Reduceret ammoniakemission fra hønsestalde med dybstrøelse
4 Undersøgelsens praktiske gennemførelse
Undersøgelsen gennemførtes som 8 delforsøg af ca. 6 ugers varighed. Det var målet at gennemføre delforsøgene med 4 forskellige halmmængder, der hver blev gentaget 2 gange. Den højeste halmdosering skulle bringe C:N forholdet i dybstrøelsen op på 20, jf. afsnit 2.2 og bilag A. Praktiske forhold og hensynet til hønernes velfærd satte dog en grænse for, hvor langt op og hvor langt ned i halmdosering, det var være muligt at gå. Meget store halmmængder kan begrave inventaret. Omvendt kan halmmængderne blive så små, at strøelsen ikke kan holdes tør og at hønernes velfærd derfor kompromiteres.
Der blev analyseret for kvælstof (N), fosfor (P) og tørstof i foder, æg , græs, halm og dybstrøelse til brug for massebalanceberegningerne.
4.1 Beskrivelse af produktionsanlægget
Undersøgelsen blev gennemført i en økologisk konsumægsbesætning med ca. 1200 høner. Stalden er en ombygget kostald og har været anvendt til økologisk ægproduktion i 4 år. Ejendommen er fuldt omlagt til økologisk produktion.
4.1.1 Stald og udearealer
Stalden, hvor undersøgelsen gennemførtes, måler 230 m2. I figur 2 er vist en skitse af staldens grundplan. Stalden er indrettet så en bobcat (minilæsser) kan komme ind gennem en dobbeltdør i gavlen af stalden. Fra døren og langs hele den højre langside er der i tre grupper på tværs af stalden placeret siddepinde. I venstre og højre blev gulvet forhøjet i forhold til midten af stalden, halmen strøs på disse forhøjninger og hønsenes aktivitet medfører at strøelse og gødning langsomt flyttes ned i det lavere liggende område midt i stalden (straw-flow princippet). I venstre side af gangen er der åbninger, så hønsene har adgang til såkaldte udestuer. Udestuerne ligger som lave sidebygninger langs med selve stalden. Det er bygninger uden bund og med tag af lysgennemskinnelige plader. I denne undersøgelse er udestuerne i princippet en del af udearealet, da den gødning, der afsættes her, ikke fjernes og derfor ikke bidrager til mængden af dybstrøelse. Fra udestuerne er der fri adgang til de egentlige udearealer. Udearealerne udgør ca. 1 ha (10.000 m2). Udearealerne er tilplantet med forskellige træarter for at gøre det attraktiv for hønsene at færdes ude.
Figur 2. Skitse af stalden.
4.1.2 Fodring – foder, strøfoder, grovfoder og skaller.
I besætningen anvendes hjemmeblandet foder. De fleste råvarer er avlet på ejendommen, men bl.a. vitamin- og mineralblanding indkøbes. Foderet blandes ca. 1 gang ugentlig og udfodres med et kædetrugsanlæg.
Udover det egentlige foder tildeles dagligt helt korn i strøelsen, kaldet strøfoder. Strøfoder tildeles primært for at stimulerer hønerne. Der tildeles også dagligt grovfoder, ofte affald (f.eks. gulerodstop) fra grøntsagsproduktionen på ejendommen. Hønerne tilbydes også østersskaller som calciumkilde.
4.1.3 Ægindsamling
Stalden er forsynet med forsvindingsreder. Æggene føres med bånd til pakkerum.
4.1.4 Strøelse
Der blev anvendt halm som strøelse. Halmen var lagret som småballer. Halmen blev ikke snittet.
4.1.5 Udmugning
Udmugning foregik med bobcat (minilæsser). Dybstrøelsen læssedes på enakslet landbrugsvogn og blev kørt til gødningslager.
4.2 Målinger
4.2.1 Hønevægt.
Ved start af hvert delforsøg og igen ca 4 uger henne i delforsøget blev ca. 10 høner vejet . I massebalanceberegningerne indgår ikke N og P aflejret i hønernes tilvækst, da mængderne anses for ubetydelige. Vejningerne af hønerne er derfor kun en kontrol af denne antagelse og dels en kontrol af hønernes almindelige trivsel.
4.2.2 Foder – foder, strøfoder, grovfoder og skaller
Ved hver foderblanding (ca. en gang ugentligt) blev der udtaget en repræsentativ prøve til analyse. I alt samledes 6-8 prøver til analyse afhængig af delforsøgsperioden varighed. Foderet blev vejet. Ved slutningen af et delforsøg tilbagevejedes resterende foder.
I hvert delforsøg blev der udtaget en prøve af strøfoderet til analyse. Mængden af strøfoder blev vejet.
Grovfoderet var problematisk rent analysemæssigt, da det er et meget uensartet materiale (primært grøntsagsaffald). Da det bidrog meget lidt til N og P massebalancen blev der kun udtaget stikprøver til analyse i delforsøg 1 og 7. Sammensætningen (ex. gulerod, kålblade, rødbede) og vægt registreres.
I hvert delforsøg blev der udtaget en prøve af østersskallerne til analyse. Mængden af østersskaller blev vejet.
4.2.3 Græs.
I 5 indhegnede parceller á ¼ m2 afklippedes græsset en gang i slutningen af delforsøget. Parcellerne var afhøstede ved hvert delforsøgs start. En prøve fra hver parcel blev udtages til analyse. Resultaterne fra delparcellerne blev omregnet til udearealets samlede areal (1 ha = 10.000 m2.)
4.2.4 Halm
Ved starten af et delforsøg blev ca.10 baller vejet til beregning af gennemsnitsvægt. Der ble udtaget en prøve fra hver balle, og prøverne pooledes til en prøve til analyse.
4.2.5 Dybstrøelse
Hvert læs dybstrøelse blev vejet på vejeceller. Fra hvert læs blev der udtaget en repræsentativ prøve til analyse.
4.2.6 Løbende registreringer
Antal indsamlede æg registreredes dagligt.
Afgang af høner registreredes løbende.
Antal anvendte halmballer til strøelse registreredes løbende.
Version 1.0 Maj 2004, © Miljøstyrelsen.