| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøstyrelsens årsrapport 2003

Målrapportering

Oversigt over målopfyldelse

Af de 11 institutionsmål for 2003 er 10 fuldt opfyldt, mens 1 er delvist opfyldt.

Tabel 2 Koncern og institutionsmål

Uddybende analyser og vurderinger

I den uddybende analyse er det valgt at fokusere på flg. institutionsmål:

• Institutionsmål 9 om Virksomhedsudvalget og
• Institutionsmål 11 om Vejstøjstrategi som er politisk bundne opgaver.
• Instituionsmål 8 Miljøstyrelsen mod 2010, som er et internt mål.

Virksomhedsudvalget

Mål og baggrund

Miljøstyrelsen var ansvarlig for, at Virksomhedsudvalget afsluttede sit arbejde primo maj 2003, og at lovforslag med forenklingsforslag som følge heraf blev sendt til ekstern høring med henblik på forelæggelse i Folketinget i samlingen 2003/2004. Det endelige tidsaspekt herfor skulle dog vurderes i sammenhæng med evt. andre regelforenklingsinitiativer.

Formålet med Virksomhedsudvalgets arbejde var at komme med anbefalinger til effektivisering og forenkling af

• godkendelsesarbejdet efter miljøbekyttelseslovens kapitel 5,
• virksomhedstilsynet, herunder omlægge brugerbetalingsordningen,
• virksomhedsrapporteringen

med henblik på at lette virksomhedernes administrative byrder og reducere myndighedernes samlede ressourceforbrug i forhold til godkendelse og tilsyn med virksomheder.

Målet er udstukket politisk (ministeren) bl.a. på baggrund af et forudgående samarbejde med Dansk Industri, og som et led i regeringens indsats for at lette erhvervslivet for administrative byrder (25% i 2010).

Miljøstyrelsen har deltaget aktivt i målopfyldelsen gennem sine bidrag i Virksomhedsudvalget, herunder sekretariatsbetjening til udarbejdelse af udvalgets rapport, og udarbejdelse lovforslag (L 93), der udmønter udvalgets forslag til et forenklet godkendelsessystem (jf. mission og værdier).

Miljøstyrelsen har under udvalgsarbejdet været med til at sikre, at forenklingsforslagene opfylder kommissoriets betingelse om at miljøbeskyttelsesniveauet ikke påvirkes negativt af de foreslåede omlægninger (jf. mission og vision).

Resultater

Den officielle færdiggørelse af Virksomhedsudvalgets arbejde blev udskudt til oktober, bl.a. fordi der først skulle ske en samlet forelæggelse for regeringen, som også omfattede brugerbetaling. Samtidigt med rapportens offentliggørelse den 24. oktober 2003 udsendtes forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven i offentlig høring med svarfrist den 14. november 2003. Lovforslaget (L 93) blev den 27. november 2003 fremsat i Folketinget.

På tilsynsområdet igangsattes i december 2003 to projekter som opfølgning på Virksomhedsudvalgets anbefalinger. Det ene projekt drejer sig om udarbejdelse af en vejledning fra Miljøstyrelsen til tilsynsmyndighederne om differentieret tilsyn. Det andet projekt er et pilotprojekt om benchmarking af tilsynsadministrationer. Begge projekter forventes afsluttet oktober 2004.

Ligeledes blev der i november 2003 iværksat et projekt om alternativer til anmeldeordningen som opfølgning på Virksomhedsudvalgets anbefaling om at ophæve denne ordning.

Økonomi

Der er i alt anvendt ca. 1 ¾ årsværk i 2003 samt ¾ årsværk i 2002 til sekretariatsbetjening af og deltagelse i Virksomhedsudvalgets møder, samt til udarbejdelse af lovudkast.

I 2003 er anvendt 52.000 kr. under selve udvalgsarbejdet. Desuden er der i 2003 anvendt 265.000 kr. til de tre iværksatte projekter, der jf. pkt. 2 ovenfor skal forberede den praktiske gennemførelse pr. 1. januar 2005.

