|
Indsamling og genanvendelse af metalemballage fra husholdninger 4 Sammensætning af metalemballage4.1 Valg af ordningerSammensætningen af metalemballage under de forskellige ordningstyper er bestemt ud fra affaldssorteringer. Der er gennemført sorteringer af enkelt læs i udvalgte ordninger i september 2003. Formålet var alene at give en indikation på sammensætningen og der er således ikke tale om en egentlig statistisk undersøgelse. Der er udvalgt følgende ordningstyper til sorteringsanalyse, nemlig ordninger hvor:
Ordningerne beskrives i det følgende. 4.2 Sammensætning af metalemballage i ordninger4.2.1 Metalemballage afhentet i en indsamling af genanvendelige materialer Denne ordning ses i kommuner under det fælleskommunale affaldsselskab Affaldsregion Nord (AFRN). Selskabet indsamler metalemballage gennem en henteordning. Sammen med metalemballager indsamles også andre fraktioner – f.eks. aviser, glas, pap. Indsamlet metalemballage omlastes i en i en stor åben ophalercontainer. Når containeren er fyldt afhentes den af en produkthandler. AFRN foretager ingen sortering af metalemballagen. AFRN afhenter tillige storskrald. Det er kun en ubetydelig mængde metalemballage, der indsamles gennem storskraldet. På de kommunale containerpladser kan borgerne aflevere metalemballage sammen med andet jern og metal i de hertil opstillede containere (kommune- letjern). Resultat af sortering Der sorteredes på metalemballage hentet fra en indsamlingsbil svarende til den mængde der kan rummes i en palleramme. Resultatet af denne sortering fremgår af Tabel 4.1. Tabel 4.1 Sorteringsresultat for AFRN. 2003
Øl- og vanddåser udgør godt 73% af fraktionen. Heraf vejer FE-dåser de to tredjedele, mens aluminiumdåserne udgør den sidste tredjedel. Aluminiumdåserne består oftest af emballage til importerede, danske ølmærker. Konservesdåser udgør ca. 16 procent af fraktionen. Heraf indeholder langt den største del magnetisk metal – også kaldet hvidblik. Andre former for metalemballage (10 procent) indeholder meget FE-emballage (kapsler og låg til glasemballager). Specielt ølkapsler udgjorde en usædvanlig stor del heraf, hvilket sandsynligvis må tilskrives en enkelt eller et par meget store "leverancer". Foliebakker af aluminium forekom ligeledes i betydeligt antal. Ud over den nævnte metalemballage indeholdt fraktionen også andre metalgenstande. Den største del bestod af diverse husgeråd (bradepande, gryde, bestik), mens en mindre del bestod af andet metal (søm, cykeldele, håndtag). Denne del af fraktionen var meget lidt synlig, men udgør ikke desto mindre en væsentlig del af vægten i fraktionen svarende til 10 procent af den registrerede mængde metalemballage. Større emballager som f.eks. dåser til maling blev ikke registreret blandt den indsamlede metalemballage. 4.2.2 Drikkevareemballage indsamlet i bobler sammen med glas Denne ordning ses i kommuner under det fælleskommunale affaldssamarbejde AVV. Her bliver metalemballage indsamlet gennem tre forskellige ordninger. I ca. 300 decentralt opstillede containere til glasemballage kan borgerne tillige lægge tomme øl- og sodavandsdåser. Det er kun tomme øl- og sodavandsdåser, der efterspørges. Alle emballager bringes til AVV's genbrugscenter, hvor indholdet sorteres i pantbelagte flasker, genpåfyldelige glasflasker, skår, plastflasker, metaldåser og affald. Dåserne sorteres ikke yderligere i metaltyper. Der frasorteres ca. 500-600 kg dåser fra om måneden, hvilket svarer til 7-8 tons pr. år. På containerpladserne indsamles tillige aluminium. I denne fraktion lægges også tomme øl- og sodavandsdåser. Dåserne bliver dog ikke checket for om de reelt er fremstillet af aluminium eller om de indeholder Fe. Andelen af dåser i disse containere er ikke undersøgt. I 2002 blev fra de to ovennævnte ordninger indsamlet i alt 12.640 kg "aluminium". På containerpladserne findes også containere til jern og metal (kommune- letjern). Heri kan ligeledes lægges metalemballage. Resultat af sortering Fordelingen fremgår af Tabel 4.2. Tabel 4.2 Sorteringsresultat fra AVV. 2003
