| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Opdatering, fejlretning og oversættelse af UMIP-databasen

3 Databeskrivelse

• 3.1 Organisering og import af data
  • 3.1.1 Beskrivelse af import af data
  • 3.1.2 Arbejde med flere databaser (UMIP PC. værktøj version 3)
• 3.2 Energiprocesser
• 3.3 Affaldsforbrænding
  • 3.3.1 Forbrændingsmodel
  • 3.3.2 Energiudnyttelse
  • 3.3.3 Brændværdi
  • 3.3.4 Varmetab
  • 3.3.5 Affald
  • 3.3.6 Emissioner
  • 3.3.7 Opdatering af eksisterende proceskort for affaldsforbrænding
• 3.4 Emballagedata og andre materialedata
  • 3.4.1 Glasflasker, primær og omsmeltede
  • 3.4.2 Aluminium, primær og omsmeltet
  • 3.4.3 Papir og pap
  • 3.4.4 Stål, primær
  • 3.4.5 Stål, omsmeltet
• 3.5 Træ og møbel
• 3.6 Tekstil, UMIPtex
• 3.7 Elektronik
• 3.8 Kemikalier, hjælpestoffer og andet
  • 3.8.1 Pesticider og kunstgødning
  • 3.8.2 Vaskeprocesser og vaskekemikalier
  • 3.8.3 Energi og hjælpestoffer fra Træ og Møbel
  • 3.8.4 Plastdata fra Elektronik
  • 3.8.5 Dansk produktion af olie-og naturgas
  • 3.8.6 Kul
• 3.9 Rettelser til 1. opdatering
  • 3.9.1 Dansk el og varme 1997
  • 3.9.2 Rustfrit stål
  • 3.9.3 Andet

Dette kapitel beskriver, hvorledes data er organiseret og hvorledes de importeres. Yderligere beskriver kapitlet indholdet af de enkelte importfiler og særlige forhold ved importen.

3.1 Organisering og import af data

Importen af data følger beskrivelsen fra det forrige projekt, der gentages her, men nyt er det, at data nu er organiseret i fire separate databaser i stedet for een. Dette skyldes, at datamængden er vokset så meget, at den ikke længere kan overskues i én database med den begrænsede procesopdeling der er mulig i UMIP PC-værktøjet. Dette forhold vil formentlig blive ændret i et nyt LCA værktøj. Yderligere er data tilgængelige eller i form af importfiler som tidligere.

Databaserne ligger i fire zip filer, der alle indeholder en database med navnet LCVDB.GDB. Dette stiller store krav til datahåndteringen, og ved indlæsning af en af de nye UMIP databaser skal man sikre sig, at denne ikke overskriver en eksisterende database af samme navn (LCVDB.GDB). Dette gøres f.eks. ved at gemme den eksisterende database som zip-fil under et passende navn. I version 3 af UMIP PC-værktøjet er det dog muligt at arbejde med databaserne under forskellige databasenavne, herom senere.

De fire databaser er en grunddatabase og grunddatabasen med yderligere data indenfor de tre brancher: Elektronik, Træ og møbel (inkl. møbeltekstil) samt Tekstil (ekskl. møbeltekstil). Databaserne ligger i zip filerne:

UMIPDATA-II-grund-dato.zip
Elektronik_EEE-dato.zip
TraeMoebel-dato.zip
UMIPtextiler-dato.zip

Det anbefales at arbejde med den af de nye opdaterede databaser, der er relevant for ens brancheområde. Arbejder man generelt og ikke indenfor en af de tre brancher benyttes grunddatabasen. Ønsker man at bruge enkelte eller flere af de nye processer i eksisterende databaser, f.eks. for forskellige produkter, kan dette gøres ved hjælp af importfilerne, se importvejledning i afsnit 3.1.1. Man må her være opmærksom på, at dette forudsætter import af data for energiprocesser, olie- og gasfremstilling samt transportprocesser fra det tidligere opdateringsprojekt, inkl. fejlretningen beskrevet i afsnit 2.1 af denne rapport. Alle importfilerne vil være tilgængelige fra Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk, og/eller fra LCA-centerets hjemmeside, www.lca-center.dk (ikke endeligt afklaret ved redaktionens slutning).

Version 2.11 af UMIP PC-værktøjet er ikke i stand til at importere de største af importfilerne (større end ca. 35 kB). Det anbefales derfor at arbejde i version 3.0, eller hvis denne ikke er til rådighed at importere de store filer via version 2.12, som imidlertid ikke må benyttes til andet formål, da den er fejlbehæftet. Version 2.12 kan på forespørgsel leveres af IPU. Der har ligeledes været meldinger om, at version 3 er fejlbehæftet.

Alle data vil bliver konverteret til det nye LCA værktøj, GaBi, der forhandles af LCA-centeret fra november 2003.

3.1.1 Beskrivelse af import af data.

Dette er en beskrivelse af importen af LCA-data, som foreligger i *.imp format.

*.imp-formatet er LCV-systemets eksport- og import-format, og er en læsbar (Ascii)tekst, det vil sige en tekstfil. Der er en række forhold, som man skal være opmærksom på, ved eksport og import af data:

1. Filerne skal hedde imp til "efternavn" (*.imp) da de ellers ikke vil optræde på fil-listerne i LCV-programmet. Det er nødvendigt selv at skrive dette under eksporten.
2. Filernes indhold er afhængig af det anvendte dato-format i PC’en, som skal være ens defineret ved eksport og import. Hvis datoformatet ikke passer er det muligt at rette i imp-filen (søg og erstat). En anden mulighed er at sætte den maskine, hvorpå der skal importeres, op til at have samme datoformat som den maskine, der blev eksporteret fra. Det kan dog være en fordel at alle data på den samme maskine har samme datoformat.
3. Hvis man importerer data, der har et ID-nummer, der findes i forvejen i databasen, overskrives de eksisterende data. Programmet advarer om dette, når importen påbegyndes.
4. Imp-filerne kan hænge sammen på en måde, der gør, at man skal importere flere filer for at få hele datasættet med. Dette vil fremgå af beskrivelserne i de følgende afsnit. Grunden til at de er opdelt kan være, at man ønsker at kunne udskifte dele af systemet ved valg af andre kombinationer af importfiler, eller simpelthen det, at det har vist sig, at der er problemer med meget store import-filer.
5. Effektpotentialer samt normaliserings- og vægtningsfaktorer eksporteres og importeres separat, så hvis der importeres stoffer, der bidrager til en eller flere effekter, skal man huske også at importere effektfaktorerne (eller at indtaste dem selv efter importen af selve stoffet).
6. Enheder (nøgleenheder) kan ikke eksporteres og importeres. Så hvis de importerede data kræver enheder, der ikke findes i det system hvori data skal importeres skal disse oprettes manuelt. Dette vil fremgå af beskrivelserne i de følgende afsnit. Enheder skal oprettes i UMIP version 3 eller 2.12, da 2.11 kun kan skrive enheder med store bogstaver, og en del enheder er med små.

