Produktområdeprojekt vedrørende betonprodukter - handlingsplan

6 Referencer

Afløbskomponenter af PVC, PP, HDPE og beton. Miljømæssig screening, (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1998) gennemført for Miljøstyrelsen af Teknologisk Institut, Miljø og Beton og SBH-consult, 1997-1998. I projektet blev gennemført en sammenlignende livscyklusscreening af afløbskomponenter af PVC, PP, HDPE og beton.

Anvisning i grøn beton (2002) Marianne Tange Hasholt et al..; Teknologisk Institut

Brancheanalyse Beton, Renere Teknologi ved betonfremstilling, gennemført for Miljøstyrelsen af Teknologisk Institut, Beton og Carl Bro, 1993-1995. I projektet blev i samarbejde med enkelte producenter udviklet en livscyklusvurderingsmetode og gennemført en livscyklusvurdering på udvalgte betonprodukter og derudfra udpeget, hvor i livscyklus, de væsentlige miljøpåvirkninger forekommer.

Center for Ressourcebesparende betonkonstruktioner (Grøn Beton) blev færdiggjort ved udgangen af 2002. Projektet blev gennemført for ErhvervsfremmeStyrelsen / Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling af Teknologisk Institut, Beton og alle aktører i betonprodukters livscyklus: Cementproducenten Aalborg Portland, betonproducenten Unicon, rådgiveren COWI, entreprenøren MT Højgaard, bygherren Vejdirektoratet, grusproducenten Sydsten samt de to tekniske universiteter, 1998-2002. I centret blev der udviklet miljørigtige betoner ud fra opsatte miljømål og der blev gennemført undersøgelser og dokumentation for disses egenskaber. Blandt andet er opført en demonstrationsbro, hvorpå der er gennemført en livscyklusscreening.

Concave report 01/54)

Concrete for the environment – a Nordic network, et nordisk netværk delvist finansieret af Nordisk Industrifond med alle nordiske cementproducenter som deltagere samt førende institutter og universiteter. Teknologisk Institut, Beton er projektleder. Netværket løber 2000-2003. I netværket oprettes en database med aktiviteter og projekter i Norden relateret til miljørigtige betonkonstruktioner. Derudover er formuleret en definition på miljørigtige betonkonstruktioner, og der afholdes seminarer og udgives nyhedsbreve.

ECO-SERVE, et stort europæisk netværk vedrørende miljørigtig cement, grus og beton. Netværket finansieres delvist af EU-kommissionen og har op imod 75 partnere fra hele EU. Projektkoordinator er NCC. Teknologisk Institut, Beton sidder med i styregruppen. Netværket starter november 2002 og skal løbe i 4 år. Der skal blandt andet udarbejdes status for og vejledning i miljørigtig beton, ligesom der skal udvikles bench-marking systemer.

EPA (2003) Direct emission from the cement sector, Draft for comment throug August 2003.

Forbedret ressourceudnyttelse, projekt gennemført for Skov- og Naturstyrelsen af Teknologisk Institut, Beton, 2001-2002. Projektet omfatter kortlægning, vurdering og udarbejdelse af handlingsplan og gennemførelse af pilotforsøg.

Fælles europæisk livscyklusanalyse for 10 funktionelle enheder af beton. Projektet er iværksat af de 6 europæiske brancheforeninger, som dækker betonområdet: Cembureau (cement), ERMCO ( fabriksbeton), BIBM (betonelementer og betonvarer), EFCA (tilsætningsstoffer), UEPG (tilslag) og EISA ( armeringsstål), 2001-2002. Det er gennemført af INTRON i Holland med peer review af IPK i Tyskland. Til projektet hører PC-beregningsprogrammet Ecoconcrete til beregning af LCAer for de indgående funktionelle enheder med egne data.

Håndbog i miljørigtig projektering (1998) BPS-Centret, DTI-Byggeri, Teknologisk Institut

Jørgensen J.S. og Rasmussen R.A. (2000)

Energibesparelsespotentialer på byggepladsen; Afgangsprojekt fra DTU

Miljøkrav i produktstandarder, projekt for Miljøstyrelsen, hvor Teknologisk Institut, Beton er underleverandør til Rambøll hvad angår miljøkrav i betonstandarder, 2001-2003.

Miljøledelse i Østeuropa, Byggematerialer i Estland, et projekt udført i samarbejde med NIRAS, Teknologisk Institut, Miljø, Ledelse og Beton samt Maves (estisk rådgivende ingeniørfirma), 2001-2002. Projektet er betalt af ErhvervsfremmeStyrelsen (Erhvervs- og Boligstyrelsen). I projektet er der arbejdet med indførelse af miljøledelse iht. ISO 14001 i en række estiske virksomheder inden for byggematerialeindustrien, herunder 2 porebetonfabrikker og en fabriksbetonfabrik.

