| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndbog om vurdering af spredning af dioxin og andre miljøskadelige stoffer fra ukontrollerede brande

3 Håndbog

Dette kapitel, Håndbogen, skal opfattes som en slags huskeliste. Det er ikke en anvisning for, hvad man skal gøre, men en gennemgang og vurdering af viden på området med anbefalinger til, hvordan man kan gøre i praksis. Anbefalingerne kan ikke være dækkende for alle tænkelige brandsituationer, dertil er der for lille en erfaring at bygge på. Det skal også pointeres, at de lokale aktører selv må vurdere om, og i hvilket omfang, der skal etableres et beredskab, med definering af indsats og fordeling opgaverne.

For at kunne vurdere indsatsen overfor potentiel emission og forurening med dioxiner og andre POPer fra ukontrollerede brande, er det nødvendigt at vide lidt om stofferne, hvordan de opstår og spredes, og hvilke sundhedsskadelige effekter de har. Med baggrund i den viden kan muligheden for dannelse og emissionen ved en brand vurderes og give baggrund for at afgøre i hvilken udstrækning, der bør udtages prøver, og hvor prøver skal udtages.

Det skal dog fastslås, at det ofte vil være meget kompliceret at gennemføre disse vurderinger alene på baggrund af oplysningerne i denne rapport. Det anbefales derfor, at der etableres mulighed for, at indsatslederen og andre myndigheder kan hente hjælp hos personer eller målefirmaer, der besidder den nødvendige erfaring og viden til at bistå med vurderinger af potentialet for emission af sundhedsskadelige stoffer, og som også kan udtage de nødvendige prøver.

3.1 Definitioner

Ordet dioxin anvendes generelt for både dioxiner og furaner, og det er underforstået, at der altid er tale om chlorerede dioxiner.

Bromerede dioxiner betyder, at der i stedet for chloratomer er bromatomer.

POP er forkortelse af Persistent Organic Pollutants, som betyder svært nedbrydelige eller unedbrydelige organiske forurenende stoffer, som har stor tendens til at opkoncentreres igennem fødekæden, og akkumuleres i fedtvævet i fisk, pattedyr og mennesker.

Dioxiner er blandt de vigtigste miljøskadelige stoffer, POP'erne. I denne rapport tages der udgangspunkt i dioxin, men principperne gælder også for andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer, specielt PAH, PCB, bromerede dioxiner og tungmetaller. Disse stoffer kan i nogle tilfælde være meget væsentlige, og i specielle tilfælde betyde mere end dioxinerne.

Udslip af tungmetaller og VOC behandles ikke direkte i denne rapport, men der kan henvises til den svenske FoU rapport, som er refereret i bilag 6, hvor disse stoffer indgår.

3.2 Vurdering af brande

For at kunne vurdere indsatsen overfor potentiel emission og forurening med dioxiner fra ukontrollerede brande, er det nødvendigt at kende og forholde sig til den målgruppe, der skal beskyttes mod udsættelse for forureningen. Det er også vigtigt at vide, om der kan være tale om akutte farer ved udsættelse, eller om der er tale om langtidseffekter ved udsættelse for forhøjede koncentrationer i forhold til normalt.

Det er også væsentligt at erkende, at mulighederne for at forhindre og/eller reducere dioxinemissionen fra brande er yderst begrænsede. Indsatsen vil i de fleste tilfælde være begrænset til at minimere den udsættelse, redningsfolk og den omgivende befolkning udsættes for under branden, primært ved at undgå indånding af røgen. Efter branden kan det være at rengøre kontaminerede overflader, udskifte sand i sandkasser og anbefale at hjemmedyrkede frugt og grøntsager skrælles eller vaskes grundigt inden spisning.

Der er en række muligheder for forebyggende foranstaltninger, som kunne reducere dannelse og emission af dioxiner ved brande. Meget langsigtede tiltag kunne være at reducere mængderne af PVC, PCB, PCP, bromerede flammehæmmere og andre chlorkilder i byggematerialer og indbo. Kortsigtede tiltag kunne være at medtage en vurdering af muligheden for dannelse af dioxiner ved brande i virksomheder og myndigheders beredskabsplaner, begrænse det tilladte oplag af f.eks. PVC og andre chlorholdige materialer, samt materialer behandlet med bromerede flammehæmmere. Disse tiltag kunne medvirke til en reduktion i emissionen af dioxiner fra brande, men det ligger udenfor rapportens kommissorium og er derfor ikke yderligere behandlet.

