Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 47 – Etablering og drift af anlæg til opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl og maskinvask af tøj - Nordhavnsgården – 4 Sundheds- og hygiejnemæssige risici ved projektet

Etablering og drift af anlæg til opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl og maskinvask af tøj

4 Sundheds- og hygiejnemæssige risici ved projektet

Der foreligger ringe viden om sundheds- og hygiejnemæssige risici ved anvendelse af gråt spildevand til toiletskyl. Der foreligger få danske og udenlandske undersøgelser af sådanne aspekter, ligesom viden om den mikrobiologiske og kemiske sammensætning af forskellige typer gråt spildevand er begrænset.

Eventuelle sundhedsrisici for brugere af toiletter som anvender gråt spildevand til toiletskyl syntes primært ass°Cieret med luftbårne (aerosolbårne) smitstoffer, som kan medfører luftvejssygdomme, hvis de inhaleres. Det er usikkert om sundhedsrisici ved andre former for kontakt, herunder hudkontakt og oral indtagelse, eksempelvis af børn, øges ved anvendelse af gråt spildevand til toiletskyl.

I det efterfølgende omtales kort risici ved de forskellige mulige overførelsesveje for mikroorganismer og kemiske stoffer i gråt spildevand. Dette efterfølges af en kort præsentation af de vigtigste mikroorganismer i gråt spildevand. Ønskes der en detaljeret beskrivelse og diskussion af mikrobiologiske og kemiske måleparametre henvises der til relevant faglitteratur, samt rapport fra Miljøstyrelsen /3/ samt bilag E. Sidstnævnte indeholder bl.a. en detaljeret beskrivelse og vurdering af kemiske og miljøfremmede stoffer i gråt spildevand, ligesom referencen også beskriver resultater fra tidligere, især kemiske undersøgelser af gråt spildevand.

4.1 Afgrænsning af projektet

Projektets primære formål var at vurdere, hvor effektiv behandlingsanlægget reducerede antallet af udvalgte mikrobiologiske måleparametre i gråt spildevand for derved at kunne fastsætte den mikrobiologiske kvalitet af behandlet og opbevaret gråt spildevand tilledt toiletter. Yderligere formål var en generel vurdering af anlæggets driftmæssige forhold og teknologi, herunder eventuelle lugtgener. Sidstnævnte har udgjort problemer i forbindelse med drift af flere tidligere anlæg til behandling af gråt spildevand. Endelig skulle analyseresultaterne også bidrage med en generel øget viden om den mikrobiologiske og kemiske sammensætning af gråt spildevand.

Der er foretaget en overordnet og sammenfattende vurdering af de sundheds- og hygiejnemæssige risici for beboerne ved anvendelse af det behandlede gråvand til toiletskyl, hvorimod der ikke er foretaget en risikovurdering ved fejl og uheld ved det tekniske anlæg. Det skal dog bemærkes, at der er indført en række pr°Cedurer til nedbringelse af risiko ved fejl eller driftssvigt. Der er ikke foretaget en større vurdering af sundheds- og arbejdsmiljømæssige forhold for personer, der skal vedligeholde anlægget.

4.2 Overførsel af mikroorganismer ved toiletskyl til mennesker

Anvendelse af gråt spildevand til toiletskyl kan være forbundne med mulige sundhedsrisici for mennesker. Sådanne risici kan være relateret til forekomsten af mikroorganismer, herunder især sygdomsfremkaldende mikroorganismer, samt sundhedsskadelige kemiske stoffer i det behandlede grå spildevand. Der er i projektet dog kun analyseret for kemiske stoffer i ubehandlet gråt spildevand.

Overførslen til mennesker af fremmedstoffer kan ske ved:

Indtagelse af vand gennem mund (oral)
Hudkontakt
Indånding (aerosoler mv.)

De to førstnævnte overførselsveje skønnes primært at være aktuelle for børn, dog kan voksne også eksponeres, eksempelvis ved rengøring af toiletter.

Beboere som anvender behandlet gråt spildevand til toiletskyl vil principielt kunne eksponeres for "fremmede" mikroorganismer fra andre beboere hvis det grå spildevand opsamles fra mange forskellige lejligheder og hushold. En sådan eksponering vil normalt repræsenterer en større risici end hvis beboerne kun blev eksponeret til "kendte" mikroorganismer i spildevandet fra deres eget hushold. Den primære grund er en forventet lavere modstandsdygtighed overfor "fremmede" mikorganismer. Embedslægen i København har dog vurderet sådanne risici som værende minimale og ikke aktuelle i forhold til projektet i Nordhavnsgården (jf. bilag D).