For at importere data gøres følgende :
Vælg Filer, Import. Det bringer følgende meddelelse:

Ved bekræftelse, fremkommer fillisten vist i nedenstående figur. (Bemærk, at der kun kan vises filer, der hedder imp som ekstension)
Vælg den fil, der ønskes importeret og tryk OK.

Til importen angives automatisk en log-fil, som accepteres med OK, se skærmbilledet i næste figur.

Såfremt alt dette er gjort korrekt, vil skærmbilledet i næste figur fremkomme.

3.1.2 Arbejde med flere databaser (UMIP PC. værktøj version 3).

Oprettelse af et nyt alias foretages ved at starte BDE-Administratoren i Kontrolpanelet:

Under menupunktet Object vælges New, og typen INTRBASE. Aliasets navn skal starte med "umipdb" (uden anførselstegn). I højre side af skærmen angives servername til placering og navn på den databasefil, som det ønskes at aliaset skal benytte. Man kan derved ændre navnene på de forskellige databaser fra LCVDB til noget andet. User Name skal være "sysdba" (uden anførselstegn).

Efter at ændringerne er gemt, kan programmet afsluttes.

Selve programmets brugerflade og funktioner er ikke ændret synligt for brugeren. Eneste synlige ændring er i den grafiske præsentation:

3.2 Energiprocesser

Det har været planen at bringe data for dansk el og varme, 2001 i denne opdatering. Imidlertid er disse data stadig under kvalitetssikring hos dataleverandøren Energi E2 og Techwise. I stedet er der foretaget en rettelse af nogle åbenlyse fejl i el og varmedata fra 1997, se afsnit 3.9. Disse rettelser står for IPUs regning, men problemet har været vendt med Energi E2 og Techwise. Nyere data fra 2001 kan ventes at vise en reduktion af CO2 af størrelsesorden 25 %, hvilket tilskrives større andel af vedvarende energi.

ato-vand.imp: Atomkraft og vandkraft
Data er fra Frischknecht et. al. (1996). Ökoinventare von Energiesysteme. ETH. Zürich.

Nøgleenheden (MJ) gælder direkte leveret el, hvilket er sædvanligt for elproduktion, men det betyder, at man ikke blot kan erstatte en mængde el, der er oplyst som primær energi, med de nye elprocesser. Evt. kan den primære el- mængde omregnes til sekundær med virkningsgraden 32 % for a-kraft og 78 % for vandkraft. Der er ofte forvirring omkring om el fra a-kraft og vandkraft er angivet som primær eller direkte leveret mængde.

NB! Filen skal importeres sammen med importfilen "lastbil" i mappen "Transport" fra første opdateringsprojekt. Nøgleenheden kBq oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenheden eksisterer i forvejen.

3.3 Affaldsforbrænding

DKT-MGR.imp: Affaldsforbrænding 2000
NB! Filen skal importeres sammen med importfilen "NF-K2580".

Dette afsnit beskriver opdatering og tilføjelser af proceskort for affaldsforbrænding, samt indholdet i de konkrete proceskort. Arbejdet er udført af dk-TEKNIK og kvalitetssikret af COWI.

Da der ikke er fundet data for målinger på forbrænding af enkeltmaterialer i affaldsforbrændingsanlæg, er data genereret udfra tidligere rapporter^[1] på området, suppleret med oplysninger fra eksperter indenfor affaldsforbrænding.

Driftsdata for samtlige proceskort repræsenterer gennemsnitsdata for danske forhold. Oplysninger vedrørende arbejdsmiljøforhold er ikke inkluderet i proceskortene.

Den geografisk beliggenhed er afgrænset til Danmark.

3.3.1 Forbrændingsmodel

Oplysningerne er indarbejdet i et regneark således at emissioner og energiproduktion beregnes udfra materialets grundstofmæssige sammensætning. Følgende grundstoffer indgår i modellen:

Cadmium, arsenik, chrom, kobber, jern, bly, zink, nikkel, kviksølv, kulstof, klor, fluor, nitrogen, svovl, hydrogen, oxygen.

Herudover indgår vandindholdet i materialet til beregning af brændværdien.

Det er meget vanskeligt at fastsætte en fordeling for anvendelsen af røggasteknologier i Danmark, dels findes der ikke samlede opgørelser for de 31 affaldsforbrændingsanlæg som findes, dels sker der store forandringer på anlæggene i disse år. En fordeling er vurderet på baggrund af samtaler med eksperter indenfor affaldsforbrænding pr. kg affald. Det vurderes at anno år 2000 havde 65% våd, 30% semitør og 5% tør røggasrensning. Derudover gennemgår ca. 10% af affaldet DeNOx og ca. 60% dioxin fjernelse. En fordeling på hvilken efterbehandling røggassen gennemgår fremgår af nedenstående Tabel 3.1.

Tabel 3.1 Fordelingen i Danmark på røggasrensning af affald i forbrændingsanlæg

3.3.2 Energiudnyttelse

Ifølge et endnu ikke publiceret projekt for Miljøstyrelsen (Ressourcebesparelser ved affaldsbehandling i Danmark) var energiudnyttelsen i 2000 på 78% for anlæg der kun forbrænder affald. Projektet viste også at for de anlæg der producerer el er fordelingen mellem leveret el og varme 23% og 77%. Andre kilder peger på en fordeling i retning af at ca. 1/3 bliver til el og 2/3 bliver til varme^[2].

3.3.3 Brændværdi

Der er anvendt lav brændværdi i beregningsgrundlaget.