Jerndåserne (Fe) bestod af en næsten ligelig blanding af øl- og sodavandsdåser. Øl-dåserne var overvejende udenlandske ølmærker. Andelen af de udenlandske ølmærker var større end set i andre ordninger. Alu-dåser til øl bestod overvejende af re-importerede danske øl. Det fremgår, at de sorterede metalemballager udelukkende bestod af dåser til drikkevarer. Dette forhold må bl.a. tilskrives, at størrelsen af indkastlugen begrænser muligheden for indkast af andre metalemballager. 4.2.3 Metalemballage bragt til containerplads, sorteret i henholdsvis en aluminiumsfraktion og en jernfraktion. Denne ordning ses i f.eks. i Lemvig kommune under det fælleskommunale affaldssamarbejde Renordvest. På samtlige nærgenbrugspladser i kommunen er opstillet to trækasser til opsamling af metalemballage. Den ene kasse er forbeholdt emballage af magnetisk materiale (FE), mens den anden er forbeholdt ikke-magnetisk emballage (aluminium). På kasserne er der monteret en magnet, så man hurtigt og let kan kontrollere, hvilken type emballage det handler om. Pladspersonalet er udstyret med magnet (magnet fra højttaler monteret på en stok), som kan rodes rundt i kassen til aluminiumemballage, hvorefter fejlplacerede dåser, kapsler og låg kan samles fra og lægges over til FE-metallerne. De 10 nærgenbrugspladser bliver godskrevet et beløb svarende til værdien af de genanvendelige materialer, der kan sorteres fra. Emballagen bliver kørt til den kommunale containerplads. Resultat af sortering Kassen til aluminiumemballage indeholdt næsten udelukkende af sådanne emballager og blev ikke sorteret. Der er primært tale om tomme øldåser - overvejende af danske mærker. Sorteringen omfattede alene en del af kassen til FE-emballage. Resultatet fremgår af Tabel 4.3. Vægtmæssigt udgør øl- og vanddåser ca. halvdelen af de magnetiske metalemballager. Visuelt udgør de dog en langt større del, hvilket må tilskrives den enkelte drikkevareemballages relativt lave vægt og den kraftige eksponering af indholdet (Pepsi Cola, Harboe, Sprite). Tabel 4.3 Sorteringsresultat fra Renordvest. 2003
Der blev fundet enkelte pantbelagte ½-liters øldåser af FE. Fordelingen FE / ALU stammer fra en opgørelse for containerpladsen i Rom for perioden 1/11 2001 til 31/10 2002, hvor i alt 14,4 tons dåser er håndteret. Heraf kan endvidere uddrages, at ca. halvdelen af øl- og vanddåser vægtmæssigt består af aluminiumemballage, mens den anden halvdel indeholder magnetisk metal (FE). 4.2.4 Metalemballage bragt til en containerplads, hvor emballagen er afleveret i kommune-letjern. Denne ordning forekommer stort set i alle landets kommuner. Nedenfor beskrives ordningen, som den fungerer i det fælles kommunale affaldsselskab Alssund Affald I/S (ASA). Fra ASA's 11 containerpladser bliver containere med kommune-letjern kørt til Uniscrap's afdeling ved Sønderborg. Containerne benyttes til alle metaller. I 2002 blev der i alt indsamlet 2.249 tons jern og metal fra containerpladserne. Resultat af sortering Der er sorteret to containere med kommune-letjern (begge fra samme containerplads ved Nordborg). Indholdet i de to containere vejede sammenlagt 2.420 kg. Al ikke-emballage er sorteret fra. Herefter er emballagen yderligere sorteret. Resultatet ses i Tabel 4.4. Tabel 4.4 Sorteringsresultat fra ASA. 2003
