|
Opdatering, fejlretning og oversættelse af UMIP-databasen 2 Opdatering af data
2.1 Rettelse af eksisterende fejl i UMIP databasenEn række kendte fejl i UMIP PC-værktøjets oprindelige database og faktorer blev rettet i det forrige opdateringsprojekt: Frees N, Pedersen M A, Bendtsen N, Drivsholm T (2002). Opdatering af UMIP databasen, Arbejdsrapport 27 2002, Miljøstyrelsen. Der henvises til pågældende rapport. I dette projekt er der fundet en række fejl i data det forrige opdateringsprojekt, og disse fejl er rettet. Nedenstående skema forklarer hvordan fejlene kan rettes i den forrige opdaterede UMIP database af 200202. Rettelserne er yderligere beskrevet i readme filer i filmappen "Rettelser til 1ste opdatering", der ligger under importfilerne til denne opdatering.
I processerne for dansk el og varme 1997 – VARMECEN-NF, Varme, centr syst. 1997, energikval rev. og IPU-NF-LSYS100, Dansk elprod. energikvalitet rev. – er der fundet fejl med hensyn til forbruget af naturgas og stenkul ressource. Der er gjort forsøg på at rette op på disse fejl, men processerne bør under alle omstændigheder udskiftes med processerne for dansk el og varme, 2001, når disse forligger. Rettelse af el og varme er beskrevet i afsnit 3.9, sammen med yderligere et par rettelser, bl.a. af rustfrit stål fra den oprindelige UMIP database. Processerne for omsmeltning af stål, IPU-NF-B2381 og B2382, der blev oprettet ved forrige opdatering, er ikke længere aktuelle, da de gjaldt Det Danske StålvalseVærk, som nu er lukket. Processerne kan gøres repræsentative ved at erstatte dansk el med EU el. Alternativt kan den nye proces for omsmeltning af stål benyttes (IPU-MSH-B0009). 2.2 KvalitetssikringData bearbejdet af projektgruppen er kvalitetssikret ved at de pågældende enhedsprocesser er gennemgået af en anden part i projektgruppen. Det drejer sig især om affaldsforbrænding og emballagedata, hvor en intern procedure for indtastning, egenkontrol og kvalitetssikring er benyttet, se bilag B. De øvrige data er udgivet i UMIP PC-værktøjets dataformat som en del af publikationer fra eller støttet af Miljøstyrelsen. Disse data ligger derfor i nogen grad udenfor projektgruppens kontrolmulighed, og Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at de anser kvalitetssikringen af publikationens tilvejebringelse for tilstrækkelig. Disse data er søgt kvalitetsvurderet og kvalitetssikret efter bedste evne. Det gælder energi, træ og møbel, tekstil (UMIPtex) og elektronik. Der er dog forskel på niveauet af disse data, idet nogle er meget detaljerede og velbeskrevne og andre mere overfladiske. Alle data forekommer dog troværdige, men træ og møbel har på nogle punkter måttet efterbearbejdes af projektgruppen. Niveauforskellene og konstateringen af et antal typiske fejl viser et behov for bedre information og retningslinier for arbejdet med data fremover. Dette er diskuteret i kapitel 4. 2.3 Identificering af dataData er tildelt et identifikationsnummer (ID nummer) som beskrevet i det forrige opdateringsprojekt: Frees N, Pedersen M A, Bendtsen N, Drivsholm T (2002). Opdatering af UMIP databasen, Arbejdsrapport 27 2002, Miljøstyrelsen. ID nummeret gør det muligt at spore data til dataleverandør, dataansvarlig og datatype. Det har dog ikke været muligt at følge proceduren for tildeling af ID nummer for de data der i forvejen er udgivet i UMIP PC-værktøjets dataformat. For et enkelt leveret datasæt, nemlig eksemplerne på døre under træ og møbel, har der direkte været udtrykt ønske om, at data skulle være anonyme og ikke må kunne spores. Dette ønske er naturligvis efterkommet. 2.4 Hvilken betydning har fejlretninger og opdateringer?Opdatering af processer har betydning ved beregning af miljøprofiler i den nye database i forhold til den tidligere. Opdateringer vil kun medføre ændringer hvis man i et produktsystem erstatter en tidligere proces med en opdateret. Dette giver mulighed for at man kan bevare de gamle produktsystemer for sammenligning med nye, hvori de opdaterede data indgår, idet disse har et andet ID-nummer. Følgende processer er opdateringer:
Dansk el og varme fra 1997 viste sig at være fejlbehæftet med hensyn til forbrug af naturgas, der var talt med to gange, samt inkonsistent angivelse af brændsels- og materialeressourcer. Ressourceforbrug og primær energiforbrug forekommer fortsat at være for højt estimeret, men dette skyldes at man anslår et tab på ca. 1/3 af kullene, der altså ikke når frem til forbrænding på elværkerne. Resultat af rettelserne har ingen betydning for emissionerne, men betyder sammenlagt en stigning på ca. 1 MJ/kWh primær energi. De nye affaldsforbrændings processer anses kun for at medføre mindre ændringer i forhold til de gamle. Med hensyn til emballage er data for pap/papir udført mere nuanceret end før, hvilket har medført at energiforbruget er højere end tidligere antaget. Det samme gælder umiddelbart glas, men her er flaskeproduktion lagt til, hvad der så vidt vides ikke var tilfældet med de gamle data. For stål og aluminium er forskellen på gamle og nye data ikke dramatisk. Nedenstående tabeller indikerer forskellene på nye og gamle data.
De nye data for hvidblik er incl. fortinning. De gamle data for stålplade var uden fortinning. De gamle data for sekundært stål (omsmeltning af stål) var fra Det Danske Stålvalseværk, der nu er nedlagt. De nye data er Vesteuropæisk gennemsnit, men mangler tilsyneladende A-kraft. Det primære energiforbrug er derfor sandsynligvis for lavt. De mindre værdier for CO2 og miljøeffekter afspejler at Stålvalseværket brugte kul-baseret el og Vesteuropæiske værker bruger el med en væsentlig andel af vandkraft og A-kraft.
De nye data for aluminium viser tilsyneladende en beskeden øgning af miljøeffekter. Dette kan skyldes en under-estimering i de gamle data, der var fra et udkast til den første miljørapport fra den Europæiske aluminiumsbranche, altså ikke de endelige data. Øgningen skyldes især fotokemisk ozondannelse, hvorimod f.eks. drivhuseffekt viser et fald.
Det er kun meget få værker, der har en papirproduktion der er tilstrækkelig specifik til at kunne benyttes til LCA dat for primær papirproduktion. De nye data er tilvejebragt på grundlag af disse enkelte papirværkers EMAS rapporter og indberetninger til Skogsindustrien i Sverige. Der er derfor tale om eksempler mere end gennemsnitsdata, men data forekommer i sig selv at være valide. De viser større energiforbrug og miljøbelastning end de gamle data.
De nye data for glas, både primær og genvundet, viser større energiforbrug og miljøeffekter end det gamle, hvilket tilskrives, at flaskeproduktion er inkluderet i de nye data. Der er altså i virkeligheden tale om glasflasker som produkt frem for glas som materiale.
|
