| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udredningsprojekt for anvendelsesområder for genbrug af sekundavand til industrielle formål, herunder identifikation af potentielle risici

2 Kortlægning af potentielle sekundavandskilder og anvendelsesområder for sekundavand

2.1 indledning

Dette afsnit indeholder en sammenfatning af en bredt dækkende undersøgelse af danske virksomheders og virksomhedstypers nuværende vandforbrug, spildevandsafledning samt produktion/forbrug af sekundavand.

Kortlægningen af potentielle anvendelsesområder er baseret på oversigter over industriens vandforbrug og spildevandsafledning opdelt på hovedbrancher.

Disse opgørelserne er baseret på foreliggende data fra en spørgeskema-undersøgelse, som dækkede ca. 3000 virksomheder indenfor fremstillings-industrien, og som blev gennemført i perioden fra 1993-94 /1/.

Kortlægning af kilder til produktion og anvendelse af sekundavand er baseret på en gennemgang af ca. 320 større virksomheders vandforbrug og spildevandsafledning og deres nuværende anvendelse af sekundavand.

Opgørelserne er baseret på virksomhedernes Grønne Regnskaber fra 2001-02.

Derudover er der foretaget opgørelser af oppumpede mængder afværgevand fra forurenede grunde og anvendelsesområder for afværgevand baseret på en spørgeskemaundersøgelse udført af Amternes Videncenter for Jordforurening i 1997 /5/.

Indenfor rammerne af dette projekt er der ikke gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til kortlægning af produktion og forbrug af sekundavand, idet dette ikke var forudsat gennemført i projektbeskrivelsen.

Dette indebærer, at de opgørelserne af virksomhedernes vandforbrug, -afledning og sekundavandsanvendelse kun kan anvendes til at beskrive tendenser. Det samlede potentiale er således ikke opgjort.

2.2 Industriens vandforbrug og spildevandsafledning

2.2.1 Vandforbrug

Fremstillingsindustriens vandforbrug og spildevandsafledning blev i 1994 kortlagt gennem en spørgeskemaundersøgelse foretaget af dk-TEKNIK. Resultaterne er afrapporteret i /1/.

Det fremgår heraf, at det samlede vandforbrug i 1994 blev opgjort til ca. 166 mio. m³ pr. år. I omstående tabel er vandforbruget fordelt på kilder angivet.

Tabel 2.1: Oversigt over industriens samlede vandforbrug fordelt på kilder, 1994

Note: Opgørelsen bygger på tabel 0.1 i /1/.

Det fremgår således, at i 1994 udgjorde havvand ca. 41%, mens vandværk og egen boring udgjorde henholdsvis 27% og 25% af det samlede forbrug.

Udfra "Vandforsyningsstatistik 2000" /10/ kan erhvervsforbruget baseret på leveret vand fra almene vandforsyninger (offentlige og private vandforsyninger) til erhverv opgøres til 44,7 mio. m³ pr. år, hvilket ligger tæt på de i ovennævnte tabel anførte 45,1 mio. m³ pr. år fra vandværk. Det kan imidlertidig ikke helt udelukkes, at enkelte bidrag fra "egen boring" også indgår i vandforsyningsstatistikken, selv om den dækker almene vandforsyningsanlæg.

Umiddelbart ser det dog ud til, at virksomhedsforbruget leveret fra offentlige og private vandværker stort set ligger på samme niveau i dag som i 1994, hvilket understøttes af, at erhvervsforbruget pr. forbruger indenfor de sidste 10 år stort set har ligget på ca. 19 m³/person/år.

På nedenstående figur er vandforbruget opdelt på hovedbranche og forsyningskilde baseret på undersøgelsen foretaget i 1994.

Figur 2.1: Vandforbrug fordelt på hovedbrancher og forsyningskilde /1/

Af ovenstående figur fremgår det, at langt de største forbrug sker indenfor Levnedsmiddelindustrien og Kemisk industri, som henholdsvis udgør ca. 44% og 41% af det samlede forbrug.

