Miljøprojekt, 918 – Håndbog om vurdering af spredning af dioxin og andre miljøskadelige stoffer fra ukontrollerede brande – 6 Danske erfaringer med dioxin fra brande

Håndbog om vurdering af spredning af dioxin og andre miljøskadelige stoffer fra ukontrollerede brande

6 Danske erfaringer med dioxin fra brande

Der findes flere fortilfælde af brande, hvor spredningen af dioxin er analyseret. De fleste publicerede tilfælde er brand, hvor PCB-holdige transformatorer er antændt og en række brande, hvor væsentlig mængder PVC eller andre chlorholdige materialer er brændt.

De brande, der har givet de største koncentrationer af dioxin i omgivelserne, er brande i større PCB-holdige transformatorer tilbage i 70'erne og 80'erne. Disse brande var en væsentlig årsag til gennemførelse af forbudet mod anvendelsen af PCB i transformatorer og udskiftning af PCB i eksisterende transformatorer i de fleste lande i verden.

Der været tre tilfælde af ukontrollerede brande i Danmark, der gav anledning til offentlighedens opmærksomhed, og dermed et ønske om prøvetagning i omgivelserne for at vurdere mulige øgede belastninger. Det var brand i en plastvirksomhed i Egå ved Århus i 1997, og brandene i Bantex i Allerød og lossepladsbranden i Esbjerg i år 2000, som alle tre beskrives her.

I forbindelse med Bantex branden nedsatte Miljøstyrelsen en ekspertgruppe, og der blev foretaget en række uafhængige vurderinger af den mulige dioxinemission ved branden og de potentielle sundhedsmæssige effekter heraf.

En række eksempler på brande, hvor prøver blev vurderet og i flere tilfælde udtaget, kan findes i FoU rapporten Utsläpp från bränder till miljön ²⁵.

6.1 Brand på plastvirksomhed i Egå ved Århus i 1997

Den 6. februar 1997 udbrød der en stor brand på plastvirksomheden El-Li Tape/tryk beliggende på Øster Kringelvej 26-28 i Egå ved Århus, som næsten nedbrændte totalt. Vinden kom fra sydvest under branden, så røgfanen blæste mod nordøst.

Virksomheden har fremstillet og solgt klæberuller, tape, dispensere og selvklæbende etiketter. I forbindelse med produktionen har der været oplagret klæbestoffer, kemikalier, trykfarve og tapefilm. Nogle af materialerne indeholdt chlor. Det var ca. 50 tons PVC tapefilm og ca. 1.200 kg PVC-farver.

Indsatslederen tilkalder Århus Kommune for at få en vurdering af, hvor slukningsvandet ledes hen, og om det udgør en risiko for miljøet. Området er separatkloakeret og det konstateres, at slukningsvandet løber i regnvandssystemet, som via et regnvandsbassin udledes i Egåen. Der udtages en prøve af slukningsvandet, og pH måles til 6. Det besluttes ikke at iværksætte opsamling af slukningsvandet, idet den primære forurening ved forbrænding af PVC er hydrogenchlorid, som med vand danner saltsyre. Det vurderes ikke at udgøre nogen fare for Egåen med henvisning til det målte pH på 6. Ved oprydning dagen efter opsuges slukningsvand fra virksomheden, og det udledes til Egåen efter kontrol af pH. Dagen efter branden undersøger Århus Amt Egåen og konstaterer, at der ikke kan ses nogen akutte skader efter udledningen af slukningsvand. Såvel invertebrat- som fiskefaunaen findes at være den samme som ved en saprobieundersøgelse fra 1995. ²⁶

Den 7. februar blev der fjernet rester af kemikalier, i alt 65 spændelågfade, 5 tromler, og 220 l opsuget væske, som blev afleveret til modtagestationen for kemikalieaffald. Rester af slukningsvand blev suget op, og afledt til Egå Renseanlæg, efter kontrol af pH. Det blev konstateret, at en stor del af de store ruller med PVC tapefilm kun var brændt i overfladen. Alle andre brandrester blev kørt til deponering på kontrolleret losseplads.

Den 10. februar udtog Geoteknisk Institut en række jordprøver, med henblik på analyse for eventuelle forureningskomponenter, som kunne stamme fra branden. Der blev i alt udtaget 7 prøver på og omkring brandtomten, heraf en referenceprøve godt 300 meter sydøst for brandtomten.

