Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 5/2004 – Miljø og Shareholder Value

Miljø og Shareholder Value

7 Anlægsinvesteringer

Investeringer i anlægsaktiviteter (investments in fixed assets) er investeringer i ”aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden” (Hasselager et al., 2001). Det kan eksempelvis være fast ejendom, teknologi eller patenter.

Anlægsinvesteringer har betydning for virksomhedens frie cash flow, fordi investeringer binder penge og dermed i første omgang mindsker det frie cash flow. Samtidig er investeringerne naturligvis en forudsætning for, at virksomheden overhovedet kan gennemføre sine aktiviteter og skabe indtjening.

En investering kan forøge Shareholder Value, når den medfører større indtægt end kapitalomkostningerne ved investeringen. Ud fra et Shareholder Value-synspunkt er de bedste investeringer således dem, der er mindst kapitalintensive, men giver et højt afkast (Schaltegger & Figge, 2000).

7.1 Miljøinvesteringer

Anlægsinvesteringen inden for miljø kan opdeles i følgende grupper:

Anlæg til udbedring af skader på miljøet
Anlæg til forureningsbekæmpelse
Renere teknologi

7.1.1 Anlæg til udbedring af skader på miljøet

Anlæg til udbedring af skader på miljøet omfatter eksempelvis investeringer i etablering af afværgeboringer, så forureningen ikke breder sig til grundvandsressourcer og lign. Denne form for investering er lovkrævet og skal gennemføres, for at driften af virksomheden kan fortsætte i fremtiden. Investeringen giver ikke nogen form for indtjening eller goodwill, da det blot udbedrer en skade og ikke skaber værdi, og Shareholder Value mindskes derfor.

7.1.2 Anlæg til forureningsbekæmpelse

Anlæg til forureningsbekæmpelse omfatter rensningsteknologi eller såkaldte ”end-of-pipe”-løs.ninger, eksempelvis vandrensningsanlæg, afsvovlingsanlæg og filtre. Denne type af investeringer er typisk påbudt fra myndighedernes side i kraft af regulativer om, hvor meget virksomheden må udlede af bestemte stoffer. I visse tilfælde vælger virksomheder dog også selv at investere i rensning ud over lovkravet. Det gælder for eksempel for udledning af SO₂, der (2003) er afgiftsbelagt i Danmark. Ved at sænke sin udledning kan virksomheden således mindske sin afgift. Andre virksomheder vælger at rense yderligere for at forbedre virksomhedens og produktets miljøprofil i forbindelse med markedsføring.

De investeringer, der foretages som følge af lovkrav, har ligesom investeringerne i udbedring af skader på miljøet en negativ effekt på Shareholder Value. Til gengæld kan investeringerne, der medfører besparelser på afgifter, være medvirkende til at øge Shareholder Value. Investeringer med henblik på grøn markedsføring behandles i kapitel 9 ”Indtjening: Salgsvækst og overskudsgrad”.

7.1.3 Renere teknologi

Renere teknologi er en meget bred betegnelse for typer af teknologi, der ved en ændring i produktionsprocesserne forbedrer virksomhedens miljøpræstation. Det kan eksempelvis være en nedsættelse af ressourceforbruget og emissionerne, eller at et miljøfarligt kemikalie udskiftes med et mindre farligt. Renere teknologi kan også omfatte ændringer i produktdesign, således at produktet efter brug kan tilbagetages og genanvendes.

Investering i renere teknologi kan ligesom anlæg til forureningsbekæmpelse være forårsaget af krav fra myndighederne, men det vil ofte ske på ledelsens eget initiativ som led i produktionsforbedringer og effektivisering.

Besparelser i ressourceforbruget vil kunne ses direkte som et fald i virksomhedens driftsomkostninger. Ligeledes kan virksomheden måske opnå besparelser ved at genanvende dele af gamle produkter. Emissionsreduktioner vil også kunne give en økonomisk gevinst, hvis emissionen er pålagt afgift. Substitution af et farligt kemikalie med et mindre farligt kan også reducere driftsomkostninger, da der ofte vil være mindre behov for værnemidler og sikkerhedsprocedurer i forbindelse med produktionen. Samtidig mindskes risikoen for uheld, der kan medføre fremtidige omkostninger til udbedring af skaden.