Baseret på undersøgelsen fra 1994 er der i nedenstående tabel angivet anvendelsesformålet fordelt på hovedbrancher.

Tabel 2.2: Vandforbruget fordelt på hovedbranche og anvendelsesformål, 1994

Note: Gengivet fra /1/
(1) Inkl. læderindustri

Baseret på ovennævnte kan det ses, at forbruget til "Køling" udgjorde 57% af det samlede forbrug, mens "Vask/skyl" og "Rengøring" tilsammen udgjorde 16% af det samlede forbrug. Ligeledes viser opgørelsen, at vand, der tilsættes i produktet, kun udgjorde en meget lille del af det samlede vandforbrug.

2.2.2 Virksomhedernes spildevandsafledning

I ovennævnte spørgeskemaundersøgelse fra 1994 er virksomhedernes spildevandsafledning også kortlagt. I nedenstående skema er gengivet en opgørelse over virksomhedernes spildevandsafledning fordelt på hovedbranche og recipient.

Tabel 2.3: Industriens spildevandsafledning fordelt på hovedbrancher og recipient

Note: Gengivet fra /1/
(1) Inkl. læderindustri

Det fremgår af tabellen, at 83% af den samlede spildevandsafledning i 1994 blev afledt til enten offentlig eller privat kloakanlæg. Der skulle således være et incitament til at udnytte det afledte vand som sekundavand, såfremt det er muligt at finde egnede rensningsmetoder og/eller anvendelsesområder.

Det skal bemærkes, at den samlede årlige afledning er ca. 18 millioner m³ mindre end det tilsvarende forbrug. Da anvendelse i "produkt" kun udgør ca. 3 millioner m³ pr. år, kan forskellen kun forklares udfra unøjagtigheder ved den foretagne "opskalering" eller, at anvendelse er angivet som "procesvand" i stedet for "Produkt".

Der er således indført høje afledningsafgifter på vand, der afledes til offentlig kloak, og statsafgifter på udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor, som afledes til recipienter.

Af opgørelsen ses endvidere, at de vandtunge hovedbrancher "Levnedsmiddelindustrien" og "Kemisk industri" tilsammen står for 63% af den samlede spildevandsafledning.

2.2.3 Anvendelse af ældre opgørelser af vandforbrug og afledning

I nærværende projekt er ovennævnte undersøgelsesresultater anvendt til at give en samlet oversigt over vandforbrug, anvendelsesområder og spildevandsudledning opgjort på hovedbrancher.

Det skal dog præciseres, at opgørelserne bygger på en ca. 10 år gammel spørgeskemaundersøgelse, hvorfor der kan være sket ændringer i forbrugs- og afledningsmønster.

Oversigterne er anvendt til at give et samlet billede af vandanvendelsen og udledningen indenfor fremstillingsindustrien.

Baseret på disse opgørelser må det konkluderes, at det største mængdemæssige potentiale for anvendelse af sekundavand ligger inden "Kemisk Industri" og "Levnedsmiddelindustrien". I nedenstående tabel er der vist en oversigt over potentielle anvendelsesområder og mulige sekundavandskilder.

Tabel 2.4: Hovedbrancher med potentiale for anvendelse af sekundavand

Indenfor levnedsmiddelindustrien findes der også forholdsvis store forbrug til "Vask/skyl" og "Rengøring", men det vurderes umiddelbart, at der er for stor sundhedsmæssig risiko forbundet med anvendelse af sekundavand indenfor denne hovedbranche.

Der foreligger en potentiel risiko for, at kvalitetskrav til slutproduktet ikke kan opretholdes, hvis der introduceres vand, som ikke har drikkevandskvalitet. Der tænkes her specielt på, at der nu er introduceret meget skrappe krav til indhold af sygdomsfremkaldende bakterier (Salmonella, Campylobacter, Listeria, m.fl.).

