Profil af tilskuddet/projektet

Indsatsområde: AMP-V: A. grænseoverskridende/regional forurening og F. Initiativer som bidrager til øget miljøbevidsthed i lokalsamfundet eller som bidrager til øget viden om miljø og natur i befolkningen. Projektstøtte: DKK 500.000
Projektets tidsplan: 1999-2001
Andet: Projektet og ansøgningen indgår som del af et fællesnordisk forskningsprojekt, hvortil der er søgt finansiering fra bl.a. Nordisk Ministerråd (det fremgår ikke om der er bevilget de søgte 480.000 kr. herfra). Derudover er egenfinansieringen fra de involverede institutioner stor (3,7 mio. kr.) og der er endvidere EU-støtte på 2,4 mio. kr. samt midler fra KVUG på 100.000 kr. Alt i alt er der ansøgt/finansieret ca. 6,8 mio. kr. til gennemførelse af undersøgelser. Endelig finansieres andre isbjørneundersøgelser af AEPS/AMAP-midler i et "isbjørneprojekt".

1. Projektbeskrivelse

Ansøgers institution, DMU – arktisk miljø, er involveret i andre tilsvarende forskningsprojekter om isbjørne og effekter af POP, andre organiske forureninger, tungmetaller m.v. I forbindelse med dette projekt vil man forsøge gennem interview at identificere omfang af observationer af isbjørne med deformiteter og/eller ændret adfærd.

Hovedmål er at undersøge isbjørnenes forureningsbelastning og mulige effekter heraf og følgende delmål er opstillet:
- at udarbejde en informationsfilm om emnet
- at gennemføre en interviewundersøgelse
- at undersøge materialer fra museumssamlinger af isbjørne
- at indsamle prøver fra isbjørnefangsten i Østgrønland
- at analysere de indkomne prøver
- at publicere resultaterne i videnskabelige artikler

Resultatmål og produktmål er årlige datarapporter, en afsluttende rapport, videregivelse af data til en levnedsmiddeltabel for Grønland samt at publicere resultaterne i videnskabelige tidsskrifter

DMU – arktisk miljø, i samarbejde med kolleger fra DMU, Grønlands Naturinstitut, Veterinærinstituttet i Norge, Norsk Polarinstitut, Zoologisk Museum Oslo, Norge, Umeå Universitet, Sverige (og grønlandske fangere - hvilket fremgår indirekte, men undersøgelserne er bl.a. baseret på at fangerne vil medvirke bl.a. i forbindelse med indsamling af prøver fra isbjørne og denne opgave aflønnes via AEPS/AMAP-midlerne).

2. Målsætninger og motivation

Overordnet mål er at undersøge isbjørnenes forureningsbelastning og mulige effekter heraf samt at informere fangerbefolkningen i Østgrønland og involvere dem i nye isbjørneindsamlinger, trække på fangernes viden om evt. observationer af mulige effekter på isbjørne som følge af kontaminering med fx POP og anden organisk forurening.

AEPS/AMAP-bevillingen skal primært anvendes til en interviewundersøgelser blandt fangere i Østgrønland om dels forekomst af "afvigende" isbjørne i Østgrønland og dels om forekomst og fangst af isbjørne i Østgrønland og til aflønning af fangerne i forbindelse med indsamling af prøver fra isbjørne.

2A. Mål og delmål

Som resultat og produktmål er angivet: Årlige datarapporter, en afsluttende rapport, videregivelse af data til levnedsmiddeltabel for Grønland, videnskabelige artikler.

Formidling i form af videoproduktion. (Målgruppe ikke nærmere defineret!– men andre steder i ansøgningsmaterialet fremgår det at de grønlandske fangere er målgruppen)

Videnskabelige arbejder i form af artikler og input til IUCNs isbjørneforum.

Populære arbejder "udarbejdet af implicerede forskere og journalister, der erfaringsmæssigt har udvist særdeles stor interesse for de igangværende projekter". (Målgruppe ikke defineret!)

Der foreligger følgende rapporter i forbindelse med AEPS/AMAP-finansieringen:

Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, Teknisk rapport nr. 40, 2001: Isbjørne i Østgrønland, en interviewundersøgelse om forekomst og fangst, 1999.

Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport nr. 359, 2001: Forekomst af "afvigende" isbjørne i Østgrønland, en interviewundersøgelse 1999.

Desuden er der produceret en instruktionsvideo til brug for de grønlandske fangere om håndtering af prøveudtagningskit.

Videnskabelige artikler formodes at være produceret.