Brændværdien (H_U)for de brandbare materialer er fundet udfra formlen

H_U [kJ/kg materiale] =

34,835 m_C + 93,87 m_H + 6,280 m_N + 10,465 m_S – 10,8 m_O – 10,215 m_H20

hvor

m_C = massen af kulstof
m_H = massen af hydrogen
m_N = massen af nitrogen
m_S = massen af svovl
m_O = massen af oxygen
m_H20 = massen af vand

3.3.4 Varmetab

For de ikke-brandbare materialer gælder det, at de medfører et varmetab svarende til deres specifikke varmekapacitet adderet med temperaturforskellen på deres indgangs- og udgangstemperatur i forbrændingsanlægget. Fastsættelse af denne temperaturforskel er forbundet med stor usikkerhed, da slaggen reelt vil have meget varierende temperaturer. Temperaturen på slaggen når den forlader forbrændingsanlægget og endnu ikke er kølet i en efterfølgende vandlås, er beregnet til at være størrelsesordenen 700-800 ° C^[3]. Da materialerne har udendørstemperatur når de kommer ind i forbrændingsanlægget (antaget 20 ° C), er varmetabet for ikke-brandbare materialer fastsat til at være 750 ° C. I nedenstående Tabel 3.2 fremgår den specifikke varmekapacitet for de involverede ikke-brændbare materialer.

Tabel 3.2 Varmekapaciteter

3.3.5 Affald

Som et resultat af den rensning af røggassen fra forbrændingsprocessen, der foregår på anlæggene fremkommer der restprodukter. Det faste affald er af EU klassificeret som farligt affald^[5].

3.3.6 Emissioner

Det er vurderet at det ikke er tilstedeværelsen af klor i materialet som er afgørende for dannelsen af dioxin, men forbrændingstemperaturen. Argumentet er, at der altid vil være rigelig tilstedeværelse af klor gennem det organiske affald til dannelse af dioxin. Derfor er alle materialer tilskrevet en ligelig emission af dioxin pr. kg. der forbrændes.

Beregning af emissionsværdier for CO i den anvendte forbrændingsmodel er fundet i uoverensstemmelse med hvad som kunne forventes og det er derfor valgt at beregne disse separat. Til beregning er anvendt emissionsdata for CO fra forbrændingsanlæg for året 2002 opgjort som g/GJ^[6].

3.3.7 Opdatering af eksisterende proceskort for affaldsforbrænding

Størstedelen af de eksisterede proceskort for affaldsforbrænding i UMIP databasen er opdateret og nye er tilføjet. I alt er der tale om 22 nye proceskort.

3.3.7.1 Olie
Oliens sammensætning er antaget at være 89,2% kulstof, 10% hydrogen og 0,8% svovl. Dette svarer til en brændværdi på 40,5 MJ/kg.

3.3.7.2 Pap og papir
Brændværdien for både pap og papir er fastsat til 14 MJ/kg. I de gamle proceskort er der regnet udfra forskellige brændværdier, hvilket der ikke kan findes begrundelse for og det vurderes at der er tale om en banal regnefejl. Pap og papir er defineret indeholdende 8% vand og 92% tørstof, heraf ca. 43% kulstof.

3.3.7.3 Glas
Glas har et meget smeltepunkt som varierer fra 500 C til 1400 C^[7]. Det vurderes at kunne genfindes 100% i slaggen som deponiaffald. Med en varmekapacitet på 0,00084 MJ/(Kg*ΔK) og ΔK på 750 °C giver det en varmetab på 0,63 MJ/Kg.

3.3.7.4 Rustfrit stål
Det vurderes at det rustfri stål vil ende i slaggen.

Grundet sine ikke magnetiske egenskaber sorteres rustfrit stål ikke fra i slaggen. Med en varmekapacitet på 0,000485 MJ/(Kg*ΔK) medfører et kg rustfrit i et forbrændingsanlæg et varmetab på 0,364 MJ.

3.3.7.5 Støbejern – navnet er ændret til Støbejern/konstruktionsstål (lavlegeret)
Genanvendelsesprocenten for affaldsforbrænding af støbejern i en den eksisterende UMIP database fastsat til 83,9 %. Dette tal har det ikke været muligt at finde begrundelse for. Ifølge Cramer, J. dk-TEKNIK kendes genanvendelsesprocenten ikke. En fastsættelse af en sådanne er yderst vanskeligt. Der er mange forhold som har betydning for hvor meget af jernet der genanvendes. Dels har materialetykkelsen betydning. En vis del af materialet vil være oxideret. Det vurderes at ca. 80% ender i slaggen, som genanvendeligt materiale. Dette vil kunne substituere nyt stål. Der vil være et varmetab på 0,345 MJ/kg

3.3.7.6 Stål – navnet er ændret til Konstruktionsstål (højlegeret)
Det er udfra ovenstående betragtninger ligeledes valgt, at regne med en genanvendelsesprocent for stål på 80%. Der vil også her være et varmetab på 0,345 MJ/kg

3.3.7.7 Hvidblik og stålemballager (lavlegeret <0,25 mm)
I et nyligt afsluttet miljøprojekt for Miljøstyrelsen^[8] er der foretaget forbrændingsforsøg med hvidblik og stålemballager i tykkelsen 0,18-0,22 mm. Konklusionen var at der i gennemsnit er tabt ca. 75% af materialet efter det har gennemgået forbrænding, lagring i slagge og behandling i sortertromle.
Det vurderes derfor at kun 25% af hvidblik og stålemballager kan genanvendes. Det vurderes at varmetabet, ligesom for almindelig stål, er 0,345 MJ/kg

3.3.7.8 Kobber
Det vurderes at kobber ender i slaggen og medfører et varmetab på 0,289 MJ/kg.

3.3.7.9 Zink
Det vurderes at zink ender i slaggen og medfører et varmetab på 0,293 MJ/kg.

3.3.7.10 Aluminiumsfolie (0,05 mm og mindre)
Aluminiumsfolie har en brændværdi på ca. 30 MJ/ kg. Ved forbrænding dannes der aluminiumsoxid, således at 1 kg aluminium medfører 1,9 kg aluminiumsoxid.