Analyse

Udskydelsen af tidspunktet for offentliggørelsen skyldes dels, at hovedparten af udvalgets medlemmer ikke ønskede at forholde sig til brugerbetalingsordningen, og at der skulle ske en samlet forelæggelse for regeringen af såvel rapport som brugerbetalingsordning, dels at ministeren ønskede en præcisering af de økonomiske konsekvenser af udvalgets anbefalinger.

Selve resultatet af Virksomhedsudvalgets arbejde må anses som robust, da alle deltagende parter har bidraget med en konstruktiv indsats om de centrale temaer, så hele udvalget står bag langt hovedparten af anbefalingerne for så vidt angår omlægningerne af godkendelses- og tilsynssystemerne.

Vurdering

Det vurderes, at gennemførelsen af forslagene ikke vil have negative effekter på miljøet samtidigt med at virksomhedernes administrative byrder lettes og myndighedernes samlede ressourceforbrug til godkendelse og tilsyn med virksomheder reduceres.

Resultatet vurderes samlet set som tilfredsstillende. At rapporten først blev offentliggjort i oktober må vel formelt ses som en afvigelse, men det har dog ikke betydet forsinkelser i arbejdet med at gennemføre udvalgets anbefalinger.

Vejstøjsstrategi

Mål og baggrund

Regeringen besluttede i 2002 at nedsætte en Vejstøjgruppe, der havde til formål at udarbejde et forslag til en vejstøjstrategi. Strategien skal belyse mulighederne for en væsentlig begrænsning af antallet af stærkt støjbelastede boliger. Det er endvidere et formål, at vejstøjstrategien skal være med til at sikre et godt grundlag for implementering af det nye EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj.

Som et led i vejstøjstrategien skulle der bl.a. gives

• en vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser af støj fra vejtrafikken,
• en vurdering af hvilke virkemidler, der kan anvendes for at reducere vejtrafikstøj,
• en vurdering af behovet for at give de aktører, der kan realisere målsætningerne, ændrede kompetencer
• forslag til finansiering af de udgifter, der vil være forbundet med opfyldelse af strategiens mål.

Resultater

Forslaget til vejstøjstrategi blev offentliggjort i november 2003. Forinden var forslaget i form af en rapport blevet udarbejdet af den nedsatte Vejstøjgruppe og godkendt af regeringens Økonomiudvalg. Dermed er der tilvejebragt ny viden om og overblik over forskellige virkemidler til at nedbringe vejtrafikstøj, herunder analyser af virkemidlernes støjreducerende effekt samt samfundsøkonomiske profil. I strategien præsenteres 10 statslige tiltag, som både indeholder initiativer for de statslige veje og samtidig udgør en ramme for lokale myndigheder til at reducere vejstøj.

I strategien præsenteres den første undersøgelse om omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj i Danmark på baggrund af et litteraturstudie baseret på international viden om sammenhængen mellem vejstøj og forhøjet blodtryk/hjertesygdom. Det anslås forsigtigt i vejstøjstrategien, at i størrelsesordenen 160-520 personer, heraf 40-130 personer under 65 år, årligt dør som følge af vejstøj.

Idégrundlaget fra Grøn markedsøkonomi står centralt i strategien. Strategien viser, at der er gode muligheder for at tilrettelægge en indsats for at begrænse vejtrafikstøj, der giver samfundsøkonomisk overskud, da stort set alle virkemidler med et par enkelte undtagelser, giver et positivt samfundsøkonomisk nettoresultat.

Dette på trods af, at mange virkemidler kræver betydelig finansiering (f.eks. udgifter ved facadeisolering eller ved brug af den bedste kvalitet af støjsvag asfalt). Overskuddet opstår, fordi gevinsten ved øgede huspriser og sparede helbredsomkostninger overgår udgifterne til støjbekæmpelse.