3.2.1 Målgruppe

Målgruppen kan være:

1. Redningsfolk, som arbejder på og omkring brandstedet under hele brandforløbet
2. Oprydningsmandskab, som fjerner brandrester og rengør efter branden er slukket
3. Personer der opholder sig (arbejder eller bor) i røgfanens påvirkningsområde.

Vurdering af påvirkning og forholdsregler for målgrupperne 1 og 2, redningsfolk og oprydningsmandskab, hører til under Arbejdstilsynets regler og behandles kun sporadisk i denne rapport. Mange undersøgelse og målinger viser tydeligt, at det er på og omkring brandstedet, og specielt indendørs, at de højeste koncentrationer af dioxiner og andre POPer optræder. Oprydningsmandskabet er derfor ofte dem, der kan blive udsat for den største belastning med disse stoffer. De tyske regler for overfladeprøver tager da også hensyn til både den tilladte koncentration i omgivelserne og beskyttelse af oprydningsmandskabet, som skal have en særlig uddannelse ved rengøring af overflader med høje koncentrationer.

I denne rapport er der taget udgangspunkt i pkt. 3. Personer der opholder sig røgfanens påvirkningsområde, enten fordi de arbejder eller bor der.

Røgen fra enhver brand er farlig at indånde, primært på grund af muligheden for et stort indhold af det meget giftige kulilte, hvilket normalt er dødsårsagen ved død af røgforgiftning. Afhængigt af hvad der brænder, kan der også dannes betydelige mængder af stoffer som hydrogenchlorid (saltsyre) og nitrøse gasser, der ved indånding kan ætse lungevævet og give kemisk lungebetændelse. Personer der indlægges til observation for røgforgiftning bliver bl.a. observeret for kemisk lungebetændelse, som kan vise sig mange timer efter indånding af røgen.

Selvom der i særlige tilfælde kan være meget høje koncentrationer af dioxin i røgen fra en brand, så vurderes det at være umuligt direkte at indånde så store mængder røg, som der skal til for at give akutte virkninger af dioxiner, uden først at pådrage sig svære skader forårsaget af andre stoffer i røgen.

Indånding af fortyndet røg og luft fra røgfanens influensområde vil medføre indtagelse af en forøget mængde dioxin, men mængden vil alligevel være lille i forhold til den normalt daglige indtagelse af dioxin via føden.

Det anses derfor kun at være relevant at vurdere langtidsvirkningen af eventuelle udledte dioxiner og andre miljøskadelige stoffer, som f.eks. bromerede dioxiner, PCB, PAH og tungmetaller fra brande.

3.2.2 Karakterisering af brande

Ifølge Beredskabsstyrelsens statiske beretning ¹ har vi i Danmark i de sidste 10 år haft knapt 18.000 udrykninger til brande om året. De fleste er små brande, og en del er allerede slukket, når brandvæsenet når frem.

Der skelnes mellem små, mellemstore og store brande, og det er også nødvendigt at skelne mellem "åbne" og "lukkede" brande. En åben brand defineres som en brand, hvor størstedelen af røgen slipper ud i atmosfæren og spredes i omgivelserne. En lukket brand defineres som en brand, hvor en stor del af røgen bliver indendørs på brandstedet, så sod og fine partikler i røgen sætter sig på indvendige overflader.

En lukket brand vil typisk kunne have udviklet sig til en åben brand, men den er blevet slukket i tide.

3.2.3 Vurdering af brande

Der udvikles dioxin og PAH ved enhver brand, men helt generelt kan der potentielt udvikles meget større mængder dioxiner ved en stor brand end ved en lille brand. Ved de fleste små og mindre brande vurderes mængderne af dioxin, der kan dannes, at være så små, at det ikke medfører behov for specielle forholdsregler i forhold til lokalbefolkningen, og derfor bør der normalt ikke udtages prøver til analyse.

Det er ikke muligt at liste den type brande, hvor emissionen af dioxin kan være så stor og langvarig, at det vil være rigtigt at udtage prøver og indføre restriktioner for naboer.

