| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter - handlingsplan

4 Forslag til aktiviteter

På baggrund af de overvejelser, der er gjort i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen foreslås igangsat følgende projekter:

1. Kulbrinter – hvor kommer de fra, og hvordan løses problemet?
2. Reduktion af energiforbrug til udtørring
3. Anvendelse af nedknust beton i bærende konstruktioner
4. Beton og indeklima/energi til opvarmning/nedkøling
5. Udvaskning af nedknust beton med flyveaske og andre restprodukter
6. Miljø- og betonbrochure

Først gives en oversigt over disse forslag i skematisk form og efterfølgende beskrives de i detaljer.

4.1 Oversigt over projektforslag

Oversigten er vist i Tabel 4.1.

4.2 Prioritering af projekter

Følgegruppen er enige om, at alle de foreslåede projekter er relevante.

Der blev på interessentworkshoppen efterlyst en afklaring og evt. et projekt om anvendelsen af sundhedsfarlige stoffer i forbindelse med overfladebehandling af beton samt mulighederne for at designe betonkonstruktioner, således at sundhedsfarlige overfladebelægninger kan minimeres. Et sådant projekt er ikke beskrevet og vil heller ikke pt. blive prioriteret højt. Senere, hvis der skulle åbne sig muligheder for en ekstrabevilling, vil dette emne blive indraget i prioriteringen.

Kulbrinteprojektet er allerede igangsat. Projekterne om "Anvendelse af nedknust beton i bærende konstruktioner " og " Beton og indeklima /energi til opvarmning/nedkøling" igangsættes så snart der gives accept fra Miljøstyrelsen.

Udarbejdelse af brochure forventes udarbejdet sidst i projektet. Der vil dog løbende blive opsamlet data, der skal indgå i brochuren.

Projekterne " Energiforbrug til udtørring" og " Udvaskning af nedknust beton med flyveaske og andre restprodukter" vil ikke blive igangsat før en evt. ekstrabevilling er afklaret.

Tabel 4.1 Oversigt over projektforslag

Klik her for at se tabellen

Beskrivelse af de enkelte projektforslag

4.3.1 Kulbrinter – hvor kommer det fra, og hvordan løses problemet?

4.3.1.1 Formål

Formålet er todelt:

• At afklare i hvor høj grad betonbranchen kan bidrage til at reducere forureningen med kulbrinter i forbindelse med fremstilling og anvendelse af beton. I denne forbindelse undersøges, hvor kulbrinterne stammer fra, hvorledes forskellige kemikalier påvirker analysen for kulbrinte, og hvilke muligheder branchen har for at reducere kulbrinteindholdet i affaldet.
• At afklare, hvor stor kulbrintebelastning af miljøet, der kan komme fra deponeret beton og betonslam. Det skal afklares, hvorledes beton og betonslam mest hensigtsmæssigt testes for udvaskningsrisiko, hvorefter man på baggrund af udvaskningsforsøg kan foreslå grænseværdier for kulbrinte i materialerne anvendt til forskellige formål.

4.3.1.2 Resultat
Den miljømæssige gevinst ved projektet vil være et reduceret udslip af kulbrinte til miljøet.

4.3.1.3 Baggrund
Man finder kulbrinte såvel i:

• Betonslam fra rengøring af maskiner
• Betonrester fra fabrikation af beton m.m.
• Nedknust beton fra nedrivning

Miljøproblemerne, der er forbundet med dette olieindhold, relaterer sig til risikoen for udvaskning og nedsivning af kulbrinter til grundvandet. Der hersker imidlertid stor usikkerhed om, hvor kulbrinterne stammer fra og om de overhovedet udvaskes fra deponeret materiale.

Der findes en lang række test til at bestemme udvaskningen af forurenende stoffer fra deponeret affald og lignende. Ingen af disse test er velegnede til at dokumentere udvaskningen af mineralolie fra betonslam eller betonaffald.

