| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udredningsprojekt for anvendelsesområder for genbrug af sekundavand til industrielle formål, herunder identifikation af potentielle risici

3 Detailundersøgelser

3.1 Indledning

I henhold til projektbeskrivelsen skal der gennemføres detailundersøgelse for et udvalgt antal interessante virksomheder, som enten potentielt producerer sekundavand eller kan modtage sekundavand.

Baseret på kriterierne og vurderingerne opstillet i afsnit 2.4 er flg. tre virksomheder udvalgt til at deltage i undersøgelsen:

1. Danisco Sugar, Nakskov
2. Novozymes A/S, Kalundborg
3. CP Kelco, Ll. Skensved

Detailundersøgelsen består i flg. delaktiviteter:

• Undersøgelse af nuværende vandforbrug og spildevandsafledning
• Analyse af nuværende vandkvalitetsdata
• Kortlægning af sekundavandskilder
• Kortlægning af potentielle områder for anvendelse af sekundavand
• Kortlægning af potentielle risici
• Beskrivelse af sekundavandsanlæggenes opbygning
• Økonomiske overvejelser

3.2 Kortlægning af forbrugs- og afledningsmønster

3.2.1 Generelt

Kortlægning af nuværende vandforbrug og spildevandsafledning er gennemført på flg. virksomheder:

• Danisco Sugar, Nakskov
• Novozymes A/S, Kalundborg (herunder Kalundborg Industriel Symbiose)
• CP Kelco, Ll. Skensved

Undersøgelsen er baseret på foreliggende opgørelser af vandforbrug og spildevandsafledninger. Der er ligeledes foretaget en overordnet vurdering af anvendelsesområder for sekundavand i produktionen, ligesom potentielle interne og eksterne sekundavandskilder er identificeret.

3.2.2 Danisco Sugar, Nakskov

3.2.2.1 Nuværende vandforbrug og spildevandsafledning
I henhold til firmaets seneste Grønne Regnskaber for 2001-02 er udviklingen i vandforbrug og spildevandsafledning opgjort som sammenfattet i nedenstående tabel.

Tabel 3.1 Nøgledata fra Daniso sugar's grønne regnskab, 2001-02

Af ovenstående tabel fremgår det, at vandforbruget udgør ca. 40-50% af den samlede spildevandsafledning, hvilket hænger sammen med, at når sukkeret trækkes ud af roerne, følger der store mængder vand med, da roerne består af ca. 75% vand.

Virksomhedens vandforbrug består af flg. typer:

Indrefjordsvand: Der anvendes vand fra Nakskov Indrefjord primært til køling. Mængden udgør ca. 90% af det samlede vandforbrug. Storstrøms Amt har til Danisco Sugar meddelt en indvindingstilladelse på en maksimal oppumpet mængde på 600.000 m³ /år gældende frem til 2010.

Kommunevand: Forbruget udgjorde i 2001/02 ca. 50.000 m³/år svarende til ca. 10% af det samlede vandforbrug. Vandet, som har drikkevandskvalitet, anvendes til sanitære og procesformål.

Kondensat: Store vandmængder fjernes fra sukkersaften ved inddampning, og når dampen afkøles, dannes kondensat. Kondensat genbruges til forskellige formål i processen, og overskuddet udledes sammen med virksomhedens processpildevand.

Processpildevand: Fabrikkens processpildevand er en blanding af lige dele overskudskondensat samt "Indrefjordsvand" og regnvand. Vandet renses i dag mekanisk og pumpes derefter samlet til et jordbassinanlæg, som ligger 3 km fra fabrikken.

Udviklingen i processpildevandsvandmængden i perioden fra 1994-95 til 2001-02 er vist på nedenstående figur.

Figur 3.1: Udvikling i spildevandsafledningen fra Nakskov sugar's rensningsanlæg

Af figuren fremgår det, at spildevandsafledningen har været jævnt stigende i perioden fra 1995 og til 1999, hvorefter udledningen er stagneret på ca. 1.300.000 m³/år.

Sanitært spildevand: Afledes til Nakskov kommunale rensningsanlæg. Der foreligger ikke særskilt opgørelse af denne mængde.

3.2.2.2 Processpildevandsrensning
Virksomhedens processpildevand gennemgår i dag en mekanisk rensning på virksomhedens fabriksområde. Herefter pumpes spildevandet ca. 3 km til et jordbassinanlæg, der fungerer som udligning og mekanisk bundfældning.

Der gennemføres i øjeblikket en væsentlig forbedring af virksomhedens rensning af processpildevand, som foregår i to faser. I 2003 udbygges det eksisterende mekaniske anlæg med anaerob rensning, hvorved der sker en reduktion af BOD udledningen med 90%. Samtidig åbnes der mulighed for at genanvende virksomhedens varme kondensat til opvarmning af anaerobe tanke.

I kampagnen 2005-06 planlægges anlægget udbygget med fosfor- og kvælstoffjernelse.

Det udbyggede anlæg forventes at reducere vandets indhold af organisk stof, kvælstof og fosfor med 60-85%.

