Miljøprojekt, 897 – Forekomst af Legionella - risikovurdering

Forekomst af Legionella - risikovurdering

3 Karakterisering af smitterisiko (Hazard characterization)

3.1 Smitteveje

Legionella smitter hyppigst ved indånding af aerosoler, men kan også smitte ved aspiration, herunder fejlsynkning. Smitte fra person-til-person er aldrig konstateret.

Aerosoler (mikroskopiske vanddråber), der indåndes, kan indeholde Legionella i fri form eller inden i amøber. En enkelt amøbe indeholdende et højt antal Legionella-bakterier kan måske være nok til at fremkalde sygdom og må derfor ses som en potentiel faktor for smittespredning. Legionella er når de er indlejret i amøber mere modstandsdygtige overfor fysisk/kemiske påvirkninger, som fx indtørring, og tilfælde af smittespredning over flere kilometer via luften er set.

Den anden smittevej – aspiration - er muligvis en underestimeret smittevej – især i relation til hospitalserhvervede tilfælde, hvor der er tale om svækkede personer, der ofte er sengeliggende og dermed har øget risiko for fejlsynkning (Squier et al., 2000). Indånding af aerosoler betragtes dog generelt stadig som den mest udbredte årsag. Fejlsynkning af Legionella-holdigt vand kan være et problem med temperaturbelastet drikkevand, vand fra fx isterninger fra dårligt vedligeholdte isterningmaskiner, muligvis ved tandbørstning i varmt vand eller ved indføring af mavesonder, som forinden er blødgjort i varmt vand. Aspiration er oftest relateret til hospitaler med Legionella-forurenet drikkevand og det vurderes, at denne smittevej har lille betydning for raske personer.

3.2 Status for viden om dosis-respons

Der er aldrig påvist en éntydig dosis-respons sammenhæng for Legionella hos mennesker, idet der er set fund af høje koncentrationer af Legionella uden samtidig sygdom og omvendt set sygdom, hvor de efterfølgende vandprøver kun viste moderat indhold af Legionella. En medvirkende forklaring på dette kan være, at vandprøver ofte tages nogen tid efter patienten er smittet. Kimtallet kan på det tidspunkt være væsentlig forskelligt fra kimtallet på smittetidspunktet.

Nedenstående forhold medvirker til, at det ikke er muligt at påvise en éntydig dosis-respons sammenhæng for Legionella:

bakteriernes opformering til høje antal i enkelte amøber og dermed muligvis risiko for smitte via én amøbe
fluktuerende indhold af Legionella i vandet. I ledningsnet og andre vandsystemer kan fx trykstød betyde, at dele af biofilmen løsriver sig og medfører en væsentlig stigning i vandets indhold af Legionella.
varierende virulens blandt forskellige Legionella arter og serogrupper
varierende virulens indenfor samme type, bla. afhængig af livscyklus
varierende modtagelighed hos forskellige personer afhængig af helbredsstatus
normalt påvises kun dyrkbare Legionella, hvilket kan føre til en undervurdering af antallet
ved PCR-metoderne detekteres såvel levende som døde bakterier, hvorved der kan ske en overvurdering af antallet.