I betonindustrien anvendes formslipmidler i en størrelsesorden af ca. 180 ml pr. m³ fremstillet beton. Med et forbrug af beton på ca. 1.500 kg pr. indbygger pr. år i Danmark, betyder det et samlet forbrug af olie på godt 500 m³ pr. år, som spredes i miljøet.

4.3.1.4 Indhold
Projektet inddeles i faser, der er designet til at besvare en række udestående spørgsmål.

1. Hvor stammer kulbrinterne fra?
Stammer kulbrinterne fra kemikalier, der bruges i betonindustrien?
I denne fase undersøges, hvilke kemikalier der anvendes i betonindustrien, og som senere kan genfindes som kulbrinter i og på beton. Der lægges i denne forbindelse særlig vægt på formolier, smøreolie og rengøringsmidler (især koldaffedtningsmidler).

Nogle typisk større betonfabrikanter vil blive besøgt, og der vil blive udarbejdet lister over de anvendte kemikalier, som derefter vil blive undersøgt og beskrevet nøjere. På dette grundlag vurderes det, om forbruget af kemikalierne kan bidrage til de koncentrationer af kulbrinter, som man finder i beton og betonslam.
Kulbrinte i beton skyldes muligvis tidligere tiders omfattende brug af formslipmidler på mineraloliebasis. Der skal derfor indsamles og analyseres prøver af relativ nyudstøbt beton for på den måde at sikre, at ikke også de nye produktionsmetoder producerer beton med kulbrinter, som senere kommer til at udgøre et miljøproblem.

2. Hvorledes påvirker de kemiske hjælpestoffer kulbrinteanalysen?
I betonindustrien bruges der en række kemiske forbindelser som fx luftindblandingsmidler og vegetabilske formslipmidler. Det er usikkert, hvorledes disse stoffer vil blive analyseret, og om de måske fejlagtigt vil give anledning til "fejlagtige" høje kulbrinteværdier. Dette forhold skal afklares.

3. Hvad er årsagen til, at kulbrintekoncentrationen svinger så voldsomt både på den enkelte virksomhed og virksomhederne imellem?
I forbindelse med det allerede gennemførte "kulbrinteprojekt", som betonbranchen har stået for, har man set meget svingende måleresultater for kulbrinteindhold i betonslam. Disse svingninger kan enten skyldes produktionsmæssige forhold eller prøvetagnings- og analysemæssige forhold. Denne problemstilling skal afklares, og den eventuelle lære heraf uddrages.

4. Kan slammet renses?
Hvis det ikke er muligt at reducere tilførslen af kulbrinte og lignende kemikalier til slammet, er det måske muligt, at slammet kan renses for indhold af kulbrinte. Der findes allerede en række forslag til rensning (bakterier/iltning eller indstøbning og nedknusning). Disse metoder skal beskrives og evalueres.

5. Hvorledes begrænser man udslippet af kulbrinte til miljøet?
Hvad kan betonindustrien gøre for at begrænse udslippet af kulbrinter?
På grundlag af ovenstående undersøgelser opstilles en række anbefalinger til, hvorledes betonindustrien kan forhindre, at kulbrinterne forurener betonen, og hvorledes man reducerer udslippet af kulbrinter til naturen. De nye formslipmidler vurderes, og der udarbejdes anbefalinger i brug af slipmidler. Tilsvarende udarbejdes der anbefalinger til brug af rengøringsmidler, smøre- og hydraulikolier m.m.

6. Udvaskes kulbrinterne fra beton og betonslam, og hvilke miljøkonsekvenser har det?
Hvorledes foregår det i vore nabolande?
Kulbrinterne, som findes i beton og betonslam, der deponeres, kan muligvis udvaskes og ende i grundvandet. Der findes ingen officielle regler for krav til renhed af deponeret beton, men myndighederne henholder sig ofte til reglerne for deponering af forurenet jord, som de fx er beskrevet i "Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland" fra juli 2001, som er udgivet af Amterne på Sjælland og Lolland/Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommune".

