|
Udredningsprojekt for anvendelsesområder for genbrug af sekundavand til industrielle formål, herunder identifikation af potentielle risici Sammenfatning og konklusionerIndledning og formål Sekundavand, som i dette projekt er defineret som regnvand, gråvand, renset spildevand og vand fra afværgeboringer, kan anvendes til visse formål indenfor industrien i stedet for vand, som har drikkevandskvalitet. Dette projekt, som er gennemført indenfor rammerne af Aktionsplan for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning gennemgår potentialet for produktion og anvendelse af sekundavand til industrielle formål. I henhold til projektbeskrivelsen er formålet med projektet,
Screening af nuværende kilder og anvendelsesområder for sekundavand Indledningsvis er der foretaget opgørelser af industriens vandforbrug, vandanvendelse og spildevandsafledning, hvilket er baseret på opgørelser fra 1993-94 /1/. Udfra denne undersøgelse er det konkluderet, at industriens samlede vandforbrug udgjorde ca. 165 millioner m³ pr. år, mens den samlede spildevandsafledning udgjorde ca. 147 millioner m³ pr. år. Industriens vandanvendelse blev opgjort på en række delområder, hvoraf "Køling" udgjorde 57%, mens vand, der tilsættes produktet, kun udgjorde ca. 2% af det samlede vandforbrug. Kategorierne "Vask/skyl" og "Rengøring" udgjorde tilsammen 16%. Anvendelse af sekundavand fremgår ikke af denne undersøgelse og kan således ikke vurderes. Baseret på oplysninger fra ca. 330 større vandforbrugende virksomheders "Grønne Regnskaber" er det forsøgt at udarbejde en bredt dækkende opgørelse for år 2000-01. I tabel A på næste side er foretaget en sammenfatning af vandanvendelsen i 2000-01 opgjort på grundlag af de "Grønne Regnskaber", som er indberettet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database "WWW.Publi-com.dk"/13/. Af tabellen fremgår det, at havvand er en betydelig vandforsyningskilde som kølevand indenfor "Kraft- og varmeproduktion" samt "Vegetabilsk og animalsk råvareproduktion". Derudover fremgår det, at ca. 37% af industriens vand leveres fra vandværker, hvilket for langt den overvejende del vil være vand, som har drikkevandskvalitet. Tabel A: Oversigt over industriens vandforsyningskilder i 2000-01 Det fremgår ligeledes, at sekundavand udgør mindre end 0,2% af den samlede vandanvendelse indenfor industrien. Det er dog vurderet, at indberetninger af sekundavandsanvendelsen ikke er fuldstændige, idet nogle virksomheder kun opgiver de samlede forbrug. Dette ændrer dog ikke ved konklusionen, som fastslår, at den nuværende anvendelse af sekundavand indenfor industrien er meget lille. Potentialet af oppumpet afværgevand fra forurenede grunde er opgjort på basis af en opgørelse fra "Amternes Videncenter for Jordforurening" fra 1996-97, som viser, at de samlede oppumpede mængder var ca. 5,4 millioner m³ pr. år, hvoraf ca. 70% findes indenfor Københavns Amt. I 1996-97 anvendtes kun ca. 8% af den samlede oppumpede mængde til sekundavand. Det er vurderet, at sekundavand ikke kan anvendes til formål, som direkte har relation til oparbejdning af råvarer og fremstilling af færdigvarer. Der skal findes anvendelsesformål, som ikke har direkte relation til produktionen, således at risici for enten forurening eller forringelse af færdigvarer undgås. Introduktion af sekundavand i selve produktionsprocessen, herunder til vaske- og skylleformål i procesanlægget indebærer ofte en betydelig risiko for at forringe slutproduktets kvalitet eller direkte en forureningsrisiko. Den besparelse, som opnås ved at anvende sekundavand, står ofte slet ikke mål med den risiko, der tages ved anvendelsen. Derudover vil der formentlig opstå problemer med at opnå diverse godkendelser fra levnedsmiddelmyndigheder og Arbejdstilsynet. Der er i dette projekt peget på anvendelsesområder, som ikke har direkte relation til produktionen. Projektets detailundersøgelser Der er gennemført undersøgelser på virksomhederne Danisco Sugar i Nakskov, Novozymes A/S i Kalundborg og CP Kelco (tidligere Copenhagen Pektin) i Ll. Skensved. I nedenstående tabel er der vist en oversigt over nuværende vandforbrug og spildevandsafledning på disse tre virksomheder. Tabel B: Nøgledata fra Danisco sugar's, Novozymes A/S og CP Kelco's grønne regnskaber, 2001-02, i m³ pr. år
