 På baggrund af Fødevaredirektoratets pressemeddelelse skriver Ritzau, at de nye fund skaber tvivl om jomfruolie. Henrik G. Jensen udtaler, at benz(a)pyren er en velkendt klassisk og potent kræftfremkalder, så der er ikke tvivl om sundhedsrisikoen. Derfor har Fødevaredirektoratet bedt grossisterne og detailhandlen om at skaffe dokumentation for, at deres olie er uden PAH. Så snart den er der, kan butikkerne stille olien op på hylderne igen. Han tør ikke give noget bud på hvornår. Ligeledes tør Henrik G. Jensen ikke give noget bud på, hvor længe og i hvilket omfang der er blevet svindlet med jomfruolien. Men nu får vi i hvert fald afklaret, at produkterne i Danmark er i orden. Bromatolog Gitte Groes fra Forbrugerrådet siger, at det er meget store mængder PAH, der er konstateret i olien i Norge, så Forbrugerrådet mener, at en tilbagetrækning er fuldt berettiget. Hun mener også, at hvis det findes i Norge, så er det et spørgsmål om, hvornår man finder det i Danmark. Hun kalder det uanstændigt, hvis nogen har svindlet med olien ved at blande en dårlig kvalitet med den rene jomfruolie.
25. august 2001 Politiken skriver, at billig olivenolie er farligst. Det er i den billige olivenolie, at de største rester af de kræftfremkaldende stoffer findes. Men nu er der også fundet rester i den dyrere jomfruolivenolie. Det kan skyldes, at billig olie bliver hældt på dyrere flasker. Henrik G. Jensen udtaler, at beslutningen om, at produkterne skal blive på lageret. indtil de er undersøgt nærmere, er en forsigtighedsreaktion. Jeppe Juul fra Danmarks Aktive Forbrugere siger, at der igennem længere tid har været rygter om svindel i branchen – at billig olie bliver hældt på dyre flasker. Hverken FDB eller Dansk Supermarked synes, at Fødevaredirektoratet overreagerer. Kommunikationschef i FDB Jens Juul Nielsen siger, at det er på sin plads at tage sine forholdsregler, når der er mistanke om svindel.
25. august 2001 Ritzau skriver, at Dansk Supermarked siger god for olivenolie. Informationschef Poul Guldborg fra Dansk Supermarked siger, at man allerede fredag aften havde fået dokumentation fra samtlige leverandører på, at der ikke anvendes olivenmask i deres jomfruolivenolie. Man kan trygt bruge alt det olivenolie, der er købt i butikker under Dansk Supermarked. Hos FDB siger informationsdirektør Poul Dines, at alle typer af olivenolie er fjernet fra butikkernes hylder, og at der mandag vil blive taget kontakt til samtlige leverandører, og så snart de har dokumentation fra dem, vil produkterne blive sat tilbage. Hverken FDB eller Dansk Supermarked sælger den type olivenolie af mærket Diana, som i Norge er solgt under betegnelsen jomfruolie uden at være det.
25. august 2001 Under overskriften ”panik om olivenolie” skriver Ekstra Bladet om, at olivenolien er blevet fjernet fra hylderne. Alle FDB-butikker vil rydde hylderne, men hos Dansk Supermarked er der olie at få, da de har skaffet den nødvendige dokumentation for, at det er den ægte jomfruolie, de har stående. Henrik G. Jensen siger, at man ikke falder død om af at bruge olien, men undersøgelsen i Norge viste koncentrationer af PAH, der var 10-20 gange højere end det, vi accepterer. Fødevaredirektoratet siger til de forbrugere, der har olivenolie stående derhjemme, at de skal se tiden an i et par dage.
25. august 2001 Jyllands-Posten skriver, at nye fund skaber tvivl om olivenolie, og at det nu bliver fjernet fra butikkerne. Fødevaredirektoratet opfordrede fredag forbrugerne til helt at undlade at bruge olivenolie til madlavning.
