Miljøprojekt Nr. 919 2004 – Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse – 3 Formål, definitioner, usikkerheder m.v.

Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse

3 Formål, definitioner, usikkerheder m.v.

Formål

I overensstemmelse med kommuneaftalen for 2001 og beslutningsforslag B 116 er formålet med undersøgelsen at få et opdateret og holdbart vidensgrundlag om kloakkernes tilstand. Dette grundlag skal anvendes til at vurdere fornyelsesbehovet samt den gennemførte og den planlagte indsats, således at det kan vurderes, om der skal ske ændringer i indsatsniveauet.

Afgrænsning

Undersøgelsen omfatter hele det offentlige kloaksystem, dvs. de offentlige hovedledninger, brønde, stikledninger, pumpestationer, overløbsbygværker, olieudskillere, bassiner m.v., men ikke renseanlæg. Private kloakker er ikke omfattet af undersøgelsen, dvs. at kun den offentlige del af stikledningerne er omfattet.

Vægten i denne rapport ligger på ledningerne, da disse på landsplan tegner sig for hovedparten af investeringerne, og da det er lettere at vurdere de økonomiske tal for ledninger end for andre dele af kloaksystemet.

Definitioner

Undersøgelsen vedrører kommunernes fornyelse af kloaksystemet. Det kan være svært at sondre præcist mellem fornyelse og vedligeholdelse. Nedenfor beskrives begreberne, således som de er defineret i denne undersøgelse.

Ved fornyelse forstås alle tiltag, hvor anlæggets levetid forlænges til en ny teknisk levetid. Fornyelse af ledninger kan foregå ved omlægning, hvor den gamle ledning udskiftes med en ny ved hjælp af traditionel opgravning, eller ved renovering, hvor fornyelsen sker ved hjælp af en no-dig metode, dvs. der etableres en ny ledning inde i den gamle enten helt uden opgravning eller med kun få opgravninger. Strømpeforing er et eksempel på en meget anvendt no-dig metode.

Ofte vil der være sidegevinster ved fornyelse af kloaksystemet. Dette er f.eks. tilfældet, hvis en ledning, der er tjenlig til udskiftning, erstattes med en ledning med en større dimension. Der opnås derved en relativt billig kapacitetsforøgelse af ledningen.

Vedligeholdelse er nødvendige reparationer og udskiftninger, der sigter på at opretholde funktionen i et antal år op til en fastsat afskrivningstid.

Begreberne fornyelse og renovering har ofte været anvendt i flæng, selvom de ikke dækker over det samme. Uanset dette faktum er ordlyd og titler i de tidligere aftaler mv. fastholdt i afsnit 2.

Efterslæb og løbende vedligeholdelse

Der har siden kloakrenoveringsaftalen blev indgået i 1994 været fokuseret på det efterslæb, der er konstateret, og på hvor meget der skal investeres for at få efterslæbet udryddet. Selvom der ikke var oparbejdet et efterslæb, skulle der dog også have været afsat midler til løbende at vedligeholde kloaksystemet. Ved siden af den investering, der skal til for at udrydde efterslæbet, skal der altså investeres jævnt for at undgå, at der oparbejdes yderligere forfald.

Når det skal opgøres, hvor meget det er nødvendigt at investere i kloaksystemet, skal der altså medregnes såvel den udgift, der skal til for at udrydde efterslæbet, som den udgift, der går til den løbende vedligeholdelse.

Begrebet "løbende vedligeholdelse" kan give anledning til misforståelser, når der ses på den enkelte ledningsstrækning. En kloakledning vedligeholdes normalt ikke løbende, men vil på et tidspunkt blive renoveret eller udskiftet, og da er der tale om fornyelse og ikke vedligeholdelse.

Ses der på hele ledningssystemet, vil det som helhed ikke opnå en ny teknisk levetid, hvis ledningerne på skift bliver fornyet med en jævn investeringstakt. Derfor anvendes i denne rapport begrebet løbende vedligeholdelse.

Svarprocent og usikkerheder

I alt 227 kommuner har besvaret spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 83. Beregnes svarprocenten ud fra kommunernes folketal, bliver den 88. Da ikke alle kommuner har besvaret alle spørgsmålene, er svarprocenten på de enkelte spørgsmål lavere. Svarprocenten på de enkelte spørgsmål fremgår af bilag 1.

De indberettede tal fra de 227 kommuner er i rapporten opskaleret til landsplan på baggrund af folketallet. Hvis forholdene i den enkelte kommune skal vurderes, vil anvendelse af folketallet give en vis usikkerhed, idet den gennemsnitlige ledningslængde pr. indbygger varierer fra kommune til kommune (se afsnit 4). Opskalering på baggrund af folketallet vurderes imidlertid ikke at give nævneværdige usikkerheder på de samlede landstal.

Svarene på en række af spørgsmålene baserer sig i vidt omfang på kommunernes skøn. Dette gælder særligt svarene på spørgsmålene om behovet for fornyelse samt forventninger til den fremtidige indsats - altså nogle af de vitale spørgsmål i undersøgelsen. Alt i alt vurderes der at være usikkerheder på resultaterne, men det er vurderingen, at niveauet for resultaterne er sikker.

Da 1993-undersøgelsen har været udgangspunkt for kloakrenoveringsaftalen, og da 1999-undersøgelsens resultater, som ovenfor nævnt, vurderes at være for usikre, sammenholdes der i denne rapport alene med resultaterne fra 1993.

Prisniveau

Der er ikke foretaget pristalsregulering af de oplyste beløb, med mindre andet fremgår direkte af teksten. Prisniveauet var i 2002 ca. 20 % højere end i 1994, hvor kloakrenoveringsaftalen blev indgået.