Problemstillingen med udvaskning fra beton er også aktuel i andre lande. I Norge er i 2002 udgivet Byggforsk rapport om emnet ("Miljøpåvirkning ved bruk av resirkulert tilslag"), og problemstillingen diskuteres endvidere i det europæiske ECO_SERVE netværk, som Teknologisk Institut er medlem af. Der er derfor et stærk behov for at samle de udenlandske erfaringer om dette problemfelt, inden behovet for yderligere kemiske undersøgelser og eventuelt udvaskningsforsøg vurderes.

7. Hvorledes skal udvaskningsforsøg tilrettelægges og tolkes?
Det er uklart, hvorledes kulbrinter udvaskes fra deponeret beton og betonslam. Før der iværksættes en praktisk forsøgsserie for at afklare dette problem, skal det afklares, hvorledes resultaterne skal tolkes. Hvor stor udvaskning er acceptabel, og hvilke koncentrationer af kulbrinte kan man acceptere i perklolatet set i forhold til, hvad der udvaskes fra forurenet jord eller fra veje fremstillet af nye materialer?

8. Forsøg - Hvor meget udvaskes?
Der skal gennemføres en række udvaskningsforsøg med betonslam, hvor der foruden kulbrinter (herunder PAH-forbindelser) også analyseres for en lang række andre kemiske parametre (fx PCB, blødgørere og tungmetaller).
Det er tanken at inddrage Dansk Hydraulisk Institut i forbindelse med udvaskningsforsøgene.

9. Hvad er en rimelig grænseværdi?
På grundlag af resultaterne fra udvaskningsforsøg foreslås et sæt grænseværdier.

4.3.1.5 Aktører

• Teknologisk Institut, Beton
• Dansk Hydraulisk Institut
• Betonbranchen
• Nedrivningsbranchen

4.3.1.6 Ressourcer
Det samlede budget er kr. 898.000 ekskl. moms. Heraf går ca. halvdelen til at undersøge, hvorledes betonslam fra produktionen af beton bliver forurenet, og hvad der kan gøres for at begrænse denne forurening. Den anden halvdel af budgettet bruges til at undersøge udvaskningen fra beton og betonslam for at finde relevante grænseværdier for kulbrinte i materialer til forskellige formål.

Udover de her nævnte ressourcer forventes branchen at deltage i en række følgegruppemøder og være behjælpelig med prøveudtagning m.m. Dette arbejde, som er ud over den tidligere nævnte budgetsum, vurderes at udgøre ca. 10% af budgettet.

4.3.1.7 Tidsplan og milepæle
Projektet kan gennemføres på 9 måneder under forudsætning af, at sidste halvdel af projektet igangsættes senest 3 måneder efter projektstart.

M1: Det er afklaret, hvor kulbrinterne stammer fra, og hvad branchen kan gøre efter 6. måned

M2: Der er gennemført udvaskningsforsøg og opstillet forslag til grænseværdier efter måned 9.

De første faser af projekterne er allerede igangsat efter aftale med Miljøstyrelsen og branchen.

4.3.2 Energiforbrug til udtørring

4.3.2.1 Formål
Formålet er at mindske energiforbruget til udtørring af bygninger. Det er anslået, at mellem 40-70% af det samlede energiforbrug til opførelse og renovering af bygninger bliver brugt på udtørring. Der er derfor et stort miljømæssigt, men også økonomisk, potentiale i fx at udvikle betontyper, der indeholder mindre vand, og som tørrer hurtigere ud ved et lavere energiforbrug. Målet er at tilvejebringe data, som skal anvendes som grundlag for at kunne realisere et besparelsespotentiale, der er vurderet til at svare til 50% af energiforbruget.