På baggrund af sorteringsanalyser gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af "Statistik for metalemballage" /7/ er det beregnet, at 75% udgøres af emballage af jern og 25% af aluminium. Det ses af Tabel 4.4, at dåser til øl og sodavand udgør godt 60 procent af al metalemballage. Aluminiumdåserne udgjorde godt halvdelen (vægt) heraf. Volumenmæssigt udgør de en endnu større andel (450 liter - 66 procent) i forhold til FE-dåserne (230 liter - 34 procent). Kun få pantbelagte dåser blev registreret. Konservesdåserne udgjorde knap 10 procent af emballagerne – her er emballage af jern helt dominerende. Delvis tomme dåser til maling udgjorde en relativ stor delfraktion (16,9 vægtprocent). Der blev fundet enkelte foliebakker af aluminium (0,1 vægtprocent af emballagen). Alt andet end emballage blev sorteret fra containerne, der indeholdt i alt 2.420 kg. Det betyder, at emballagen udgjorde 1,7 procent af indholdet i containeren. 4.2.5 Sorteret metalemballage bragt til centralt placerede kuber Denne ordningstype ses i bl.a. i Tinglev kommune. I kommunen har borgerne mulighed for at aflevere metalemballage i decentralt opstillede kuber. Ved siden af kuberne til metalemballage er der desuden opstillet beholdere til henholdsvis emballageglas og papir. De fyldte kuber udskiftes med tomme og køres til containerpladsen, hvor indholdet tømmes over i en større åben container, som også kan benyttes af pladsens øvrige brugere. Emballagen sorteres ikke efter metaltype. Resultat af sortering Sorteringen blev foretaget på containerpladsen, hvor godt halvdelen af indholdet af en åben container blev sorteret med følgende resultat. Tabel 4.5 Sorteringsresultat fra Tinglev. 2003
Øl- og sodavandsdåser udgør godt 67 procent af emballagemængden. Vægtmæssigt er 75 % heraf FE, mens resten består af aluminium. Dette er den højeste andel af FE-emballage, der er fundet i de forskellige ordninger. Langt hovedparten af FE-emballagen var til sodavand. Konservesdåserne udgjorde vægtmæssigt godt 25 procent af metalemballagen. Volumenmæssigt udgjorde de knap 15 procent. Langt de fleste konservesdåser er af jern (hvidblik). Aluminiumemballagen er oftest til fiskekonserves. Der blev fundet en del spraydåser – og som oftest indeholdt emballagen også kagedåser. 2,3 procent af emballagen var kapsler og låg (FE), mens foliebakker af aluminium udgjorde 0,4 procent. Containeren indeholdt ud over metalemballagen en del andre fraktioner, som det fremgår af Tabel 4.6. Tabel 4.6 Indhold af andre fraktioner end metalemballage. 2003
1) Andet ej brændbart udgjorde i denne sammenhæng sammensatte elektriske produkter (barbermaskine). Det kan undre, at der forekommer glasemballage, idet kuberne er opstillet i umiddelbar nærhed af kuber til glas og flasker. Plastdunkene kan skyldes, at nogle borgere på denne måde har søgt at reducere egen betaling for renovationen, idet der i Tinglev kommune opkræves et vægtbaseret gebyr for dagrenovation. 4.3 SammenfatningDer er udtaget prøver fra 5 forskellige ordningstyper for indsamling af metalemballage. Prøverne er analyseret med henblik på at afdække sammensætningen af metalemballage såvel som forekomsten af ikke-pantbelagt og pantbelagt drikkevareemballage. Prøverne er ikke repræsentative og skal derfor alene betragtes som eksemplariske. Resultaterne fra sorteringerne er vist i Tabel 4.7 og Tabel 4.8. Tabel 4.7 Sammensætning af emner i udvalgte ordninger (vægtpct.) 2003
1) Drikkevareemballage af metal indsamlet i kuber sammen med glas. Det ses, at hovedparten af den metalemballage der er fundet i ordningerne udgøres af emballage til drikkevarer. Andelen svinger mellem 100 % (AVV) og 62 % (Sønderborg og Tinglev). Jo mere "rummelig" (f.eks. mindre kontrol, større containere etc.) den enkelte ordning er – desto mindre andel af drikkevareemballage. I Tabel 4.8 er drikkevareemballage opdelt på jern og aluminium. Videre er emballagen fordelt efter om den er pantbelagt eller ej. Tabel 4.8 Vægtfordeling af drikkevareemballage af metal (pct.) 2003
Anm.: Den i tabel 4.8 analyserede mængde udgør en delmængde af den totalt analyserede mængde oplyst i tabel 4.7. Det fremgår, at der i tre områder, nemlig AVV, AFRN og Tinglev er dobbelt så meget drikkevareemballage af jern som af aluminium, mens forholdet er mere ens i Lemvig og Sønderborg. Det ses videre, at indholdet af pantbelagt drikkevareemballage er forsvindende lille.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||