Men ofte bliver de tilknyttede besparelser i tid og ressourcer ofte glemt i investeringsvurderingen, fordi udgifterne er skjult på forskellige konti i virksomhedens økonomistyringssystem. Dette emne vil blive behandlet yderligere i kapitel 8 ”Driftsomkostninger”, da det er en generel problematik, at de tilknyttede miljøomkostninger ikke fremgår tydeligt i de samlede driftsomkostninger.

7.2 Investeringer i renere teknologi i forbindelse med CO₂-kvotehandel

Et helt aktuelt eksempel, hvor miljø vil kunne få direkte betydning for Shareholder Value, er handel med CO₂, der er sat på dagsordenen med vedtagelsen af EU's direktiv for handel med drivhusgasser i juli 2003.

7.2.1 EU-direktivet

Første fase af kvotehandelen starter den 1. januar 2005, og den omfatter i første omgang virksomheder med anlæg over en vis produktionsstørrelse inden for energiproduktion, olieraffinering, metal-, mineral-, glas-, papirmasse- og papirindustrien.

Virksomhederne, der underlægges direktivet, vil i starten af hvert kalenderår blive tildelt en mængde kvoter i henhold til en national kvoteallokeringsplan. Ved årets slutning skal virksomhederne så tilbagelevere kvoter, svarende til den mængde CO₂, de har udledt i løbet af året. Hvis en virksomhed ikke har en tilstrækkelig mængde kvoter til at dække emissionerne med, skal den betale en afgift på 40 Euro pr. ton CO₂ i 2005-2007 og 100 Euro pr. ton CO₂ i 2008-2012.

Markedsprisen for CO₂ er meget usikker og afhænger af en lang række omstændigheder.

7.2.2 Betydning for Shareholder Value

Kvoterne kan naturligvis sammenlignes med en afgift, idet virksomheden skal betale for sin udledning af den CO₂, som den ikke har kvoter til. Men hvor en afgift kun kan spares, hvis virksomheden sænker sine emissioner, så kan en kvote sælges, hvis virksomheden sparer så meget, at den har kvoter til overs. En virksomhed, der investerer i at reducere sine CO₂-udledninger, får således mulighed for at øge sin indtjening ved salg, så investeringen forenklet sagt hurtigere kan tjenes hjem.

Med tanke på Shareholder Value må virksomheden overveje følgende spørgsmål:

Skal virksomheden satse på at reducere egne CO₂-emissioner, eller skal der indkøbes kvoter?
Er det afgørende, om prisen bliver 50 eller 100 kr. pr. ton CO₂?

Svarene vil blandt andet afhænge af, hvilke muligheder virksomheden har for reduktion, og hvor dyre de er i forhold til at indkøbe kvoter, samt om virksomheden er i hastig vækst nationalt henholdsvis internationalt og har behov for flere kvoter.

7.3 Opsummering

En investering i miljømæssige anlægsaktiver vil umiddelbart mindske det frie cash flow ved at binde midlerne. Men hvis der er mulighed for at spare miljøafgifter eller opnå besparelser på driftsomkostningerne, vil investeringen på længere sigt kunne forbedre indtjeningen og dermed Shareholder Value.

Der kan derfor skelnes imellem forskellige typer af miljøinvesteringer, der er væsentligt forskellige i forhold til deres bidrag til Shareholder Value. Rent regnskabsmæssigt vil der ikke være forskel på et anlæg til udbedring af skader på miljøet og renere teknologi, idet begge dele er anlægsaktiver, der har nytteværdi for virksomheden. Men over for investorerne kan det være væsentligt at fremhæve, om en investering blot er en nødvendighed for virksomhedens fortsatte eksistens, eller om den også giver besparelser eller indtjening.