3.3.7.11 Aluminium (0,05 – 0,25 mm)
Hvad der sker med tykfolie eller tyndplade aluminium i processen er meget usikkert. Der regnes her foreløbig med, at aluminium i denne tykkelse ikke brænder, men ender ubrændt i slaggen og som for stål vil den uforbrændte mængde være forbundet med et varmetab. Det er dog muligt, at tyndplade aluminium ligesom hvidblik og stålemballager i høj grad ikke vil kunne registreres i slaggen og frem for at slå kategorien sammen med Aluminiumsprofiler opretholdes den i tilfældet af, at der kommer mere konkret viden om hvor meget der eventuelt forbrænder.

3.3.7.12 Aluminiumsprofiler (>0,25 mm)
Det vurderes at aluminium tykkere end 0,25 mm ikke vil brænde i et forbrændingsanlæg og derfor genfindes 100% i slaggen. Som for stål vil den uforbrændte mængde være forbundet med et varmetab. Vurderingen er forbundet med væsentlig usikkerhed.

I Frankrig, Tyskland og Holland er man begyndt at separere blandt andet aluminium fra slaggen fra affaldsforbrændingsanlæg ved hjælp af hvirvelstrøms magnetisme (også kaldet Eddy Current). Det antages at denne teknologi på et tidspunkt vil blive taget i brug i Danmark.

3.3.7.13 Plast, PVC
PVC (C₂H₃Cl) har en brændværdi på 17,93 MJ/kg.

Vores beregninger viser at afbrænding af 1 kg PVC medfører 0,23 kg slamprodukt (HCl), 0,26 kg slagge og aske (Ca(OH)₂ og CaCl₂*H₂O), samt en vandemission på 1,019 kg (HCl og CaCl₂) og en luftemission på 0,036 kg HCl. Grænseværdien for klor i spildevandet er ca. 1 promille. Derfor antages det at spildevandet renses for klor og derfor er de 1,019 kg tilskrevet som uspecificeret slam.

Ifølge et notat om forbrænding af PVC^[9] dannes der følgende mængder restprodukt pr. kg. forbrændt PVC:
0,78-1,7 kg ved tør rensningsproces
0,70-1,5 kg ved semitør rensningsproces
0,4-0,9 kg ved våd rensningsproces
Det vurderes på den baggrund, at de ca. 1,6 kg restprodukt som vores beregninger viser er et konservativt estimat.

3.3.7.14 Plast, PC
PC (C₁₆H₁₄O₃) har en brændværdi på 29,5 MJ/kg.

3.3.7.15 Plast, PET
PET (C₁₀H₈O₄)har en brændværdi på 22,1 MJ/kg.

3.3.7.16 Plast, PA
PA (C₆H₁₁N₁O₁) har en brændværdi på 30,6 MJ/kg

3.3.7.17 Plast, PUR
UR (C³H₈N₁O₁) har en brændværdi på 22,9 MJ/kg.

3.3.7.18 Plast, PP
PP (C³H₆) har en brændværdi på 43,3 MJ/kg.

3.3.7.19 Plast, PS
PS (C₈H₈) har en brændværdi på 39,4 MJ/kg.

3.3.7.20 Plast, PE
PE (C₂H₄) har en brændværdi på 43,3 MJ/kg.

3.3.7.21 Plast, SAN
SAN (C₂₇H₂₇N₁) har en brændværdi på 38,1 MJ/kg.

3.3.7.22 Plast, ABS
ABS (C₁₅H₁₇N₁) har en brændværdi på 37,7 MJ/kg.

3.4 Emballagedata og andre materialedata

3.4.1 Glasflasker, primær og omsmeltede

Glas.imp:
Importfilen rummer data for:

• Glasflasker af primær glas. Findes under Materialer.
• Glas, grønt (primær) – input til ovenstående. Findes under Materialer.
• Omsmeltning af glas til glasflasker. Findes under Bortskaffelsesprocesser.
• Fremstilling af glasflasker. Findes under produktionsprocesser.

Data stammer fra Annex A i rapporten: Widheden J, Ekvall T og Nielsen P H (1998). Environmental project No 401/1998, Life cycle Assessment of Packaging Systems for Beer and Soft Drinks, Miljøstyrelsen, København.

NB! Filen skal importeres sammen med importfilen "ATO-VAND" i mappen "Energi" og med importfilerne "DKEL97KV", "NGASFYR" og "OLIEFYR" i mappen "Energi" fra første opdateringsprojekt samt med importfilerne "NGASNSØ", "olieemis" og "gasolEUt" i mappen "Olie_og_gasfremstilling" fra første opdateringsprojekt. Nøgleenhederne MJ og kBq oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenhederne eksisterer i forvejen.

3.4.2 Aluminium, primær og omsmeltet

Aluminium.imp:
Importfilen rummer data for:

• Aluminium (primær) 2000. Findes under Materialer.
• Aluminiumsfolie (primær) 2000. Findes under Materialer
• Affaldsbehandling, aluminiumsskrot. Findes under Bortskaffelsesprocesser.
• Omsmeltning, aluminium. Findes under Bortskaffelsesprocesser.

Data stammer fra European Aluminium Association (2000). Environmental Profile Report for the European Aluminium Industry.

NB! Filen skal importeres sammen med importfilen "ATO-VAND" i mappen "Energi" og med importfilen "EUEL94AT" i mappen "Energi" fra første opdateringsprojekt Nøgleenhederne MJ og kBq oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenhederne eksisterer i forvejen.

3.4.3 Papir og pap

Papir.imp
Importfilen rummer data for:

• Papir, fint fra tør pulp (primær)
• Pap/karton til indpakning (primær)
• Papir til avis og reklame (primær)
• Pulp, sulfat ECF (primær)
• Pulp, CTMP (primær)

Data er beregnet på baggrund af oplysninger om papir/pap produktion for papirfabrikker udvalgt på hjemmesiden for Skogsindustrierna i Sverige 2001 og tilhørende EMAS rapporter fundet på hjemmesider for svenske papirfabrikker. De fleste værker producerer flere forskellige papirtyper, så data for ovennævnte typer er beregnet fra nogle få værker med specifik produktion af et enkelt produkt. Data skal derfor ses som eksempler mere end som repræsentative gennemsnitsdata.