Der bør dog ved enhver brand vurderes, om der kan være stoffer involveret i branden, som kan medføre høje emissioner af dioxiner eller andre miljøskadelige stoffer og i sådanne mængder, at der er behov for undersøgelse af påvirkningen af omgivelserne.

Både dioxiner og andre miljøskadelige stoffer sidder primært på partikler, og ved lukkede brande vil de derfor i høj grad afsættes på indvendige overflader hvor røgen har været, mens de primært vil spredes i omgivelserne ved åbne brande. En lille lukket brand kan derfor medføre relativt høje koncentrationer på de overflader, hvor sod og partikler har sat sig, og det på et relativt lille areal, f.eks. et eller flere rum i en bolig.

3.2.4 Dioxinemission og influensområde

Dioxinerne vil spredes med røgen fra en brand. Røgfanens opførsel og spredning afhænger af mange forhold. Brandens temperatur, og dermed røgens temperatur, luftens temperatur og variationen i højden er afgørende for, hvor højt op røgfanen stiger, og vindhastighed, temperatur og nedbørsforholdene er betydende for, hvor meget fanen spredes og går i opløsning i vindretningen.

De miljøskadelige stoffer, som primært sidder på de mindre partikler, vil i en vis udstrækning sætte sig på de overflader, røgen kommer i kontakt med. Regn og anden nedbør vil forstærke denne effekt.

Paradoksalt nok vil forsøg på slukning af branden kunne medføre en større dannelse af dioxiner og i høj grad også PAH pga. de lave temperaturer og dårlige forbrændingsforhold, der opstår, hvor slukningsvandet rammer. Yderligere vil den lavere forbrændingstemperatur også kunne medføre, at røgfanen ikke stiger så højt op, og måske spredes hen over jorden, så dioxiner og PAH afsættes i et mindre område omkring branden, og dermed giver højere koncentrationer her.

Normalt vil størstedelen af røgfanen sprede sig og blive fortyndet ligesom røgfanen fra en skorsten.

3.2.5 Ved hvilke typer brande bør der udtages prøver?

Ved de få rigtig store brande der forekommer i Danmark, anbefales det, at det altid overvejes at udtage prøver i røgens påvirkningsområde, og undladelse kun sker efter et aktivt fravalg. Det kan være begrundet i viden om, at der kun har været ringe mængder chlorholdige materialer i det brændte materiale, eller at røgen er spredt over et område, hvor mennesker hverken direkte eller indirekte vil blive påvirket af en forhøjet koncentration af dioxiner.

Ved mellemstore brande, specielt i virksomheder, forretninger eller lagre bør det undersøges eller vurderes, om der er brændt specielle materialer, som kan have medført en ekstra stor dannelse af dioxiner eller andre af de miljøskadelige stoffer, som kan have kontamineret et område, hvor mennesker eller miljø efterfølgende kan påvirkes heraf.

Der kan også være tale om mindre eller mellemstore lukkede brande i boligkomplekser eller større ejendomme, hvor dioxinerne afsættes på indvendige overflader i bygningen. Her skal man være opmærksom på, at de største koncentrationer ikke altid findes på de mest sodsværtede overflader, idet de finere partikler kan sætte sig længere væk, f.eks. flere etager højere oppe, og her give de største koncentrationer.

En speciel opmærksomhed skal rettes mod brande, hvor der vides at være større mængder chlorholdige materialer, der brænder, specielt oplag med PVC.

3.2.6 Hvilke prøver skal udtages?

Generelt anbefales at udtage overfladeprøver, da de er nemme at tage, og de viser også bedre påvirkningen fra branden, fordi de skal tages på relativt glatte overflader, hvor dioxiner normalt ikke består over lang tid. Jordprøver kan vanskeligt relateres til en brand, med mindre der er tale om en meget kraftig emission og deposition.

Det er også muligt at udtage prøver af nedfaldet under branden, men det forudsætter, at der opstilles specielle opsamlingsbeholdere i røgfanens påvirkningsområde så tidligt som muligt i brandforløbet, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis der opbygges et beredskab til at løfte sådan en opgave. Da der heller ikke er danske erfaringer med denne specifikke prøvetagningsmetode, vil den ikke blive omtalt nærmere i denne rapport. Der henvises til den svenske FoU rapport ² for yderligere oplysninger om denne prøvetagningsmetode.

