| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Tilpasning til fremtidens klima

Det danske klima i fremtiden

I forhold til andre steder i verden ser det ud til, at vi i Nordeuropa generelt slipper relativt let fra klimaændringerne. FN's Klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel for Climate Change), som består af klimaforskere fra hele verden, forudsiger, at temperaturstigningen sandsynligvis bliver dobbelt så stor i for eksempel Arktis, som den gør hos os.

I Europa som helhed er der ikke desto mindre risiko for fx tørke med alvorlige konsekvenser for landbruget og alvorlige skovbrande, særligt i Middelhavsområdet.

Selvom Danmark ligger i den del af verden, hvor klimaændringerne vil ramme mindre hårdt, må vi alligevel regne med, at også vi kan blive berørt. Det skyldes især, at Danmark er et lavtliggende land med en mere end 7.000 kilometer lang kystlinie og med flere hundrede småøer at tage vare på. Havniveauet vil generelt stige, vandstanden i åerne vil variere mere hen over året, og det stigende havniveau vil påvirke kystlinien, der kan risikere at skrumpe ind, og det kan ligeledes medføre indtrængning af salt i grundvandet nær kysterne.

For at vi i Danmark kan tilpasse os bedst muligt, er det naturligvis afgørende at vide, hvordan det vil gå med klimaet herhjemme. Derfor er det hensigtsmæssigt at begynde at inddrage de sandsynlige klimaændringer i den eksisterende praksis i stat, amter og kommuner og andre relevante steder.

DMI arbejder med klimaforandringer
I Danmark er det især på Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, at man undersøger klimaforandringer. DMI overvåger klimaet og deltager i den internationale klimaforskning, der til stadighed forsøger at vurdere mulige fremtidige klimaændringer.

På basis af det internationale videnskabelige arbejde har DMI også beregnet, hvordan klimaet vil ændre sig i Danmark i fremtiden. Arbejdet resulterer blandt andet i udarbejdelsen af forskellige scenarier, dvs. mulige udviklinger af klimaet under bestemte forudsætninger – hvilket ikke er det samme som prognoser.

Figur 1
Klimaændringer i 100 år
Fremskrevne globale temperaturstigninger og vandstandsstigninger i scenarier fra FN's Klimapanel, The Intergovernmental Panel on Climate Change. Hver kurve repræsenterer forskellige bud på scenarier. Som det fremgår varierer omfanget af ændringerne, men tendensen er den samme.

(Efter: IPCC, 2001)

Ovenstående beskrivelse i boksen er en popularisering af et af DMI's klimascenarier for Danmark. Det er lige nu et af de bedste bud på de klimaændringer, som vi kan forvente som følge af den globale opvarmning.

Resultaterne er fremkommet ved, at DMI har sammenkørt store globale klimamodeller med de detaljerede regionale modeller, der i en anden form også bruges til vejrudsigterne. De globale klimamodeller er de samme som bl.a. FN's Klimapanel benytter til fremskrivning af klimaet på kloden (se figur 1).

Det beskrevne ”middelscenario” for Danmark indeholder naturligvis mange usikkerheder – dels hvad angår forudsætningerne for beregningerne og dels hvad angår selve beregningerne. Derfor kan man ikke sige, at det lige præcis vil gå som dette scenario forudser. Det man kan sige er, at temperaturtendenserne stort set ligner hinanden, uanset hvilket af de forskellige scenarier for Danmark, man kigger på. Det er primært størrelserne – dvs. omfanget af ændringerne – der varierer. Usikkerheden er større for nedbør og især for ændringer i stormaktiviteten. Tendensen til mindre nedbør om sommeren og øget nedbør om vinteren samt til mere kraftige nedbørshændelser er dog ganske generel også for andre modelsystemer end DMI's.

Havstrømmene er en joker
De vældige havstrømme i Atlanterhavet har stor betydning for klimaet i Europa og Arktis, idet de transporterer varme nordpå og altså virker som en slags varmeapparat. De vigtigste er temperatur- og saltbetingende havstrømme, men der er også vinddrevne strømme. Golfstrømmen er en del af dette strømsystem. De fleste klimamodelberegninger viser, at en total standsning af disse havstrømme som følge af den globale opvarmning er ret usandsynlig. Men i følge modellerne svækkes de sandsynligvis en hel del.

Umiddelbart skulle man tro, at dette vil føre til en decideret temperaturnedgang i Arktis og Nordeuropa, således som det sandsynligvis er sket mange gange i løbet af sidste istid. Men når klimaet generelt er varmt, som det er i vore dage, spiller havis, skyer og vanddamp en meget større modererende rolle for energiforholdene, end disse fænomener gjorde under istiderne. Dermed mere end modvirkes betydningen af de aftagende havstrømme, så man faktisk ser de største temperaturstigninger i Arktis. Også i Nordeuropa beregnes der stigende temperaturer på trods af en aftagende varmetransport i Atlanterhavet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.