Miljø og Shareholder Value

13 Beregningseksempel for samspillet imellem miljø og Shareholder Value

I dette kapitel gives der tre eksempler på, hvordan virksomhedens miljøforhold kan indvirke på Shareholder Value, og hvordan dette kan fremhæves i de finansielle nøgletal.

Alle eksemplerne omhandler den fiktive virksomhed ESV A/S, der har en produktion af elektriske produkter.

Nedenstående viser nøgletal fra ESV A/S' årsrapport fra 2003. Nøgletallene er beregnet på baggrund af resultatopgørelsen og balancen, der kan ses i bilag A. Det er disse tal, der er udgangspunktet for beregningerne af miljøets betydning for ESV A/S' Shareholder Value.

Virksomhedens nøgletal 1999 2000 2001 2002 2003
EBITDA (%) 10% 9% 9% 9% 9%
NOPAT (mio. kr.) 30,4 32,6 44,6 46,1 48,7
ROCE - return on capital employed (%) 19% 18% 20% 17% 16%
Economic Profit, EP (mio. kr.) 17,3 17,8 26,7 24,7 24,6

Tabel 1: Finansielle nøgletal for ESV A/S, som de fremstår uden miljøøkonomiske beregninger

13.1 Investering i renere teknologi og effekten på EP

I 2002 foretager ESV A/S en investering i renere teknologi på 6 mio. kroner

. Formålet med den renere teknologi er at sænke ESV's udledning af CO2 pr. år med ca. 10%. Da ESV A/S har en stor egenproduktion af energi, vil virksomheden bliver underlagt EU's CO2-kvotehandel. Det forventes, at ESV A/S får en CO2-kvote for årene 2005 og fremefter, der medfører en reduktionsforpligtelse på ca. 10%. Såfremt investeringen ikke var foretaget, måtte det påregnes, at ESV skulle købe kvoter eller i værste fald betale en kvoteafgift på 40 Euro pr. ton for hvert af årene 2005-2007 og på 100 Euro pr. ton for årene 2008-2012.

Det undersøges, hvad den fremtidige besparelse har af effekt på investeringen og Economic Profit (EP) for investeringsåret 2002. Da markedsprisen for CO2-kvoter ikke er kendt, vælger ESV at regne med de kendte kvoteafgifter.

I nedenstående tabel er den forventede besparelse i kvoteafgiften tilbagediskonteret til en nutidsværdi i investeringsåret 2002.

Klik her for at se Tabel 2.

Tabel 2: Beregning af nutidsværdien af den sparede kvoteafgift

Den tilbagediskonterede værdi på 3.255 mio. kr. fratrækkes den investerede kapital, hvilket svarer til, at investeringen på 6 mio. kr. sættes til at være 2.645 mio. kr., idet der tages højde for besparelsen ved investeringen.

Afkastkravet til den investerede kapital i ESV A/S er 8%, og som det kan ses i virksomhedens nøgletal (tabel 1), er ESV A/S' driftsresultat efter skat (NOPAT) i 2002 46,1 mio. kr. Med udgangspunkt i disse tal fås følgende resultat:

  Opgørelse uden hensyn til den sparede kvoteafgift Opgørelse med hensyn til den sparede kvoteafgift
Investeret kapital
(mio. kr.)
268,0 264,7
Economic Profit
(mio. kr.)
24,7 25,0

Tabel 3: Sammenligning af Economic Profit med og uden miljøbesparelse

Hvis man tager højde for besparelserne ved investeringen, bliver EP således 300 tkr. højere end ved den traditionelle beregning.

13.2 Ressourceeffektivitet og effekten på ROCE

I 2002 gennemfører ESV A/S en effektiviseringsproces, der medfører et fald i materialeforbrug på 2%. Endvidere medfører processen, at lagerbeholdningen af råvarer også falder med 2%.

For at vurdere, om resultatet har været indsatsen værd, beslutter ledelsen sig for at finde ud af, hvad effekten af processen har været på virksomhedens økonomi. Det beregnes, hvad ROCE og Economic Profit ville have været, hvis effektiviseringen ikke var gennemført.

Nøgletal 2002 2003
NOPAT med ressourceeffektivitet (mio. kr.) 46,1 48,7
NOPAT uden ressourceeffektivitet (mio. kr.) 43,5 46,0
Arbejdende kapital med ressourceeffektivitet (mio. kr.) 173,0 158,0
Arbejdende kapital uden ressourceeffektivitet (mio. kr.) 173,3 158,3
ROCE med ressourceeffektivitet 40% 47%
ROCE uden ressourceeffektivitet 38% 44%
EP med ressourceeffektivitet (mio. kr.) 24,7 24,6
EP uden ressourceeffektivitet (mio. kr.) 22,1 21,9

Tabel 4: Beregning af traditionelle nøgletal samt nøgletal, som de havde set ud, hvis miljøprojektet ikke havde været gennemført

Som det ses af tabel 4, har effektiviseringen medført, at:

  • Driftsresultatet efter skat (NOPAT) er steget som følge af det mindre ressourceforbrug
  • Den arbejdende kapital er faldet som følge af minimeringen af lagerbeholdningen
  • Disse to effekter giver tilsammen en stigning i ROCE på henholdsvis 2% og 3% i 2002 og 2003
  • I forbedret Economic Profit betyder dette en værdistigning på henholdsvis 2,6 mio. kr. og 2,7 mio. kr. i 2002 og 2003

13.3 Produktansvar og effekten på EBITDA

I 2002 foretager ESV A/S en hensættelse på 8 mio. kroner til omkostninger forbundet med indførelsen af det kommende direktiv om tilbagetagelse af elektronikaffald. Direktivet betyder, at producenten får ansvar for at finansiere indsamling, behandling og bortskaffelse af udtjente og skrottede produkter. Direktivet forventes først at træde i kraft den 13. august 2005, men omfatter også indsamling af produkter, der er solgt før denne dato.

Hensættelsen bliver opgjort på basis af omsætningen i 2002. Forpligtelsen til at finansiere tilbagetagelse af produkter solgt før 2002 oplyses i årsregnskabet som en eventualforpligtelse grundet usikkerhed om forpligtelsens økonomiske omfang. I 2003 justeres hensættelsen til 10 mio. kr. som følge af omsætningen i 2003. ESV A/S forventer på længere sigt at kunne lægge en del af omkostningerne på salgsprisen, men det har ikke været muligt for 2002 og 2003.

Hensættelsernes betydning for indtjeningen, EBITDA og Economic Profit opgøres.

Nøgletal 2002 2003
EBITDA med produktansvar 9,2% 9,1%
EBITDA uden produktansvar 10,0% 10,3%
NOPAT med produktansvar (mio. kr.) 46,1 48,7
NOPAT uden produktansvar (mio. kr.) 51,4 55,3
EP med produktansvar (mio. kr.) 24,7 24,6
EP uden produktansvar (mio. kr.) 30,0 31,2

Tabel 5: Beregning af nøgletal med og uden produktansvar

Som det ses, ville EBITDA have været henholdsvis 0,8% og 1,2% højere, hvis virksomheden ikke skulle foretage denne hensættelse, og Economic Profit ville have været henholdsvis 5,3 mio. kr. og 6,6 mio. kr. højere i 2002 og 2003.

 



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.