3.2.2.3 Nuværende spildevandsudledning
Udledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor er sammenfattet i nedenstående tabel. De opgjorte mængder karakteriserer således spildevandsudledningen, inden der er etableret supplerende rensning i kampagnen 2003-04.

Tabel 3.2: Nøgledata om spildevandsudledning fra Danisco Sugar i Nakskov

3.2.2.4 Nuværende anvendelse af sekundavand
Anvendelse af sekundavand sker således allerede i dag, idet virksomheden anvender Indrefjordsvand til kølevand, ligesom der sker en genanvendelse af kondensat til forskellige procesformål.

Overordnet kan Danisco Sugar opdeles i flg. hovedafsnit, når der fokuseres på fabrikationsgangens vandflow:

1. Hovedfabrik med tilhørende indrefjordsstation og prøvevask
2. Roevask/depot (smudsvandsystem)
3. Mekanisk forrensning af procesvand (internt anlæg)
4. Jordbassinanlæg (Saunsø, eksternt anlæg)

Det overordnede princip i virksomhedens vandflow er vist på nedenstående figur.

Figur 3.2: Principdiagram af nuværende vandflow på Danisco Sugar i Nakskov

Anvendelse af kondensat sker i begrænset omfang i fabrikkens smudsvandsystem. Overskudskondensatet har en temperatur på ca. 60 °C, hvilket gør det vanskeligt at anvende til roevask, som foregår i åbne systemer.

3.2.2.5 Vandkvalitetsoplysninger
Der foreligger vandanalyser af forskellige kondensatstrømme og af Indrefjordsvand, som i dag anvendes til procesformål.

I nedenstående tabel er angivet niveauer for de målte kemiske karakteristika for de tre hovedvandtyper, som i dag anvendes på Nakskov Sugar.

Tabel 3.3: Kemiske analyser for vand- og spildevandstyper, Egenkontrolanalyser

Note:
(1) O-kondensat fra spidsrende

På virksomheden findes der også en kondensat vandstrøm fra "Overfladekondensator", men den vurderes ikke egnet til sekundavandsanvendelse, idet indholdet af ammoniak ligger på 400-1000 mg/l.

3.2.2.6 Kortlægning af potentielle områder for genanvendelse
Overordnet er det vurderet, at anvendelse af sekundavand kan ske i procesforløbet, hvor der i dag anvendes Indrefjordsvand. Overskudskondensat skulle være egnet til anvendelse til køling, såfremt temperaturen kan sænkes.

Udbygning af spildevandsrensningsanlægget med et anaerobt forrensningsanlæg betyder, at der opstår et behov for at opvarme processpildevandet fra de 10-15 °C til en ca. 37 °C, hvilket er procestemperaturen i det anaerobe anlæg.

Eftersom kondensatstrømmen har en temperatur på ca. 60-65 °C, og da der genereres betydelige mængder kondensat, er denne delstrøm egnet til opvarmning af den anaerobe tank. Dette indebærer dog, at vandet skal pumpes ca. 3 km fra virksomheden til det eksterne rensningsanlæg. Ved varmevekslingen sænkes kondensattemperaturen til ca. 30 °C, hvilket gør returstrømmen anvendelig til køleformål i virksomhedens procesforløb.

En screening af nuværende forbrugsområder indenfor virksomheden viser, at køleformål, hvor der i dag fortrinsvis anvendes eksternt Indrefjordsvand, vil være et oplagt område for anvendelse af sekundavand.

En screening af eksterne sekundavandskilder har vist, at der ikke findes kilder med kapaciteter, som kan erstatte "Indrefjordsvand".

I tabellen nedenfor er der vist en opgørelse af potentielle kilder og områder for anvendelse af sekundavand og et groft skøn på mængderne.

Tabel 3.4: Screening af kilder og anvendelsesområder for sekundavand

Note:
(1) Baseret på 24-timers maksimal drift i en kampagne med 105 dage
(2) Gradervand=afkølet vand fra køletårne

I tabellen er fremhævet anvendelsesområder med de største forbrug, hvilket har været kriteriet for udpegning af områder, hvor de tekniske muligheder samt den tilsvarende anlægs- og driftsøkonomi skal undersøges.

De 4 delprojekter er prioriteret som følger:

1. Anvendelse af kølet overskudskondensat til "Spulevandskasse"
2. Anvendelse af kølet overskudskondensat til køling af "CO₂-pumper"
3. Anvendelse af gradervand til OF-kondensator
4. Luftkøling af turbiner

3.2.2.7 Forbrugsmønster
Udover de maksimale kapaciteter er produktions- og forbrugsmønster for sekundavand ikke kortlagt.

Virksomhedens produktion foregår i roekampagnen, som sædvanligvis foregår fra september til januar med en varighed på ca. 100 døgn, hvor der opretholdes en 24-timers døgnproduktion. Derudover forekommer der et noget mindre vandforbrug i to mellemkampagner, hvor anlægget henholdsvis opstartes og nedlukkes. Spildevandsafledningen sker dog typisk fra oktober og frem til udgangen af april.