4.2.1 Indtagelse af vand gennem mund (oral)

Sygdom, typisk mavetarmlidelser, opstået som følge af oral indtagelse af behandlet gråtspildevand vil kunne optræde, hvis der indtages et tilstrækkelig højt antal sygdomsfremkaldende mikroorganismer (en infektiv dosis) eller eksempelvis bakterielle giftstoffer (toksiner), som typisk kan forårsage akutte mavetarm reaktioner.

Antal mikroorganismer i behandlet gråt spildevand, som ønskes anvendt til toiletskyl, vil afhænge af organismernes initiale antal i det ubehandlede grå spildevand, samt en eventuel efterfølgende opformering efter opsamling, behandling og lagring af spildevandet. Det grå spildevands indhold af næringsstoffer og dets temperatur har især indflydelse på såvel overlevelse som opformering af mikroorganismer. Det må forventes, at kemiske og andre miljøfremmede stoffer vil påvirke spildevandets mikrobiologiske sammensætning, mest sandsynlig med en kimtalsreduktion. Sådanne påvirkninger er dog stort set ukendte og er ikke forsøgt fastlagt i dette projekt.

Børn kan eventuelt ved leg og anden aktivitet indtage vand fra cisterne og toiletkumme og derved blive eksponeret for smitstoffer. Det er dog usikkert om en sådan eventuel eksponering repræsenterer en større sundhedsrisici sammenlignet med eksponering til "normalt" fækaltforurenet vand i toiletkummer.

Den infektive dosis varierer betydeligt mellem de forskellige sygdomsfremkaldende bakterier, vira, og parasitter, ligesom denne dosis også er bestemt af flere forskellige forhold ved den menneskelige vært. Infektions dosis er typisk høj for bakterier (105-107), hvorimod få vira eller parasitter ofte kan forårsage sygdom.

4.2.2 Hudkontakt

Brugere af toiletter, hvor der anvendes renset gråt spildevand til toiletskyl, men også andre tilstedeværende (eksempelvis børn) i toiletrum vil i varierende grad kunne få eksponeret hud og slimhinder, herunder øjne, øre og hals, til såvel mikroorganismer som fremmedstoffer, herunder toksiske cellebestanddele (se også eksponering ved indåndning nedenfor). Sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som kan give hudproblemer, inkluderer en række vira og bakterier som Mycobacterium spp. og Pseudomonas aeruginosa. Personer vil normalt have en ringe hudkontakt med cisterne- og toiletkummevand og sundhedsrisici kan tilsvarende betragtes som lave.

4.2.3 Indånding

Indånding af forstøvede vandpartikler (aerosoler) indeholdende, især sygdomsfremkaldende mikroorganismer, udgør en potentiel smitteoverførelsesrisiko under badning. Lungebetændelser forårsaget af Legionella bakterier er et eksempel på et relevant og vigtigt smitstof, hvor infektion af luftvejene sker efter indånding af vandpartikler med Legionella bakterier. Infektion med Legionella er typisk beskrevet ved brusebadning, hvorimod der ikke forligger viden om eller eksempeler på sygdomstilfælde ved anvendelse af behandlet gråt spildevand til toiletskyl.

Indåndning af bakterielle endotoksiner, som ofte er cellebestanddele, udgør også en mulig sundhedsrisici. Sådanne mulige risici blev påpeget af Embedslægen i København i en udtalelse vedrørende eventuelle sundhedsmæssige risici i forbindelse med anvendelse af gråvandsanlæg (jf. bilag D). Projektdeltagerne indhentede derfor en ekspertvurdering fra Overlæge Ole Bent Jeppesen, afdelingschef i Centralafdelingen for Sygehushygiejne ved Statens Seruminstitut. Det blev her vurderet, at luftbåren overførsel af endotoksiner ved toiletskyl ikke vil udgøre en egentlig sundhedsrisiko for mennesker. Denne vurdering blev baseret på afdelingens erfaringer fra sygehusområdet, hvor man i forindelse med vurdering og undersøgelser af hygiejne og risici relateret til toiletter ikke hidtil har registreret problemer med aerosolbårne endotoksiner og/eller luftbåren overførsel af egentlige smitstoffer /5/.