2.3 Screeningsundersøgelse

2.3.1 Kilder og Metodik

Projektbeskrivelsen fastlægger, at der skal gennemføres en bredt dækkende screeningsundersøgelse af danske virksomheders/virksomhedstypers produktion eller brug af sekundavand.

I projektets styregruppe er metodikken for denne undersøgelse drøftet, og det blev besluttet ikke at gennemføre en egentlig spørgeskemaundersøgelse.

Det blev i stedet for valgt at indsamle oplysninger udfra virksomhedernes indberetning af Grønt Regnskab til "Erhvervs- og selskabsstyrelsen", jf. de krav som er fastlagt i /12/, hvor visse virksomheder har pligt til at udarbejde og anmelde et Grønt Regnskab til Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Projektgruppen har haft adgang til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database www.publi.com/14/, der er anvendt som den primære kilde til indhentning af oplysninger om vandforbrug- og spildevandsafledning, herunder også anvendelse af sekundavand.

Virksomheder med forventet større vandforbrug og/eller vandafledning er identificeret ved en gennemgang af databasens indhold.

Brancher med forventet større vandforbrug er identificeret udfra oversigten, som er opstillet i afsnit 2.2.

Derudover er anvendt oplysninger fra Punktkilder 2000 /12/, hvor der i denne rapports bilag 2.1, 2.2 og 2.3 findes en oversigt over industrielle spildevandsudledninger, der har egen udledning til recipient.

Det skal præciseres, at formålet med undersøgelsen ikke har været at få en fuldstændig oversigt over industriens vandforbrug og spildevandsafledning, men snarere at fremskaffe oplysninger på de største forbrugere, og dermed de virksomhedstyper, hvor potentialet for anvendelse af sekundavand er størst.

Oprindeligt var det også hensigten at få registreret virksomheder, som i dag anvender sekundavand og de anvendte mængder.

Det må dog konstateres, at indberetningerne til publi.com ikke er fuldstændige, hvad angår sekundavandsanvendelsen, idet mange virksomheder kun har opgivet det samlede vandforbrug og den samlede spildevandsafledning.

Der kan være større virksomheder, der i dag anvender sekundavand, som ikke indgår i opgørelserne. Det vurderes dog, at opgørelserne giver et rimeligt billede af indenfor hvilke brancher der i dag anvendes sekundavand.

Det er således antaget, at alle væsentlige forbrugere og producenter af sekundavand har indberettet disse mængder som en del af det grønne regnskab.

2.3.2 Databehandling og resultater

Indsamlede data om virksomhedernes vandforbrug og spildevandsafledning er indsat i en Access database.

Databasen er opbygget under nærværende projekt, og den indeholder de i omstående tabel angivne oplysninger.

I bilag A findes der en oversigt over databasens indhold af tabeller, forespørgsler og rapporter.

Tabel 2.5: Oversigt over indhold i virksomhedsdatabasen

I nærværende projekt anvendes der flg. hovedgrupper, der svarer til de hovedgrupper, som anvendes i "Kategorier af listevirksomheder, som har pligt til at udarbejde og indsende årligt Grønt Regnskab" /11/:

A Jern, stål- og metalindustri
B Forarbejdning af råstoffer
C Mineralolieprodukter, asfalt, og gas
D Kemisk og biologisk fabrikation
E Vegetabilsk råvareproduktion
F Animalsk råvareproduktion
G Kraft- og varmeproduktion
H Motorbaner og flyvepladser
J Andre virksomheder
K Affaldsanlæg
X Vandværk
Y Afværgevand
Z Andet

Ved oprettelse af databasen fremgik det, at specielt oplysninger omkring vandanvendelsen var meget mangelfuld i de gennemgåede grønne regnskaber. De indsamlede data anses ikke for at være repræsentative, hvorfor de er udeladt i denne rapport.

