Miljøprojekt, 918 – Håndbog om vurdering af spredning af dioxin og andre miljøskadelige stoffer fra ukontrollerede brande

Håndbog om vurdering af spredning af dioxin og andre miljøskadelige stoffer fra ukontrollerede brande

1 Sammenfatning og konklusion

Selvom brande kan være betydelige kilder til emission af dioxin og andre miljøskadelige stoffer, så viser både målinger, beregninger og vurderinger, at det meget sjældent vil medføre en kontaminering af omgivelserne i et omfang, som kan påvirke lokalbefolkningens sundhed. De stoffer, der emitteres ved en brand, vil normalt blive spredt over et stort område og medføre nedfald, som ofte kun svagt forhøjer den baggrundskoncentration, der allerede findes.

Ud over at afvaske legeredskaber mv., udskifte sand i sandkasser og sætte restriktioner for indtagelse af frugt og grøntsager, der er dyrket i røggassens influensområde, er mulighederne for sanering meget begrænsede ved udendørs forurening med sundhedsskadelige stoffer fra en brand. En gennemgribende sanering af alle overflader i et større influensområde, med afvaskning af alle overflader og udskiftning af det øverst lag af ubefæstede arealer, må anses for økonomisk urealistisk.

Den generelle anbefaling er derfor, at der kun i særlige tilfælde overvejes, om en brand kan have medført en så væsentlig forurening af omgivelserne, at påvirkningen bør undersøges nærmere. Det må forventes, at en sådan undersøgelse i de fleste tilfælde vil vise, at der ikke er nogen sundhedsfare for lokalbefolkningen.

Det anbefales at vurdere brande, primært i forhold til deres størrelse, efter følgende opdeling:

Ved de få rigtig store brande der forekommer i Danmark, bør det altid overvejes at udtage prøver i røgens påvirkningsområde, og undladelse kun sker efter et aktivt fravalg. Det kan være begrundet i viden om, at der kun har været ringe mængder klorholdige materialer i det brændte materiale, eller at røgen er spredt over et område, hvor mennesker hverken direkte eller indirekte vil blive påvirket af en forhøjet koncentration af dioxiner.
Ved mellemstore brande, specielt i virksomheder, forretninger eller lagre, bør det undersøges eller vurderes, om der er brændt specielle materialer, som kan have medført en ekstra stor dannelse af dioxiner eller andre af de miljøskadelige stoffer, som kan have kontamineret et område, hvor mennesker eller miljø efterfølgende kan påvirkes heraf.
Ved mindre eller mellemstore lukkede brande i boligkomplekser eller større ejendomme, hvor forureninger primært bliver inde i bygningen, og dioxiner og andre stoffer afsættes på indvendige overflader i bygningen, er der ingen grund til at undersøge påvirkningen af omgivelserne. Her skal man være opmærksom på, at der kan være tale om en væsentlig forurening inde i bygningen, at de største koncentrationer ikke altid findes på de mest sodsværtede overflader, idet de finere partikler kan sætte sig længere væk, f.eks. flere etager højere oppe, og her give de største koncentrationer.
En speciel opmærksomhed skal rettes mod brande, uanset størrelsen, hvor der vides at være større mængder klorholdige materialer, der brænder, specielt oplag med PVC, PCP, klorerede opløsningsmidler, elektronik, affald mv.

Hvis det besluttes at udtage prøver, så anbefales det at udtage en række overfladeprøver i røgfanens påvirkningsområde, i forskellige afstande fra brandstedet. Heri bør være et par prøver helt tæt på brandstedet, hvor påvirkningen med sikkerhed har været stor. Da lokale kilder kan medføre generelt høje værdier for overfladeprøver, bør der altid udtages mindst en baggrundsprøve, et sted der ikke har været påvirket af branden.

Det anbefales at udtage overfladeprøver, da de er nemme at udtage, og de giver et godt mål for påvirkningen fra en brand, fordi de skal tages på relativt glatte overflader, hvor dioxiner normalt ikke består over lang tid. Jordprøver kan derimod vanskeligt relateres til en brand, med mindre der er tale om en meget kraftig emission og deposition.

Udtagning af repræsentative og troværdige prøver forudsætter viden og erfaring med både at finde de bedste prøvetagningssteder og at udtage prøverne korrekt. Desuden skal der anvendes det rigtige prøvetagningsudstyr, som er korrekt rengjort til den pågældende prøve. Prøver bør derfor altid udtages med korrekt udstyr af personer, som har en vis erfaring og viden om den pågældende type prøver.

Hvis myndigheden selv vil forestå udtagning af prøver, bør der opbygges et beredskab, hvor nogle personer instrueres i prøvetagning, og prøvetagningsudstyr og instruktioner forefindes tilgængeligt for alle. Alternativt kan prøvetagningen overlades til et målefirma, eventuelt efter indgåelse af en aftale om, at prøvetagningsudstyr altid forefindes i firmaet, så prøvetagning kan ske relativt hurtigt. Da der normalt vil være tale om måling af potentielt væsentligt forhøjede koncentrationer i forhold til baggrundskoncentrationerne af skadelige stoffer i omgivelserne, bør prøverne først udtages, efter at branden er slukket, dvs. normalt dagen efter, så der vil normalt være tid nok til at tilkalde et målefirma til at forestå prøvetagningen. Dog kan det være en stor fordel, at målefirmaet besigtiger forholdene under branden, og derved får mulighed for at observere og vurdere røgfanens influensområde, hvor prøverne skal tages.

Det anbefales, at der ved vurdering af måleresultater anvendes de tyske grænser og regler for overfladeprøver og jordprøver.