Alle prøverne blev analyseret for totalkulbrinter med GC/FID, med efterfølgende identifikation af enkeltstoffer med GC/MS. I prøverne på og lige op ad brandtomten blev der fundet lave koncentrationer af stoffer, som indgik i produktionen, men det kunne ikke afgøres, om påvirkningen skyldtes branden eller virksomhedens normale drift.

To af prøverne blev analyseret for dioxin. Resultaterne fremgår af Tabel 8. Disse prøver er udtaget ned til en dybde af 3 cm.

Prøven udtaget i røgfanens retning ligger væsentlig over referenceprøven, men begge prøver er meget lave. Landsgennemsnittet for dioxin i spildevandsslam, som må udspredes på landbrugsjord, er 12 ng I-TEQ/kg jord.

Resultaterne blev også sammenlignet med de tyske anbefalinger for dioxinindhold i jord (se Tabel 4 på side 31), og det blev konkluderet, at de fundne koncentrationer lå klart under værdierne, hvor der anbefales yderligere monitering.

Århus Kommune har efterfølgende udsendte en pressemeddelelse (vedlagt som bilag 1), dateret den 5. maj 1997, hvori sagsforløbet blev ridset op. Beslutningen om at udtage og analysere jordprøver blev truffet på baggrund af, at der med branden i de oplagrede råvarer var en potentiel risiko for, at virksomhedens eller naboejendommens areal kunne være forurenet med de oplagrede kemikalier, eller at der under branden var udviklet giftige dioxiner, som med røgen kunne være spredt i området. På baggrund af analyserne blev det fastslået, at branden ikke havde forårsaget en forurening af området. Det blev angivet, at indholdet af dioxin i de to jordprøver var en faktor 100 – 400 under Miljøstyrelsens anslåede landsgennemsnit på 20 ng TEQ/kg jord. ²⁷

Det af "Miljøstyrelsens anslåede landsgennemsnit på 20 ng TEQ/kg jord" er formentlig en misforståelse. DMU har i 2001 målt koncentrationen i landbrugsjord til 0,26 – 0,98 ng I-TEQ/kg tør jord (se afsnit 4.7.3 på side 28). De to jordprøver på 0,24 og 0,05 ng I-TEQ/kg ligger således under DMU's målinger, og denne sammenligning viser heller ingen tegn på en væsentlig nedfald af dioxin i forbindelse med branden.

6.2 Branden på Bantex i Allerød

Onsdag den 31. maj 2000 brød der brand ud i et færdigvarelager på virksomheden Bantex i Allerød. Bantex producerer og forhandler kontorartikler, hvori PVC plast indgår i nogle af produkterne.

Branden startede omkring kl. 9:00. I de første ca. 3 ½ time frem til kl. ca. 12:30 var der en kraftig udvikling af meget mørk røg. Den kraftige mørke røgfane skød flere hundrede meter opad, mens en mindre lys/grå røgfane bredte sig langs jorden i 2-4 meters højde. Efter kl. ca. 12:30 var røgen "almindelig" brandrøg.

Vinden var stabil hele dagen. Røgfanen gik mod øst og senere på dagen mere mod syd-øst (ØSØ).

Brandmyndigheden vurderede, at der i de første timer af branden var temperaturer på 1.000 til 1.200 grader, og at det meste af varelageret, og dermed også indholdet af PVC, er brændt i den periode.

Varelageret brændte så kraftigt, at det ikke stod til at redde. Indsatsen blev derfor koncentreret om at begrænse branden og redde omgivende bygninger. Slukningsarbejdet varede hele dagen, og efterslukningen tog flere dage.

Det udbrændte færdigvarelager var på 3.000 m², og desuden brændte ca. 500 m² kontorer, der lå umiddelbart op ad lageret. Lageret indeholdt ca. 600 tons færdigvarer, bestående af træpaller, karton/pap, plastmaterialer, mekanismer m.v. af stål. Plastmaterialerne var PP og PVC. Bantex har beregnet andelen af PVC til 2 tons.

Som følge af branden og den fokusering på risikoen for dioxinudslip, som ikke umiddelbart kunne afvises, udsendte Allerød Kommune og Embedslægeinstitutionen i Frederiksborg Amt en pressemeddelelse den 2. juni med en række anbefalinger til borgerne i Ørnevang-Uglevang-Horsemosen-området, som havde været mest udsat for røgfanen.

