|
Håndbog om vurdering af spredning af dioxin og andre miljøskadelige stoffer fra ukontrollerede brande 5 Udenlandske regler og grænseværdierMiljøstyrelsen har for Referencelaboratoriet rettet henvendelse til IMPEL netværket, som er et forum for EU medlemslandenes miljøstyrelser, med en forespørgsel, om der findes nogen regler og anvisninger for håndtering af emission af dioxin og andre miljøskadelige stoffer fra ukontrollerede brande i de respektive medlemslande. Der er kun kommet svar fra Tyskland, Sverige og Holland, og kun Tyskland har konkrete regler og anvisninger for håndtering af emission af miljøskadelige stoffer fra ukontrollerede brande. De få svar tolkes som en bekræftelse af antagelsen om, at regler på dette område ikke er særlig udbredt, og at det formentlig kun findes i Tyskland. 5.1 TysklandI 80'erne udarbejdede miljømyndighederne i Hamburg (Hamburger Umweltbehörde) et sæt grænser for indhold af dioxin i overfladeprøver, som vist i Tabel 3 20, med tilhørende anbefalede forholdsregler for at afhjælpe forureningen. Regelsættet er efterfølgende blevet almindeligt accepteret i Tyskland og anvendes i hele landet.
Tabel 3. Tyske anbefalinger for dioxin i overfladeprøver Reglerne er udarbejdet til anvendelse i forbindelse med brande i større bygninger og boligkomplekser, og deraf indendørs forurening med røg i ikke brændte områder. Regler kan og bliver dog også anvendt til udendørs påvirkninger fra brande. Selvom der findes et regelsæt med grænser og forholdsregler, så er der ingen regler for ved hvilke brande, der skal udtages prøver. Det er normalt miljømyndighederne eller forsikringsselskaberne der rekvirerer prøver. Årsagen kan dels være mistanke om en væsentlig dioxinforurening, opmærksomhed og pres fra befolkning og presse. Det kan også være lokal praksis, at der fra visse typer brande normalt udtages prøver, som f.eks. brande i butikker, supermarkeder og indkøbscentre, hvor der kan være mange varer, der indeholder PVC eller andre stoffer og materialer, der nemt danner dioxiner. Det vil normalt være meget vanskeligt at finde frem til hvilke mængder af sådanne stoffer og materialer, der har været i en butik på brandtidspunktet. Der er derfor en meget stor forskel på praksis for prøvetagning i de forskellige tyske delstater. I nogen tilfælde kan det være forsikringsselskabet, som skal betale for oprydningen, der ønsker at få afgjort, om der skal anvendes et dyrt specialfirma til rengøring, eller det kan udføres af et billigere almindeligt rengøringsfirma. Den normale tyske praksis for udtagning af prøver er, at der udtages både overfladeprøver, prøver af slukningsvandet og af brandresterne. Først analyseres overfladeprøverne for dioxin, og hvis resultaterne er meget høje, bliver prøverne af slukningsvand og brandrester ofte også analyseret. Indholdet af dioxin i brandresterne har betydning for bortskaffelsen. I Tyskland vil slukningsvandet ofte blive opsamlet i bassiner inden udledning til en flod, hvorfra vandet bliver genbrugt til drikkevand mange gange. Ved høje dioxinkoncentrationer i slukningsvandet skal det derfor behandles i et rensningsanlæg inden udledningen. I nogle tilfælde analyseres prøverne også for PAH for at afgøre, om den tyske grænseværdi for indhold af PAH i materialer er overskredet, hvilket ellers vil medføre restriktioner for håndteringen af brandrester og rengøring. I 1992 fastsatte tyske myndigheder en række foreløbige grænseværdier for indhold af dioxin i jord 21.
Tabel 4. Tyske grænser for dioxin i jord Prøvetagningsdybden er 30 cm for landbrugsjord, 10 cm for græsbevoksede områder og 2-10 cm for legepladser. I Schweiz er der en lidt skrappere regulering for dioxiner i jord 22.
Tabel 5. Grænser for dioxin i jord i Schweiz 5.2 SverigeSverige har fremsendt en del materiale, som mest handler om almindelige forholdsregler for håndtering af de miljømæssige konsekvenser ved brande, samt problemer med bromerede flammehæmmere og bortskaffelse af elektronikudstyr, som ofte er behandlet med bromerede flammehæmmere. I forskriften for håndterings af elektronikaffald 23 skal behandlingsvirksomheden i samråd med den kommunale redningstjeneste vurdere risikoen for brand og de miljømæssige konsekvenser deraf, hvis mængden af halogenholdigt plast på virksomheden på noget tidspunkt overstiger 1 ton. Desuden er modtaget følgende 2 FoU rapporter fra Räddningsverket:
Hovedindholdet i disse to rapporter er kort refereret i bilag 6 og bilag 7. Specielt gengiver rapporten Utsläp i samband med olyckor baggrund for, og erfaringer fra, et større projekt med et beredskab for prøvetagning for miljøskadelige stoffer ved store brande. Hvis nogen påtænker at opbygge et tilsvarende beredskab, så er der mange gode erfaringer at hente i den rapport. I den sidste findes i bilag 2 en metode til vurdering af målinger fra forurenede områder, med tabeller med grænser for klassifikation af en række stoffer i jord, overfladevand og grundvand. Klassificeringen baseres på afvigelser fra baggrundsværdier for de pågældende medier, som angivet i Tabel 6.
Tabel 6. Principper for klassificering af afvigelser fra baggrundsværdier Klassificeringen for dioxin og PAH sker efter grænserne opgivet i Tabel 7.
Tabel 7. Svenske grænser for klassifikation af dioxin og PAH i jord Dioxin er ikke med i tabellerne for overfladevand og grundvand. Baggrunden for denne klassificering kan findes i Rapport 4918 fra Naturvårdsverket: Metodik för inventering av Förorenade områden. 24 Der angives ingen regler eller forslag til nødvendigt indsats for de forskellige klasser, ligesom der heller ikke angives nogen forslag til håndtering i forhold til offentligheden. 5.3 HollandDen hollandske EPA har telefonisk oplyst, at man ikke har nogen skriftlige regler for vurdering af dioxinemissionen fra brande. Man foretager en konkret vurdering hver gang og vurderer efter målinger, hvilken dosis vedkommende har fået og sammenligner med WHOs anbefalede tolerable daglig indtag (TDI) på 1-4 pg/kg legemsvægt. Der blev gjort opmærksom på, at værdien er en langtidsværdi. Der blev også gjort opmærksom på, at børn modtager betydeligt mere dioxin fra modermælk. Fodnoter[20] Som angivet i analyserapport for overfladeprøver fra ERGO Forschunggesellschaft GmbH, som henviser til: Richt-bzw. Eingreifwert bei Fläshenbelastungen (Empfehlung der Hamburger Umweltbehörde, 1989). [21] Oehme M (ed). Handbuch dioxine. Heidelberg-Berlig. Spektrum Akademischer Verlag, 1998. [22] Verordnung vom 1. Juli 1998 über belastingen des Bodens (VBBo 98;SR814.12) [23] Naturvårdsverkets föreskrifter och Allmänna råd om yrkesmässig förbehandling av avfall som utgörs av elektriska eller elektroniska produkter; NFS 2001:8 [24] Naturvårdsverket: Metodik för inventering av Förorenade områden. Rapport 4918. Kan downloades fra: http://www.naturvardsverket.se
|