4.3.2.2 Resultat
På grundlag af projektet vil det være muligt at reducere energiforbruget og den dermed forbundne drivhuseffekt. Den potentielle besparelse vil ved en 50% reduktion af energiforbruget svare til i størrelsesorden 0,4 TWH.

4.3.2.3 Baggrund
En stor del af energiforbruget til udtørring i nybyggeri er relateret til udtørring af beton. Energiforbruget kan reduceres ved optimering af nogle af de væsentligste parametre, der influerer på udtørringen, herunder materialesammensætning, konstruktionsudformning og udtørringsprincip.

I konstruktioner, hvor der indgår beton, er det nødvendigt, at beton er udtørret til et vist fugtniveau, før der fx udlægges gulv, påføres vægbeklædning m.m. Det ses ofte, at gulvbelægninger eller overfladebehandlinger ikke har den fornødne holdbarhed, fordi efterbehandlingen af betonoverfladen er foretaget, før betonen er udtørret til det rette fugtindhold. Foruden det store energiforbrug, der kan relateres til udtørring, er mangelfuld fugtdimensionering en af de hyppigste årsager til

overskridelser af budgetter og tidsplaner. Endvidere ses ofte kvalitetsmæssige svigt i byggeriet på grund af manglende fugtdimensionering (skimmel, afskalning af maling, buler i PVC belægning osv.) Ofte skyldes det, at tidsplanen er skredet og for at undgå at betale dagbøder ved overskridelse, reduceres der på udtørringstiden.

Der er derfor behov for at kunne gennemføre korrekt dimensionering af de fugtmæssige forhold.

Materialesammensætningen i beton har stor indflydelse på den mængde fugt, der skal tørres ud. Hvis der anvendes en beton med lavere vandindhold, er der dermed mindre vand som udgangspunkt. Til gengæld er sådanne betontyper ofte dyrere og belaster isoleret set miljøet mere. Der skal arbejdes med at udvikle miljørigtige betoner, der har de optimale egenskaber i forhold til udtørring.

I et for nylig afsluttet svensk projekt gennemført af LOCUM /Kilde: Svensk betonforenings tidsskrift: Betong; maj 2003/ er der arbejdet med at udvikle et kanalsystem, der indstøbes i betonen, således at betonen ventileres og også udtørres indefra. Det har i dette projekt vist sig muligt at reducere udtørringstiden med op til 70 % på en normal husbygningsbeton i styrkeklasse K30. Dette er blot ét eksempel på, hvorledes de konstruktionsmæssige udformninger kan influere på udtørringen.

Endelig findes der et utal af forskellige udtørringsprincipper (varme, ventilation, forskelligt maskinel til udtørring og fugtmåling, osv.). Problemet er, at udtørringsforløbet ikke er planlagt og dimensioneret til de givne forhold.

4.3.2.4 Indhold
Projektet deles op i tre hovedområder, inden for hvilke det er muligt at udvikle nye tiltag for at imødekomme målet.

1. Erfaringsopsamling
De tre hovedområder detailplanlægges efter en forudgående erfaringsopsamling. Der gennemføres et kort litteraturstudium og erfaringsudveksling med de involverede industriparter.

Hovedområde 1: Materialeudvikling
Det vides i nogen grad, hvilke betontyper der har størst potentiale i forhold til hurtig udtørring. Dette er blandt andet afhængigt af vandindhold og betonens porøsitet. Med udgangspunkt i denne viden foretages en systematisk undersøgelse af, hvor meget betonsammensætningen betyder for udtørringen, og der arbejdes med at designe betoner, der er optimale i forhold til at minimere indholdet af vand og til en hurtig udtørring. Målet er at kunne karakterisere betontyperne i forhold til deres evne til at lade sig udtørre under givne forhold, således at det bliver muligt at indregne betontyperne i den totale fugtdimensionering.

