| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø og Shareholder Value

10 Kapitalomkostninger

Kapitalomkostningerne eller WACC (Weighted Average Cost of Capital) er lig det afkast, som virksomhedens investorer og långivere forventer af deres investering. Som beskrevet i kapitlet med Economic Profit, øger en virksomhed sine investorers værdi, hvis den skaber et overskud, der er højere en WACC, og nedbryder til gengæld Shareholder Value, hvis overskuddet ligger under WACC. Investorernes og långivernes afkastkrav vil være afhængigt af virksomhedens risikoprofil. Jo højere risiko, desto større afkastkrav.

Dette gør virksomhedens ledelsesstil og risikostyring til væsentlige parametre i relation til Shareholder Value. Det er tilsvarende parametre, der samtidig står helt centralt i begrebet Corporate Governance (sammenhængen til Corporate Governance uddybes i kapitel 14).

10.1 Miljørisici

I Nørby-udvalgets rapport om Corporate Governance i Danmark nævnes miljø som en vigtig faktor, som virksomheder bør inddrage i deres risikostyring:

”Risikostyring fokuserer også på procedurer for styring af skader, kontraktindgåelse, arbejdssikkerhed, miljø og sikring af fysiske værdier.” (Nørby-udvalget, 2001, s. 62)

Miljørisici kan omfatte:

  • Miljøuheld, hvor der efterfølgende skal betales for oprydning eller foranstaltninger til at mindske forureningens omfang.
     
  • Forbud imod brug af særlige kemikalier eller materialer. En virksomhed kan risikere, at et kemikalie udfases, og at den dermed må omlægge sin produktion.
     
  • Virksomhedens produkt forbydes eller mister sit marked på grund af miljøforhold. For eksempel kan de kommende CO2-kvoter mindske efterspørgslen på fossile brændsler. Det kan også gælde forbruger-boykot af særlige produkter såsom genmodificerede madvarer.
     
  • Indførsel af love om udvidet produktansvar, hvor virksomheden forpligtes til at tilbagetage produkter efter brug til genanvendelse.

Hvis virksomheden ikke hele tiden følger med i kommende lovgivning og forventningerne fra samfundet, løber den således en risiko for at miste sit produktions- eller kundegrundlag.

10.2 Håndtering af miljørisici

Der er naturligvis mange af risiciene, der er branchespecifikke, men der kan være stor forskel på, hvordan virksomheder i samme branche håndterer risici. Et klart eksempel på dette er vist i CERES-rapporten ”Corporate Governance and Climate Change” (2003). I rapporten analyseres, hvordan 20 af verdens virksomheder har valgt at forholde sig til drivhuseffekten i deres virksomhedsstrategi og ledelsespraksis. Virksomhederne er alle inden for olie- og bilindustrien. To industrier, hvis produktion og produkter medfører store emissioner af drivhusgasser.

Analysen tager udgangspunkt i en ”Climate Change Governance List” med 14 specifikke ledelsesaktiviteter, der adresserer drivhuseffektproblematikken.

Climate Change Governance List

Bestyrelsesniveau

  1. Nedsæt en bestyrelseskomite med direkte ansvar for miljømæssige forhold
  2. Lav en vurdering af aspekterne ved drivhuseffekt på bestyrelsesniveau og følg op på, at virksomheden udarbejder passende strategier

Ledelsesniveau

  1. Placer miljøchefen centralt i organisationen lige under den administrerende direktør eller ledelsesgruppen
  2. Indarbejd mål på drivhuseffekt i aflønningssystemet
  3. Få ledelsen til at give en klar og proaktiv udmelding omkring virksomhedens mål og standpunkt i forhold til drivhuseffekt

Rapportering

  1. Medtag en beskrivelse af risici og muligheder i relation til drivhuseffekt i virksomhedens investorinformation
  2. Udarbejd en bæredygtighedsrapport og beskriv heri drivhuseffekt og virksomhedens drivhusgasemissioner

Emissionsdata

  1. Beregn og registrer besparelser og stigninger i drivhusgasemissioner ved virksomhedens projekter
  2. Lav en fuldstændig kortlægning af virksomhedens drivhusgasemissioner og rapporter resultaterne direkte til investorerne
  3. Lav en baseline for emissioner (minimum 10 år tilbage) til vurdering af udviklingen over tid
  4. Udarbejd en vurdering af virksomhedens fremtidige emissioner og opstil mål for at håndtere og kontrollere dem
  5. Få en ekstern verifikation af, at emissionsopgørelserne er korrekte

Andre aktiviteter

  1. Deltag i et frivilligt handelssystem for drivhusgasser
  2. Indkøb eller udvikl fornyelige energikilder

(Cogan, 2003, s. 2)


I analysen er det vurderet, i hvor høj grad hver af de 20 virksomheder har gennemført de 14 aktiviteter. Resultatet af undersøgelsen viste, at der var store forskelle inden for branchen. De europæisk baserede olievirksomheder havde implementeret alle 14 punkter, imens deres konkurrenter i USA kun havde fulgt fire eller fem. Bilvirksomhederne gik fra fem punkter og op til ti, så også her var der en vis forskel, men billedet var ikke så tydeligt rent geografisk.

Som eksemplet viser, er der ikke forskel på den potentielle risiko, som virksomhederne udsættes for, men der er stor forskel på, om risikoen håndteres, og dermed hvad den risiko bliver for den enkelte virksomhed.

Tiltagene, der er vist i de 14 punkter, går også igen i Nørby-udvalgets rapport, der blandt andet anbefaler, ”at bestyrelsen sørger for, at direktionen etablerer effektive risikostyringssystemer, og at bestyrelsen løbende følger op på disse med henblik på at sikre, at de til enhver tid fungerer effektivt i lyset af selskabets behov.(…) Risikostyringssystemet skal definere risikoen og beskrive, hvorledes den løbende elimineres, kontrolleres eller afdækkes.” (Nørby-udvalget, 2001, s. 62)

Og så er det naturligvis vigtigt at fortælle investorerne, at virksomheden styrer sine miljøforhold. Flere og flere virksomheder indarbejder da også miljøinformation i deres finansielle rapportering.

10.3 Adgang til særlige fonde

Ud over at investorer i al almindelighed vurderer risikoen ved en given investering, giver god miljøstyring også adgang til særlige etiske fonde, der lægger vægt på, at de virksomheder, der investeres i, er de mest miljøvenlige eller lever op til et særligt kodeks.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.