Ifølge Vejstøjgruppens kommissorium skulle strategien belyse muligheden for at nå den tidligere regerings mål om at nå ned på 50.000 stærkt støjbelastede boliger i 2010. Vejstøjgruppens beregninger viser, at dette mål kun kan nås med meget store investeringer (ca. 7 mia. kr.) – og på en ikke omkostningseffektiv måde. På den baggrund lægger strategien op til, at indsatsen mod vejstøj planlægges over en længere tidshorisont, så denne kan tilrettelægges mere omkostningseffektivt. Det anses i strategien for hensigtsmæssigt, at indsatsen for at reducere vejstøj bliver vurderet i tilknytning til, at de ansvarlige myndigheder i 2008 – 08 udarbejder støjhandlingsplaner, jf. støjdirektivet.

Økonomi

Ressourceforbruget til udarbejdelsen af strategien blev større end forventet, især på grund af ekstra behov for afklaringer i Vejstøjgruppen og forhandlinger om de endelige formuleringer og omkring finansieringsspørgsmålet.

Der var afsat 37 uger til udarbejdelse af vejstøjstrategien, samt 11 uger til opfølgende aktiviteter. Da tidsplanen er blevet yderligere skubbet, blev det samlede ressourceforbrug endnu større, ca. 77 uger i alt svarende til ca. 2 årsværk, frem til offentliggørelsen af vejstøjstrategien..

Internt i Miljøstyrelsen er det besluttet at anvende mindst 0,5 mio. kr. i 2004 til opfølgning af de statslige initiativer i vejstøjstrategien, som Miljøministeriet har ansvaret for. Det drejer sig om at afholde en konference med kommuner som målgruppe om det fremtidige arbejde med vejstøj,fremme brugen af støjreducerende ruder, og endelig skal der etableres en overvågningsmekanisme for at følge udviklingen i antallet af støjbelastede boliger og implementeringsgraden af virkemidler på landsbasis. I 2005 vil MST desuden opdatere en vejledning om vejstøj i boligområder (forventet pris: 0,5-1 mio. kr.).

Analyse og vurdering

Miljøstyrelsens mål om at udarbejde en vejstøjsstrategi anses for opfyldt idet samtlige delmål er opfyldt.

Det er et stort og tilfredsstillende videnskridt, at MST (Vejstøjgruppen) med vejstøjstrategien har givet ny viden om:

• Antallet af støjbelastede boliger er lidt større end tidligere antaget
• Vejstøj påvirker huspriser med ca. 1% pr. dB.
• Der er deciderede helbredseffekter forbundet med vejstøj (ikke kun gener)
• Det kan være samfundsøkonomisk rentabelt at reducere vejstøj
• Scenarier viser at det vil kræve 2-3 mia. kr. at reducere vejstøjproblemet markant

Miljøstyrelsen mod 2010

Mål og baggrund

Miljøstyrelsen gennemførte i 2003 den anden fase af den samlede langsigtede personalereduktion i form af afskedigelser. Parallelt hermed påbegyndte arbejdet med en modernisering og reorganisering af styrelsen. Som led i dette arbejde skulle der

• opstilles mål for Miljøstyrelsens faglige kerneområder samt organisations- og kompetencemål frem mod 2010.
• iværksættes konkrete aktiviteter med henblik på at modernisere organisationen og styrke fokus på sammenhængen mellem ressourceforbrug og resultater.

I f.t. en modernisering af organisationen skulle det miljøfaglige sigte være klart. Derfor skulle der opstilles mål for Miljøstyrelsens faglige kerneområder frem mod 2010. Samtidig skulle opgavevaretagelsen udvikles og effektiviseres. Ud fra analyser af arbejdsgange og forsøg med nye samarbejdsformer skulle der som led i arbejdet tages initiativ til en tilpasning af organisationen til nye vilkår. Udover en tilpasning af organisationen var det målet at styrke styringen af ressourcer og skabe en mere sammenhængende mål- og resultatstyring. Den digitale forvaltning skulle samtidig fremmes. Arbejdet skal bl.a. ses på baggrund af regeringens moderniseringsprogram, ministeriets strategi for digital forvaltning samt den personalemæssig tilpasning til de finanspolitiske rammer for årene 2004-2006.

