Miljø og Shareholder Value
8 Driftsomkostninger
Driftsomkostninger mindsker det frie cash flow, men er ligesom investeringer en forudsætning for, at virksomheden kan gennemføre sine aktiviteter og skabe indtjening. Driftsomkostninger dækker bl.a. forbrug af materialer, lønninger og løbende vedligehold.
8.1 Miljøøkonomistyring
Der er en lang række sammenhænge imellem miljøtiltag og virksomheders driftsomkostninger. Nogle er meget åbenlyse og vil fremgå af de fleste virksomheders økonomistyringssystemer, imens andre er skjulte i større omkostningspools. På grund af den manglende gennemsigtighed kan det således være vanskeligt at vurdere, hvordan virksomhedens miljøarbejde indvirker på driftsomkostningerne og dermed på Shareholder Value.
Der findes dog metoder til at skabe større gennemsigtighed i forhold til virksomheders driftsmæssige miljøomkostninger. Samlet set kaldes disse metoder Environmental Management Accounting (EMA), der på dansk kan oversættes til miljøøkonomistyring.
Det centrale formål med miljøøkonomistyring er at knytte miljø og økonomistyring tættere sammen og dermed give ledelsen informationer om sammenhængen imellem miljø/energi og økonomi, så den kan træffe bedre beslutninger, der sparer penge og fører virksomheden hurtigere og mere effektivt frem imod sine mål; de beslutninger, der populært sagt giver ”mest miljø for pengene”.
Miljøøkonomistyring kan være baseret på Activity Based Costing-teorien, hvor alle omkostnings- og indtægtstyper opgøres i relation til udvalgte aktiviteter, så det bliver tydeligt, hvor der er potentiale for besparelser eller omlægninger. Det samme gør sig gældende for miljøøkonomistyring, hvor det er omkostninger og indtægter i relation til miljøaktiviteter, der kortlægges. Det næste afsnit giver eksempler på omkostningstyperne.
8.2 Miljømæssige driftsomkostninger
At det kan være problematisk at komme med en generelt dækkende definition af miljømæssige driftsomkostninger, er ikke noget, som overrasker i økonomistyringssammenhæng. Eksempelvis defineres vedligeholdelsesomkostninger, produktionsomkostninger og indirekte omkostninger typisk forskelligt i forskellige virksomheder. Det samme kan gøre sig gældende i relation til de finansielle miljøinformationer, hvor nogle omkostninger og indtægter er helt entydigt miljørelaterede, nogle omkostninger og indtægter er entydigt ikke miljørelaterede, og nogle omkostninger og indtægter ligger i en ”gråzone”.
I dette afsnit vil en række omkostningstyper og deres sammenhæng til miljø blive beskrevet.
8.2.1 Drift af miljøanlæg og miljøarbejde
Nogle af de omkostninger, hvor der er en tydelig sammenhæng til miljø, er direkte omkostninger til selve driften af miljøanlæg som rensningsanlæg eller til det miljøarbejde, der foregår på virksomheden. Det gælder også omkostninger til miljøcertificering eller lignende.
Omkostningerne kan omfatte kemikalier, vand og elektricitet til anlæggene samt arbejdsløn til personale, der deltager i miljøarbejdet.
Ligesom det gælder for investeringerne i anlægsaktiver, vil driftsomkostningerne til miljøanlæggene kun øge det frie cash flow, hvis der ved driften kan spares afgifter på udledninger eller som i tilfældet med CO2 sælges kvoter.
Omkostningerne til arbejde med miljøstyring i bredere forstand kan til gengæld tjenes ind på flere forskellige måder. Idet miljøarbejdet går ud på at reducere ressourceforbrug og emissioner, er der mulighed for, at projekterne også medfører økonomiske gevinster ved effektivisering af produktionsprocesserne.
8.2.2 Ressourcer
Den oplagte sammenhæng imellem miljø og driftsomkostninger er materiale- og energiforbrug. Ud fra såvel et miljømæssigt som omkostningsmæssigt synspunkt skal materiale- og energiforbrug være mindst muligt pr. produkt. Miljøprojekter, der fokuserer på ressourcebesparelse, vil også betyde en omkostningsbesparelse og dermed forbedret Shareholder Value. Da omkostninger til materialer og energi som regel registreres, vil disse typer af besparelser tydeligt kunne ses i økonomistyringssystemet, og derfor er det da også typisk denne form for projekter, der først gennemføres i virksomheder, der indfører miljøstyring.
8.2.3 Indirekte omkostninger
Men der kan være flere omkostninger, der reduceres ved en effektivisering af ressourceforbruget, end det umiddelbart fremgår af økonomistyringen.
Nedenstående figur viser en simpel produktionsproces for en konfektionsvirksomhed. I hver af de tre procestrin bliver en del af stoffet klippet fra eller ødelagt, så det bliver til affald. Ved denne proces har virksomheden en omkostning til selve materialet, men der er også blevet brugt energi, maskintid og løn på at forarbejde det materiale, der bliver til affald.
Figur 5: Skjulte miljøomkostninger ved affaldsproduktion i en konfektionsvirksomhed
De samlede omkostninger ved spildet til affald er således betydeligt større end materialeomkostningen og afgiften ved at komme af med affaldet, som er de faktorer, der registreres hos de fleste virksomheder. Som følge heraf vil en reduktion i affaldsmængderne også betyde væsentligt større økonomiske besparelser, hvilket er vigtigt at overveje i forbindelse med investeringer i projekter til affaldsreduktion, eller når omkostningerne til miljøarbejdet vurderes.
8.3 Opsummering
Driftsomkostninger mindsker umiddelbart det frie cash flow, men hvis miljøanlæggene og miljøarbejdet skaber besparelser på afgifter og andre driftsomkostninger, kan disse driftsmæssige miljøomkostninger have en positiv indflydelse på bundlinjen.
I mange virksomheder er driftsomkostningerne relateret til miljøforhold skjult i overordnede omkostningspools, der gør det uigennemskueligt, hvad de enkelte miljøtiltag medfører af økonomiske besparelser på driftsomkostningerne.
Før der er skabt større gennemsigtighed i omkostningsstrukturerne, er det vanskeligt for ledelsen at vurdere miljøtiltagenes indvirkning på driftsomkostningerne og i sidste ende Shareholder Value.
Med en større gennemsigtighed vil virksomheden kunne supplere sine regnskabsoplysninger med oplysninger om, hvordan driftsomkostningerne har udviklet sig som følge af miljøarbejdet, og dermed retfærdiggøre sine miljøtiltag over for investorerne.
Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.