Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 2/2004 – Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter - handlingsplan

Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter - handlingsplan

3 Prioritering af indsatsområder

I forbindelse med problemanalysen er der identificeret en række problemstillinger, der kan forbedres. I dette kapitel er gennemgået problemstillingerne:

Råstoffer
Energi/drivhuseffekt
Miljøeffekt
Sundhed

Inden for hver af disse problemfelter er det vurderet, hvilke tiltag der vil have størst miljømæssig effekt, under de tidligere nævnte forudsætninger om at tiltagene skal komme betonproducenterne tilgode.

3.1 Råstoffer

Råstofforbruget i forbindelse med anvendelsen af beton er bortset fra energiforbruget ikke særlig belastende set i LCA-sammenhæng. Det skyldes især, at så godt som alle råstofferne findes i rigelige mængder og på ingen måde er udsat for at slippe op i en overskuelig fremtid.

Sagen stiller sig helt anderledes, hvis der anvendes rustfrit stål eller syrefast stål som armeringsjern, som vil medføre træk på knappe ressourcer af chrom, nikkel og molybdæn.

Det vurderes, at anvendelsen af rustfrit stål og syrefast stål er meget begrænset, og at der derfor ikke er basis for at iværksætte yderligere undersøgelser inden for dette felt.

I en traditionel livscyklusvurdering vil råstoffer til betonfremstilling ikke vægte, fordi disse findes i rigelige mængder på jorden. Hensynet til forringelse af naturen ved intensiv råstofudvinding, transport af råvarer, problemer med deponering af nedbrudte betonkonstruktioner og betonproducenternes ønske om "zero-waste" produktion tilsiger alligevel, at der fokuseres på mulighederne for at substituere nye råvarer fx tilslag med nedknust beton

3.2 Energi/drivhuseffekt

Drivhuseffekten, som stammer fra energiforbruget, er relativt stor. Hertil kommer CO₂-udslippet som konsekvens af calcineringen. Dette udslip udgør 50% af de samlede CO₂-emissioner ved cementproduktion og 15% af det samlede drivhuseffektbidrag (Beregnet i et eksempel med en kantbjælke til en bro, se bilag C).

Energiforbruget i forbindelse med fremstilling af betonkonstruktioner relaterer sig i prioriteret rækkefølge til:

Fremstilling af klinker
Fremstilling af armeringsjern
Nedbrydning og genbrug af materialerne

I forbindelse med bygninger er der endvidere et energiforbrug til transport, opførelse, udtørring og opvarmning i byggefasen.

Drivhuseffekten kan blandt andet reduceres ved at reducere mængden af klinkerbaseret cement, og erstatte dette med en række forskellige industrielle affaldsprodukter som fx flyveaske.

Det vurderes, at det er udenfor dette projekts rammer at arbejde med det energiforbrug, der medgår til fremstilling af klinker og til fremstilling af armeringsjern. Reduktion af energiforbruget og dermed drivhuseffekten i forbindelse med substitution af cement med industrielle restprodukter er belyst i andre projekter som fx projekt "Grøn beton".

Fokus i dette projekt i relation til energi/drivhuseffekt vil derfor være:

Energiforbrug i forbindelse med opførsel af bygninger og betonkonstruktioner. Dette omfatter også energi til udtørring og til opvarmning i byggeperioden.
Energiforbrug i forbindelse med nedknusning af beton til genbrug.

3.3 Miljøeffekt

Miljøeffekterne af anvendelse af betonen er, udover drivhuseffekten, relativt dårligt beskrevet, og det er muligt, at disse problemer er relativt begrænsede set fx i forhold til drivhuseffekten. Tilsyneladende relaterer miljøeffekterne fra anvendelsen af beton sig især til følgende problemstillinger angivet i uprioriteret rækkefølge:

Udvaskning af kulbrinter fra beton og betonslam
Udvaskning af tungmetaller fra beton med højt indhold af industrielle retsprodukter
Udvaskning af miljøfremmede stoffer fra nedbrydningsmaterialer. Disse stoffer blandes sandsynligvis i beton under brug og/eller under selve nedbrydningen
Nedrivning af byggeri og de dermed forbundne miljøproblemer undersøges i andre projekter, som er aktive netop nu, hvorfor fokus i dette projekt må være:
Udvaskning af kulbrinter fra beton og betonslam
Udvaskning af tungmetaller fra beton med højt indhold af industrielle retsprodukter

Udvaskning af kulbrinter fra betonslam vurderes af betonbranchen at være et så påtrængende problem, at iværksættelsen af en undersøgelse heraf ikke skal afvente en samlet prioriteringsplan. Projekt om kulbrinter i slam har været undersøgt af Branchens "Kulbrintegruppe", og arbejdet fortsættes, idet Miljøstyrelsen den 8. juli 2003 har accepteret, at der anvendes midler hertil.

3.4 Sundhedseffekt

Sundhedseffekterne ved anvendelse af beton knytter sig især til betonens konsekvenser for indeklimaet. Beton har et dårligt renommé som kilde til et dårligt indeklima. Dette er sandsynligvis fejlagtigt, idet meget taler for, at beton tværtimod har gode indeklimaforbedrende egenskaber. Disse fordele bør afklares og dokumenteres.

I forbindelse med nedrivning af betonkonstruktioner kan der opstå støvproblemer, og der kan fx dannes kvartsholdigt støv, som kan være sundhedsfarligt at indånde, men dette sundhedsproblem vurderes at være af mindre omfang og nedprioriteres derfor i denne sammenhæng.