|
Håndbog om vurdering af spredning af dioxin og andre miljøskadelige stoffer fra ukontrollerede brande Bilag 6. Resume af FoU rapporten: Utsläpp i sambans med olyckor. Metodutveckling av provtagning vid räddningstjänst.Resume af FoU rapporten: Utsläpp i sambans ned olyckor Metodutveckling av provtagning vid räddningstjänst28Ulykker med indsat fra redningstjenesten kan medføre effekter på miljøet. Viden om dette er begrænset og der er behov for undersøgelser og opfølgning. I de seneste år er der udført flere studier for at få rede på de mulige miljøpåvirkninger, og for at finde et hensigtsmæssigt system til at undersøge disse effekter. Erfaringerne viser, at både de kommunale miljøkontorer og redningstjenester har behov for støtte. Det er ikke så let at vurdere og afgøre hvornår der skal udtages prøver af slukningsvand, jord eller nedfald fra røgen, og hvilke relevante parametre eventuelle prøver skal analyseres for, hvordan resultaterne skal tolkes og hvordan der skal følges op på eventuelle miljøpåvirkninger. I dette projekt, der fokuserer på brande, blev der udarbejdet et forslag til en systematisk prøvetagningsprocedure. De fire kommuner Stockholm, Linköping, Motala og Norrköping deltog i projektet for at teste alarmeringssystemet, prøvetagningssystemet og valg af analyseparametre. Udstyr til prøvetagning, en mappe med information og vejledning om prøvetagningsprocedure, analyser og kontaktpersoner blev udarbejdet. Prøvetagningsudstyr blev udleveret til miljøkontorerne, mens både miljøkontorerne og redningstjenesterne fik udleveret mappen. Repræsentanter fra miljøkontorerne blev instrueret ved et opstartsmøde. For at afgrænse projektet blev der fastsat kriterier for hvilke typer brande eller ulykker projektet skulle omfatte. I en periode på 10 måneder, fra september 2000 til juni 2001, blev miljøkontorerne alarmeret til 8 større ulykker og brande, hvorved der blev udtaget 2 prøver af slukningsvand, og en prøve af hver af røg, sod, jord, overfladevand og grundvand. Ved valg af analyseparametre blev anvisningerne for standardanalyser i mappen fraveget, på grund af vurderinger af de aktuelle forhold ved ulykkerne. Parametrene der blev analyseret var bl.a. flammehæmmere, ftalater, semiVOC og metaller. Resultaterne viste bemærkelsesværdigt høje koncentrationer, først og fremmest i prøverne af røg og slukningsvand. Røgprøven var fra en deponibrand og slukningsvandet var fra en storbrand i et lager for malervarer. Dioxin indgik ikke i standard analysepakken, fordi den er dyr og vanskelig at udføre. Der findes dog stærke indicier for at dioxin forekommer betydeligt oftere i både røg og slukningsvand, end man hidtil har troet. Miljøpåvirkninger kan være både akutte og langtidsvirkende. I projektet blev der kun taget en recipientprøve, og der er derfor ikke draget nogen konklusioner om faktiske miljøeffekter i forbindelse med de undersøgte ulykker. Kommunikationen mellem redningstjenesten og miljøkontorerne fungerede kun tilfredsstillende i nogle situationer. Det var lidt vanskeligt at få alle informationer ud til alle involverede personer. Dette blev dog forbedret igennem forløbet. Ved en storbrand der involverede flere redningstjenester fra forskellige kommuner, var indsatslederen fra kommunen udenfor projektet selvsagt ikke informeret om projektet. Erfaringerne fra projektet var, at der behøves: - Bedre og mere effektiv kommunikation. Prøvetagningstasken indeholder udstyr til prøvetagning og instruktioner i prøvetagning for hver af prøvetyperne. Mappen indeholder: - "Hvem gør hvad ved ulykker". Instruktion om hvad redningstjenesten og miljøkontoret forventes at gøre i forhold til projektet. Relevante dele af mappen er vist i bilag til rapporten. For at afgrænse projektet, blev der i samråd med miljøkontorerne og redningstjenesten opstillet nedenstående kriterier for hvornår miljøpåvirkningerne ved en brand eller ulykke kunne være så store, at prøvetagnings skulle udføres. - Udvendig slukning under anvendelse af store mængder slukningsvand Desuden gennemførtes følgende aktiviteter: - Indledende uddannelse af medvirkende personer fra de kommunale miljøkontorer sammen med repræsentanter fra länsstyrelsen i Ôstergötland og Naturvårdsverket. Fodnoter[28] Bengt Rosén, Maria Carling, Gunnel Nielsson: Statens geotekniska institute. Maria Nilsson: Räddningsverket.
|