Miljø og Shareholder Value

11 Value Growth Duration

Value Growth Duration vedrører den fremtidige værdiskabelse i virksomheden. Ved værdisætningen af aktier sætter markedet implicit en tidsperiode for, hvor længe virksomheden vil skabe Shareholder Value. Det vil sige den periode, hvor indtjeningen fra en investering eller et produkt er højere end kapitalomkostningerne. Denne periode kaldes Value Growth Duration (VGD), og ifølge Rappaport (2002) kan perioden variere fra 15-25 år for virksomheder med en klar konkurrencemæssig fordel til 0 år for virksomheder med en dårlig konkurrencemæssig situation eller i brancher med høj intern konkurrence. Et meget tydeligt eksempel på en VGD-periode kan være en patentperiode, hvor konkurrencefordelen forsvinder, når patentet udløber.

11.1 Miljørisici og muligheder

VGD vil ligesom WACC være afhængig af fremtidige risikomomenter. Det kan igen være fremtidig miljølovgivning eller ændringer i forbrugerholdninger, der kan ændre på produktionsomkostningerne eller indtjeningen.

Virksomheder, der ikke inddrager miljøforhold i deres risikostyring, risikerer således at blive overhalet af virksomheder, der har forberedt sig på disse risici.

Da VGD omhandler fremtiden og dermed mange ukendte faktorer, er det vanskeligere at kvantificere miljøets indflydelse på Shareholder Value, men der findes eksempler på vurderinger af fremtidig lovgivnings indflydelse på de konkurrencemæssige forhold i en branche.

Repetto & Austin (2001) har udarbejdet en metode til at analysere kommende lovgivnings indvirkning på virksomheders økonomi og konkurrencesituationen i branchen. Metoden har været anvendt i den amerikanske papirindustri (Repetto & Austin, 2001) og olieindustri (Austin & Sauer, 2001). På en række miljøområder inden for hver industri opstilles der scenarier for mulige lovgivningsmæssige tiltag, og det vurderes, hvilke omkostninger sådanne tiltag vil medføre i de enkelte virksomheder. Analyserne viser et tydeligt billede af, hvilke virksomheder der er bedst forberedt på at håndtere kommende lovgivning og dermed deres fremtidige risikoprofil.

 



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.