Resultater

Der er i 2003 blevet gennemført tre arbejdsgangsanalyser i Miljøstyrelsen: "dansk fornyet godkendelse af pesticider", "klage over miljøgodkendelse" og "grænseoverskridende transport af affald". Formålet med analyserne var at identificere muligheder for at spare tid ved at løse opgaverne mere smidigt og effektivt. Derudover blev der som led i analyserne peget på en række muligheder for at digitalisere arbejdsgangene. Forslagene til effektivisering af arbejdsgangene er delvist blevet implementeret og vil blive fuldt implementeret i forbindelse med indførelsen af Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) i 2005.

Der er i 2003 blevet iværksat en række initiativer for at styrke projektarbejdsformen i Miljøstyrelsen. Muligheder og rammerne er blevet drøftet i chefkredsen, og der er blevet gennemført en modenhedsanalyse af konsulentfirmaet Implement. Modenhedsanalysen viste, at der i Miljøstyrelsen er et potentiale for at arbejde projektorganiseret (inden for rammerne af en projektorganisation). Analysen var derudover en vigtig del af grundlaget for at træffe beslutning om at indføre arbejdsformen i Miljøstyrelsen. I f.t. at iværksætte projektarbejdsformen i Miljøstyrelsen er der blevet udarbejdet rammer og principper for projektarbejdet og der er blevet udarbejdet en projekthåndbog. På chefmødet i august blev der udpeget 11 projekter, som i en pilotfase organiseres inden for rammerne af en projektorganisation. Af disse projekter er et projekt afsluttet. Arbejdet med projektorganiseringen er således nået betydeligt længere end oprindeligt planlagt.

Der er udviklet et nyt koncept for AP2004. Konceptets hovedformål er at skabe et mere simpelt værktøj, der giver et bedre overblik over styrelsens forskellige opgaver, og som i højere grad skaber et strategisk ledelsesgrundlag. Det nye koncept er ligeledes en forberedelse til regnskabsreformens krav om omkostningsbaserede regnskaber, som træder i kraft i 2005. Systematikken betyder, at de tidligere års seks uafhængige bestillinger (arbejdsprogram, budget, konto 14/54, kommunikationsprojekter, DUT-aktiviteter og databaser) nu er koordineret i én bestilling til styrelsens enheder.

Økonomi

Såvel projektarbejdsformen som det ny AP-koncept er initiativer, der generelt set øger fokus på ressourceanvendelsen. I det nye AP-koncept angives ressourcer i såvel tid som penge pr. leverance. Derudover giver organiseringen af de større udviklingsopgaver inden for rammerne af en projektorganisation et bedre overblik over, hvad det koster at lave en opgave. Dette giver samtidig bedre prioriteringsmuligheder for Miljøstyrelsens direktion.

Analyse & vurdering

Målet "Miljøstyrelsen mod 2010" er på enkelte område opfyldt i en højere grad end forventet. Dette gælder f.eks. etableringen af en projektorganisation. På to områder er målet dog ikke nået. Dette gælder udarbejdelsen af "Miljøstyrelsen 2010", som blev sat i bero i forbindelse med den tidligere direktørs afgang. Arbejdet med en vision for Miljøstyrelsens fremtidige arbejde er udskudt til den nye struktur i Miljøstyrelsen er faldet på plads. Samtidig er der ikke etableret et fælles forkontor i 1.,2. og 4. kontor. Til gengæld er der i januar 2004 som led i den nye struktur etableret enhedssekretariater i hele styrelsen bestående af bl.a. forkontorerne fra de sammenlagte kontorer. I den forbindelse er der etableret fælles sekretariat omfattende 1., 2., 4. - og 3. kontor i enheden Stab & Strategi.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.