2. Metodeudvikling
Der findes allerede i dag mange forskellige udtørringsmetoder, hver med deres ulemper og fordele. Der udvikles metoder til planlægning, optimering og styring af udtørringsprocesserne, således at det bliver muligt at gennemføre en systematisk fugtdimensionering af planlagte byggerier. Metoderne afprøves i fuldskala.

3. Konstruktionsudvikling
Der findes flere forskellige konstruktionsmæssige løsninger, som bidrager til hurtigere udtørring, som fx det beskrevne svenske projekt. Der arbejdes med nye konstruktionsmæssige design til at fremme udtørring ved lavt energiforbrug. Metoderne afprøves i fuldskala.

4. Vejledning / beregningsværktøj
Der udarbejdes en vejledning/beregningsværktøj, der angiver en metode til at foretage en samlet konsekvensberegning/vurdering af de tiltag, der skal til for at sikre et tørt byggeri uden problemer med fugtskader, skimmelsvampe og dårligt indeklima.

4.3.2.5 Aktører
Entreprenører
Betonproducenter
Teknologisk Institut, Beton

4.3.2.6 Ressourcer
Det samlede budget er ca. kr. 1.000.000 ekskl. moms. Heraf financierer entreprenører og betonproducenter deres egen indsats, som forventes at udgøre halvdelen af budgettet.

Miljøstyrelsen forventes således at finansiere ca. 50% af det samlede budget.

4.3.2.7 Tidsplan og milepæle

Projektet gennemføres på 18 måneder, og der er følgende milepæle:

M1: Der er fundet samarbejdspartnere og gennemført erfaringsopsamling ved måned 4.

M2: Materialetyper, metoder og konstruktionsmæssige design afprøves i fuldskala ved måned 18.

m³: Vejledning udarbejdes og afleveres ved måned 22.

4.3.3 Anvendelse af nedknust beton i bærende konstruktioner

4.3.3.1 Formål
Formålet er at få tilvejebragt den nødvendige dokumentation for egenskaberne af beton med nedknust beton som tilslag, således at sådanne betontyper også tillades anvendt til bærende konstruktioner. Dokumentationen skal fremlægges normudvalget S411, og målet er at få ændret teksten i DS 411.

Fordelen ved at gøre det lovligt at anvende nedknust beton er, at transporten reduceres, idet producenterne kan anvende eget affald, samtidig med at forbruget af naturlige ressourcer reduceres. Endelig er det et skridt i den rigtige retning i forhold til "zero-waste" princippet, det vil sige, at producenter genbruger eget affald.

4.3.3.2 Resultat
Såfremt det lykkedes at anvende nedknust beton i stor udstrækning som erstatning for sten i beton i passiv miljøklasse, vil der kunne spares i størrelsesorden 0,7 mill. tons rene stenmaterialer pr. år.

4.3.3.3 Baggrund
Den gældende danske betonstandard DS 481 samt den kommende europæiske betonstandard EN 206-1 tillader anvendelse af nedknuste materialer, mens den danske betonnorm DS 411 ikke tillader anvendelse af nedknuste materialer i bærende konstruktioner.

Dansk Betonforening udarbejdede i 1989 en anvisning for genanvendelsesmaterialer i beton til passiv miljøklasse med et tillæg i 1995. Denne anvisning bør opdateres, så den svarer til nutidens betontyper og underbygges med den nødvendige dokumentation for at anvende genanvendelsesmaterialer til bærende konstruktioner.

4.3.3.4 Indhold
Der gennemføres følgende faser:

1. Karakterisering og analyse af genanvendelsesmaterialer
Der udvælges en række genanvendelsesmaterialer, der analyseres, karakteriseres og klassificeres.

2. Afprøvning af beton med nedknust beton
På baggrund af fase 1 opstilles et prøvningsprogram for "worst case" betoner med forskellige kvaliteter af genanvendelsesmaterialer. Prøvningsprogrammet skal fokuseres på afprøvning af mekaniske egenskaber, herunder trykstyrkeudvikling, spaltetrækstyrke, udvikling i E-modul, arbejdskurver, svind, krybning mv. Resultaterne samles i en rapport.