Indenfor kampagnen ligger processpildevandsafledningen på ca. 5900 m³/d, mens der udenfor kampagnen afledes fra 0-130 m³/d i 2001.

Forbrugsmønster for Indrefjordsvand er ikke kortlagt, ligesom døgnvariationer ikke er kortlagt.

I forbindelse med kampagnen 2003-04 igangsættes den kortlægning af forbrugsmønster på anvendelsen af "Indrefjordsvand" til "spulevandskassen", som er det højest prioriteret anvendelsesområde.

3.2.2.8 Vandkvalitetskrav til sekundavand
Overskudskondensat skal anvendes primært til spule- og køleformål i stedet for Indrefjordsvand, hvilket betyder, at det navnlig er temperaturen, der skal sænkes i forhold til i dag.

Temperaturen af overskudskondensatet planlægges reduceret fra 60-65 °C til 30 °C ved at anvende det til opvarmning af det indgående processpildevand til det anaerobe rensningsanlæg.

Yderligere kvalitetskrav er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Hvorvidt genanvendelsen kommer til at give problemer med biologisk bakterievækst i ledningssystemet og i komponenter er vanskeligt at forudsige, når der ikke er gennemført pilotforsøg.

Ved det nuværende procesforløb er det konstateret, at der kan være problemer med ammoniakindholdet (pH 9,5-9,0) i kondensatstrømmen fra "Overfladekondensator", hvor ammoniakindholdet ligger på 400-900 mg/l, hvilket skal sammenholdes med et niveauet på 30-50 mg/l i den kondensatstrømmen, som agtes genanvendt.

Umiddelbart vurderes det ikke rentabelt at foretage yderligere forrensning af vandet til genanvendelsen, idet omkostninger til Indrefjordsvand alene udgøres af pumpeudgiften.

Anvendelse af kondensatstrømmen i stedet for Indrefjordsvand, som har et forholdsvist højt kloridindhold, vil begrænse den korrosive virkning på procesanlæggets metaldele.

3.2.3 CP Kelco, Ll. Skensved

3.2.3.1 Nuværende vandforbrug og spildevandsafledning
I henhold til firmaets seneste Grønt Regnskab for 2002 kan udviklingen i vandforbrug og spildevandsafledning opgøres, som det fremgår af nedenstående tabel.

Figur 3.3: Nøgledata fra CP Kelco's grønne regnskab, 2002 (Linaer=lineær regressionskurve)

Af figuren fremgår det, at vandforbruget har været faldende i perioden, mens der ikke har været store ændringer i spildevandsafledningen.

Virksomhedens vandforbrug anvendes primært til ekstraktionsprocessen og til køleformål i forbindelse med genvinding af Isopropanol (IPA). IPA benyttes til frigørelse af pektin og carrageenan fra den vandige opløsning.

Vandet genbruges mange gange i procesforløbet, inden det afledes til rensningsanlægget.

Der findes på virksomheden store køletårne, som ved fordampning af en del vand bevirker, at det resterende vand holdes ved så lav temperatur, at det kan genbruges til køleformål. Op til 40 tons rent vand fordampes pr. time.

På lignende måde tilbageføres varmt vand, der afkoges fra inddampningsprocesserne, til ekstraktionsformål.

Vandforsyningen skete i 2002 fra de i nedenstående tabel angivne kilder.

Tabel 3.5: Nøgledata fra CP Kelco's vandforsyning i 2002

Vandforsyningen dækkes primært fra egne boringer samt fra Københavns Vandforsyning og Ll. Skensved vandværk. Det fremgår ligeledes, at virksomheden i dag anvender ca. 8% sekundavand i form af afværgevand til køleformål.

Sekundavandet leveres fra en afværgeboring tilhørende Roskilde Amt. Der blev i februar 1996 indgået en "Aftale om overdragelse af vand fra afværgepumpning" /16/ på op til 200,000 m³ forurenet grundvand/år mellem CP Kelco og Roskilde Amt.

Spildevandsafledning sker til virksomhedens eget rensningsanlæg, hvor det gennemgår en mekanisk og biologisk spildevandsrensning, omfattende nitrifikation, denitrifikation, fosforfjernelse og filtrering inden udledning til Køge Bugt. Spildevandets organisk indhold reduceres med ca. 96-97%, og kvælstoffet reduceres med 99%. I dag sker der ingen genanvendelse af det rensede spildevand.

Der er løbende udarbejdet handlingsplaner for yderligere reduktion af virksomhedens spildevandsudledning, hvilket har forbedret afløbsværdierne.

3.2.3.2 Vandkvalitetsoplysninger
Udledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor er sammenfattet i nedenstående figur.

Figur 3.4: Nøgledata om spildevandsudledning fra CP Kelco

Af figuren fremgår det, at årsudledningen er reduceret væsentligt i perioden fra 1998-2002.

I nedenstående tabel er der angivet niveauer for de målte kemiske karakteristika af det udledte processpildevand.