Det anbefales at udtage en række overfladeprøver i røgfanens påvirkningsområde i forskellige afstande fra brandstedet. Heri bør være et par prøver helt tæt på brandstedet, hvor påvirkningen med sikkerhed har været størst. Da lokale kilder kan medføre generelt høje værdier for overfladeprøver, bør der altid udtages mindst en baggrundsprøve, et sted der ikke har været påvirket af branden.

Da analyserne er dyre at udføre, anbefales det kun at analysere nogle få af prøverne, f.eks. en fra brandstedet og 2 – 3 stykker i påvirkningsområdet og med forskellig afstand til brandstedet. Kun hvis disse analyser er over den anbefalede grænse for "Ingen restriktioner", bør det overvejes at analysere flere overfladeprøver, og eventuelle prøver af slukningsvand, slam fra rensningsanlæg og brandrester.

Prøver af slukningsvandet kan nogle steder være hensigtsmæssige, men vurderes generelt at være vanskelige at anvende, da resultatet af en analyse først kan foreligge flere dage senere, hvor slukningsvandet for længst er blevet afledt via et renseanlæg. Det kan derfor være mere relevant at analysere slamprøver fra det rensningsanlæg, som har behandlet slukningsvandet, men kun hvis overfladeprøverne viser sig at være høje.

3.2.7 Hvem kan udtage prøver?

Udtagning af repræsentative og troværdige prøver forudsætter viden og erfaring med både at finde de bedste prøvetagningssteder og at udtage prøverne korrekt. Desuden skal der anvendes det rigtige prøvetagningsudstyr, som er korrekt rengjort til den pågældende prøve. Prøver bør derfor altid udtages med korrekt udstyr af personer, som har en vis erfaring og viden om den pågældende type prøver.

Hvis myndigheden selv vil forestå udtagning af prøver, bør der opbygges et beredskab, hvor nogle personer instrueres i prøvetagning, og prøvetagningsudstyr og instruktioner forefindes tilgængeligt for alle, ligesom i det svenske forsøg, der beskrives i FoU rapporten ³. Alternativt kan prøvetagningen overlades til et målefirma, eventuelt efter indgåelse af en aftale om, at prøvetagningsudstyr altid forefindes i firmaet, så prøvetagning kan ske relativt hurtigt. Da der normalt vil være tale om måling af potentielt væsentligt forhøjede koncentrationer af skadelige stoffer i omgivelserne, bør prøverne først udtages, efter at branden er slukket, dvs. normalt dagen efter, så der vil normalt være tid nok til at tilkalde et målefirma til at forestå prøvetagningen. Dog kan det være en stor fordel, at målefirmaet besigtiger forholdene under branden, og derved får mulighed for at observere og vurdere røgfanens influensområde, for bedre at kunne vurdere, hvor eventuelle prøver skal tages.

Eventuelle prøver af slukningsvand skal selvfølgelig tages under branden, men da det er simple spildevandsprøver, bør tilsynsmyndigheden nemt kunne gøre det selv, eventuelt i samarbejde med det lokal rensningsanlæg.

3.2.8 Udvælgelse af steder for prøvetagning.

For at kunne udvælge de bedste steder til prøvetagning, er det nødvendigt at vide, hvor røgfanen har bevæget sig igennem hele brandforløbet. Det er vigtigt at vide, om vindretningen har været stabil, så røgfanens influensområde ligger indenfor en spids vinkel fra brandstedet i vindretningen, eller om vindretningen har været skiftende, så influensområdet ligger i et større vinkeludsnit fra brandstedet i vindretningen. Det anbefales, at sådanne observationer noteres under branden, således at det efterfølgende kan dokumenteres. Billeder af røgfanen med dato og tidspunkt vil udgøre en god og effektiv dokumentation af røgfanens retning og influensområde.

Prøvestederne skal udvælges i områder i forskellige afstande fra brandstedet, hvor røgfanen har været i kontakt med, og kunnet forurene overfladerne. Der vælges så vidt muligt de steder, der har været mest udsat for røgfanens påvirkning.

Overfladeprøverne skal tages fra glatte overflader, som kan "vaskes rene" med en klud vædet med et opløsningsmiddel. Både vandrette og lodrette flader kan bruges.

Glaserede fliser, alle typer tagplader med glatte overflader, alu-plader, plastisol-overflade, lakerede overflader, plastic, havemøbler i plast eller lakeret træ, postkasser, låg på affaldsbeholdere, vejskilte, vinduer osv. kan være gode prøvesteder.