3. Ajourføring af Dansk Betonforenings anvisning
Med udgangspunkt i litteraturstudium og resultaterne fra fase 1 og 2 foretages en ajourføring af DBF's anvisning for genanvendelsesmaterialer til beton. Anvisningen skal, foruden vejledninger i anvendelse af nedknust beton som tilslag, indeholde dokumentationen for disse betontypers egenskaber.

4. Normtillæg
Der udarbejdes et dokument til normudvalget S411, der indeholder forslag til, hvorledes det i en revision af DS 411 skal blive muligt at anvende nedknust beton som tilslag til bærende konstruktioner.

4.3.3.5 Aktører
Betonproducenter
Teknologisk Institut, Beton

4.3.3.6 Ressourcer
Tabel 4.2

Bemærk: Budgettet indeholder ikke prisen på beton og omkostningerne for den producent, der skal medvirke i projektet.

4.3.3.7 Tidsplan og milepæle
Projektet gennemføres på 10 måneder.

Milepælene er:

M1. Litteraturstudium måned 1.
M2. Karakterisering og opstilling af prøvningsprogram ved måned 3.
m³. Afprøvning gennemført ved måned 7.
M4. Ny anvisning ved måned 9.
M5. Implementeringsdokument ved måned 10.

4.3.4 Beton og indeklima / energi til opvarmning/nedkøling

4.3.4.1 Formål

Formålet med projektet er at klarlægge både de negative og de positive indeklimapåvirkninger fra beton i byggeri samt afdække, hvorledes de negative påvirkninger kan reduceres og de positive påvirkninger udnyttes yderligere i betonbyggeriet.

4.3.4.2 Resultat
Resultatet af projektet er en dokumentation af indeklimaforholdene omkring anvendelse af beton, således at beton ikke fejlagtigt fravælges.

4.3.4.3 Baggrund
Betonbyggeri anses af mange mennesker for at give en dårligt indeklima. Dette er formodentlig en myte, og meget tyder på, at betonbyggeri i forhold til mange andre former for byggeri i virkeligheden giver et godt indeklima.

På den ene side kan man ikke afvise, at der sker afgasning af sundhedsfarlige stoffer fra beton, og på den anden side må man forvente, at betonbyggeri, på grund af betonens store vægt og varmefylde, påvirker det termiske indeklima i en bygning positivt. Det forventes, at afgasningen af sundhedsfarlige stoffer fra beton er meget begrænset og sandsynligvis meget lavere end for de fleste andre byggematerialer.

4.3.4.4 Indhold
I klimakamre, som normalt anvendes til at teste afdampning af sundhedsfarlige stoffer fra byggematerialer, gennemføres en række forsøg med beton for at klarlægge, hvor stor afdampning man kan forvente. I denne forbindelse fokuseres på både kulbrinter fra især formslipmidler og uorganiske dampe fra nogle af de mineralske tilsætningsstoffer.

For at få en tidsmæssig vurdering af afdampningen foretages målingerne både på relativ ny beton og på betonprøver udtaget en vis periode efter indbygning.

På grundlag af disse afdampningsforsøg beregnes de koncentrationsniveauer, der kan opstå i indeklimaet ved indbygning af den givne beton.

Det antages, at det termiske og akustiske klima i fx kontorbygninger påvirkes i gunstig retning af anvendelsen af beton. For at demonstrere dette, gennemføres en række modelberegninger af bygningernes klimatiske forhold som funktion af betonanvendelsen. Disse beregninger følges op af målinger af indeklimaet, hvor såvel temperatur som fugtighed måles i et moderne kontorhus over en periode for på den måde at verificere de beregnede data.