Tabel 3.6: Kemiske analyser for renset processpildevand, Egenkontrolanalyser

Vandet, der anvendes til procesformål, udgøres dels af behandlet råvand fra egne boringer, dels af tilførsel af vand af drikkevandskvalitet fra henholdsvis Skensved vandværk og Københavns Vandforsyning (nu Københavns Energi).

I nedenstående tabel vises sammensætningen af behandlet vand, som anvendes til procesformål.

Tabel 3.7: Kemiske analyser for behandlet vand, Eksterne kontrolanalyser

Note:
(a) Vandkvalitetskrav i henhold til Bekendtgørelse nr.871 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bilag 1a. Værdi ved afgang fra vandværk
(b) 10 mg/l gælder for desinficeret vand

I bilag F findes der ligeledes vandanalysedata for chlorphenoler, pesticider, aromatiske kulbrinter og organiske chlorforbindelser.

Derudover foreligger der ca. tre mikrobiologiske analyser pr. måned af råvand fra egne boringer og af ionbyttet vand. Niveauer for analyser i 2002 er angivet i tabellen nedenfor.

Tabel 3.8: Kemiske analyser for Rå vand og behandlet vand, kontrolanalyser 2002

Note: i.m. = Ikke målelig

Periodevis (6 ud af i alt 26 vandprøver) overstiger råvandet kravet til "Kimtal ved 21 °C", mens det behandlede vand (ionbyttet vand) overskrider kravet ved to af prøverne.

Der er foretaget kemiske analyser af det oppumpede afværgevand. I tabellen på omstående side er der anført analyseresultater af det ubehandlede vand, som oppumpes fra afværgeboringerne.

Tabel 3.9: Kemiske analyser for afværgevand, Eksterne kontrolanalyser, Februar 2002

Note:
i.m. = Ikke målelig
(a) = Kvalitetskrav ved indgang til ejendom, jf. /17/
(B) = Parameter er ikke nævnt specifikt i bekendtgørelsen

Der foreligger ingen analyser for organiske mikroforureninger i det behandlede vand.

Analyserne skal ses i sammenhæng med, at der er fastlagt en kravværdi til spildevandsudledningen, hvor trichlorethylen (TCE) skal være mindre end 1 µg/l. Idet sekundavandet anvendes til køleformål, hvor hovedparten afdampes i køletårnene, har der ikke været problemer med at overholde kravværdien i spildevandsudledningen.

3.2.3.3 Kortlægning af potentielle områder for genanvendelse
Potentielle områder for anvendelse af sekundavand på CP Kelco fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 3.10: Kortlægning af nuværende anvendelsesområder for sekundavand

3.2.4 Novozymes A/S, Kalundborg

3.2.4.1 Kalundborg Symbiose
Novozymes A/S udgør sammen med Novo Nordisk A/S en del af Kalundborg Industriel Symbiose, hvor der i et netværkssamarbejde udveksles spildevandsstrømme mellem virksomhederne internt og Kalundborg Kommune.

I diagrammet på næste side er der vist en oversigt over vand- og spildevandsstrømme, som blev udvekslet i 2002.

Der er i nærværende detailundersøgelse valgt at fokusere på Novozymes Miljøteknik, som forestår driften af den interne forrensning af spildevandet fra Novo Nordisk A/S og fra Novozymes A/S, inden spildevandet tilledes det kommunale rensningsanlæg i Kalundborg.

Klik her for at se Figur 3.5.

Figur 3.5: Kalundborg Symbiose – Udveksling af vand- og spildevandsstrømme i 2002. Baseret på oplysninger fra Grønne Regnskaber 2001-02

Der er valgt at fokusere på en analyse af mulighederne for genanvendelse af forrenset spildevand fra Novozymes Miljøteknik.

3.2.4.2 Nuværende vandforbrug og spildevandsafledning, Novozymes A/S
I tabellen nedenfor er der vist en oversigt over udviklingen i Novozymes A/S Kalundborgs samlede vandforbrug og spildevandsafledning.

Tabel 3.11: Nøgledata fra Novozymes A/S Kalundborgs grønt regnskab, 2001-02

Spildevandsafledningen er opgivet i virksomhedens Grønt Regnskab for 2002 og dækker alene Novozymes A/S fabriksområde. Det er således ikke den samlede udledning fra Novozymes Miljøtekniks forrensningsanlæg, som også modtager spildevand fra Novo Nordisk fabriksområde.

3.2.4.3 Vandkvalitetsoplysninger
I bilag E er der medtaget analyser på Tissøvand fra 2002, og disse er sammenfattet i nedenstående tabel, hvoraf der ligeledes fremgår de tilsvarende vandkvalitetskrav til drikkevand ved indgang til ejendommen.

En sammenligning viser, at Tissøvandet ikke overholder drikkevandskriteriet på flg. parametre:

• Ammonium kvælstof
• Ledningsevne
• Farvetal
• Coliforme bakterier

Tabel 3.12: Kemiske analyser for vand- og spildevandstyper, Egenkontrolanalyser

I henhold til Novozymes Miljøteknik gældende tilslutningstilladelse til Kalundborg Centralrensningsanlæg dateret 25. marts 2002 er der opstillet kravværdier til udledningen. De normale gennemsnitlige døgnværdier er gengivet i tabellen nedenfor. Tilladelsen omfatter spildevandsafledning fra både Novozymes A/S' og Novo Nordisk A/S' fabriksområder i Kalundborg.