Figur 1. Prøvetagningssted i øverste højre hjørne af vejskilt, placeret ca. 10 m fra Bantex branden

3.2.9 Hvilke stoffer skal prøverne analyseres for?

Prøverne analyseres normalt kun for dioxiner. Selvom der er mistanke om PAH, PCB eller bromerede dioxiner, så vil det normalt altid være tilstrækkeligt at analysere for dioxin, fordi det normalt findes i den mest betydende koncentration.

Analyse for tungmetaller bør overvejes, hvis der er kendskab til, at det der er brændt, har indeholdt specielt store mængder tungmetaller, som ved brand kan spredes til omgivelserne.

3.2.10 Overfladeprøver til dioxinanalyse

Fremgangsmåde for udtagning af overfladeprøver:

Udstyr:
Bomuldsklude (Engangspapirlommetørklæder kan også bruges, men bomuldsklude anbefales)
Acetone og pentan eller toluen
100 eller 250 ml prøveflasker
Målestok
Engangsplasthandsker

Forarbejde:
Rene bomuldsklude (ca. 25x25 cm), viskestykke delt i 4 til 8 stykker, vaskes i pentan og tørres i rene omgivelser. Pakkes enkeltvis i alufolie.
Prøveflaskerne skylles med toluen eller pentan.
(engangslommetørklæder skal ikke forbehandles)

Krav til prøvetagningssteder:
Stederne for prøvetagning skal være plane og relativt glatte overflader, som kan vaskes. Både vandrette og lodrette flader kan bruges, specielt hvis de har været direkte i kontakt med røgen. Prøvetagningsstederne skal helst være tørre, men lidt fugtighed kan dog accepteres.

Prøvetagning:
På det udvalgte prøvested opmåles og markeres et areal på fx. 10 x 10 cm eller 20 x 20 cm.

En bomuldsklud vædes med toluen eller pentan, og overfladen aftørres grundigt. Hvis overfladen er fugtig, aftørres først med en klud vædet med acetone, da det kan fjerne vandet. Brug en ren side af kluden flere gange, indtil overfladen er ren.

Brug et sæt engangshandsker til hver prøve.
Anbring kluden(e) (også en eventuel acetonevædet klud) i en prøveflaske og tilsæt 50 – 100 ml toluen. Herved starter ekstraktionen af dioxiner, og efterfølgende analysearbejde lettes.
Prøveflasken mærkes mindst med dato, prøvested og størrelsen af det afvaskede areal.

Blindprøve:
En bomuldsklud (eller det antal engangslommetørklæder der anvendes ved prøvetagning) lægges i en prøveflaske og tilsættes 50 – 100 ml toluen.

Baggrundsværdi:
Det anbefales som reference at udtage en overfladeprøve i nærheden af brandstedet, som ikke kan have været påvirket af røgen eller nedfald fra branden. Baggrundsværdien i Tyskland er i størrelsen 0,2 – 0,3 ng I-TEQ/m², men kan afvige meget herfra i områder, der påvirkes af lokale forureningskilder. Baggrundsværdien kan være vigtig for at kunne afgøre, om der kan være lokale kilder, der påvirker området med dioxin.

3.2.11 Restriktioner indtil analyser foreligger.

Det må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der skal indføres nogen restriktioner, indtil analyseresultaterne foreligger. Hvis der ikke udtages prøver til analyse for dioxin, så er det selvfølgelig omsonst at indføre restriktioner. Modsat er udtagning af prøver ikke i sig selv begrundelse nok til at indføre skrappe restriktioner.

Når der udtages prøver ved en brand, vil det være naturligt at informere befolkningen, f.eks. via pressemeddelelse, lokalradio og opslag.

Erfaringerne fra bl.a. Bantex branden og de vurderinger Fødevaredirektoratet udførte, samt en række udenlandske undersøgelser viser, at påvirkningen af omgivelser ved en brand normalt er relativt små, og at det normalt ikke er nødvendigt at indføre så skrappe restriktioner, som der blev indført ved Bantex branden. I litteraturen omtales flere tilfælde med alvorlige kontamineringer med PCB og dioxin indvendigt i bygninger, og meget omfattende sanering har været nødvendig. De værste tilfælde har været tilfælde med brande i transformatorer med PCB som kølemedie. Det formodes ikke at kunne ske igen, da anvendelse af PCB har været forbudt siden 80'erne.