4.3.4.5 Aktører
Teknologisk Institut, Beton og Træ
Bygherrer
Betonproducenter
DTU

4.3.4.6 Ressourcer
Det samlede budget for gennemførelse af projektet er kr. 600.000.

Heraf forventes branchen at deltage med en indsats svarende til kr. 200.000, således at det samlede beløb, som finansieres af Miljøstyrelsen er kr. 400.000.

4.3.4.7 Tidsplan og milepæle
Projektet gennemføres på 12 måneder.

Projektets to faser, som omhandler afdampning af miljøfremmede stoffer fra beton og betonens termiske indvirkning på indeklimaet, løber parallelt.

Milepælene er:

M1. Litteraturstudium omkring afdampning måned 1.
M2. Måling af afdampning i klimakammer afsluttet ved måned. 10.
m³. Litteraturstudium omkring termisk indvirkning afsluttet efter måned 1.
M4. Modellering og målinger afsluttet efter måned 10.
M5. Slutrapport efter måned 12.

4.3.5 Udvaskning af nedknust beton med flyveaske og andre restprodukter

4.3.5.1 Formål
Det er formålet med projektet at afklare omfanget af udvaskning af tungmetaller fra beton og afgøre, om denne udvaskning udgør et miljøproblem.

4.3.5.2 Resultat
Dokumentere udvaskningsforholdene omkring anvendelse af beton indeholdende industrielle restprodukter for på denne måde at øge genanvendelsen af disse produkter. Anvendelse af restprodukter reducerer mængden af cement og den dermed forbundne emission af drivhusgas. Det vurderes, at ved en maksimal udnyttelse af industrielle restprodukter kan emissionen af drivhusgasser reduceres med i størrelsesorden 30% i forbindelse med opførelse af betonkonstruktioner

4.3.5.3 Baggrund
I forbindelse med fremstilling cement og beton nyttiggøres en række af samfundets restprodukter. Der anvendes alternative brændsler ved cementfremstillingen, og der anvendes fx flyveaske ved betonfremstillingen. Disse restprodukter vil/er problematiske at håndtere og anvendelsen i forbindelse med fremstilling af cement og beton er derfor nyttigt miljø- og samfundsmæssigt. De industrielle restprodukter tilfører imidlertid i visse situationer ekstra tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer til betonen, og man kan derfor frygte, at stofferne kan udvaskes fra beton og betonaffald og dermed give anledning til et miljøproblem.

I modsætning til problematikken omkring udvaskning af mineralolie og PAH-forbindelser fra beton, findes der i dag en lang række metoder til at undersøge udvaskningen af tungmetaller og lignende, ligesom der findes en lang række grænseværdier for udvaskningsresultater at henholde sig til. Der er derfor ikke behov for at udvikle metoder og fastlægge grænseværdier, men udelukkende om at teste forskellige betontyper, herunder "grøn beton" for at afgøre, om nye betontyper udgør et potentielt miljøproblem i forbindelse med udvaskning af tungmetaller til grundvandet.

4.3.5.4 Indhold
Der udtages en række betonprøver fra forskellige typer beton:

• Beton uden industrielle restprodukter
• Beton med flyveaske/mikrosilica
• Beton med slamaske
• Beton med andre typer industrielle restprodukter

Disse betonprøver analyseres for at bestemme grundstofsammensætningen og indholdet af miljøfremmede stoffer. Derefter gennemføres forskellige typer udvaskningstest, hvor betonen dels nedknuses og dels testes i hele stykker. Formålet med de to test er at vurdere, hvor meget der udvaskes dels fra knust beton og dels fra hele betonkonstruktioner.

4.3.5.5 Aktører
Betonproducenter

Dansk Hydraulisk Institut
Teknologisk Institut, Beton

4.3.5.6 Ressourcer
Det samlede budget for projektet er kr. 500.000 ekskl. moms. Heraf forventes branchen at deltage med en indsats svarende til kr. 100.000 ekskl. moms, således at det samlede beløb, som finansieres af Miljøstyrelsen, er kr. 400.000 ekskl. moms.

