Miljø og Shareholder Value

12 Tjek på Shareholder Value og miljø i virksomheden

I kapitel 7 til 11 er der nu tegnet et billede af de sammenhænge, der generelt set er imellem Shareholder Value og virksomhedens miljø. Nedenstående spørgsmål kan være en indgangsvinkel til at kortlægge, hvor godt kendskab der er til sammenhængen i virksomheden, og om det er noget, der arbejdes struktureret med. Hvis ikke kan spørgsmålene bruges som en tjekliste over de punkter, der kan sættes fokus på i en kortlægning. Virksomheden kan stille spørgsmålene til sig selv, eller investorer og andre interessenter kan stille dem til virksomheden.

Anlægsinvesteringer

  • Tages der højde for miljøbesparelser og omkostninger i forbindelse med investeringsvurderinger?
  • Tages der højde for miljøforhold i forbindelse med vurderingen af eksempelvis ny teknologi?

Driftsomkostninger

  • Ved ledelsen, hvilken økonomisk betydning miljøforhold har for virksomheden?
  • Hvilke miljørelaterede omkostninger har virksomheden?
  • Hvilke miljørelaterede indtægter eller besparelser har virksomheden?

Salgsvækst og overskudsgrad

  • Kender virksomheden sit marked miljømæssigt?
  • Er miljø en parameter i den eksisterende konkurrence på markedet?
  • Findes der miljømæssige adgangsbarrierer for nye konkurrenter?
  • Er kunderne interesseret i miljøforhold?
  • Er der flaskehalse for miljøvenlige leverancer?
  • Er der en trussel fra substituerende produkter, der er mere miljøvenlige?
  • Inddrages miljøhensyn i produktudviklingen?
  • Fortæller virksomheden om de miljøforhold, der interesserer virksomhedens interessenter i bred forstand og kunder i særdeleshed?

Kapitalomkostninger

  • Risikostyring:
  • Hvordan sikrer ledelsen, at virksomheden opfylder lovgivningen på miljøområdet?
  • Kender ledelsen virksomhedens miljørisici?
  • Får ledelsen løbende informationer om miljøudviklingen, så den kan styre denne?
  • Kender virksomheden sine interessenter og deres holdninger?
  • Indgår virksomheden i dialog med sine ejere og interessenter?
  • Inddrages miljø i vurderingen ved køb og salg af afdelinger eller andre virksomheder?
  • Rapporterer virksomheden om de miljøforhold, der interesserer investorerne?
  • Illustrerer virksomhedens rapportering sammenhængen imellem miljø og Shareholder Value?

Value Growth Duration

  • Hvordan følger ledelsen med i kommende miljølovgivning og sikrer virksomheden i forhold til denne?
  • Har ledelsen udarbejdet en strategi for kommende miljølovgivning
  • Er der udarbejdet økonomiske vurderinger af fremtidig miljølovgivnings indvirkning på Shareholder Value?

 



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.