Det kan anbefales, at på røgberørte legepladser afvaskes legeredskaber og vaskbare overflader, og eventuelt udskiftes sand i sandkasser uden låg. Frugt og grøntsager dyrket i området bør vaskes grundigt eller skrælles inden brug. Selvom dioxiner og andre af de nævnte forureninger er tungtopløselige i vand, vil en afvaskning med vand eller sæbevand være effektiv, da forureningerne i høj grad er bundet til partiklerne.

Hvis der er mistanke om en massiv forurening med dioxiner eller andre miljøskadelige stoffer, skal restriktioner selvfølgelig modsvare den potentielle fare.

3.2.12 Vurdering af måleresultater

Det anbefales, at der ved vurdering af måleresultater for dioxin, anvendes de tyske grænser og regler, som vises efterfølgende.

3.2.12.1 Vurdering af dioxinindhold i overfladeprøver
De tyske grænseværdier og forholdsregler for dioxin i overfladeprøver, er vist i nedenstående tabel. Se afsnit 5.1 på side 30 for uddybning.

Tabel 1. Tyske anbefalinger for dioxin i overfladeprøver

3.2.12.2 Vurdering af dioxinindhold i jordprøver
De tyske grænser og regler for dioxin i jord er vist i nedenstående tabel. Se afsnit 5.1 på side 30 for uddybning.

Tabel 2. Tyske grænser for dioxin i jord

For jordprøver skal prøvetagningsdybden være 30 cm for landbrugsjord, 10 cm for græsbevoksede områder og 2-10 cm for legepladser.

3.2.12.3 Vurdering af dioxinindhold i slamprøver
I tyskland gælder en grænseværdi for dioxinindhold i slam til spredning på landbrugsjord på 100 ng I-TEQ/kg tørvægt.

3.3 Dioxin og andre sundhedsskadelige stoffer

3.3.1.1 Dioxiner
Dioxiner anses for det væsentligste miljøfremmede og sundhedsskadelige stof, der kan dannes i betydende mængder og spredes fra en brand.

Dioxiner er en almindeligt anvendt betegnelse for to grupper af cykliske organiske chlorforbindelser, kaldet dioxiner og furaner. Der findes 75 forskellige dioxiner og 135 forskellige furaner.

Der analyseres normalt kun 17 af de i alt 210 stoffer, idet det kun er disse, der reelt er giftige og sundhedsskadelige.

Dioxiner dannes som biprodukter eller forurening ved forskellige kemiske produktioner, og ved naturlig såvel som menneskeskabte forbrændings-processer, hvor der indgår organisk stof og chlorforbindelser. Dannelsen af dioxiner katalyseres (forøges) af visse metaller, bl.a. kobber. Mængden af dioxin, der kan dannes ved en brand, afhænger derfor både af chlorkildens størrelse, f.eks. mængden af PVC, eller tilstedeværelse af PCB, PCP (PentaChlorPhenol) behandlet træ og tilstedeværelse af katalysatorer, specielt kobber. Installationskabler af kobber og PVC, som vil findes i de fleste brande, må forventes at være en vigtig kilde.

Forbrændingsforholdene er også meget væsentlige for dioxindannelsen, idet dårlige og ustabile forbrændingsforhold vil give mere dioxin, og det vil ofte være tilfældet ved brande.

Dioxinerne findes normalt i meget små koncentrationer og måles i nanogram eller picogram pr. m³. Et nanogram svarer til 0,000.000.001 gram, og picogram er 1.000 gange mindre. Der er således tale om meget små koncentrationer, som stiller store krav til renhed og omhyggelighed ved prøvetagning og analyse.

Koncentrationen af dioxiner opgives normalt i enheden ng eller pg I-TEQ/m³, som betyder, at koncentrationerne af de 17 dioxiner, der måles, er omregnet til en toksicitetsenhed med anvendelse af de såkaldte Internationale toksicitetsfaktorer I-TEF (International Toxicity Equivalence Factor) for hver af de 17 dioxiner.

Ved måling af dioxiner i fødevarer, foderstoffer samt blod og vævsprøver anvendes enheden ng eller pg WHO-TEQ/kg. Her er koncentrationerne af de 17 dioxiner også omregnet til en toksicitetsenhed med anvendelse af WHO toksicitetsfaktorer, som næsten svarer til de Internationale toksicitetsfaktorer.