4.3.5.7 Tidsplan og milepæle
Projektet gennemføres på 10 måneder.

Milepælene er:

M1. Samling af data fra de øvrige projekter i såvel Danmark, Norge og ECO-SERVE netværket efter måned 1.
M2. Indsamling af prøver af forskellige betontyper efter måned 2.
m³. Gennemførsel af udvaskningsforsøg og analyser efter måned 8.
M4. Afrapportering efter måned 10.

4.3.6 Miljø og betonbrochure

4.3.6.1 Formål
Formålet er at udarbejde en miljøbrochure til betonbranchen. Brochuren skal indeholde facts og nyeste viden om beton og miljø, samt hvilke muligheder der er for producenter, entreprenører, bygherrer mv. at blive endnu mere miljøbevidste.

Målet er, at branchen får øjnene op for, at der faktisk er meget, man kan gøre, for at blive mere miljørigtig, uden at det koster mere, og samtidig er det vigtigt, at beton i byggebranchen får image som det miljøvenlige materiale, som beton rent faktisk er.

4.3.6.2 Resultat
En brochure, der skal fremme anvendelsen af beton og især nye betontyper, hvor det er miljømæssigt fordelagtigt. Brochuren skal medvirke til, at mulighederne for bl.a. en reduktion af emissionen af CO₂ på op til 30% i forbindelse med fremstilling af betonkonstruktioner udnyttes fuldt ud.

4.3.6.3 Baggrund
Betons image er dårligt og kan henledes til 60'ernes og 70'ernes byggerier, hvor betonbyggeri blev masseproduceret uden at tænke så meget på æstetik og kvalitet. Der er derfor mange, der tror, at betonbyggeri kun kan være grimt og være årsagen til dårligt indeklima mv. Betonbranchen ved, at der er mange muligheder med beton, og at kvalitetsbevidst betonbyggeri både kan være smukt og give meget god komfort.

Beton er et miljøvenligt materiale. Sammenlignet med andre byggematerialer er beton hverken bedre eller ringere stillet. Træ har fx et meget miljøvenligt image. Folk tror, at det er sundere at bo i træhuse frem for i betonhuse, selv om der ikke findes dokumentation for, at dette er korrekt.

Da der bruges enorme mængder beton, er det derfor vigtigt fortsat at forsøge at gøre beton endnu mere miljøvenligt.

På grund af betons dårlige image eksisterer der også mange fordomme om beton og miljø. Der er ikke ret mange, der tænker over, at beton faktisk er fremstillet udelukkende af naturligt forekommende råvarer. Der er derfor behov for saglig videnoverførsel for at få aflivet fordommene fra fortiden. Samtidig er der foregået meget forskning og udvikling inden for beton og miljø de seneste 10 år, men der mangler overblik og formidling af resultaterne til branchen.

4.3.6.4 Indhold
Der udarbejdes en brochure med facts om beton og miljøet, herunder hvordan beton kan anvendes for at forbedre miljøet. Brochuren skal anvendes af betonproducenter og andre interessentgrupper til uddeling til kunder m.fl.

4.3.6.5 Aktører
Teknologisk Institut, Beton er pennefører i sparring med brancheorganisationerne, herunder også de europæiske.

Brochuren udarbejdes med professionel assistance til sproglig og designmæssig redigering.

4.3.6.6 Ressourcer
Tabel 4.3

Budgettet er ekskl. moms.

4.3.6.7 Tidsplan og milepæle
Den samlede projekttid er 3 måneder.

• Udarbejdelse gennemføres på 2 måneder.
• Trykning og redigering gennemføres på 1 måned.
• Brochuren udarbejdes som det sidste i dette produktområdeprojekt for at få lejlighed til at indarbejde resultaterne fra de øvrige projekter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.