NB! Filen skal importeres sammen med importfilerne "DKT-MGR" og "NF-K2580" i mappen "Affaldsforbrænding" og med importfilerne "EUEL94AT" og "NGASFYR" i mappen "Energi" fra første opdateringsprojekt samt med importfilerne "dieslEUt.imp", "fuelEUt.imp", "gasolEUt.imp" og "Olieemis" i mappen "Olie_og_gasfremstilling" fra første opdateringsprojekt og endelig "EU2DMOT" i mappen "Transport" fra samme projekt. Nøgleenhederne MJ og kBq oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenhederne eksisterer i forvejen.

3.4.4 Stål, primær

Ståliisi.imp:
Data er leveret af IISI (International Iron and Steel Institute), der har leveret data specielt til dette opdateringsprojekt (reference: Edward Price, manager of Life Cycle Assessment, lci@iisi.be). IISIs data for stål er almindeligt anerkendt som branchedata, men leveres normalt kun til specifikke formål under fortrolighed. Det er første gang IISI har valgt at levere data til en offentligt tilgængelig database. Til gengæld vil IISI gerne have periodisk information om typen af brugere og indenfor hvilke områder deres data bliver brugt. Information til projektgruppen eller LCA Centeret om dette er derfor velkomment.

Data er leveret på terminal form fra referencen, ligesom f.eks. plast data. Data for elektricitetsscenarier er derfor integreret og typen er angivet i processernes navne, f.eks. European eller Global. IISI er åben overfor evt. senere at des-aggregere el scenarierne.

Data for primær stål gælder den almindeligt anvendte Blast Furnace Integrated Rouet, som er fremstilling af råjern (ca. 4,3 % kulstof, eutektisk) i højovn med efterfølgende afbrænding af overskydende kulstofindhold i ovn med oxygenindblæsning - en såkaldt Basic Oxygen Furnace (BOF). Produktet fra BOF er råstål (0,2 – 1 % kulstof), der kan varm- og koldvalses til plader og stænger. Afbrændingen af overskydende kulstof udvikler varme, og processen kræver derfor køling. Dette sker ved tilsætning af stålskrot, såkaldt køleskrot, til BOFen. Derfor er stålet ikke 100 % primær. Der tilsættes op til 30 % køleskrot, der typisk er meget lav værdigt, f.eks. stålaffald fra affaldsforbrænding.

Til brug for emballage og andre tyndplade produkter er leveret:

• European Cold Rolled Coil
• European Tinplate (fortinnet Cold Rolled, anvendes til konservesdåser)

Til brug for kraftigere gods, samt systemudvidelse med undgået produktion er leveret:

• European Heavy Plate
• Global Rebar/Wire Rod

I forhold til de tidligere data er der især sket ændringer med hensyn til affald. Det meste affald bliver reelt genanvendt (og udgør således sam-produkter), og mænden af terminalt affald er derfor væsentligt mindre end i de tidligere data.

3.4.5 Stål, omsmeltet

IISI har leveret en proces for omsmeltning (genvinding) af stål, og ligger under Bortskaffelsesprocesser. Processen ligger ligeledes i Ståliisi.imp. Data gælder den almindeligt anvendte Electric Arc Furnace Route. Det leverede datasæt er:

• Global Rebar/ Wire Rod

Data kan benyttes i stedet for den tidligere proces for omsmeltning af stål, som gjaldt Det Danske Stålvalseværk, der nu er lukket. Der mangler muligvis en andel af a-kraft i data (har ikke kunnet verificeres ved redaktionens slutning).

3.5 Træ og møbel

Data er fra Kvist K E, FOX M og Kofoed C J,(2000). Brancheanalyse af miljømæssige forhold for træ- og Møbelindustrien, Miljøprojekt 561/2000, Miljøstyrelsen. Data er gennemarbejdet af IPU, idét der blev fundet en række mere eller mindre betydende fejl i det oprindelige datasæt.

Importfilerne *.imp indeholder data fra træ-møbel databasen til import i andre UMIP databaser. Første bogstav i filen følger noteringen i UMIP

Bti_mti = Bortskaffelse(B) og materialer(m)
Kti = Hjælpemateriale(K)
Pti = Produktionsproces(P)
Sti = Stof/udveksling(S)

NB! Alle 4 importfiler skal importeres for at processerne skal fungere korrekt.

Nøgleenhederne m3 og MJ skal oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenhederne eksisterer i forvejen

Figur 1 – 3 viser træer over 3 døre, der er lavet LCA på i træ-møbel databasen. Disse er fra en anonym reference, støttet af Miljøstyrelsen. Filen "Døre.imp" indeholder de tilsvarende processer.

Bemærk at ovenstående filer skal være importeret før at "Døre.imp" kan fungere.

I Brancheanalyseprojektet for Træ og Møbelindustrien blev beregnet et antal effektfaktorer (se bilag C). Disse findes indlæst i databasen, men er ikke formelt kvalitetssikret.

Der er yderligere indtastet effektfaktorer for agrokemi og vask, som kommer fra databasen for UMIPtex, se bilag F.

Data for møbeltekstiler fra det første opdateringsprojekt indgår nu i databasen for træ og møbel og ikke i grunddatabassen. Importfiler for møbeltekstil kan hentes fra Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). En række effektfaktorer for oprettede stoffer til møbeltekstil findes i Bilag E til rapporten for det tidligere projekt (Frees N, Pedersen M A, Bendtsen N, Drivsholm T (2002). Opdatering af UMIP databasen, Arbejdsrapport 27 2002, Miljøstyrelsen), der ligeledes findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Faktorerne skal indlæses manuelt og er ikke formelt kvalitetssikret.

Figur 1. Produktsystem for massiv fyldningsdør

Figur 2. Produktsystem for glat indvendig dør

Figur 3. Produktsystem for yderdør

3.6 Tekstil, UMIPtex

Data er fra: Hansen J, Knudsen H H, Larsen H F, Laursen S E og Olsen S E (2003): UMIPTEX - Livscyklusvurderinger af tekstiler. Principper og Metoder. Databasen. Under udgivelse fra Miljøstyrelsen.

Der er lavet 12 importfiler, der dækker alle data i UMIPtex, som ikke findes i UMIP grunddatabasen. De er delt op efter procestyper som i UMIP PC-værktøjet. Yderligere er der lavet en importfil over processer der tidligere er leveret fra IPU (NC-NF.imp).