3.3.1.2
Dioxiners optagelse og giftvirkning Dioxin er et ekstremt giftigt stof, idet indtagelse af nogle få milligram regnes for dødelig for en voksen person. Det er dog urealistisk, at nogen personer kan blive udsat for så meget dioxin på en gang, og der findes heller ingen kendte tilfælde af dødsfald på grund af akut dioxinforgiftning. Dioxin påvirker enzym- og hormonsystemet, det kan give fosterskader og sandsynligvis fremkalde kræftsygdom. WHO har derfor fastsat en tolerabel daglig indtagelse (TDI) af dioxiner på 1-4 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt, som betyder, at der ikke vil optræde erkendbare sundhedsskader ved indtagelse på det niveau livet igennem. Den gennemsnitlige indtagelse af dioxiner i Danmark er beregnet til mellem 1 og 2,5 pg WHO-TEQ/kg legemsvægt, hvilket svarer til en årlig indtagelse på mellem 25 og 65 ng I-TEQ. Stort set hele belastningen med dioxin indtages via føden, idet mindre end 1% optages ved indånding, med mindre der er en væsentligt forhøjet koncentration af dioxiner i luften.

Dioxinerne er stort set uopløselige i vand, men opløselige i fedtstoffer. I naturen har dioxinerne en stor tendens til at opkoncentrere igennem fødekæder og blive akkumuleret i fedtvævet i fisk, pattedyr og mennesker.

I gennem menneskers hele levetid opbygges en stigende koncentration af dioxiner i kroppens fedtvæv. Stigningen er størst i de første 30-40 år, hvorefter der næsten opnås en ligevægt, hvor indtagelsen af dioxiner kun er lidt større end udskillelsen. Den opnåede koncentration afhænger af den gennemsnitlige daglige indtagelse af dioxin livet igennem, og en kortvarig forøgelse af den daglige dioxinindtagelse vil derfor have mindre betydning for den samlede belastning, fordi den skal vurderes i forhold til den samlede mængde dioxin, der indtages og den samlede mængde dioxin, kroppen indeholder.

Indånding af luftbårne dioxiner kan medføre næsten 100% optagelse i kroppen ⁵, formentlig fordi de fine partikler tilbageholdes i lungerne. Ved indtagelse af dioxiner afhænger optagelsen af hvilken form, dioxinerne optræder i. Er dioxinerne opløst i olie eller fedt, optages det næsten 100%, mens partikelbundne dioxiner fra f.eks. en brand vil optages betydeligt dårligere.

3.3.2 Andre miljøskadelige stoffer

3.3.2.1 Bromerede dioxiner
Bromerede dioxiner dannes ligesom chlorerede dioxiner, men forudsætter tilstedeværelse af bromforbindelser, som f.eks. bromerede flammehæmmere, der er meget anvendt til behandling af elektronisk udstyr, som printplader og plastkabinetter.

Brand i et TV, med et PVC kabinet og elektronik der er behandlet med bromerede flammehæmmere, kan give både almindelige chlorerede dioxiner og bromerede dioxiner, samt blandede dioxiner med både brom og chlor. Der er endnu ikke fastsat toksicitetsfaktorer for de bromerede dioxiner, og heller ikke for de blandede dioxiner. Analyse af specielt de blandede dioxiner er også vanskelig, fordi der findes langt flere forskellige congenerer, og der findes ikke analysestandarder, som er nødvendige for at kunne udføre analyserne.

3.3.2.2 PCB
PCB (PolyChlorerede Biphenyler) er ligesom dioxiner en gruppe af cykliske organiske chlorforbindelser. Der findes 209 forskellige PCB'er, hvoraf nogle få har dioxinlignende effekter, mens andre har væsentligt sundhedsskadelige effekter, men ved højere koncentrationer end dioxinerne.

PCB er svært nedbrydelige i naturen og opkoncentreres ligesom dioxiner i mennesker og dyrs fedtvæv.