Sekundavandskilder og anvendelsesområder for sekundavand På de tre virksomheder er nuværende vandforbrug, vandanvendelse og spildevandsafledning kortlagt. Ligeledes er den nuværende produktion og anvendelsesområder for sekundavand opstillet. I nedenstående tabel er oplysninger om sekundavandsproduktion og anvendelse sammenfattet. Tabel C: Sekundavandskilder og anvendelsesområder på Danisco Sugar, CP Kelco og Novozymes A/S
Note: Identificerede risici ved anvendelse af sekundavand Den potentielle risiko ved anvendelse af sekundavand til industrielle formål er kortlagt indenfor flg. fire hovedområder:
Risikoområder er kortlagt på et overordnet niveau for hver af de i detailundersøgelsen deltagende virksomheder. I nedenstående tabel er de identificerede risici sammenfattet. Tabel D: Kortlagt potentielle risici på Danisco Sugar, Novozymes A/S og CP Kelco
Økonomiske betragtninger Nøgletal for de i nærværende projekt undersøgte delprojekter er sammenfattet i tabellen på omstående side. Tabel E: sammenfatning af økonomiske nøgletal for undersøgte delprojekter
Aftaleforhold mellem producent og aftager af sekundavand De juridiske forhold ved udveksling af sekundavand mellem to parter er belyst ved en gennemgang af flg. forhold:
Såfremt der skal udveksles sekundavand mellem to parter (f.eks. to virksomheder eller mellem en virksomhed og en offentlig myndighed), skal det anbefales, at der indgås en skriftlig aftale. Ved indgåelse af en skriftlig aftale kan der f.eks. tages udgangspunkt i "Forslag til standardaftale – Levering af sekundavand". Konklusion og anbefalinger Der er i nærværende projekt peget på, at potentielle kilder til produktion af sekundavand formentlig skal findes indenfor flg. hovedbrancher:
Der er peget på flg. anvendelsesområder:
Det er angivet, at en kortlægning af potentielle risici ved benyttelse af sekundavand til industrielle formål bør omfatte flg. områder:
Anvendelse af sekundavand kan få konsekvenser for både det interne arbejdsmiljø og det eksterne miljø (herunder spildevandsafledning, affaldshåndtering og luftemissioner), hvilket skal vurderes i hvert enkelt projekt. Under de tekniske forhold er det vigtigt, at opretholdelse af reserveforsyninger (egen boringer eller almen vandforsyning) vurderes. Der skal foreligge de nødvendige tilladelser/dispensationer til at anvende andre kilder, såfremt sekundavandsforsyningen svigter, eller såfremt sekundavandet ikke overholder opstillede vandkvalitetskrav. Pålidelige nødforsyninger, som kan tages i anvendelse indenfor en meget kort tidshorisont, er et vigtigt element, såfremt virksomhederne ikke skal lide indtægtstab ved svigt i sekundavandsforsyningen. Tidligere undersøgelser /2/ og nærværende undersøgelse peger på, at der skal være et årligt potentiale på ikke under 50.000 m³ pr. år, for at der kan opnås rentabilitet for virksomhederne i sekundavandsanvendelse. De økonomiske overvejelser, som er gennemført på tre konkrete virksomheder indenfor rammerne af nærværende projekt, peger ligeledes på, at sekundavandet skal erstatte vand af drikkevandskvalitet for, at der kan opnås økonomi i projektet. Sekundavandet skal erstatte vandværksvand, som indkøbes af virksomheden til priser på 5-10 kr./m³, for at der kan opnås tilstrækkelig god økonomi i sekundavandsprojektet. Detailundersøgelserne har vist, at der ikke kan opnås en tilstrækkelig stor besparelse, såfremt sekundavandet erstatter andet vand, som ikke har drikkevandskvalitet, herunder fjordvand, havvand og lign., hvor udgifterne til oppumpning og intern behandling ofte ligger under 1 kr./m³. Katalog over potentielle mulige detailudredningsprojekter Afslutningsvis er der opstillet et katalog for områder og brancher, hvor der kan gennemføres detailudredningsprojekter. I nedenstående tabel er der vist en oversigt over disse. Tabel F. Katalog over områder for produktion og anvendelse af sekundavand
Der er ligeledes udarbejdet en liste over potentielle virksomheder, hvor der med fordel kunne gennemføres detailudredningsprojekter med anvendelse af sekundavand. Listen fremgår af projektrapportens afsnit 3.6.2. Opmærksomheden skal dog henledes på, at Miljøstyrelsen ikke længere kan støtte sådanne detaljerede udredningsprojekter, herunder evt. yde tilskud til projektering og etablering af sekundavandsanlæg, idet der ikke er bevilliget midler til videreførelse af projekter indenfor "Aktionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning" næste år.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||