27. august 2001 Politiken skriver i en leder, at de sætter spørgsmålstegn ved, om Fødevaredirektoratet overreagerer ved at fjerne olivenolien fra hylderne så hurtigt – kun på baggrund af en enkelt udenlandsk undersøgelse. Det sammenlignes med solcremesagen i foråret, hvor den også blev fjernet fra hylderne meget hurtigt.
27. august 2001 Forbrugerinformationen skriver på deres hjemmeside, at Fødevaredirektoratet nu kræver, at butikkerne fjerner al olivenolie fra hylderne. Reaktionen forklares med, at forbrugerne kræver en hurtig løsning. I sagen om salmonella DT104 blev Fødevaredirektoratet kritiseret for at reagere for langsomt.
28. august 2001 Ritzau skriver, at olivenolien er tilbage på hylderne hos FDB. FDB kunne tirsdag sætte to typer ekstra jomfruolivenolie tilbage på butikshylderne, efter at Fødevaredirektoratet har lempet kravene til den dokumentation, som detailhandlen skal levere, for at olierne er fri for PAH. De ændrede krav får FDB til at anklage Fødevaredirektoratet for at føre en zigzagkurs, der er utilfredsstillende for både forbrugere og detailhandel. Ole Jepsen, direktør fra FDBs centrallaboratorium, mener, at direktoratets håndtering af denne sag har været fuldstændig kaotisk. Det kritiseres, at Fødevaredirektoratet har ændret sit krav til dokumentationen uden at oplyse det til FDB. Mandag skulle man bevise, at det var jomfruoliekvalitet, og tirsdag forlangte de yderligere en tro og love erklæring på, at varen ikke indeholdt benz(a)pyren. Forbrugerrådet derimod er meget tilfreds med Fødevaredirektoratets håndtering af sagen. Forbrugerrådet forsvarer dem og siger, at der er større chance for at slå nogle skævere, når det skal gå så stærkt. I Sverige og Norge er der ikke så stor reaktion på problemet.
30. august 2001 Fødevaredirektoratets vicedirektør Henrik G. Jensen kommenterer Politikens leder og mener, at det er en spændende diskussion, Politiken rejser, nemlig hvor hurtigt en offentlig myndighed skal reagere, og hvor sikker man skal være i sin sag, før man træffer forholdsregler. Ligeledes mener han ikke, at man kan sammenligne med solcremesagen, da der i sagen om solcreme var tvivl om, hvorvidt stofferne var farlige, men benz(a)pyren er et velkendt kræftfremkaldende stof.
31. august 2001 Fødevaredirektoratet skriver, at deres kontrol viser, at der ingen problemer er med benz(a)pyren i olivenolie på det danske marked. I den forløbne uge har de danske virksomheder arbejdet intensivt på at få de nødvendige garantier. Fødevaredirektoratet har ved kontrol og gennem virksomhedernes information fået bekræftet, at de fleste olivenolieprodukter, som er importeret til det danske marked er i orden. Fødevaredirektoratet vurderer derfor nu, at forbrugerne uden problemer kan købe olivenolie. Denne meddelelse bringes også af Ritzau.
1. september 2001 Berlingske Tidende skriver, at man roligt kan spise olivenolie igen. Fødevaredirektoratet har ved kontrol og gennem virksomhedernes information fået bekræftet, at de fleste olivenolieprodukter, som er importeret til det danske marked, er i orden.