PCB dannes ikke naturligt, men er tidligere produceret i store mængder og blev anvendt i transformatorer, kondensatorer, fugemasser og en lang række andre byggematerialer. Produktion og anvendelse af PCB blev forbudt i den vestlige verden sidst i 70'erne. En række brande i transformatorer, der gav massive forureninger af omgivelserne med både PCB og dioxiner og gjorde bygninger ubrugelige i årevis, medførte krav om udfasning af PCB i transformatorer. Ved forbrænding af PCB dannes meget nemt store mængder dioxiner (reelt er det dog primært furaner der dannes).

Alle større transformatorer med PCB er blevet udfaset, men der findes stadig store mængder PCB i forskellige byggematerialer og i små kondensatorer fra før forbudet i 1976. Selvom mængderne og koncentrationer normalt vil være små i en bygning, der brænder, så kan der både emitteres PCB ved fordampning, og der kan dannes betydelige mængder dioxiner ved forbrændingen. I nogle tilfælde kan det være relevant at måle PCB sammen med dioxinerne, men oftest vil det være tilstrækkeligt at måle dioxiner, fordi det normalt findes i den mest betydende mængde.

3.3.2.3 PAH
PAH er forkortelsen for Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner. Det er organiske stoffer, der typisk indeholder fra to til seks benzenringe. PAH findes i olieprodukter og dannes ved forbrænding, med stigende koncentration ved dårlig forbrænding. PAH dannet ved forbrænding findes overvejende på partikler, som efterhånden vil deponeres på jorden. I jorden vil de lette PAH med få ringe kunne fordampe igen, og de kan opløses og udvaskes med vand. De tungere PAH kan i mindre grad fordampe eller udvaskes med vand. De tunge PAH bindes kraftigt til jordpartikler, og de nedbrydes kun langsomt. Halveringstiden er fra et halvt til flere år, afhængig af PAH-forbindelsen og forholdene i jorden. Ved undersøgelse af nedbrydningen af PAH'er i jord fra PAH-forurenede grunde ses ved feltforsøg halveringstider på 6-16 år. ⁶

I Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 728 om Kilder til jordforurening med tjære, herunder benzo(a)pyren i Danmark ⁷ kan findes oplysninger, som også kan bruges til vurdering af en potentiel forurening med PAH fra brande. Bl.a. oplyses det:

- Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier for PAH er 1,5 mg/kg tør jord.

- PAH findes generelt i byjord, og mindre hyppigt i landområder.

- Op til cirka 0,1 mg PAH/kg jord kan skyldes f.eks. generel luftforurening.

- Op til cirka et mg PAH/kg jord kan skyldes f.eks. luftforurening fra trafik eller røg fra brændeovne og pejse.

- Op til cirka ti mg PAH/kg jord kan skyldes f.eks. afløb fra vejbaner, tjæret træværk i jorden eller luftforurening fra forbrændingsanlægs skorstene i nærheden.

- Høje koncentrationer af PAH forekommer ved egentlig forurening fra punktkilder (tjæreprodukter, olieprodukter).

Fodnoter

[1] Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2000: Brand - Redning – Miljø. Findes på WEB adressen: http://www.beredskabsstyrelsen.dk/folder/statistik/beretning_00/index.htm

[2] Utsläpp i sambans med olyckor. Metodutveckling av provtagning vid räddningstjänst.
Bengt Rosén, Maria Carling, Gunnel Nielsson: Statens geotekniska institute
Maria Nilsson: Räddningsverket. FoU rapport. ISBN 91-7253-136-1

[3] Utsläpp i sambans med olyckor. Metodutveckling av provtagning vid räddningstjänst.
Bengt Rosén, Maria Carling, Gunnel Nielsson: Statens geotekniska institute
Maria Nilsson: Räddningsverket. FoU rapport. ISBN 91-7253-136-1

[4] Det bør vurderes om der skal udtages to eller flere prøver. Hvis disse prøver igen ligger i intervallet 5-40 ng I-TEQ/kg tør jord foretages der en vurdering i forhold til områdets anvendelse.

[5] Toxicological Profile for Chlorinated Dibenzo-p-Dioxin. December 1998.
Research Triangle Institute, Contract No. 205-93-0606. (Side 8-9 og 188-190)

[6] Miljøprojekt nr. 582. "Naturlig nedbrydning af PAH'er i jord og grundvand".

[7] Kilder til jordforurening med tjære, herunder benzo(a)pyren i Danmark. Miljøprojekt nr. 728, Miljøstyrelsen 2002. . http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2002/87-7972-303-9/html/

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.