Anvendelse af sekundavand er opgivet under vandforbrug, men der skal gøres opmærksom på at opgørelsen formentlig ikke er komplet, da mange virksomheder kun angiver det samlede vandforbrug i det Grønne Regnskab.

Alle større produktioner og/eller forbrug af sekundavand burde dog være opgivet i det Grønne Regnskab, idet offentliggørelse af sekundavands anvendelse vil medvirke til en profilering af en grøn profil.

2.3.3 Oversigt over vandforbrug fordelt på hovedbrancher

I tabellen nedenfor er der vist en oversigt over vandforbrug og spildevandsafledning i 2000-01, hvilket er sammenlignet med tilsvarende opgørelser fra 1993-94.

Tabel 2.6: Oversigt over industriens vandforbrug og spildevandsafledning

En direkte sammenligning er ikke er muligt, idet tallene fra 1993-94 stammer fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor er udsendt en forespørgsel til ca. 3000 fremstillingsvirksomheder, men hvor svarprocenten kun var ca. 35%. Opgørelsen er dog proportioneret op til at dække i alt ca. 3000 virksomheder.

Gennemgangen af de Grønne Regnskaber fra 2000-01 dækker i alt 329 virksomheder, hvilket svarer til ca. 10% af de 1993-94 adspurgte.

Det vurderes dog, at stort set alle større virksomheder med betydende vandforbrug og spildevandsafledning er indeholdt i undersøgelsen fra 2000-01.

Derudover skal det bemærkes, at hovedgruppe "G - Kraft- og varmeproduktion" ikke indgik i undersøgelsen fra 1993-94.

Det fremgår i øvrigt, at hovedgruppe "G - Kraft- og varmeproduktion" er den største hovedgruppe. Opmærksomheden skal dog henledes på, at ca. 96% af dette samlede forbrug i denne gruppe udgøres af havvand. Dernæst kommer flg. 3 hovedgrupper:

F. Animalsk råvareproduktion
E. Vegetabilsk råvareproduktion
D. Kemisk og biologisk fabrikation

2.3.4 Vandforsyningskilder

I nedenstående tabel er der vist en oversigt over hvilke forsyningskilder, som anvendes indenfor industrien baseret på "2000-01 undersøgelsen.

Det skal bemærkes, at tabellen kun dækker indhentede oplysninger fra de ca. 320 vandforbrugende industrier, og at der i visse tilfælde ikke er angivet, hvor vandet kommer fra. Således kan der ikke redegøres for kildetype ved ca. 10% af det samlede forbrug af "Total, ekskl. Kraft og varmeproduktion".

Tabel 2.7: Oversigt over industriens vandforsyningskilder i 2000-01

Klik her for at se tabel 2.7

Af tabellen fremgår det, at havvand er en betydelig vandforsyningskilde til køleformål indenfor "Kraft- og varmeproduktion" samt "Vegetabilsk og animalsk råvareproduktion".

Derudover fremgår det, at ca. 37% af industriens vand leveres fra vandværker, hvilket for langt den overvejende del vil være vand, som har drikkevandskvalitet.

2.3.5 Oversigt over industriens sekundavandsanvendelse

Sekundavand udgør i henhold til tabellen ovenfor under 1% af det totale forbrug, når der ses bort fra kraft- og varmeproduktion.

Den største anvendelse af sekundavand sker i dag inden for kraft- og varmeproduktion, hvor sekundavandet primært bl.a. anvendes indenfor røggasrensning.

Sekundavandet leveres fra flg. kilder:

• Afværgeboringer (forurenet grundvand)
• Øresundsforbindelsens landanlæg (drænvand)
• Avedøre Holme og overfladevand fra byggepladsen for Avedøre 2 (Drænvand)

Andelen af sekundavandsanvendelse indenfor øvrige kategorier fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 2.8: Sekundavandsanvendelse indenfor industrien

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der registeret en yderst begrænset anvendelse af sekundavand indenfor de ca. 320 virksomheder, som indgik i undersøgelsen.