Der er lavet procestræer over de 7 produktsystemer, der findes i UMIPtex. Disse træer er vist i figur 4 - 10. Der er ikke lavet selvstændige importfiler til disse produktsystemer, men de er dækket af de 12 importfiler.

NB! Alle importfilerne skal importeres for at processerne skal fungere korrekt. Nøgleenhederne minutter, MJ, m3, Nm3 og kBq skal oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenhederne eksisterer i forvejen

I UMIPtex projektet blev beregnet et antal effektfaktorer (se bilag D). Disse findes indlæst i databasen, og er kvalitetssikret af DHI Vand og Miljø.

I processerne optræder en del stoffer, der ikke er terminale. Dette er normalt en fejl, men her er der tale om stofgrupper, der indeholder stoffer der er terminale. Der er således ikke tale om fejl.

Figur 4. Produktsystem for farvet bluse, kunststof

Figur 5. Produktsystem for farvet T-shirt, bomuld

Figur 6. Produktsystem for farvet T-shirt (IPU), bomuld

Figur 7. Produktsystem for farvet arbejdsjakke, bomuld/polyester

Figur 8. Produktsystem for farvet træningsdragt, bomuld/nylon

Figur 9. Produktsystem for dug, bomuld

Figur 10. Produktsystem for farvet gulvtæppe, kunststof

3.7 Elektronik

Data er fra værktøjet "A designer's Guide to Eco-Conscious Design of Electrical and Electronic Equipment" udviklet af IPU, DTC og GN-Teknik med financiering fra Miljøstyrelsen. Værktøjet er internet baseret og kan downloades fra: www.ecodesignguide.dk

Nedenstående er en oversigt over, hvad der ligger i de enkelte importfiler. Beskrivelserne er ikke uddybende, da alle filerne bør importeres samlet.

De forskellige processer er fordelt i filerne efter deres alfabetiske placering i LCV-værktøjer.

Figur 11 - 14 viser en træstruktur over de 2 elektronik-produktsystemer, der findes i databasen, hhv. en batteripakke og en oplader.

Elek_b.imp:
Bortskaffelsesprocesser

Elek_d.imp:
Delsystemer

Elek_k.imp:
Hjælpematerialer

Elek_m_s.imp:
Materialer og Stof/udvekslinger

HE_b.imp:
Bortskaffelsesprocesser

HE_d_k.imp:
Delsystemer og hjælpematerialer

HE_m.imp:
Materialer

HE_p.imp:
Produktionsprocesser

HE_r_s_t.imp:
Ressourcer, stofudvekslinger og affaldstyper

HE_syst.imp:
Hjælpematerialer, delsystemer og produktsystemer

NC_OW.imp:
Diverse processer med initialer NC og OW

Nf_kmrs.imp
Diverse processer med initialer NF

NB! Alle 12 importfiler skal importeres for at processerne skal fungere korrekt. Nøgleenheden MJ skal oprettes hvis ikke den eksisterer i forvejen.

Der er indtastet effektfaktorer for agrokemi og vask, som kommer fra databasen for UMIPtex (Bilag F).

Figur 11. Produktsystem for lithium batteripakke. A: Batteri.

Figur 12. Produktsystem for lithium batteripakke. B: Print

Figur 13. Produktsystem for mobiltelefon oplader. A: Oplader

Figur 14. Produktsystem for mobiltelefon oplader. B: Print

3.8 Kemikalier, hjælpestoffer og andet

I forbindelse med data leveret for projekterne UMIPtex, Træ og Møbels samt elektronik var der et antal processer, der blev vurderet at have generel interesse. Data for disse processer er derfor gjort til en del af grunddata. Yderligere er data for dansk olie og naturgas produktion samt for EU kul produktion kommet til. De pågældende data er beskrevet i det følgende.

3.8.1 Pesticider og kunstgødning

Importfilen Agrokemi.imp dækker pesticider og handelsgødning hentet fra UMIPtex databasen.

Processerne omfatter produktion og brug af pesticider og handelsgødning.

Alle underprocesser forefindes i UMIP grunddatabasen eller er inkluderet i importfilen.

Underprocesser og stoffer fra UMIPtex er nærmere beskrevet i listen nedenfor.

Der er beregnet effektfaktorer for fem pesticider, typisk anvendt til bomuldsdyrkning (se bilag F). Om de kan bruges som repræsentative for andre afgrøder er ikke undersøgt. Der er udregnet en fordeling efter spredning på mark.

3.8.2 Vaskeprocesser og vaskekemikalier

Importfilen Vaskproc.imp dækker standard vaske- og tørreprocesser hentet fra UMIPtex databasen.

Underprocesser og stoffer fra UMIPtex er medtaget heri. For nærmere beskrivelse - se listen nedenfor.

Vaskeprocesser er fra brugeren og frem. Ressourcer og produktionen af vaskekemi er ikke indregnet, men symboliseret ved proces TX-K-02, der er en tom proces. Energiforbrug til vandrensning ikke indregnet.

Alle underprocesser forefindes i UMIP grunddatabase eller er inkluderet i importfilen.

Underprocesser og stoffer fra UMIPtex er nærmere beskrevet i listen nedenfor.

Effektfaktorer for vaskekemi er indregnet, incl. at vaskevand ledes gennem renseanlæg.

3.8.3 Energi og hjælpestoffer fra Træ og Møbel

Importfilen IPU-TRAE.imp rummer data for:

• Flisfyring, per kg og MJ træ
• Hårdt træ, råmateriale
• Ureaformaldehyd (lim)
• Urea (input til ovenstående)
• Ammoniak

NB! Filen skal importeres sammen med importfilen "EUEL94AT" i mappen "Energi" fra første opdateringsprojekt. Nøgleenhederne MJ og kBq oprettes via UMIP v. 2.12 eller 3 før importen hvis ikke nøgleenhederne eksisterer i forvejen.

3.8.4 Plastdata fra Elektronik

Importfilen PC-EPOXY.imp rummer data for Polycarbonat og flydende Epoxy.

Epoxy data er fra Boustead, I. Eco-profiles og the European Plastics Industry, report 12: Liquid epoxy resins, APME 1997.

PC data er fra Boustead, I. Eco-profiles og the European Plastics Industry, report 13: Polycarbonate, APME 1997.