Pressemeddelelsen redegjorde for hændelsesforløbet og anbefalede på grund af usikkerheden på eventuelle følgevirkninger af dioxinudslip følgende:

dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ blev rekvireret af Allerød Kommune til at udtage og analysere prøver til bestemmelse af påvirkningen med dioxiner fra branden. Der blev udtaget 8 overfladeprøver på steder fra meget tæt på brandstedet og flere steder i røgfanens retning op til en afstand af 450 meter, samt en baggrundsprøve modsat røgfanens retning.

I dagene efter branden samlede Miljøstyrelsen en ekspertgruppe, med deltagere fra Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Fødevaredirektoratet og dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ. Opgaven var at beregne, måle og vurdere udslippet af dioxin fra branden, vurdere den sundhedsmæssige betydning af udslippet og anbefale eventuelle kort- og langsigtede forholdsregler.

Den 16. juni udsendte Allerød Kommune en pressemeddelelse, hvor alle restriktionerne blev ophævet. Samme aften blev der afholdt et borgermøde med op mod 250 deltagere, hvor handlingsforløb, måleresultater og overvejelser omkring påvirkning af beboere blev fremlagt.

Pressemeddelelse

Fredag den 16. juni 2000
Allerød Kommune meddeler:

Ingen grund til bekymring efter branden på Bantex På baggrund af vurderinger fra Embedslægeinstitutionen, Fødevaredirektoratet, Danmarks Miljøundersøgelser og Miljøstyrelsen ophæver Allerød Kommune alle tidligere udmeldte forholdsregler. Borgermødet kl. 17.00- 18.00 i Lillerødhallerne gennemføres som planlagt. Allerød Kommune ønsker at borgerne får klar besked om indsatsen på branddagen og de efterfølgende analyser.

De samlede anbefalinger er herefter at hjemmedyrkede afgrøder kan spises i fuldt omfang uden en forøget risiko for uønskede effekter af dioxinpåvirkningen.
at det altid er en god forholdsregel at rense og vaske de afgrøder, der skal konsumeres. Det er især hensigtsmæssigt at rense afgrøderne for jord og sand. at børn kan lege udendørs, herunder i sandkasser, i normalt omfang uden en forøget risiko for uønskede effekter af dioxinpåvirkningen.

6.3 Brand på Måde losseplads i Esbjerg juli 2000

Efter aftale med Esbjerg Kommune har affaldsselskabet L90 opbevaret balleret forbrændingsegnet affald på Måde losseplads i Esbjerg med henblik på forbrænding, når forbrændingsanlægget i byen er etableret. Oplagringen startede i foråret 2000, og der var i sommeren 2000 balleret godt 20.000 tons affald, opstablet i miler på et godkendt areal.

Affaldet har været sorteret efter, at der ikke måtte forekomme asbestholdige materialer, dæk, CFC-holdige kølemøbler, PVC-affald, klinisk risikoaffald og heller ikke farligt affald.

Den 8. juli 2000 kort før middag blev brandvæsenet tilkaldt, idet en nabo havde konstateret røg fra toppen af en af milerne. Branden udviklede sig meget kraftigt på grund af vinden, og indsatslederen skønnede, at det var forbundet med stor risiko at fortsætte slukningen, og indsatsen blev koncentreret om at begrænse omfanget. Det lykkedes ikke, så i løbet af kort tid var alle milerne omspændt af flammer. Det blev besluttet at opgive forsøg på slukning af branden, og lade den brænde op af sig selv. Brandmyndighederne var på pladsen frem til den 17. juli, hvor branden blev erklæret for slukket.

Der blev i to omgange udtaget prøver til bestemmelse af dioxin-nedfald fra røgzonen. Det var på den baggrund miljømyndighedernes opfattelse, at branden ikke har medført væsentlige, længerevarende påvirkninger af det omgivende miljø.

Tabel 10. Overfladeprøve i røgfanens retning fra brand på Esbjerg Losseplads

På grund af den meget høje værdi for prøve 2 blev der udtaget 4 prøver mere.

Tabel 11. Supplerende prøver i røgfanens retning fra brand på Esbjerg Losseplads

De sidste 4 prøver viser, at den høje værdi for prøve 2 må have været en lokal forurening eller en fejl i prøvetagning eller analyse.

Amtet har i denne sag vurderet, at det oplagrede affald har haft et lavere klorindhold end normalt for affald til forbrænding, og at kalkulationerne af dioxindannelsen derfor har været konservative. Samtidig har de høje temperaturer og lufttilførsel betydet, at emissionen af ufuldstændigt forbrændt organisk materiale har været relativt lille med tilsvarende lavere risiko for efterfølgende dioxindannelse i røgfanen, hvilket kontrolundersøgelserne bekræfter.

