Håndbog om vurdering af spredning af dioxin og andre miljøskadelige stoffer fra ukontrollerede brande

Forord

På baggrund af opmærksomheden på dioxindannelse og emission fra branden på Bantex i Allerød den 31. maj 2000, har Miljøstyrelsen ønsket at samle erfaringer med dioxinemission fra ukontrollerede brande.

Erfaringerne skal danne baggrund for et forslag til danske anbefalinger og anvisninger til at vurdere potentialet for forurening med dioxin og andre miljøskadelige stoffer i forbindelse med ukontrollerede brande, samt om der bør udtages prøver og indføres restriktioner for berørte områder omkring brandstedet.

Undersøgelsen er udført i referencelaboratoriets regi og under Referencelaboratoriets styregruppe, af det tidligere dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, som fra 1. januar 2004 er en del af FORCE Technology,

Synspunkter i denne rapport, og rapporten som sådan, er ikke nødvendigvis dækkende for Miljøstyrelsens synspunkter.

 



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.