Tabel 3.13: Afløbskravværdier i henhold til Novozymes A/S tilslutningstilladelse

Spildevandsmængden er opgjort på døgnbasis, idet der er optegnet en akkumuleret kurve over døgnmængderne i perioden fra 2000-2002, hvilket fremgår af diagrammet nedenfor.

Figur 3.6: Akkumuleret flowdiagram, Døgnvandmængder i perioden 2000-02

3.2.4.4 Kortlægning af sekundavandskilder
Internt på virksomheden findes der flg. kilder:

Baseret på spildevandsafledningen fra 2000-2002 kan de til rådighed værende døgnmængder opgøres, som vist på figuren ovenfor.

Hvad angår anvendelse af regnvand, er dette ikke vurderet nærmere, idet det kræver en nærmere analyse af mulighederne for at rense regnvandet, ligesom det vil kræve betydelige opmagasineringsbassiner.

3.2.4.5 Kortlægning af potentielle områder for genanvendelse
Eksport af renset spildevand til nabovirksomheder i symbiosepartnere er ikke vurderet i detaljer, da det ikke vurderes særlig realistisk, at de andre virksomheder kan anvende forrenset spildevand i stedet for Tissø vand, fjordvand eller vandværksvand.

Der er således valgt udelukkende at se på Novozymes Miljøteknik, idet der ikke umiddelbart ses store muligheder for anvendelse af sekundavand indenfor enzymproduktionen eller på Novo Nordisk fabriksområde.

Novozymes Miljøteknik har ansvaret for drift og vedligeholdelse af Novo Nordisk og Novozymes A/S' interne rensnings- og slambehandlingsanlæg.

Anlægget modtager således spildevand fra begge virksomheder.

Vandforbruget er opgjort i nedenstående tabel.

Tabel 3.14: Oversigt over vandforbruget indenfor Novozymes Miljøtekniks område.

Bemærkning: (1) Det store forbrug af kommunevand i 2002 skyldes ombygning i Miljøteknik, hvor det under ombygningen ikke var muligt at bruge Tissøvand.

Flowdiagrammet i figuren nedenfor angiver de budgetterede vandforbrug for 2003.

Klik her for at se Figur 3.7.

Figur 3.7: Flowdiagram over Novozymes Miljøteknik, Budget for vandforbrug i 2003

Det fremgår, at der forventes tilledt ca. 370.000 m³ regnvand, som stammer fra afvanding af tage, veje og pladser. Regnvandet anvendes ikke i dag, men kunne være en potentiel sekundavandskilde, som vurderes sidst i dette afsnit.

Af diagrammet fremgår det, at der i dag anvendes Tissø vand og renset spildevand indenfor Novozymes Miljøteknik's område til flg. formål:

• Opslæmning af kalk
• Opblanding af skumolie
• Sekundær fortynding af polymerblanding

Opslæmning af kalk

Opslæmmet kalk tilsættes biomassen i bygning BB. Til opslæmning benyttes renset spildevand, og et nyt anlæg er netop færdigetableret. Det er estimeret, at forbruget af renset spildevand til kalkopslæmning vil være ca. 56.000 m³ for 2003.

Opblanding af skumolie

I bioreaktorerne bruges ca. 5.000 m³ renset spildevand om året til opblanding af skumolie inden tilsætning.

Sekundær fortynding af polymerblanding

Den primære polymerblanding gennemgår en sekundær fortynding (fortyndingsfaktor 3) med renset spildevand, inden den tilsættes i efterklaringstankene på rensningsanlægget i bygning CC.

Forbruget af renset spildevand til den sekundære fortynding var i 2002 ca. 162.000 m³. De budgetterede tal for 2003 fremgår af flowdiagrammet. Den sekundære blanding med renset spildevand fungerer ikke altid tilfredsstillende. Det sker, at flokkuleringen forringes i en sådan grad, at forbruget af polymer stiger. I sådanne situationer skiftes der over til at benytte Tissøvand.

Når flokkuleringen igen fungerer tilfredsstillende, skiftes tilbage til renset spildevand. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at forklare, hvad problemerne skyldes, men det formodes at være vandets indhold af salte og partikulært materiale, der inaktiverer polymeren, muligvis spiller ladningsforhold på partiklerne ind.

Yderligere potentialer for genbrug af renset spildevand kunne være flg.:

• Renset spildevand til primær polymerblanding
• Renset spildevand til fortrængning ved tømning og rengøring af tanke
• Regnvand til f.eks. sekundær polymeropblanding

Renset spildevand til primær polymerblanding

Der ligger et potentiale i at anvende renset spildevand i stedet for Tissøvand til den primære polymerblanding. Der er dog den restriktion, at delstrømmen, der sendes til dekanterne i bygning DC, ikke må indeholde GMO (GenModificerede Organismer) pga. produktion af NovoGro®30. Der er en potentiel risiko for, at det rensede spildevand indeholder GMO, og det må derfor ikke anvendes til denne delstrøm uden, at der etableres en valideret filtrering, der fjerner GMO.