2. september 2001 Thøger Seidenfaden skriver i en leder i Politiken, at det er en alvorlig beslutning, når Fødevaredirektoratet advarer så voldsomt mod en hel produktkategori. Det kan dog godt være berettiget, derfor er det afgørende, hvad Fødevaredirektoratets begrundelse for indgrebet er. Henrik G. Jensen kritiseres dog for at have omtalt hele problematikken som ”en spændende diskussion”. Politiken mener, at han skulle have alle kort på hånden, da han er myndigheden i denne sag. Thøger Seidenfaden vil ligeledes vove den påstand, at man ikke falder død om eller pådrager sig nogen skade ved at indtage lidt olivenolie med mere end de angivne 5 mikrogram pr. kg. Han mener, at det er velbegrundet at forbyde olivenolie, hvis der er mere end 5 mikrogram kræftfremkaldende stof i, men han kritiserer Fødevaredirektoratets handling for at være et øjeblikkeligt skadevoldende og angstprovokerende indgreb, der giver det indtryk, at olivenolie er meget farligt.
4. september 2001 Ritzau meddeler, at de finske fødevaremyndigheder har fundet det kræftfarlige kemiske stof benz(a)pyren i to spanske olivenolier. Fundet får dog ingen betydning for danske forbrugere, idet alle olivenolier, der sælges i Danmark, netop er frikendt for risiko. De finske myndigheder fik foretaget prøver af ti olivenolier tilbage i juli, da det via EUs alarmsystem for fødevarer kom frem, at der var fundet PAHer i spanske olivenolier baseret på olivenmask. Og det er resultatet af de prøver, der først offentliggøres nu. Samtidig skærper de finske fødevaremyndigheder kontrollen med olivenolie. Herhjemme har fødevaremyndighederne forlængst handlet i sagen. Ifølge cand.pharm. i Fødevaredirektoratet Bente Fabech har oplysningerne om de finske prøveresultater ingen betydning for danske forbrugere.
5. september 2001 Politiken skriver en leder under overskriften ”Etisk Rod”, hvor de kommenterer fødevareministerens forslag om at lave et fødevareetisk råd, der skal få helhedstænkning ind i alt, hvad der har med fødevareproduktion at gøre. Politiken mener, at alle disse råd og nævn kun er med til at skabe større forvirring med alle deres skiftende meldinger – med olivenolien som det seneste eksempel. Der er behov for, at Fødevareministeriet selv påtager sig opgaven med helhedstænkning i stedet for at lave endnu et råd. De skriver: ”Hvad har Fødevareministeriet for eksempel gjort for at undgå, at farcen med ministeriets eget Fødevaredirektorats skiftende meldinger om olivenolie ikke gentager sig”.
7. december 2001 Fødevaredirektoratet har beslaglagt olivenolie fra en række mindre detailhandlere i København. Forhandlerne kan ikke dokumentere, at olivenolien ikke indeholder de sundhedsskadelige stoffer PAH. I Danmark pålagde Fødevaredirektoratet allerede i sommer virksomhederne, at de skulle have dokumentation for, at olivenolieprodukterne var i orden. Dansk fødevarelovgivning bygger på det princip, at det er virksomhedernes ansvar at sørge for, at produkterne opfylder reglerne.
7. marts 2002 Fødevareminister Mariann Fischer Boel bliver stillet nogle spørgsmål i Folketingets Udvalg for Fødevarer Landbrug og Fiskeri, omhandlende hvad de enkelte fødevareregioner egentlig har foretaget sig i forhold til virksomhederne i regionen, og hun bliver bedt om at redegøre for, hvorfor hun finder, at der ikke er grund til særskilt at følge op på sagen i forhold til fødevareregionerne. Hun siger, at hun er enig med Fødevaredirektoratets vurdering, da de har sagt, at der ikke er grund til yderligere opfølgning.
