Miljø-Tema nr. 28, 2004 – Tilpasning til fremtidens klima

Løgstør vil ikke mere lade sig overraske af vejr og klima. Byen kigger mod nordvest i Limfjorden og er en af de byer i Danmark, som i de sidste 25 år har oplevet hyppige storme og episoder med høj vandstand. Den værste stormflod står i følge Løgstør Kommunes supplerende beredskabsplan stadigt i byens bevidsthed som den, der fandt sted i 1981. Gaderne stod under vand og ejendomme og installationer tog stor skade. På det tidspunkt var man ikke forberedt på naturkræfter af disse dimensioner.

Tabel 2
Fakta om ekstremt højvande
Eksempler på højvande angivet i centimeter ved de indre danske kyster og i Vadehavet.

Middeltidshændelse	1 år	20 år	50 år	100 år
Indre kyster (Randers)	105	155	168	178
Vadehavet (Højer Sluse)	288	418	448	469

Kilde: Kystdirektoratet, 2002 i ATV's baggrundsrapport, 2003

Tabellen viser, hvor lang tid der i gennemsnit vil gå mellem de viste vandstande under vores nuværende klimaforhold. Tabellen viser fx, at et ekstremhøjvande på 4,18 m forekommer hvert 20. år ved Højer Sluse. Ved en fremtidig vandstandsstigning på fx 50 cm vil dette højvande i stedet være 4,68 m, hvis der ikke sker ændringer i vindklimaet. Det svarer til ekstremhøjvande (4,69 cm i tabellens sidste kolonne), som i dag kun forekommer i gennemsnit hvert 100. år. Men da der samtidig vil ske ændringer i vindforholdene, vil det, der i dag er en 100 års hændelse i Vadehavet, optræde med 5 til 15 års mellemrum ved en 50 cm's vandstandsstigning.

Denne oversvømmelse blev starten på opbygningen af den beredskabsplan, som man har i dag – ligesom det blev begyndelsen til, at man gik i gang med at sikre truede bygninger, ledningsnet, tekniske anlæg og kloakker. For eksempel er der ofret store summer på vedligeholdelse og fornyelse af havnefronten og på at hæve Havnevejen. Men investeringerne er givet godt ud – ikke mindst set i lyset af fremtidens ændrede klima.

En sådan situation kan blive aktuel i flere andre danske byer, som ellers ikke har den slags problemer så tæt inde på livet i dag.

Mange byer herhjemme er netop placeret ved fjorde eller åmundinger. Og med en stigende vandstand i havet, som følge af de globale klimaændringer, vil risikoen for bl.a. oversvømmelser med sikkerhed få betydning ikke bare på vestvendte kystbyer, men i det hele taget for mange byer med en beliggenhed ved vandet.

Den stigende vandstand vil have betydning for kystfodring og digebyggeri, medvirke til et stigende grundvandsspejl og medføre problemer med indtrængning af salt i grundvandszonen i lavtliggende områder og på små øer.

Regionplanlægning med ekstra dimension
Et ændret klima vil ikke blot få betydning for mange byer ved vandet, men det vil også få indflydelse på den overordnede fysiske planlægning i det åbne land. Af den grund vil det være fornuftigt, hvis regionplanlæggere tager stilling til, hvad havstigning og hyppigere storme får af konsekvenser for arealanvendelsen i netop deres område. Og tage stilling til, hvad et varmere klima med mere nedbør betyder for eksempelvis kraftværksudbygningen og spildevandsanlæggenes kapacitet.

Fakta om vandstanden i Danmark

l dag: Vandstanden måles løbende af DMI i samarbejde med Kystdirektoratet og Farvandsvæsenet. Den er de sidste 100 år steget 10-13 cm i det sydvestlige Danmark, medens den er faldet 1-2 cm i Skagen. Hvis vandstanden omkring Danmark er steget med 15 cm over de seneste 100 år, svarende til det globale gennemsnit, må Danmark have hævet sig.
l fremtiden: Selvom landhævningen måtte fortsætte, er det ikke nok til at holde trit med de forventede vandstandsstigninger, som ifølge FN's Klimapanels tredje rapport 2001, kan blive på 9-88 cm over de kommende 100 år.

Oversvømmelse i bygade

Regionplanlæggerne tager typisk stilling til en række sager af vital betydning for udviklingen mange år frem. De sidste nye regionplaner peger frem mod 2013, men planerne revideres løbende hvert fjerde år. Derfor kan man med fordel begynde at kortlægge de områder, som man ønsker at bevare og de områder, hvor man vil acceptere eventuelle ændringer, så der ikke placeres unødigt store værdier i områder, der på langt sigt eventuelt må opgives.

Nye udfordringer
De forventede klimaændringer i Danmark vil eksempelvis kunne gøre planlagt nybyggeri i kystzonen urentabelt på længere sigt, med mindre man tager de fremtidige vandstigninger med i betragtning. Bygninger står typisk i 100 år og derfor skal de kunne modstå nye vejr-, vind- og vandforhold.

Andre steder kan der visse steder blive tale om at overveje brugen af eksempelvis nogle drænede marker. Dele af det danske land er hævet havbund og ligger lavt, fx på inddæmmet land. Et spørgsmål kan være, om disse områder i alle tilfælde fortsat kan udlægges til landbrugsjord? Eller om der med tiden vil være for store omkostninger ved en fortsat afvanding.

Fremtidens lokale/regionale myndigheder vil måske også komme til at skulle vurdere naturplejen i lyset af nye klimaforhold. Nogle interessemodsætninger kan i et ændret klima blive tydeliggjort og give anledning til nye udfordringer. Men inddrager man den aktuelle viden om klimaudviklingen, vil det være lettere at gøre de nødvendige valg, når tid er.

Nybyggeriet af Operahuset i Københavns Havn med udsigt over vandet

Pas på havnearealer med nye formål
Tænk hvis en kommunes nye prestigebyggeri planlægges på de havnearealer, som ikke mere bruges til de traditionelle formål. Alle er begejstrede, og byggeriet gennemføres. Problemerne opstår imidlertid først efter, at byggeriet er færdiggjort. Pludselig må man efter en kraftig storm sande, at kældre og fundamenter står under vand, og at dette ikke vil være den eneste episode af sin art.

Mange danske byer har gamle havnearealer, der kan overgå til nye formål. Da der ofte er tale om en attraktiv beliggenhed, bliver nybyggeriet dyrt. Her er det væsentligt, at politikere, planlæggere, arkitekter og ingeniører er opmærksomme på at tage hensyn til vandstandsstigninger i den langsigtede planlægning for ikke i sidste ende at sidde med et urentabelt byggeri og en masse ekstra omkostninger.

Folketinget har i foråret 2003 vedtaget en ændring af planloven (L103) for at skabe bedre muligheder for omdannelse af ældre havneområder til nye integrerede byområder med boliger og erhverv, der er forenelige med boligbyggeri. Ikke mindst af den grund er det ekstra vigtigt at være opmærksom på de udsatte havnearealer.

Byer og det åbne land