Miljø-Tema nr. 28, 2004 – Tilpasning til fremtidens klima

Tilpasning til fremtidens klima

Indsats på to fronter

”Det var store regnmængder i løbet af meget kort tid, som fik flere franske floder til at gå over sine bredder til manges overraskelse. Meteo France oplyser, at der i Marseille i løbet af 24 timer faldt 150 mm og i nogle mindre byer i nærheden helt op til 213 mm i samme tidsrum. Normalt får regionen 70 mm i hele sæsonen.” Sådan stod der på DMI's hjemmeside den 8. december 2003.

Godt nok drejer historien sig ikke om Danmark, og vi har selvfølgelig ikke floder herhjemme. Men det er ikke det afgørende. Det er derimod ordene “til manges overraskelse”, som det er værd at bide mærke i. Grunden er, at vi skal forsøge at sikre os mod, at lignende ekstreme vejrhændelser også en dag kan komme bag på os i Danmark

Det globale klima varmer op. Den gennemsnitlige globale temperatur er steget omkring 0,6 grader celcius i løbet af det 20. århundrede, og det seneste tiår (1990-2000) var det varmeste, siden man begyndte at foretage systematiske målinger i midten af det 19. århundrede. Naturen er begyndt at reagere på forskellig vis. Træer springer tidligere ud, og dyr flytter sig. Havenes vandstand stiger.

Med de globale klimaforandringer, som der er bred international konsensus om er på vej, vil risikoen for visse ekstreme vejrsituationer også vokse herhjemme. Vi må indstille os på, at det danske klima er ved at ændre sig.

I Danmark kunne noget tyde på, at vi allerede har set de første tegn på klimaændringer. I løbet af de sidste 15 år er vintrene i gennemsnit blevet halvanden til to grader mildere og somrene er tilsvarende blevet varmere. Det lunere klima har medført, at sæsonen for bl.a. birkepollen starter tre uger tidligere end for 25 år siden (se side 32) og har også medført en stigning i mængderne af pollen for både el, hassel, birk og græs.

Biler på motorvej i morgendis

Fra satellitovervågninger kan meterologerne konstatere, at løvspringet sker op til omkring fire uger tidligere i store dele af det sydlige Skandinavien end før i tiden. I Nordskandinavien er tendensen dog modsat, idet foråret generelt kommer lidt senere her.

Der er delte meninger om, i hvilket omfang de globale klimaforandringer er menneskeskabte eller ej og hvad vi kan gøre for at forhindre dem, men det ændrer ikke ved, at det giver god mening for beslutningstagere i amter, kommuner og konsulent- og entreprenørfirmaer m.v. at begynde at indtænke klimaændringer, når der bliver lagt planer for fremtiden. Der er meget at vinde og kun lidt at tabe.

Ved at indtænke klimaændringer i planlægningen allerede nu, kan Danmark med enkle midler undgå både ubehagelige overraskelser, unødige skader og store omkostninger.

Beredskab og fremsynethed
For det første skal vi undgå at lade os overraske af ekstreme vejrsituationer – for det kan medføre tragedier og koste mange penge, og det er præcis dét beslutningstagere og andre med ansvar for vitale samfundsfunktioner skal til at forholde sig til. Vi bør med andre ord have et beredskab, der gør os i stand til at håndtere et antal nærmere definerede vejrsituationer.

For det andet skal vi skal ikke lade det komme bag på os, at klimaet grundlæggende vil være anderledes, end det plejer at være. Det vil få indflydelse på både vandforsyning, kystbeskyttelse, landbrug, skovbrug, fiskeri, bygningsværker, naturforvaltning, infrastruktur samt folkesundheden.

Arbejde på to fronter frem for på én
En bevidsthed om, at klimaet ændrer sig, betyder på ingen måde, at vi giver op overfor klimaproblemet. På den ene side arbejder vi som industriland aktivt med at leve op til de internationale aftaler om at begrænse udslippene af drivhusgasser, så klimaændringerne bliver så små som mulige. Det vil sige dels fortsat at deltage i det internationale klimaarbejde, der foregår i regi af FN's klimakonvention og dels at arbejde på at opfylde de forpligtelser, som den såkaldte Kyoto-protokol fra 1997 medfører for Danmark. På den anden side skal vi arbejde med at tilpasse samfund, miljø og natur til de nye klimaforhold.

Når Danmark skal tilpasse sig et andet klima, gælder det først og fremmest om at identificere de områder, som kræver beslutninger på kort sigt, og de områder, hvor beslutningerne kan vente. Trods alt går de klimatiske ændringer relativt langsomt, hvis man skal tro de klimascenarier, som forskerne hidtil har regnet sig frem til. Det vil sige, at nogle forhold kan ordnes hen ad vejen, men det er nødvendigt med en løbende overvågning af udviklingen samt opdateret forskning.

En uvant situation
De områder, hvor der kan være grund til at træffe beslutninger på kort sigt, er blandt andet kystbeskyttelse, skovbrug, kloakering, dræning og byggeregulativer. Hvad angår naturen er der også valg at foretage, som fx at sikre muligheder for en naturlig tilpasning, der skal forløbe over mange år, hvis det er dét, man ønsker.

På ethvert område gælder det om at skelne mellem statistiske variationer og reelle tendenser over lange tidsrum – op til 100 år eller mere. Det er en situation beslutningstagere ikke er vant til.

Tilpasning kan også være et spørgsmål om at indbygge rutiner over for eventuelle ekstreme hændelser som fx skovbrande og oversvømmelse.

Alt i alt vil det være en fordel at planlægge robust og langsigtet – og med passende sikkerhedsmarginer. Ved tidligt at tænke klimaændringerne ind i arbejdet, kan der spares meget senere.