Det er på den baggrund Amtets opfattelse, at branden ikke har medført væsentlige, længerevarende påvirkninger af det omgivende miljø.

6.4 Diskussion

Målingerne fra de tre brande kan ikke direkte sammenlignes. Der er meget stor forskel på brandene og den mængde chlorholdige materialer (PVC). der er brændt. Desuden er der udtaget jordprøver ved branden i Egå og overfladeprøver ved de to andre brande.

Affaldet, der brændte på Esbjerg losseplads, har ikke indeholdt ret meget PVC, da det blev frasorteret inden deponeringen, mens der brændte ca. 2 tons PVC ved Bantex branden, og omkring 50 tons PVC ved branden i Egå. Ud fra disse oplysninger må det forventes, at den største emission af dioxiner er sket fra branden i Egå, og den mindste fra lossepladsbranden i Esbjerg.

6.4.1 Branden i Egå

Målingerne af dioxin fra branden blev udført på jordprøver, som ikke umiddelbart kan sammenlignes med de overfladeprøver, der blev ud taget ved de to andre brande.

Resultaterne er forsøgt omregnet til en koncentration pr. m² for at sammenligne resultatet med de tyske anbefalinger for overfladeprøver, og derned også resultaterne fra Bantex branden og branden på Esbjerg losseplads.

Ifølge målerapporten er prøverne udtaget ned til 3 cm dybde. Antages det, at jordens vægtfylde er 2.500 kg/m³, så vil en jordprøve på 1 m² i 3 cm dybde veje 75 kg. Koncentrationen i et kg jord for en jordprøve udtaget i 3 cm dybde kan da omregnes til koncentration pr. m² ved at gange med 75 kg/m².

Inden omregningen skal prøven korrigeres for referenceprøvens koncentration, som må antages at have været den samme i prøve 6 inden branden.

Denne værdi falder indenfor de tyske grænser for dioxin i overfladeprøver, i det første interval, på 10 – 150 ng I-TEQ/m², hvor der anbefales rengøring af overflader, information til beboere og advarsel om, at berøring og kontakt med overfladerne skal undgås.

Det skal bemærkes, at den beregnede værdi er tæt på grænsen for "Ingen restriktioner" på 10 ng I-TEQ/m³, og med lidt andre forudsætninger for beregningen ville resultatet være under denne grænse.

Med denne omregning kan alle tre brande sammenlignes, og tallene, der ses i Tabel 12, underbygger antagelsen om, at emissionen har været størst fra branden i Egå, hvor den største mængde PVC er brændt, og mindst fra lossepladsbranden, hvor der ikke brændte PVC.

Tallene må endelig ikke tolkes således, at der skal være involveret 50 tons PVC eller mere i branden, før omgivelser bliver belastet med så meget dioxin, at der skal tages specielle forholdsregler med rengøring og lignende. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor meget PVC der reelt er brændt ved de tre brande. Ved branden i Egå var de store ruller med PVC plastfilm kun brændt i overfladen, og efter Bantex branden kunne der ses store mængder ubrændt plastmateriale i brandresterne. Endvidere har bl.a. vindforhold stor betydning for, om forbrændingen har været fuldstændig og emissionen af dioxin dermed minimeret.

6.4.2 Bantex branden

Som efterrationalisering er det nemt at se, at de indførte restriktioner med at forbyde børn i institutionerne at anvende udendørsarealer og fraråde at spise hjemmedyrkede grøntsager og frugt var unødigt restriktive.

Det kunne have været tilstrækkeligt med at anbefale en afvaskning af legeredskaber og andre vaskbare overflader, samt eventuelt udskiftning af sand i sandkasser uden låg, samt en generel anbefaling af at vaske og skrælle frugt og grøntsager dyrket i området.

Bantex branden viser tydeligt, at selv om der er tale om en stor og langvarig brand, hvor en hel del PVC brænder, så medfører det ikke nødvendigvis nogen forhøjelse af dioxinkoncentrationen i omgivelserne, som efter de Tyske regler for overfladeprøver kræver nogen specielle forholdsregler.

6.4.3 Lossepladsbranden i Esbjerg

Lossepladsbranden viser tydeligt, at selv ved meget store brande, hvor mange tusinde tons materiale brænder, ses der ikke væsentligt forhøjede koncentrationer i omgivelserne, hvis indholdet af PVC (og andre chlorkilder) er meget lavt.