Til den delstrøm, der sendes via sekundær fortynding til efterklaringstankene i bygning CC, er det derimod umiddelbart muligt at anvende det rensede spildevand til opblanding, men som nævnt under punktet: "Sekundær fortynding af polymerblanding" sker det, at der er problemer med flokkuleringen som en følge af, at der er anvendt renset spildevand.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opstille konkrete kvalitetskrav til vandet andet end de forhold, der er nævnt under "Sekundær fortynding af polymerblanding". Det overvejes, om der skal arbejdes på at finde en løsning - evt. filtrering, så problemerne undgås, og det bliver muligt at anvende renset spildevand i den primære polymerblanding.

Der er gennemført indledende pilot test med anvendelse af renset spildevand til primær polymeropblanding, som viste, at polymerforbruget steg med op til 30%. Årsagen er ikke fundet, men det formodes, at det rensede spildevands indhold af salte er en medvirkende årsag.

Idet forøgelsen i polymerforbruget langt overstiger den økonomiske gevinst ved anvendelse af renset spildevand i stedet for Tissøvand (0,2 kr./m³), blev det besluttet ikke at gennemføre projektet i fuldskala.

Renset spildevand til fortrængning ved tømning og rengøring af tanke

I de tilfælde, hvor det er muligt at erstatte Tissøvand med renset spildevand til fortrængning og rengøring uden fare for forringelse af arbejdsmiljøet eller lugtgener, er dette også en mulighed.

Erfaringerne fra andre rensningsanlæg viser dog, at Arbejdstilsynet ikke vil godkende, at der anvendes renset spildevand til spuleformål, som kræver en indsats fra driftspersonalet.

Anvendelse af renset spildevand til rengøring af lukkede tanke kan dog komme på tale, såfremt der kan etableres automatiske spulesystemer, som ikke kræver arbejdsmæssigt indsats fra driftspersonalet.

Regnvand til primærpolymeropblanding

Regnvand fra pladser, veje og tage er i dag separeret fra processpildevand og sanitært spildevand, hvilket betyder, at vandet vil kunne anvendes, hvis kvaliteten er tilstrækkelig god til anvendelsesformålet.

Novozymes A/S har lavet indledende forsøg med anvendelse af regnvand til primær polymeropblanding, hvilket dog viste, at indholdet af suspenderet stof var meget svingende og i perioder alt for højt til, at det vil kunne anvendes til polymeropblanding uden yderligere rensning.

En permanent anvendelse vil således kræve opgradering af regnvandet gennem en filtrering, og dernæst skal der etableres opmagasineringsanlæg til buffertank.

3.3 Kortlægning af potentielle risici

De potentielle risici ved anvendelse af sekundavand er kortlagt på et overordnet niveau, idet der ikke er gennemført egentlige pilottests. Risici er opdelt på flg. hovedkategorier:

• Hygiejniske forhold
• Arbejdsmiljøforhold
• Tekniske forhold

Kortlægningen er baseret på en vurdering af foreliggende oplysninger. Der er ikke gennemført egentlige laboratorieforsøg eller pilotforsøg til at klarlægge, om de nævnte risici er kritiske for de nævnte sekundavandsprojekter.

3.3.1 Danisco Sugar, Nakskov

I tabellen nedenfor er angivet de risici, som umiddelbart kan opstå ved anvendelse af kondensat til køleformål på Danisco Sugar.

Tabel 3.15: Kortlagt potentielle risici på Danisco Sugar

Arbejdsmiljømæssige bestemmelser, der skal tages hensyn til, er indeholdt i Arbejdstilsynets "AT Anvisning nr. C.0.1 fra oktober 2002 vedr. grænseværdier for stoffer og materialer"/18/. Af denne fremgår det af afsnit 3.4, at der er flg. grænseværdier til indholdet af ammoniak og hydrogensulfid i luften:

• Ammoniak 14 mg/m³
• Hydrogensulfid 15 mg/m³

3.3.2 CP Kelco, Ll. Skensved

Den nuværende anvendelse af oppumpet afværgevand til køleformål vurderes at have de i nedenstående tabel angivne risici.

Tabel 3.16: Kortlagt potentielle risici på Novozymes A/S ved anvendelse af renset spildevand

3.3.3 Novozymes A/S, Kalundborg

Den nuværende anvendelse af renset spildevand til kalkopblanding, opblanding af skumolie og sekundær polymeropblanding vurderes at have de i nedenstående tabel angivne risici.

Tabel 3.17: Kortlagt potentielle risici på Novozymes A/S ved anvendelse af renset spildevand

Det er overvejet at anvende renset spildevand som fortrængningsvand og til rengøring af tanke. Anvendelsen vil kræve en detaljeret arbejdsmiljømæssig vurdering, idet der normalt ikke må anvendes renset spildevand til spuling, jf. §21 i Bek. om kloakarbejde m.v. /15/.