3.8.5 Dansk produktion af olie-og naturgas

Olie- og gas brændselskæderne er baseret på gennemsnitsdata for produktionen i den danske Nordsø. Data er leveret og beskrevet af Tech-wise. IPU har kommenteret data, og der er sket en efterfølgende redigering. Data var oprindeligt leveret som brændselsdata, men IPU har dubleret dem, så der også foreligger et datasæt for råmaterialer. Dette vedrører kun energiberegning til brændsels eller råmateriale formål.

3.8.5.1 Produktion på platformene
De producerede mængder fra reservoirerne olie, naturgas (inkl. kondensat, associeret gas), vand, samt reinjicerede mængder er fundet i Energistyrelsens statistik vedr. den danske offshore sektor (Ref. /1/). Tallene vedrører alle referenceåret 2001.

Hverken Miljøstyrelsen eller Energistyrelsen offentliggør direkte statistikdata vedr. emissioner og tab på olieplatformene. Energistyrelsen offentliggør dog et tal for CO₂-emissionen i 2001, der er benyttet i modelleringen (Ref. /1/) Miljøstyrelsen indberetter dog periodisk visse data til OSPAR (Oslo-Paris-konventionen vedr. beskyttelse af havmiljøet i Nordsøen og Nordatlanten). OSPAR er således brugt som hovedkilde til data vedr. de direkte emissioner fra de danske platforme. (Ref. /2). Referenceåret er i dette tilfælde 1999, data vedr. 2001 er ikke offentliggjorte. OSPAR-data vedrører emissioner til luft af SO₂, NO_x, CH₄ og VOC, samt udledninger til havet af olie. Der anvendes endvidere et estimat for udledningen af PAH (Ref. /3/). 1999-data er skaleret op/ned til referenceåret 2001 ud fra de producerede tonnager de to respektive år.

Udledninger til luften allokeres mellem naturgas og olie på basis af energiindholdet i de to produkter. Udledninger af olie og PAH til havet allokeres dog eksklusivt til olien.

Olie ab platform sættes således lig den producerede mængde (olieressourcen, jf. Ref. /1/) minus tab (fra Ref. /2/). Naturgas ab platform sættes lig den producerede mængde minus forbrug til reinjektion, flaring samt energiproduktion på platformenes gasturbiner. Alle data fra Ref. /1/. Naturgasforbruget til energiproduktion allokeres mellem olie og naturgasprodukterne efter deres relative energiindhold.

Data vedr. kemikalieforbrug er, på aggregeret niveau, stillet til rådighed af Amerada Hess ApS, der er operatør på Syd Arne feltet. Kemikalieforbruget vedrører referenceåret 2001 (Ref. /4/). Der er ikke kemikalieforbrugsdata til rådighed for hele den danske offshore sektor. Forholdstallet mellem produceret olie og gas på Syd Arne feltet er af samme størrelsesorden som forholdstallet for hele den danske sektor. Det er derfor forudsat, at kemikalieforbruget på Syd Arne kan betragtes om værende et repræsentativt gennemsnit for hele sektoren, men dette har ikke kunnet verificeres. Kemikalier, der kan henføres til produktionen af olie henholdsvis naturgas allokeres 100% til den relevante kulbrintefraktion. Kemikalier, der ikke han henføres til olie eller naturgas alene, fordeles mellem de to produkter, idet fordelingen sker efter produkternes relative andel af det samlede energiindhold.

Miljøpåvirkninger mm. til kulbrinteefterforskning er ikke medtaget.

3.8.5.2 Transport fra platform til land
Naturgas ledes via pipeline fra naturgasfelterne i Nordsøen til behandlingsanlægget i Nybro. Data vedr. emissioner, energiforbrug mm. i transmissionssystemet baseres på DONG's grønne regnskab, og vedrører referenceåret 2001 (Ref. /5/). Da transmissionen alene vedrører naturgassen har der ikke været behov for at allokere.

Olie transporteres med skib/pipeline til råolieterminalen i Fredericia/Shell-raffinaderiet og til Statoil's raffinaderi i Kalundborg, direkte med skib eller via terminalen i Fredericia. Da transmissionen alene vedrører råolie, har der ikke været behov for at allokere. DONG's grønne regnskab indeholder data vedr. olie-transmission for referenceåret 2001. (Ref. /5/).

Distancer fra den danske Nordsø til råolieterminalen i Fredericia fremgår af Ref. /1/.

3.8.5.3 Raffinering af naturgas og råolie
Naturgas behandles før det fordeles på gasbehandlingsanlægget i Nybro. Data vedr. gasbehandling vedrører referenceåret 2001, og stammer fra DONG (Ref. /5/).

Fra Nybro transmitteres naturgassen ved ca. 80 bar i transmissionsnettet. Data vedr. gastransmission stammer ligeledes fra DONG og vedrører referenceåret 2001 (Ref. /5/). Naturgas til de store kraftværker aftages generelt fra transmissionsnettet.

Fra transmissionsnettet drøvles gassen til ca. 5 bar, og distribueres til almindelige naturgaskunder. Data vedr. distributionsnettet stammer fra DONG (Ref. /5/) og Naturgas Midt-Nord (Ref. /6/). Naturgas til små decentrale elproduktionsanlæg, f.eks. gasmotorer, aftages generelt fra distributionsnettet.

Råolien raffineres til flydende brændsler på enten Shell's raffinaderi i Fredericia eller Statoil's raffinaderi i Kalundborg. Data vedr. emissioner mm. fra raffineringsprocessen er taget fra selskabernes grønne regnskaber (Ref. /7/ og /8/). Data vedrører for begge raffinaderiers vedkommende referenceåret 2001.

Kemikalieforbrug, energiforbrug, affaldsproduktion mm. på raffinaderierne allokeres mellem de forskellige brændselsprodukter på vægtbasis. Enkelte stoffer er dog undtaget denne regel, nemlig additiver der direkte kan henføres til en specifik produktgruppe, f.eks. MTBE der allokeres til benzin alene.