Miljøprojekt for letklinkerbeton – blok- og elementfraktionen, et samarbejdsprojekt mellem Teknologisk Institut, Beton og Blok- og Elementfraktionen under Dansk Betonindustriforening, 1998-1999. I projektet er indsamlet miljødata i hele livscyklus for forskellige typer produkter af letklinkerbeton, og der er udarbejdet en vejledning med tilhørende edb-værktøj.

Miljørigtig Projektering, BPS-publikation 121, gennemført for Miljøstyrelsen af By og Byg, Teknologisk Institut, Byggeri m.fl., 1995-1997. I projektet bidrog betonbranchen og Betoncentret, Teknologisk Institut med miljødata for betonprodukter.

Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren, gennemført for ErhvervsfremmeStyrelsen og Miljøstyrelsen af Teknologisk Institut, Byggeri, flere brancheforeninger og enkelt virksomheder, 1997-1998. I projektet blev blandt andet udarbejdet vejledninger for miljøstyring i betonbranchen

Miljøvaredeklarering af byggevarefase 1. gennemført for Miljøstyrelsen af By og Byg, Teknologisk Institut, Byggeri og en række byggevarer producenter, heri blandt betonproducenter, 1999 –2000. I projektet blev der opstillet forslag til indhold i en miljøvaredeklaration for byggevarer samt forslag til principper for organisering af en 3. parts overvågning.

Miljøvaredeklarering af byggevarer fase 2 , bevilliget af det tidligere Boligministerium gennemføres af By og Byg, Teknologisk Institut, Byggeri og en række byggevareproducenter, heriblandt betonproducenter, 2002 - 2003. I projektet afprøves forslag fra fase 1 projektet, og resultatet bliver vejledning til udførelse af deklarationer, afprøvede miljøvaredeklarationer, forslag til retningslinier for 3. parts overvågning og forslag til organisering af en 3. partsovervågning.

Pommer K, Bech P, Wenzel H, Caspersen N, Olsen SI (2001) Håndbog i miljøvurdering af produkter - en enkel metode. Miljønyt nr. 58, 2001, Miljøstyrelsen.

Renere teknologi i betonprodukters livscyklus gennemført for EU-kommissionen af Betoncentret, Teknologisk Institut, Betonelement-Foreningen og Aalborg Portland i samarbejde med firmaer og institutter i Holland, Italien og Grækenland, 1997-2001. I projektet blev gennemført livscyklusvurderinger i programmet SimaPro og ud fra disse og politiske scenarier for miljøprioriteringer udvalgt forskellige renere teknologiløsninger til udvikling og afprøvning.

Wenzel H, Hauschild M, Rasmussen E. (1996) Miljøvurdering af produkter, ISBN 87-7810-542-0 , Instituttet for Produktudvikling; Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Teknologi og Samfund; Dansk Industri, Genanvendelsesrådet.

Herudover kan nævnes nedenstående relevante projekter, som kan være relevante for forståelse af problemstillingen:

  • Häkkinen, Tarja & Mäkelä, Kari, Environmental adaption of concrete, Environmental impact of concrete and asphalt pavements, (VTT Technical Research Centre of Finland, Espoo, 1996).
  • Jönsson, Åsa, Tillmand, Anne-Marie; LCA of building frame structures, environmental impact over the life cycle of concrete and steel frames; Technical environmental planning, Chalmers University of Technology, report no. 1996:8, Göteborg, Sverige, ISSN 1400-9560
  • Tillman, Anne-Marie; LCA of building frame structures, environmental impact over the life cycle of wooden and concrete frames" Technical environmental planning, Chalmers University of Technology, report no. 1997:2, Göteborg, Sverige.
  • Lünser, Heiko; Comparison of the Ecological Properties of Concrete, Steel and Timber; Proceedings fib-Symposium, Concrete and Environment, Berlin October 2001, Deutscher Beton- und Bautechnik-Verein, E.V. Berlin 2001.
  • The Optimal Concrete Building, Ph.D. afhandling af Mats Öberg, Cementa, Sverige.
  • Petersen, Ebbe Holleris; Livscyklusvurdering af bygningsdele, Anvendelse af LCA i byggebranchen, herunder håndtering af usikkerhed (SBI-rapport 272, Statens Byggeforskningsinstitut 1997)
  • Petersen, Ebbe Holleris; Krogh, Hanne; Jørn Dinesen; Miljødata for udvalgte Bygningsdele. (SBI-rapport 296, Statens Byggeforskningsinstitut 1998).

 



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.