26. september 2002 Kirsten Jensen, formand for Forbrugerrådet, holder en tale ved FIs konference om risikohåndtering. Hun taler om, der er grund til at skræmme forbrugerne – både mht. solcreme og olivenolie. Men hun spørger også, om det er et rimeligt valg, hvis vi lader ”måske” kræftfremkaldende olivenolie blive stående på hylderne. Hun udtrykker, at Forbrugerrådet mener, at problematikken omkring risici kan håndteres på en god og tillidsfuld måde, uden at forbrugeren lades i stikken, og hun mener, at åbenhed og oplysning må være udgangspunkt for enhver form for tillid – både mellem forbrugere og myndigheder og mellem forbrugere og industri. Kirsten Jensen bliver arrig, når hun tænker på, hvor mange verbale tæsk Fødevaredirektoratet modtog for at ”overreagere”, da de bad detailhandlen om at fjerne olivenolien fra hylderne. For hende at se var det et eksemplarisk brug af forsigtighedsprincippet og et rigtig godt eksempel på en fornuftig håndtering af et problem. Hun siger også, at ”myndighedernes hurtige reaktion var et vink med en vognstang om, at vi i Danmark ikke tolererer fødevaresvindel, hverken ud fra en sundhedsmæssig, moralsk eller økonomisk vinkel. Endelig var det et signal til både detailhandel, grossister og producenter om, at de kan undgå at flytte varer ud og ind af butikken, hvis de af sig selv hurtigt reagerer på potentielle problemer. Problemet med de billige oliven-olier havde været kendt i lang tid, og det burde have fået klokkerne til ringe hos både detailhandel, grossister og producenter”. Hun slutter med at sige, at ”som forbruger vil jeg så meget hellere kunne stole på, at olivenolien bliver fjernet fra hylderne – også selv om det i første omgang kun er en begrundet mistanke. Jeg vil kunne stole på, at jeg som udgangspunkt ikke møder helbredsmæssigt tvivlsomme produkter i mit supermarked, og jeg vil kunne stole på, at når olivenolien er tilbage på hylderne, så er det fordi, at man er sikker i sin sag: Og jeg er villig til at løbe risikoen for, at vi indimellem tager fejl. Som forbruger vil jeg meget hellere kunne stole på, at tvivlen kommer forbrugeren til gode.”

1.3.3 Aktører i sagsforløbet

Aktør/gruppe Stilling Holdning
Videnskabsfolk    
John Christian Larsen Afdelingsforstander på Fødevaredirektoratets Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi I olivenmask er en høj koncentration af PAH stoffer, så man udsættes for en øget kræftrisiko, hvis man dagligt spiser olien.
Gitte Groes Bromatolog i Forbrugerrådet Forbrugerrådet mener, at tilbagetrækning er fuldt berettiget.
Bente Fabech Cand.pharm i Fødevaredirektoratet De finske prøveresultater har ingen betydning for danske forbrugere.
Embedsmænd    
Henrik G. Jensen Vicedirektør i Fødevaredirektoratet Mener det er en god strategi at gå hurtigt ud med information i fødevaresager.
”Alarmsystemet” EU-kommissionen Oplyser og advarer om, hvad olierne indeholder.
Kirsten Jensen Formand for Forbrugerrådet Positiv over for Fødevaredirektoratet og mener, at de har grebet sagen helt rigtigt an.
Journalister    
Thøger Seidenfaden Redaktør Politiken Skriver leder om olivenolie og Fødevaredirektoratets overreaktion
Torben Sørensen Vejle Amts Folkeblad  
Lotte Stensgaard Mortensen BT  
Morten Zahle Jyllands-Posten  
Trine Marie Ilsøe og Kim Rathcke Jensen Politiken  
Jesper Hjorth Ekstra Bladet  
Søren Dilling Forbrugerinformationen  
NGOer    
Jeppe Juul Danske Forbrugere Bevidst om svindel i olivenolie- branchen
Erhvervsinteresser    
Poul Guldborg Informationschef

Dansk Supermarked

 Fødevaredirektoratet overreagerer ikke. Det er på sin plads at tage sine forholdsregler, når der er mistanke om svindel.
Jens Juul Nielsen Kommunikationschef FDB Fødevaredirektoratet overreagerer ikke. Det er på sin plads at tage sine forholdsregler når der er mistanke om svindel.
Poul Dines Informationsdirektør FDB  
Ole Jepsen Direktør FDBs centrallaboratorium Mener at direktoratets håndtering af denne sag har været helt kaotisk.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.