Det kan dog ikke udelukkes, at nogle virksomheder ikke har oplyst nuværende sekundavandsforbrug og/eller –produktioner i det Grønne Regnskab.

Det vurderes dog, at det ikke vil ændre på konklusionen om, at sekundavandsanvendelsen indenfor industrien i dag er meget begrænset.

2.3.6 Anvendelsesområder for sekundavand til industrielle formål

Industriens vandanvendelse opdeles normalt på flg. områder:

• Vask/skyl
• Rengøring
• Køling
• Proces
• Produkt
• Sanitære formål

Opgørelserne i de gennemgåede Grønne Regnskaber har ikke været tilstrækkeligt detaljeret til, at der kan laves opgørelser på anvendelsesområder. Derfor må der henvises til spørgeskemaundersøgelsen fra 1993-94, som er beskrevet i afsnit 2.2.

Baseret på denne undersøgelse og suppleret med opgørelsen af sekundavandsanvendelsen fra 2000-01 vurderes det, at de i nedenstående tabel angivne anvendelsesområder vil være de mest realistiske på kort sigt.

Tabel 2.9: Potentielle anvendelsesområder for sekundavand til industrielle formål

2.3.7 Afværgevand

I screeningsfasen blev produktionen af afværgevand fra forurenede vandboringer udvalgt som et særligt fokusområde. Screeningen omfattede datasøgning og databehandling

2.3.7.1 Datasøgning
Indledningsvis blev Miljøstyrelsen, Amternes Videnscenter for Jordforurening og Københavns Amt kontaktet for at finde mulige datakilder, hvor oplysninger om oppumpninger og forureningskomponenter kunne identificeres. Valget af kontakter blev foretaget ud fra den fundne litteratur ref. /2/ og /6/.

Der blev identificeret en sammenfattende undersøgelse /4/, som Københavns Amt stillede til rådighed for dette projekt i form af den udarbejdede database /5/.

Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse til amterne foretaget i 1997, og således kun omfattende talmateriale frem til ultimo 1997. Det er dog det nyeste datamateriale, der har kunnet identificeres.

Databasen omfatter data vedrørende bl.a. driftsperiode, forureningskomponenter, oppumpet volumen, evt. anvendelse af vandet, anlægsudgifter og driftsudgifter.

Data i denne database blev suppleret med data fra Miljøstyrelsens Database Register over Kemikalieaffaldsdepoter (ROKA) /7/. Miljøstyrelsen har foretaget det relevante udtræk med UTM-koordinater, der muliggør en GIS præsentation af databasen. Det var ikke muligt at finde UTM koordinater til samtlige lokaliteter, men der er kun udeladt et mindre antal lokaliteter, som i denne sammenhæng udgør en ubetydelig vandmængde.

Validiteten af data i databasen er ikke efterprøvet, men det vurderes, at der mangler betydelige mængder data, når der sammenlignes med situationen i dag. Det vurderes dog samtidig at data giver en rimelig troværdig oversigt over den amtslige fordeling af oppumpningerne, og at der ikke er grund til at antage, at der er stor skævhed i oplysningerne mellem de forskellige amter.

2.3.7.2 Databehandling
De indsamlede data er sammenkørt og checket for evidente fejl i en database kaldet "sammenlign".

Databasen er anvendt ved GIS præsentation i MAP-INFO med forskellige temaer.

Udfra Access databasen "sammenlign" er der foretaget en opgørelse fordelt på amter.

I bilag B findes der en oversigt over databasens indhold af tabeller, forespørgsler og rapporter.

2.3.7.3 Oppumpede vandmængder
Som enkelt kilde til sekundavand er afværgevand (vand oppumpet fra boringer med forurenet vand) ikke den største eller mest stabile kilde, men den generelt gode kvalitet af dette vand gør vandet interessant også for anvendelse i mere følsomme industrielle sammenhænge.