3.8.5.4 Referencer

1. Energistyrelsen: "Danmarks olie og gasproduktion 2001". www.ens.dk/graphics/publikationer/olie_gas/doogdk02/index.htm.
2. "Discharges, Waste Handling and Air Emissions from Offshore Installations for 1998-1999" ISBN nr. 0 946956 64 2, OSPAR report 2001. www.ospar.org/eng/html/welcome.html.
3. "Background document on polycyclic aromatic hydrobarbons" ISBN nr. 0 946956 73 1, OSPAR report, 2001.
4. Jens Valeur, Niels Damgaard, Amerada Hess ApS. Personlig kommunikation, oktober 2002.
5. "Miljø- og sikkerhedsrapport 2001" DONG 2001, www.dong.dk/dk/indeks.asp
6. Naturgas Midt-Nord "grønt regnskab 2001". Fra www.midtnord.dk
7. Miljøredegørelse 2001. A/S Dansk Shell, Shell Raffinaderiet.

3.8.6 Kul

Bemærk følgende for at processerne kan fungere:

Brunkul EU (brkul-eu.imp) er baseret på Frieschknecht, R. et. al. (1996). Ökoinventare von Energisystemen, 3. auflage, Bundesamt für Energiewirtschaft, Zürich.

Stenkul, underjordisk mine, EU (kul-ueu.imp) og stenkul, åben mine, EU (kul-aaeu.imp) er baseret på

Habersatter, K. (1991): Oekobilanz von packstoffen, Buwal, Schriftenreihe Umwelt nr. 132, Bern. Der er anvendt EU el.

NB! Processerne skal importeres sammen med importfilen "EUel94at".

3.9 Rettelser til 1. opdatering

I databasen fra første opdatering af 20.02.02 er der fundet en række fejl, der er rettet i denne opdatering. Det anbefales at gennemføre rettelser i data fra første opdatering.

3.9.1 Dansk el og varme 1997

I processerne for Dansk el og varme ’97 fra første opdatering skelnes der ikke korrekt mellem brændsler og råvarer og der er en naturgasproces for meget. Yderligere passer CO2 emissionen ikke med brændselsmængden ved almindeligt anvendte emissionsfaktorer.

Processerne kan rettes ved at importere filerne: Dk-kul.imp, Dkel97kv.imp og varmec-r.imp. De to sidstnævnte er ændret henholdsvis 23. og 30 oktober 2003 i forhold til de tidligere importfiler af samme navn. Efter import slettes udvekslingerne R32211, R32213 og R32751 fra processerne IPU-NF-LSYS100 og VARMECEN-NF. For udveksling IPU-NF-R4063 tilføjes brændværdien 0,0249 MJ/g. Dette gøres i UMIP programmet under Data, Effektpotentialetabeller, udvekslingstype ressourcer og materialer, effekt no. 49 - Primær energi, proces.

Der vil fortsat bestå et tilsyneladende misforhold mellem brændselsmængde og CO2 emission, hvilket dataleverandøren forklarer ved, at al kul ikke kommer frem til udnyttelse ved brydning i minen, idet kun ca. 2/3 eller 67 % kommer frem til forbrænding i elværkerne. Resten er kul-affald, der benyttes som fyld i veje o.lign., eller må efterlades i minen.

3.9.2 Rustfrit stål

I de oprindelige data for rustfrit stål er dioxinmængden en faktor 1000 for høj. Fejlen optræder i zz-rustfri råstål, der indgår i de øvrige rustfri stålprocesser. Filen "rustfri.imp" indeholder samtlige processer for rustfrit stål omfattet af denne fejl. Filen kan importeres umiddelbart.

3.9.3 Andet

I de ikke terminerede data for Spildevandsrensning, der er benyttet i forbindelse med genbrugsplast, fremgår varme fra det centrale system ikke. Der skal derfor, foruden filerne nævnt i "readme_energi", importeres filen: Dkelkv97.imp og varmec-r.impvarmec-r.imp

I processen IPU-NF-E2752, "Dieselolie forbrændt i dieselmotor EU2" er der to input af olie, hvoraf Gasolie (brændsel) K32620 skal slettes.

I de ikke terminerede data for oliebaserede råmaterialer (bitumen, IPU-NF-M2452og gasolie petro, IPU-NF-M2446), idet udvinding af råolie ikke fremgår. Der skal derfor, foruden filerne nævnt i "readme_oliegas", importeres filen: råolieum.imp. De terminerede data er uden fejl.

I hjælpematerialet Xylen, COWI-NBE-K27142-45, skal CO2 emission rettes til 1545 g. Årsagen er en fejl i den benyttede litteraturreference. Xylen bruges i maling.

Der er oprettet nye importfiler for tekstil for møbler (als...; cwn...). Filerne rummer procesdata og udvekslinger der er korrigeret med hensyn til type, idét et antal af de gamle havde fejl type. Dette har ingen betydning for resultatberegninger som sådan. Filerne kan umiddelbart importeres. Et antal tomme processer, der ikke benyttes, er slettet. Hvis man importerer filerne oveni eksisterende, vil de overflødige processer dog ikke automatisk blive slettet.

Filen Nc-S0209 indeholder et par manglende udvekslinger. Disse er dog kun benyttet enkelte steder.

Fodnoter

[1] Der er taget udgangspunkt i oplysninger fra "Erichsen, H.L. og Hauschild, M.Z.: "Technical data for waste incineration", DTU 2000. Disse er suppleret med Reimann D.O. og Hämmerli, H.: "Verbrennungstechnik für Abfälle in Theorie und Praxis". Bamberg 1995.

[2] Samtale med Annemette Gertinger. November 2002.

[3] Beregnet af Cramer, J. i et simuleringsprogram lavet på baggrund af teoretiske betragtninger. dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ. Juni 2002

[4] Varmekapaciterne er fundet på www.formel.dk, for austenitisk standard stål hos Sandvik Steel

[5] I rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald klassificeres fast affald fra gasbehandling som farligt affald (Kode 190107), EFT L 356 af 31.12.1994, s.14-22.

[6] Fundet på www.dmu.dk under "luft" og "emissionsopgørelser".

[7] Ifølge Brandteknisk Videnscenter på www.brandinfo.dk

[8] Genanvendelseseffektivitet af hvidblik og stålemballager. Miljøprojekt nr. 731. Miljøstyrelsen 2002.

[9] Hjelmar, O. "Forbrænding af PVC: Påvirkning af massestrømmene gennem et forbrændingsanlæg". DHI – Institut for Vand og Miljø 2002.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 maj 2004, © Miljøstyrelsen.