|
Opdatering, fejlretning og oversættelse af UMIP-databasen 1 Kortlægning af data og databehov
Kortlægningen skulle analysere tre forhold :
Kortlægningen blev udført umiddelbart før offentliggørelsen af data fra det forrige opdateringsprojekt, som brugere derfor ikke har haft mulighed for at forholde sig til. Undersøgelsen må derfor fortolkes i forhold til den oprindelige ikke opdaterede database. 1.1 KortlægningenKortlægningen fandt sted gennem et todelt spørgeskema (se bilag A), der foruden en fælles del indeholdt spørgsmål til service- og industrivirksomheder og spørgsmål til rådgivende virksomheder. Spørgeskemaet kunne i perioden 1. til 15. februar 2002 besvares på Internet hjemmesiden for NETOP LCA (NETværksgrupper Om Produktorienteret miljøarbejde og LCA). Hjemmesiden er ikke længere tilgængelig. Opfordring til at besvare spørgeskemaet skete gennem annoncering i LCA-nyt, der på det tidspunkt udsendtes som e-mail til ca. 100 modtagere og som brev til ca. 200 modtagere. Yderligere blev der sendt breve til de licenshavere af UMIP PC-værktøjet og dets brugergruppe, der ikke modtog LCA-nyt, hvad langt de fleste gjorde. Der blev udloddet et antal vinpræmier for at motivere til besvarelse. I alt indkom der 18 besvarelser, hvoraf 14 var fra produktionsvirksomheder og 4 fra konsulentvirksomheder. Derudover har en enkelt virksomhed som ikke anvender LCA længere i sit arbejde besvaret enkelte dele af spørgeskemaet. Svarprocenten er ikke særlig høj, men til gengæld er der nogle af de tunge LCA brugere imellem. Den følgende sammenfatning er opbygget således, at spørgsmålene fra skemaet på Internettet er anvendt til overskrifter på afsnittene. Svarene er præsenteret grafisk suppleret med tekst om tendenser i svarene eller specifikke svar. 1.1.1 Formålet med virksomhedens LCA arbejde
Under andet blev der svaret: "Produktorientering af miljøindsatsen" "Intern læring, Strategiske beslutninger, Forbedre image" "Uddannelse af kunden" " Vi bruger elementer af LCA hvor vi kan bruge det med fordel, men det primære formål er at udvikle og dokumentere det vi laver" De to el-producenter har brugt UMIP i forbindelse med projektet vedr. dansk el og kraftvarme. 1.1.2 Oplysninger om anvendt beregningsværktøj72 % anvender et værktøj, hvoraf fordelingen af disse er:
En enkelt bruger også eget screeningsværktøj. En nævner at de vil udskifte UMIP med SIMAPRO, da det halter bagefter. 1.1.3 Har virksomheden anvendt UMIP databasen til at skaffe data for elforbrug?
Årsagen til de mange negative svar er bl.a. at data har været for gamle. I stedet har de i overvejende grad anvendt egne beregninger eller SIMAPRO. 1.1.4 Har virksomheden anvendt UMIP databasen til at skaffe data for eksempelvis afbrænding af gas og olie?
Flere har fundet UMIPs data for gamle eller ubrugbare til at lave egne energiscenarier med. En enkelt nævner at der mangler data for fjernvarme. I stedet er der anvendt data fra SIMAPRO og egne data. 1.1.5 Har virksomheden anvendt UMIP databasen til at skaffe data for råvare/materialeforbrug?
Mange efterlyser data for kemiske stoffer og plast. Derudover nævnes byggematerialer og metaller. I stedet er der anvendt data fra SIMAPRO, BUWAL, leverandører, brancher og diverse litteratur. 1.2 Undersøgelsens konklusionSom nævnt indledningsvis blev kortlægningen udført før brugerne havde haft mulighed for at forholde sig til den første opdatering. Dette er væsentligt for fortolkningen af undersøgelsens resultat. LVC-databasens El- og varmedata anvendes ikke, givetvis fordi de er forældede og fordi elværkerne har offentliggjort nye, som ikke er lagt ind i UMIP (er sket i første opdatering). Kemidata anvendes heller ikke - formentlig fordi der kun er meget få i basen. Data for brændstoffer som olie og gas, transport (opdateret i første opdatering) samt affaldsbortskaffelse anvendes ifølge mange af besvarelserne. Mest overraskende er måske at data for råvarer og materialer ikke anvendes, selvom LCV-basen har mange data herfor - måske er det nogle andre der er brug for - eller de eksisterende er for gamle. I stedet for UMIP-data angives andre databaser, især SimaPro, som kilde til de manglende data. Egne data anvendes også - men kan generelt ikke udleveres til andre. 1.3 Fejl og fejlretningDer blev ikke i spørgeskemaet spurgt direkte til fundne fejl, da spørgeskema undersøgelsen i forvejen efterspurgte meget information. I stedet blev kommentarer fra forrige opdatering samt andre kommentarer undersøgt endnu engang, og der var i projektforløbet skærpet opmærksomhed omkring fejl fra projektgruppen og enkelte rutinerede brugere. Der er fundet enkelte egentlige fejl, der alle vedrørte forrige opdatering. Disse fejl er rettet som beskrevet i kapitel 2. Der er således ikke fundet flere egentlige fejl i de ældre data. En række erklærede "fejl" er ikke egentlige fejl, men er synonymt med manglende opdatering af ældre data, hvilket opdateringen gerne skulle råde bod på. Det er især affald der har været problemet ved angivelse af for store affaldsmængder. UMIP metodens håndtering af affald er desuden ikke altid hensigtsmæssig, da affaldet kategoriseres i nogle grupper der ikke altid er repræsentative for en given affaldstype og da affaldets skæbne og faktiske miljøeffekter ikke vurderes (affald i sig selv er ikke en miljøeffekt). Der har været fundet fejl i ressourceberegning for dansk el- og varme 1997, der sandsynligvis kan spores tilbage til anvendelse af de generelle brændværdier UMIP benytter for omregning af brændselsressources masse til energi i stedet for brændværdien for et specifikt brændsel. Der kan være behov for at benytte stedspecifikke brændværdier, især for kul. Endelig skyldtes en indrapporteret fejl udskrivningsformatet af UMIP opgørelsesberegning, der skar nogle potenser væk, men tallene i UMIP databasen viste sig at være gode nok. Den slags "fejl" bliver forhåbentlig løst med overgangen til et nyt værktøj. 