Der kan formentlig kun forventes en dispensation fra Arbejdstilsynet, såfremt der er tale om rengøring af lukkede tanke, og at der ikke kræves en arbejdsmæssig indsats af driftspersonalet.

3.4 Anlægsudformning – sekundavandsanlæg

3.4.1 Danisco Sugar, Nakskov

På Nakskov Sugar er der peget på flg. fire delprojekter til begrænsning af indtaget af "Indrefjordsvand":

1. Udnyttelse af overskudskondensat til spulevandskasse
2. Etablering af luftkølesystem til køling af turbineolie
3. Udnyttelse af overskudskondensat til CO₂ pumper
4. Køling af overfladekondensator med faldvand (afkølet kondensat, som "falder" fra overfladekondensator til et overløb til intern kloak)

Projekt 1, 3 og 4 omhandler udnyttelse af procesvand (sekundavand) til erstatning af det primære vandindtag "Indrefjordsvand".

Projekt nr. 2 er mere et spørgsmål om at begrænse kølevandsforbruget ved erstatning af vandkøling med luftkøling, hvorfor projektet ikke direkte kan betragtes som et sekundavandsprojekt, men er dog beskrevet overordnet ligesom anlægsøkonomien er estimeret.

Delprojekt 1:

Projektet omfatter udnyttelse af procesvandstrømmen "overskudskondensat", som tidligere ikke er genanvendt p.g.a. høj vandtemperatur. Overskudskondensat anvendes til opvarmning af spildevand, som skal behandles i et anaerobt spildevandsrensningsanlæg. Processpildevandets temperatur skal således hæves fra de 1-10 °C , som spildevandet har ved afløbet fra jordbassinanlægget og til ca. 35 °C, som er procestemperaturen i det anaerobe anlæg.

På trods af en forholdsvis lang afstand (ca. 3 km) fra virksomheden til rensningsanlæggets placering er der etableret en gas- og varmetransmissionsledning fra virksomhed til rensningsanlæg.

Den samlede investering i transmissionsledninger har beløbet sig til 10-12 millioner kr. Det er dog ikke muligt særskilt at opgøre, hvad "sekundavandsdelen" udgør.

Temperaturen af overskudskondensatet (ca. 60-70 °C) og den svagt basiske karakter gør det velegnet til anvendelse i en varmeveksler placeret på rensningsanlægget.

Princippet i udnyttelse af kondensat til opvarmning og i anden omgang til køling er vist i omstående skitse. Det skal bemærkes, at afløbet fra den "anaerob bioreaktor" i dag ikke tilledes aerobt anlæg, idet dette først bliver opført næste år.

Klik her for at se Figur 3.8.

Figur 3.8: Principdiagram – Anvendelse af overskudskondensat til opvarmning/køling, delprojekt 1 og 2

Umiddelbart vurderer virksomheden, at der ikke skulle være behov for at rense kondensatet yderligere inden varmeveksling.

Det er skønsmæssigt anslået, at der ved projektets gennemførelse kan opnås en besparelse i forbruget af Indrefjordsvand på ca. 100.000 m³.

Hvorvidt der vil opstå tekniske problemer med f.eks. biologisk vækst i transmissionssystemet kan ikke afgøres endeligt på nuværende tidspunkt.

På grundlag af driften i indeværende år fra september og oktober tyder det dog på, at projektet kan gennemføres uden opgradering af kondensatstrømmen.

Delprojekt 2:

Projektet omfatter etablering af en lukket vandbaseret kølekreds for oliekølingen til fabrikkens 2 turbiner. Kølevandet, som ledes gennem oliekøleren, afkøles i en luftkøler, som vil have en kølekapacitet på 1,2 MW.

Delprojekt 3:

Delprojekt nr. 3 omfatter anvendelse af afkølet kondensat til køling af CO₂-pumper, til erstatning af Indrefjordsvand. Herved forventes der opnået en vandbesparelse på ca. 33.000 m³/år.

Princippet i sekundavandsanvendelsen er skitseret på ovenstående figur.

Delprojekt 4: Køling af overfladekondensator med faldvand

I dag anvendes der ca. 50-60 m³/h brugt kølevand (Indrefjordsvand) med en temperatur på ca. 10-20 °C til køling af overfladekondensator.

Ved en omlægning af kølingen er det muligt at anvende køletårne til køling af kondensat og dermed reducere mængden af Indrefjordsvand, der skal anvendes til køling af kondensat i overfladekondensatoren.

Princippet i kølingsprocessen er vist på nedenstående diagram.

Klik her for at se Figur 3.9.

Figur 3.9: Princippet i vandflow, delprojekt 4

Skønsmæssigt vurderes det, at der opnås en vandbesparelse på ca. 50-60 m³/h svarende til ca. 100.000 m³ pr. år.

Gennemførelsen kræver ledningsomlægninger på virksomheden og etablering af pumper med tilhørende styring.

Danisco Sugar har vurderet, at eksisterende køletårne har tilstrækkelig kapacitet til at køle denne ekstra vandmængde.

