Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 47 – Etablering og drift af anlæg til opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl og maskinvask af tøj - Nordhavnsgården

Etablering og drift af anlæg til opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl og maskinvask af tøj

Sammenfatning og konklusioner

Formålet med projektet var at etablere et fuldskalaforsøg til opsamling og behandling af gråt spildevand i en boligejendom med henblik på anvendelse til toiletskyl og evt. maskinvask af tøj. Resultaterne skulle bidrage med øget viden om den mikrobiologiske og kemiske sammensætning af ubehandlet og behandlet gråt spildevand for derved at kunne fastsætte kvaliteten af behandlet og opbevaret gråt spildevand tilledt toiletter. Et kendskab til sammensætningen af gråt spildevand er en forudsætning for at kunne vurderer hvilke anvendelsesmuligheder og behandlingsformer der er bedst egnede for en given vandtype.

Anlægget blev etableret i bebyggelsen "Nordhavnsgården" Østbanegade 153, 2100 København Ø, hvor der er 295 lejemål. Ved et beboermøde i december 2000, godkendte den beslutningsdygtige forsamling, at der blev etableret et forsøgsanlæg til opsamling og rensning af gråt spildevand i ejendommen. Det blev endvidere besluttet, at anlægget, med særlige midler fra FSB, skulle udvides til at omfatte ca. 80 lejemål i stedet for 30, der var det oprindelig forslag. Ved eventuelle uacceptable lugtgener fra anlægget, skulle forsøget omgående standses.

I forbindelse med en større renovering af ejendommen i begyndelsen af 1990'erne blev hele ejendommen forberedt til genanvendelse af gråt spildevand. Fra samtlige lejemål er der således etableret dobbelte faldstammer og separate rørføringer til vandforsyning af toiletter. Spildevand fra brusebade og håndvaske er koblet på den ene faldstamme (gråt spildevand) og spildevand fra toilet og køkkenvask er koblet på den anden faldstamme (sort spildevand). Al rørføring følger RC-Anvisning 003 /1/.

Der er ingen direkte forbindelse mellem vandværksvand og anlægget for gråt spildevand. Spædevand fra eksisterende brugsvandssystem er forsynet med tilbageløbssikring (kontra- og vakuumventil) i varmecentral. Drikkevandsefterfyldning er monteret i henhold til forskrifter i RC-anvisning 003 med et min. luftgab på 20 mm.

Det anvendte anlæg er et RBC-anlæg (Rotating Biological Contactor), se figur 2.8. I bilag A findes et flowdiagram over anlægget. Anlægget er et gennemprøvet tysk koncept, der anvender miljøvenlige og korrosionsbestandige komponenter. Anlægget er fuldautomatisk og selvrensende i den almindelige drift. Anlægget er er forsynet med en række alarmfunktioner for forskellige væsentlige og mindre væsentlige fejl i anlægget. Alarmer kan via modem sendes til en PC eller en mobiltelefon. Der kræves et årligt vedligeholdelse tjek på 6-8 timers varighed, samt 2-3 times vedligehold pr. måned.

Anlægget består af følgende behandlingsmoduler:

Opsamlings- og sedimenteringstanke til gråt spildevand, hvor der sker en primær sedimentering
Biologiske rensning i et RBC-anlæg, hvor der sker en omsætning af organisk stof
Sekundær sedimentering og efterklaring med sandfilter
UV-lys behandling
Opbevaringstanke for behandlet gråt spildevand.

Anlægget blev sat i drift i juni 2001. I perioden juni 2001 til april 2002 blev det behandlede grå spildevand ledt direkte til kloak. For at driftserfaringer i den periode kunne blive så realistiske som muligt, blev der etableret et simuleringsprogram, der tappede vand fra lagertankene svarende til det forventede forbrug henover et døgn. Stort forbrug om morgenen, eftermiddagen og om aftenen. I samme periode blev der udtaget et antal vandprøver til analysering og karakterisering af det ubehandlede og behandlede grå spildevand.

Fra april 2002 og frem til afslutning af denne rapport har renseanlægget været i drift, og det behandlede vand er blevet fremført til 84 lejemål i ejendommen, hvor det er brugt til toiletskyl. I samme periode blev der udtaget yderligere et antal vandprøver til bestemmelse af renseeffekten af anlægget. Der blev endvidere udtaget et antal prøver i WC-cisterner, både fra cisterne forsynet med behandlet gråt spildevand og fra cisterner forsynet med vandværksvand.

Overordnet vurderes anlægget at være meget velfungerende, med et meget begrænset behov for pasning og vedligeholdelse. Der har ikke været konstateret lugtproblemer ved normal drift af anlægget. Der har ikke været klager fra beboere.

Der er blevet gennemført to beboerundersøgelser omfattende alle ca. 80 lejemål samt en løbende vurdering hos 5 udvalgte lejemål.