1.4 Udvælgelse af processer til opdatering eller udvidelse1.4.1 Resume af forrige opdateringsprojektEnergi, el og termisk er opdateret med 1997-tal. Tallene er på nogle punkter korrigeret af IPU, og der er senere fundet fejl med hensyn til mængden af brændselsressourcer. Der er derfor behov for en opdatering, der involverer dataleverandøren (Energi E2 og Techwise). Galvanoprocesser er kommet med, og skal ikke opdateres i det nye projekt. Maling og maleprocesser med fokus på maleprocesser. For maling er der oplyst forbrug for nogle grupper af stoffer, men vurdering af disse er ikke foretaget. Olie- og gasfremstilling er med, men ikke for dansk Nordsø produktion, som der fortsat er behov for. Plast, genvinding og nye. Plasttyperne PA og ABS er kommet til og PE og PP er opdateret. PE genvinding er opdateret (processerne for andre termoplaster ligner). Stål, genvinding. Nye data fra Stålvalseværket som dog ikke er på specifikke typer stål. Især affaldsside er forbedret. Stålvalseværket er siden lukket. Tekstil for møbler. Data for uld og bomuld samt forbrug af almindeligt anvendte kemikalier. Vurdering af de kemiske stoffer er foretaget, men ikke indtastet. Transportdata er opdateret på grundlag af et selvstændigt projekt herom. TEMA-modellen er benyttet som grundlag, og data findes for nøgleenhederne km og kgkm. Toksicitet af partikler og VOC er vurderet, men ikke lagt ind da det kræver en opdatering af normaliseringsgrundlaget for toksicitet, hvor partikler og VOC ikke indgår. Trykning, flexografisk. Her indgår mest processen, og kun få kemiske stoffer der ikke er vurderet. 1.4.2 Processer udvalgt til opdatering/udvidelsePå baggrund af brugerundersøgelsen og andre tilkendegivelser blev der opstillet en liste over forslag til opdatering eller udvidelse af databasen. Listen blev diskuteret på et følgegruppemøde, hvor følgende blev besluttet. Energi, dansk el og varme opdateres med nye data (fra 2000 eller 2001 i samarbejde med EnergiE2/Techwise. Ved sidste deadline for opdateringens afslutning oktober 2003 er disse data imidlertid ikke endeligt kvalitetssikret af dataleverandøren, og har derfor ikke kunnet medtages. Dataene vil blive stillet til rådighed når de er klar. Der er leveret data for olie- og gasproduktion i Nordsøen. Affaldsforbrænding. De eksisterende data er gamle. Der er to lca affaldsdataprojekter i gang, men de kommer næppe med data inden afslutningen af dette projekt. Det samme gælder et allokeringsprojekt for affaldsforbrænding. Det blev vedtaget at opdatere affaldsforbrænding så godt det kan lade sig gøre med nuværende viden. Den producerede energimængde vil være output ab værk som før, idet fordelingen mellem el og varme blot oplyses. Emballagedata ønskes opdateret af Miljøstyrelsen af hensyn til emballageafgiften og data er generelt anvendelige. Det vedrører alu, stål, glas og evt. nogle plasttyper, og der bør indgå data for både fremstilling og genanvendelse (og forbrænding som indgår ovenfor). Træ og møbel. Data er udskudt fra forrige projekt da yderligere kvalitetssikring var påkrævet. Dette bringes på plads i dette projekt. Textil, UMIPtex. Data var ikke parat ved forrige opdatering, men der er nu etableret gode data, som direkte kan inddrages. Kemikalier, råvarer og hjælpestoffer. Både råvaredata og udledningsdata som følge af anvendelse efterspørges. Begge er imidlertid vanskelige at fremskaffe, og der vil ikke blive gjort nogen målrettet indsats for dette i projektet. Derimod vil der blive samlet op på data indsamlet i forbindelse med de øvrige opdateringer. Især UMIPtex projektet har bidraget med data af generel interesse. Spildevandsrensning er meget anvendelige og mangler i UMIP. De bør dog laves for hver enkelt komponent der indgår i spildevandet, og det vil blive en meget omfattende opgave, da der ikke umiddelbart ligger noget materiale. Opgaven håndteres derfor bedre i et særskilt projekt. Spildevandsrensning nedprioriteres derfor, men enkelte "smagsprøver" kan bringes her. Elektronik. Der findes data fra et netop afsluttet Miljøstyrelses projekt som direkte kan inddrages. Byggematerialer blev nævnt på følgegruppemødet, men der var enighed om at der er data i andre baser samt at det måske er SBIs område. Det blev vedtaget, der indtil videre bør lægges vægt på industriprodukter. Opsummerende er de udvalgte data vist i nedenstående skema. Det skal fremhæves, at angivelsen af lav prioritet for kemikalier/hjælpestoffer og for spildevandsrensning ikke er udtryk for en generel lav prioritet, men udelukkende prioriteringen i dette projekt ud fra praktiske hensyn.
|