Der er lavet opgørelser på landsplan, som viser et samlet volumen på ca. 5,4 mio. m³ pr. år i 1996-97. Der er ikke lavet opgørelser siden 1996-96, som viser udviklingen.

Fordelingen er dog meget skæv på landsplan, og langt den største oppumpning blev foretaget på Sjælland.

I bilag C er vist landsdækkende kort med angivelse af oppumpede mængder i m³ pr. år og hvilken type forurening, som karakteriserer grundvandsforureningen.

I bilag D findes der en tabel med amtslig opgørelse af oppumpede mængder, anvendelsesområder og rensning. På basis af denne opgørelse er der nedenfor lavet en figur, som viser den amtslige fordeling af de oppumpede mængder.

Der fremgår heraf, at langt hovedparten (ca. 70%) af det oppumpede afværgevand findes i Københavns Amt.

Klik her for at se Figur 2.2

Figur 2.2: Opgørelse af oppumpet afværgevand i 1996-97

I 1996-97 blev der i henhold til denne opgørelse oppumpet ca. 5,4 millioner m³.

Derudover er der lavet en opgørelse af anvendelsen af det oppumpede vand, som viser, at ca. 75% af den samlede mængde udledes til recipient, mens ca. 8% anvendes som sekundavand.

Diagrammet findes på næste side.

Klik her for at se Figur 2.3

Figur 2.3: Anvendelse af afværgevand i 1996-97

Ud fra de foreliggende data er der i 1996/97 kun registreret sekundavandsanvendelse på 3 lokaliteter i Københavns Amt, mens der på daværende tidspunkt ikke var registeret anvendelse af afværgevand ved CP Kelco i Ll. Skensved i Roskilde Amt.

2.3.7.4 Vurdering af potentialet for anvendelse af afværgevand
På basis af opgørelserne ovenfor vurderes det, at potentialet for genanvendelse af afværgevand er størst i Københavns Amt.

Anvendelsesområder kunne være flg.:

• Køleformål
• Spædevand til køletårne (erstatning for fordampet vand)
• Rengøringsformål (gulve og tanke)

Køleformål og spædevand anses for de mest egnede formål, mens rengørings- og procesformål ikke findes relevante for afværgevand grundet indholdet af forskellige forureningskomponenter, som kan medføre risiko for en kvalitetsforringelse eller en direkte forurening af færdigvarer. Derudover kan der forudses problemer med forskellige myndighedskrav, herunder specielt fra sundhedsmyndighederne.

I februar 1998 blev der gennemført en undersøgelse af "Anvendelse af sekundavand til køleformål m.m. i industri og kontorbygninger" /2/, hvori der er konkluderet, at det ikke er økonomisk at anvende sekundavand fra afværgeboringer til køleformål, når kapaciteten er mindre end 50.000 m³/år, idet anlægsudgifterne på mindre anlæg er for høje set i forhold til den energibesparelse, der opnås.

I 1996 var der 19 boringer med en årlig oppumpet vandmængde større en 50.000 m³/år. Disse boringer var forurenet, som angivet nedenfor:

• Klorerede opløsningsmidler (10 ud af 19 boringer)
• PAH og pesticider (4 henholdsvis 5 boringer ud af 19 boringer).

Ved 8 ud af de 19 oppumpningsanlæg var der etableret eget vandbehandlingsanlæg, hvorved det forurenede vand renses inden anvendelse eller udledning.

Hvorvidt vandet umiddelbart vil kunne anvendes uden yderligere rensning kan ikke afklares på det foreliggende grundlag, idet der ikke foreligger oplysninger om vandets kvalitet efter rensningen.

I 1996-97 udgjorde potentialet af afværgevand (ved boringer med en kapacitet større end 50.000 m³/år) og som har gennemgået en rensning inden afvendelsen, ca. 3,5 millioner pr. år. Ca. 90% af denne mængde findes indenfor Københavns Amt.