Den første undersøgelse blev gennemført ca. 14 dage efter anlæggets ibrugtagning, og omfattede 3 spørgsmål omkring lugt, misfarvning og vandmangel i toiletter. Efter ca. 10 måneders anvendelse af gråvandsanlægget blev der gennemført endnu en beboerundersøgelse mhp. at indsamle brugernes erfaringer med anvendelse af gråvand til toiletskyl.

Generelt vurderes anlægget at fungere godt set både fra beboernes og inspektørens side. Anlægget har vist sig driftsteknisk stabilt og de mindre gener der er opstået undervejs kunne løses på en hensigtsmæssig måde på baggrund af de erfaringer der er gjort.

Der foreligger ringe viden om sundheds- og hygiejnemæssige risici ved anvendelse af gråt spildevand til toiletskyl. Inden igangsættelsen af Aktionsplanens projekter vedr. gråt spildevand forelå der få danske og udenlandske undersøgelser af sådanne aspekter, ligesom viden om den mikrobiologiske og kemiske sammensætning af forskellige typer gråt spildevand var begrænset.

Projektets primære formål var at vurdere hvor effektiv behandlingsanlægget reducerede antallet af udvalgte mikrobiologiske måleparametre i gråt spildevand for derved at kunne fastsætte den mikrobiologiske kvalitet af behandlet og opbevaret gråt spildevand tilledt toiletter. Yderligere formål var en generel vurdering af anlæggets driftmæssige forhold og teknologi, herunder eventuelle lugtgener. Sidstnævnte har udgjort problemer i forbindelse med drift af flere tidligere anlæg til behandling af gråt spildevand. Endelig skulle analyseresultaterne også bidrage med en generel øget viden om den mikrobiologiske og kemiske sammensætning af gråt spildevand.

Der er foretaget en overordnet og sammenfattende vurdering af de sundheds- og hygiejnemæssige risici for beboerne ved anvendelse af det behandlede gråvand til toiletskyl, hvorimod der ikke er foretaget en risikovurdering ved fejl og uheld ved det tekniske anlæg. Det skal dog bemærkes, at der er indført en række pr°Cedurer til nedbringelse af risiko ved fejl eller driftssvigt. Der er ikke foretaget en større vurdering af sundheds- og arbejdsmiljømæssige forhold for personer, der skal vedligeholde anlægget.

Miljøstyrelsen besluttede at måleprogrammet for gråvandsprojekter skulle gennemføres i to trin:

En generel karakterisering af det grå spildevand ved tilledning til gråvandsanlægget, inden vandet behandles i anlægget. Dette trin inkluderer en række kemiske parametre og mikrobiologiske "standardparametre"
I trin 2 skal prøveudtagning foretages i såvel indløbet som udløbet fra behandlingsdelen af anlægget. Antallet af måleparametre inkluderet i trin 2 er reduceret i forhold til trin 1. På baggrund af måleprogrammets trin 1, skal de væsentligste parametre identificeres, dvs. de mest følsomme eller mest beskrivende parametre (parametre som indikatorer for problematiske forureningskomponenter), så et mindre omfangsrigt, men mere specifikt måleprogram kan sammensættes i trin 2.

Resultaterne af de mikrobiologiske analyser udført af ROVESTA Miljø I/S og KVL viser, at det opstillede anlæg til behandling af gråt spildevand over en lang undersøgelsesperiode var meget driftssikker og producerede vand af en mikrobiologisk kvalitet meget tæt på kravene til drikkevand.

Sundhedsrisici ved en eventuel indtagelse via munden af WC-kumme vand tilført behandlet gråt spildevand vurderes på baggrund af projekts resultater ikke højere sammenlignet med WC kummer som ikke tilføres gråt spildevand. Bidraget fra afføringen ved toiletbesøg er den altafgørende faktor til fækal forurening af WC-kumme vand.

På baggrund af projektets resultater vurderes det, at indholdet af evt. kemiske stoffer især metaller og miljøfremmede stoffer ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko ved anvendelse af behandlet gråt spildevand til toiletskyl.

Med udgangspunkt i projektets samlede resultater vurderes det, at de sundheds- og hygiejnemæssige risici for beboere i Nordhavnsgården der anvender toiletter tilført behandlet gråt spildevand er overordentlig lave. Det kan derfor anbefales, at behandlet gråt spildevand kan anvendes til toiletskyl i Nordhavnsgården.

Med projektets resultater er der tilvejebragt et omfattende datagrundlag for vurdering af udvalgte mikrobiologiske og kemiske parametre for anvendelse af gråt spildevand. Ved gentagne sammenlignelige analyser er det påvist, at kvaliteten af det behandlede grå spildevand er af meget høj kvalitet tæt på kravene til drikkevand. Det er påvist, at den valgte teknologi er driftssikker og uden lugtgener.

Det vurderes, at projektet giver et væsentligt bidrag til, at Miljøstyrelsen sammen med andre relevante myndigheder kan vurdere, om der skal udarbejdes retningslinier for anvendelse af gråt spildevand på tilsvarende vis som gælder for anvendelse af regnvand i boliger.