Miljøprojekt Nr. 919 2004 – Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse

Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse

2 Baggrund for undersøgelsen

Kloakrenoveringsaftalen fra 1994

I 1994 indgik den daværende miljøminister en frivillig aftale med KL om en fremrykning af renoveringen af de offentlige kloakker. De investeringer, der var planlagt over 20 år på i alt 18 mia. kr., skulle i stedet afholdes over 15 år. Det betød, at der skulle investeres gennemsnitligt 1,2 mia. kr. om året i 15 år mod oprindeligt planlagt gennemsnitligt 0,9 mia. kr. i 20 år. Baggrunden for aftalen var, at der var et betydeligt efterslæb for kloakrenoveringen. Endvidere blev aftalen indgået for at fremme beskæftigelsen. Der blev i aftalen lagt særlig vægt på investeringer i de første år af perioden.

Kommuneaftalen for 2001

I forbindelse med kommuneaftalen for 2001 blev det slået fast, at aftalen fra 1994 stadig var gældende. For at vurdere om der var behov for at ændre indsatsniveauet, blev det aftalt, at Miljøstyrelsen og KL inden medio 2003 skulle gennemføre en evaluering af kloakrenoveringen siden 1994.

Beslutningsforslag B 116

I maj 2001 vedtog Folketinget beslutningsforslag B 116 om at fremme renoveringen af de offentlige kloakker, hvori det blev præciseret, hvordan evalueringen skulle tilrettelægges. Det blev endvidere besluttet, at det på baggrund af undersøgelsens resultater skulle vurderes, om der er behov for at udvikle redskaber til prioritering af renoveringsindsatsen ud fra miljømæssige hensyn.

Tidligere undersøgelser af kloakfornyelsen

Miljøstyrelsen gennemførte i 1993 en undersøgelse af kommunernes kloakrenovering (Miljøstyrelsen, 1993). Undersøgelsen viste, at der var et betydeligt efterslæb på kloakrenoveringen, og at de planlagte investeringer ikke var nok til at komme efterslæbet til livs. Behovet for renovering blev opgjort til 22 % af ledningerne. Det var denne undersøgelses resultater, der lå til grund for aftalen fra 1994.

I 1996 gennemførte Miljøstyrelsen en statusundersøgelse vedrørende kloakfornyelsesindsatsen, (Erlings Holm ApS, 1996) ligesom KL gennemførte en sådan i 1999 (KL, 1999). Begge undersøgelser viste, at størrelsen af efterslæbet var stort set uforandret. Det har imidlertid været vurderet, herunder af KL selv, at 1999-undersøgelsens resultater er for usikre.