På grund af det lave indhold af PVC kunne man have valgt at undlade at udtage prøver fra omgivelserne, men alene på grund af branden størrelse og varighed kan beslutningen om at udtage prøver støttes.

6.4.4 Laboratorieforsøg med forbrænding af PVC

På DMU er der udført en række forsøg i samarbejde med Risø for at undersøge dannelsen af dioxin ved brande. Der anvendtes specielt laboratorieudstyr til forbrænding af en række stoffer, herunder PVC, under forhold, der simulerede en brand.

Ved disse forsøg dannedes i værste tilfælde (ved 600 C) 0,1 ng I-TEQ dioxin ved forbrænding af 1 gram PVC.

På grund af en "skalaeffekt" fundet ved andre forsøg regnes med, at der dannes omkring 4 gange så meget ved en større brand, altså i værste tilfælde 0,4 ng I-TEQ per gram PVC.

Hvis man som et "worst case" regner med denne værdi, og at der ved Bantex-branden er brændt 2 tons PVC, vil der være dannet omkring 1 mg I-TEQ dioxin i alt. Det meste af dette vil være steget højt op i luften og spredt over et stort areal, inden det falder ned igen. Kun en mindre del vil have været i kontakt med jordoverfladen omkring brandstedet og haft mulighed for at forurene det område. Hvis man som et yderligere "worst case" regner med, at hele mængden er slået ned i nærheden af brandstedet på et areal af 0,2 km2, vil det svare til 5 ng I-TEQ dioxin pr. m2. Dette resultat ligger meget tæt på resultaterne af nogle af overfladeprøverne fra Allerød.

6.5 Prøvetagning for dioxin i røggassen.

Den eksisterende viden om mængderne af dioxiner, der dannes ved brande, er ikke særlig omfattende, hvilket især skyldes de meget store vanskeligheder, der er ved at udtage prøver i røgfanen fra en fuldt udviklet brand. En væsentlig del af den viden, der findes om dioxinudvikling ved brande, stammer derfor fra brandforsøg, hvor forskellige materialer brændes under kontrollerede betingelser.

En anden fremgangsmåde til undersøgelser af dioxinemissionen fra brande er at udtage prøver af sod, jord eller vegetation udtaget omkring brandsteder.

I forbindelse med Bantex branden blev Miljøstyrelsen kraftigt kritiseret for ikke at udtage prøver af røgen fra branden til bestemmelse af dioxinindholdet. Det blev herved påpeget, at Miljøstyrelsen i forbindelse med kortlægningen af dioxinudledningen i Danmark mangler tal for, hvor meget dioxin der kommer fra ukontrollerede brande.

Med noget kendskab til prøvetagning for dioxiner er det åbenlyst, at prøvetagning i røgfanen fra en brand vil være meget vanskeligt at gennemføre, og at det vil forudsætte udvikling af specialudstyr, og måske røgdykkeruddannelse af prøvetageren. I figur 1 vises et billede af en brand i et 6.500 m² stort lager for elektriske artikler i Kløfta, nord for Oslo i Norge den 4. februar 2001.

Figur 2. Brand i lager for elektriske artikler i Kløfta nord for Oslo i Norge den 4/2-01

Ifølge den Norske presse blev 75 personer fra 28 huse tæt på det brændende lager evakueret på grund af den giftige røg. Risikoen for dannelse af dioxin og bromerede dioxiner blev ikke nævnt i nogen aviser, selvom lageret må have indeholdt en del PVC, bl.a. i kabler.

Røgen fra en ukontrolleret brand vil over tid have en betydelig fluktuation i både retning, mængde, temperatur, indhold af sod og partikler og skadelige og giftige stoffer, som saltsyre, nitrøse gasser, dioxiner osv. Fluktuationer vil variere med udviklingen af branden, d.v.s. hvilke materialer der brænder og det igangværende slukningsarbejde. Er branden meget kraftig med høj temperatur, så kan røggassen være så varm, at den kan gå næsten lodret flere hundrede meter op i luften, hvis der ikke er kraftig blæst. Når branden aftager, og temperaturen falder på grund af slukningsarbejdet, falder røgfanen længere ned på grund af lavere temperatur.

