Miljøprojekt Nr. 919 2004 – Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse

Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse

1 Sammenfatning og konklusioner

Baggrund

I 1994 indgik den daværende miljøminister en frivillig aftale med KL om en fremrykning af renoveringen af de offentlige kloakker. Der skulle investeres gennemsnitligt 1,2 mia. kr. om året i 15 år mod oprindeligt planlagt gennemsnitligt 0,9 mia. kr. i 20 år. Baggrunden var, at en undersøgelse, som Miljøstyrelsen havde gennemført i 1993, viste, at der var et betydeligt efterslæb i kloakrenoveringen.

Det blev i forbindelse med kommuneaftalen for 2001 besluttet, at der inden medio 2003 skulle gennemføres en evaluering af kloakrenoveringen siden 1994.

Afgrænsning af undersøgelsen

Undersøgelsen omfatter hele det offentlige kloaksystem, dvs. hovedledninger, brønde, stikledninger, pumpestationer, overløbsbygværker, olieudskillere og bassiner. Renseanlæg indgår ikke i undersøgelsen.

Vægten i denne rapport ligger på ledningerne, da disse på landsplan tegner sig for hovedparten af investeringerne, og da det er lettere at vurdere de økonomiske tal for ledninger end for andre dele af kloaksystemet.

Svarprocent og usikkerheder

I alt 227 kommuner har besvaret spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 83. Beregnes svarprocenten ud fra kommunernes folketal, bliver den 88. Da ikke alle kommuner har besvaret alle spørgsmålene, er svarprocenten på de enkelte spørgsmål lavere.

Svarene på en række af spørgsmålene baserer sig i vidt omfang på kommunernes skøn. Dette gælder særligt svarene på spørgsmålene om behovet for fornyelse samt forventninger til den fremtidige indsats - altså nogle af de vitale spørgsmål i undersøgelsen. Alt i alt vurderes der at være usikkerheder på resultaterne, men det er vurderingen at niveauet for resultaterne er sikker.

Undersøgelsens resultater

Det offentlige kloaksystem i Danmark er i alt ca. 57.000 km langt. 86 % af ledningerne er etableret efter 1960. Ledninger, der er fornyet, betragtes som nye fra fornyelsestidspunktet. Kloakkerne er således i realiteten ældre, hvis der ses på det oprindelige anlægstidspunkt.

Værdien af det offentlige kloaksystem er i undersøgelsen opgjort til ca. 130 mia. kr.

Tv-inspektion er den mest anvendte metode til undersøgelse af ledningers tilstand. Der er i dag et bedre kendskab til ledningernes tilstand end i 1993. I 2002 var det således 39 % af ledningerne, der var tv-inspiceret, mod 19 % i 1993.

Der blev i 1997 indført en bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven om, at den kommunale spildevandsplan skal indeholde en kloakfornyelsesplan. 45 % af kommunerne har en sådan kloakfornyelsesplan. Hvis der også medregnes kommuner, der har udarbejdet en fornyelsesplan, før miljøbeskyttelseslovens bestemmelse trådte i kraft, er andelen 60 %.

Det samlede behov for fornyelse af ledninger er i undersøgelsen opgjort til 16 % af ledningerne mod 22 % i 1993. Behovet på 16 % svarer til ca. 9.000 km ledning. Behovet er opgjort på baggrund af det kendskab, den enkelte kommune har til tilstanden. Hvis der regnes med en levetid på 50-100 år, og fornyelsestakten er konstant, vil der være et konstant fornyelsesbehov på 1-2 %. Det egentlige tekniske efterslæb i fornyelsen svarer således til ca. 8.000 km ledning.

De samlede investeringer i kloaksystemet, dvs. investeringer i både drift/vedligeholdelse, fornyelse og nyanlæg er opgjort til gennemsnitligt 2,7 mia. kr. pr. år for perioden 1997-2002, heraf udgør investeringer i fornyelse 0,9 mia. kr. årligt.

I perioden 1994-2002 er der i gennemsnit investeret knap 0,9 mia. kr. pr. år i fornyelse, dvs. godt 0,3 mia. kr. mindre end de aftalte 1,2 mia. kr. pr. år.

Fornyelsesinvesteringen var i 2001 990 mio. kr., heraf blev 69 % anvendt til fornyelse af ledninger. I 2001 er der gennemført fornyelse af 389 km ledning. Dette giver en fornyelsespris på 1.800 kr. pr. meter.

Laves en tilsvarende beregning for hele perioden 1994-2002 på baggrund af den samlede investering i ledningsfornyelse i perioden (5,5 mia. kr.) og den samlede ledningslængde, der er fornyet i perioden (8.000 km), fås en fornyelsespris på 700 kr. pr. meter. For uddybning af forudsætningerne for beregningen henvises til afsnit 12. Prisen vurderes dog at være urealistisk lav, hvorfor der må antages at knytte sig en del usikkerhed til de tal, der indgår i beregningen.

I perioden 2003-2008 – resten af aftaleperioden – forventer kommunerne tilsammen at investere 1,8 mia. kr. pr. år i fornyelse af hele kloaksystemet, dvs. både ledninger, stikledninger, brønde og bygværker. Med en gennemsnitlig årlig investering for perioden 1994-2002 på knap 0,9 mia. kr. giver dette en gennemsnitlig årlig investering på 1,2 mia. kr. set over hele aftaleperioden. Dette beløb svarer til det aftalte beløb i kloakrenoveringsaftalen fra 1994.

Variationen i den forventede fornyelsesinvestering er meget stor kommunerne imellem. Ideelt set bør kommuner med det største fornyelsesbehov investere mest. Med andre ord bør der – alt andet lige – investeres det samme pr. enhed, der trænger til fornyelse. Hvis der regnes med, at efterslæbet udryddes over 15 år, og investeringsniveauet er konstant, ses en variation fra ca. 30 kr. pr. meter til ca. 23.000 kr. pr. meter. Landsgennemsnittet er 2.100 kr. pr. meter. For uddybning af forudsætningerne for beregningen henvises til afsnit 12.

Konklusion

Det må konkluderes, at det er meget usikkert, hvorvidt fornyelsesbehovet for ledninger reelt er faldet fra 22 % til 16 % siden 1993. Baggrunden for denne vurdering er, at de afholdte investeringer sammenholdt med faldet i fornyelsesbehovet giver urealistisk lave fornyelsespriser. Endvidere har kommunerne oplyst, at de opgivne fornyelsesbehov i vidt omfang bygger på skøn. Da kommunernes kendskab til kloakkernes tilstand er bedre i dag end i 1993, vurderes det, at de fornyelsesbehov, der er skønnet i 2002, er mere sikre skøn end de, der blev opgivet i 1993.

For at overholde kloakrenoveringsaftalen fra 1994 skal der i resten af aftaleperioden investeres 1,8 mia. kr. årligt i fornyelse. Dette beløb svarer til kommunernes forventninger til den fremtidige indsats. Imidlertid er kun ca. halvdelen af beløbet baseret på en vedtaget fornyelsesplan, hvorfor beløbet er særdeles usikkert. Hertil kommer, at når regnskabstal sammenholdes med de forventede investeringer i de tidligere undersøgelser, viser det sig, at der ikke hidtil er investeret, som forventet.