3.4.2 CP Kelco, Ll. Skensved

På CP Kelco har man siden 1996 anvendt oppumpet afværgevand med indhold af trichlorethylen (TCE vand) til køling. Principdiagrammet nedenfor viser, hvordan anlægget indgår i den samlede vandanvendelse på virksomheden.

Klik her for at se Figur 3.10.

Figur 3.10: Overordnet vandflow – på CP Kelco

Sekundavand fra afværgeboringer pumpes til en udligningstank på virksomheden, hvorfra det tilledes filteranlæg (AFJ), hvor bl.a. jern fjernes. Herefter ledes vandet gennem et ionbytningsanlæg, inden det anvendes som spædevand på køletårne.

Ved at anvende oppumpet afværgevand spares der således et årligt forbrug af råvand på ca. 132.000 m³/år.

Derudover implementerer virksomheden i øjeblikket flg. delprojekter for genanvendelse af vand og anvendelse af sekundavand:

• Anvendelse af procesvand (saft) til klædespul, hvilket udgør ca. 50-55 m³/d.
• Indirekte dampopvarmning i stedet for direkte opvarmning, hvilket forventes at reducere vandforbruget til køling med ca. 50-60 m³/d.
• Besparelse i anvendelsen af råvand til genekstraktion ved udskiftning af varmevekslere. Dette forventes at give en råvandsbesparelse på ca. 30 m³/d.

3.4.3 Novozymes A/S i Kalundborg

Der er ikke fundet yderligere projekter, som vil kunne gennemføres.

3.5 Økonomiske betragtninger

I det følgende er der foretaget økonomiske betragtninger vedrørende opnåede besparelser ved anvendelse af sekundavand til køling eller andre formål.

I det omfang, det er muligt, er der foretaget en overslagsberegning af tilbagebetalingstiden for sekundavandsanlæggene baseret på anlægsinvesteringen og de estimerede driftsbesparelse og –udgifter.

3.5.1 Danisco Sugar, Nakskov

3.5.1.1 Anlægsinvesteringer
De forventede anlægsinvesteringer til gennemførelsen af delprojekterne er estimeret. Overslagene fremgår af tabellen på omstående side.

Tabel 3.18: Anlægsoverslag på delprojekt 1-4 på Danisco Sugar, Nakskov

3.5.1.2 Driftsudgifter og besparelser
I nedenstående tabel er der vist en oversigt over de estimerede driftsudgifter og –besparelser.

Tabel 3.19: Oversigt over estimerede driftsudgifter og besparelser

3.5.1.3 Tilbagebetalingstider
Idet de årlige driftsudgifter overstiger den besparelse, der opnås ved at anvende sekundavand i stedet for Indrefjordsvand, giver det ingen mening at beregne tilbagebetalingstider.

3.5.2 CP Kelco, Ll. Skensved

I tabellen nedenfor er der estimeret en tilbagebetalingstid for sekundavandsanlægget på CP Kelco. Det skal bemærkes, at der ikke er indregnet omkostninger til oppumpning af forurenet grundvand.

Tabel 3.20: Beregning af tilbagebetalingstid for Sekundavandsanlægget på CP Kelco

I ovenstående beregning er der indregnet en omkostning til oppumpning af vand på ca. 0,30 kr./m³, hvilket er en gennemsnitspris for tilsvarende afværgeprojekter.

Det kan således konkluderes, at anvendelsen af sekundavand er meget lønsom for virksomheden, idet investeringen er tilbagebetalt på ca. 1-1½ år.

Samfundsøkonomisk er projektet også lønsomt, idet den betalte kompensation til virksomheden er tilbagebetalt på ca. 5-6 år, såfremt der indregnes driftsudgifter og en besparelse på vandbehandlingen af forurenet grundvand.

3.5.3 Novozymes A/S Kalundborg

3.5.3.1 Driftsbesparelser
Der er ikke opgjort en tilbagebetalingstid, idet anlægsinvesteringen er ukendt. I tabellen nedenfor er opgjort den årlige besparelse ved anvendelse af renset spildevand i stedet for Tissøvand.

Tabel 3.21: Oversigt over årlige besparelse ved anvendelse af sekundavand

Note: (1) Tissøvand

3.6 Forslag til detailudredningsprojekter og områder

3.6.1 Katalog over potentielle områder

Baseret på screeningsundersøgelsen og resultaterne fra detailundersøgelserne er der i nedenstående tabel udarbejdet et katalog over potentielle områder for anvendelser og produktioner af sekundavand.

Tabel 3.22: Katalog over potentielle områder for produktion og anvendelse af sekundavand

3.6.2 Katalog over mulige demonstrationsprojekter

I tabellen nedenfor er der vist en oversigt over potentielle virksomheder, hvor der med fordel kunne gennemføres projekter med anvendelse af sekundavand. Virksomhedernes samlede vandforbrug i 2000 eller 2001 er angivet, ligesom nuværende sekundavandsmængde er angivet.

Tabel 3.23: Katalog over virksomheder med potentiale for anvendelse/produktion sekundavand

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.