Dannelse og emission af dioxiner vil ikke ske jævn fordelt over brandperioden, men vil variere i takt med at eventuelt PVC og andre chlorkilder brænder. Der kan f.eks. også være tale om trækonstruktioner imprægneret med pentachlorphenol (PCP), ældre elinstallationer med PCB-holdige kondensatorer, samt PCB-holdige fugematerialer og beton.

For at bestemme emissionen af dioxin fra en brand ved måling er det ikke nok kun at tage en prøve af røggassen. Det er også nødvendigt at kende den samlede røggasmængde udviklet under hele branden, for at kunne beregne den totale emission af dioxiner.

Det vil også være nødvendigt at tage flere prøver af røggassen for at få en koncentration, der er repræsentative for både variationer i koncentrationen alle steder i røgfanen, og for variationerne over tid fra brandens start til den er slukket.

Den samlede røggasmængde er umulig at måle, men den kan beregnes ud fra kendskab til mængde og type af alle materialer, der er brændt, hvilket dog i praksis vil være meget vanskeligt at bestemme præcist.

Der er således tydeligt flere forhold, som uden at komme ind på de praktiske problemer med prøvetagning gør, at dioxinemissionen er meget vanskeligt at bestemme ved måling, og selvom det gennemføres, vil resultatet være behæftet med en meget stor usikkerhed.

6.6 prøvetagning i røgfanen

Udstyret til prøvetagning for dioxin er opbygget i glas og tåler derfor ikke alt for hårdhændet behandling. En vigtig del af prøvetagningen er en afkøling til under 20°C, som foregår med kølevand. Dette betyder også, at ved prøvetagning i en varm røggas skal hele udstyret isoleres mod den varme røggas, og afkølingen skal udbygges til at køle en større del af udstyret. Slanger og rør fra udstyr på jorden frem til prøvetagningsdelen, som indføres i røggassen, skal også kunne tåle varmen fra røggassen og branden tæt ved.

Der skal bruges en lang lift eller lignende for at kunne fremfør prøvetagningsudstyret til røggassen, som i mange tilfælde går næsten lodret op over brandstedet. Det kan i praksis være umuligt at komme tæt nok på røgfanen på grund af kraftig varme fra brandstedet. Det kan også vise sig at være vanskeligt at komme højt nok op i røgfanen, for prøven skal tages et sted, hvor temperaturen er højest 250°C, idet dioxiner kan dannes på partiklerne i røggassen helt ned til denne temperatur.

En prøvetagning kan også give problemer i forhold til brandbekæmpelsen. Dels vil det være uacceptabelt, hvis en prøvetagning generer brandbekæmpelsen, og dels skal indsatslederen give tilladelse til prøvetagningen, hvilket vurderes at kunne være vanskeligt, specielt i brandens første fase indtil ilden er under kontrol. Indsatslederen har et ansvar for sikkerheden for alle personer og aktiviteter på brandstedet.

Den samlede vurdering er derfor, at måling af dioxiner i røggassen vil være besværligt og meget omkostningskrævende, og skulle det endelig lykkes at udtage prøver, så vil det samlede resultat være behæftet med så store usikkerheder, at resultatet formentlig ikke vil stå målt med omkostningerne.

Man kan også stille spørgsmål om, hvad en målt emission kan bruges til. Den vil ikke kunne bruges til at afgøre, hvilken belastning befolkningen i omgivelserne vil blive udsat for. Hvis en brand har forurenet omgivelserne, så vil konkrete målinger på de forurenede lokaliteter alligevel være nødvendige for at afgøre hvilken oprydning eller hvilke restriktioner, der skal indføres.

Hvis der måtte ønskes andre prøver end overfladeprøver fra røggassens influensområde, så kunne måling af nedfald af dioxin være en mulighed. Det vil svare til overfladeprøverne, hvor overfladerne er gjort rene lige inden branden. Ulempen ved nedfaldsmålinger er, at opsamlingsbeholdere helst skal stilles op i røgfanens retning, inden branden starter. Det er selvfølgelig ikke muligt, og derfor kunne den type målinger mangle en stor del af dioxinpåvirkningen fra branden, fordi den er kommet, inden opsamlingsbeholderne blev opstillet.

Fodnoter

[25] Utsläpp från bränder till miljön. Utsläpp av dioxin, PAH och VOC till luften. Per Blomqvist, Bror Persson, Margaret Simonson: SP Brandteknik. FoU rapport. ISBN 91-7253-164-1

[27] Pressemeddelelse fra Århus Kommune, d. 5. maj 1997, J.nr. 09.08.10.83.K08.