Et depot ved navn Heinrich Jessen, Brønshøjholms Allé 45 i Brønshøj udgjorde på daværende tidspunkt ca. 1,7 millioner m³/år.

2.4 Valg af virksomheder til detailundersøgelser

Kriterierne for udvælgelse af virksomheder til deltagelse i detailundersøgelserne er forelagt projektets styringsgruppe på et møde i september 2002.

Baseret på resultaterne fra screeningsundersøgelsen og styregruppens anbefalinger er der udvalgt flg. tre virksomheder til en mere detaljeret gennemgang i detailundersøgelsesfasen:

• CP Kelco, Ll. Skensved (tidligere Copenhagen Pektin A/S)
• Novozymes A/S, Kalundborg
• Danisco Sugar, Nakskov

Nedenfor er der for hver virksomhed angivet undersøgelsesformålet.

2.4.1 Undersøgelsesformål, Danisco Sugar i Nakskov

Danisco Sugar i Nakskov er registreret under listevirksomhed nr.: E14.

Virksomheden producerer forskellige sukkerprodukter udfra sukkerroer. Virksomheden anvender betydelige mængder vand til køleformål, og der udledes betydelige mængder spildevand. Virksomhedens produktion sker i kortvarige kampagner, hvilket gør det interessant primært at undersøge mulighederne for at genanvende sekundavand fra egen produktion.

Formålet med detailundersøgelserne på Danisco Sugar er flg.:

• Kortlægning af eksisterende forbrug og vandkvalitetskrav
• Kortlægning af potentielle risici ved sekundavandsanvendelsen
• Undersøgelse af mulighederne for at genanvende kondensatvand til opvarmning af spildevand til anaerobt rensningsanlæg
• Undersøgelse af mulighederne for at genanvende afkølet kondensat til køleformål i produktionen

2.4.2 Undersøgelsesformål, CP Kelco i Ll. Skensved

CP Kelco er registeret indenfor listevirksomhed nr.: J1.

Virksomheden producerer færdigvarerne Pektin og Carrageenan. Virksomheden er primært udvalgt, fordi den har et meget stort kølevandsforbrug, som i dag delvist dækkes af oppumpet afværgevand, som er forurenet med trichlorethylen.

Formålet med detailundersøgelserne på virksomheden er flg.:

• Kortlægning af eksisterende forbrug og vandkvalitetskrav
• Kortlægning af potentielle risici ved sekundavandsanvendelsen
• Gennemgang af nuværende "udvekslingsaftale" mellem CP Kelco og Roskilde Amt omfattende anvendelse af afværgevand til køleformål
• Udpegning af eventuelle nye områder for sekundavandsanvendelse.

2.4.3 Undersøgelsesformål, Novozymes A/S i Kalundborg

Novozymes A/S i Kalundborg er registreret indenfor listevirksomhed nr.: J1.

Novozymes A/S producerer forskellige enzymprodukter, og de er i dag en del af den industrielle symbiose i Kalundborg mellem Energi E2 Asnæs Værket, gipspladevirksomheden BPB Gyproc A/S, den farmaceutiske virksomhed Novo Nordisk A/S, enzymproducenten Novozymes A/S, olieraffinaderiet Statoil A/S, Bioteknisk Jordrens Soilrem A/S samt affaldsselskabet Noveren I/S og Kalundborg Kommune.

Princippet i den industrielle symbiose med udveksling af vand- og spildstrømme er vist på omstående figur.

Figur 2.4: Den industrielle symbiose i Kalundborg - en netværksmodel /14/

I detailundersøgelserne af nærværende projekt det valgt at fokusere på vandanvendelsen og spildevandsafledningen på Novozymes A/S.

Formålet med detailundersøgelsen er flg.:

• Kortlægning af eksisterende forbrug og vandkvalitetskrav
• Kortlægning af potentielle risici ved sekundavandsanvendelsen
• Udpegning af eventuelle nye områder for sekundavandsanvendelse

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.