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Projektet er en fortsættelse af de involverede institutioners hidtidige aktiviteter på området og projektet har grænseflader til såvel tidligere som aktuelle (1999) projekter under AEPS/AMAP. Der peges fra ansøgers side på AEPS/AMAPs rekommandationer (AAR) og monitering under fase II, herunder CORE-programmet, Time Trend Programmet og Human Health programmet. Derudover vil resultaterne kunne indgå i IUCN isbjørnestudier og de planlagte levnedsmiddeltabeller for den grønlandske befolkning. Endvidere har der indgået et PhD projekt, finansieret af forskningsstyrelsen i tilknytning til projektet.

3. Evaluators vurdering
3.1. Projektets relevans: Karakter 4

I forhold til de overordnede målsætninger for AEPS/AMAP vurderes projektet relevant og har bred grænseflade til andre projekter fx sundhedsaspekter af at spise kød fra "den øverste del af fødekæden", da disse er kontaminerede med fx POP og andre organiske forurenende stoffer. Omvendt er denne del af begrundelsen for at lave projektet måske velkendt og velbeskrevet fra andre pattedyr fx grindehvaler, sæler mv., og kan derfor skønnes overflødig.

Væsentligt er derimod at få tilvejebragt viden om, hvorvidt visse stoffer som fx POP-forbindelser kan medføre deformiteter, som kan være medvirkende årsag eller måske årsagen til degenererede isbjørne eller ændringer i isbjørnes adfærd eller udbredelse. Det er denne del af projektet, som AEPS/AMAP-bevillingen er givet til, og som reelt handler om "afledte" effekter af kontaminering med POP og anden organisk forurening.

3.2. Projektets effektivitet (målopfyldelse): Karakter 5

Der er publiceret de aftalte rapporter, som primært beskriver anvendte metoder og resultaterne af den foretage interviewundersøgelse, og som handler om dels forekomst af "afvigende" isbjørne i Østgrønland og dels om ændringer i forekomst og fangst af isbjørne. Det er ikke undersøgt, hvorvidt de videnskabelige artikler og populære artikler er produceret. Instruktionsvideoen er lavet og har været anvendt bl.a. i forbindelse med informationsmøder for fangerne.

3.3. Projektets effekter (impact): Karakter 4

Projektets bevilling fra AEPS/AMAP har været relativt lille, mens der har været et meget stort bidrag af midler fra "anden side".

De miljømæssige effekter af projektet er begrænsede, i og med projektet er "vidensgenererende" mere end rettet imod reduktion af udledning af forurenende stoffer. Den mulige miljømæssige gevinst skulle i forbindelse med det konkrete projekt være, at såvel luftbårne som vandbårne stoffer skulle sikres nedbragt, hvilket vil indebære, at der stilles krav til miljømyndigheder næsten alle andre steder end Grønland.

Projektets overordnede konklusioner er, at der ikke er tydelige tegn på ændrede forekomster og jagtmuligheder af isbjørn i Østgrønland og at der ikke er samme forekomst af "afvigende" isbjørne i Østgrønland, som er set fx på Svalbard.

Projektet har formodentlig medført at de østgrønlandske fangere er blevet opmærksomme på risikoen for ændret adfærd, synlige forandringer osv. hos isbjørne og dette vil kunne føre til at de af sig selv fremover vil indrapportere fund til fx Naturinstituttet.

3.4. Projektets efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter 3

Omkostningseffektiviteten vurderes som tilfredsstillende. Der er en høj grad af medfinansiering. Efficiensen vurderes ligeledes som tilfredsstillende i form af den genererede nye viden. Se endvidere opsamling af case 5 nedenfor.

3.5. Projektets levedygtighed (bæredygtighed): Karakter 5

Projektets overordnede konklusioner er, at det ikke er tydelige tegn på ændrede forekomster og jagtmuligheder af isbjørn i Østgrønland og at der ikke er samme forekomst af "afvigende" isbjørne i Østgrønland, som er set fx på Svalbard.

Projektet har formodentlig medført, at de østgrønlandske fangere er blevet opmærksomme på risikoen for ændret adfærd, synlige forandringer osv. hos isbjørne, og dette vil kunne føre til, at de af sig selv fremover vil indrapportere fund til fx Naturinstituttet. Denne del af projektet vil være fornuftig at formidle og i øvrigt generalisere i forhold til alle fangstdyr for fangersamfund overalt i Grønland. Derigennem vil projektet være medvirkende til at sikre fortsatte fangstmuligheder for fangerne og et levegrundlag i bygderne. Men disse aspekter har ikke været en del af målet med projektet og kan derfor ikke indgå i evalueringen.

3.6. Samlet vurdering af projektet: Karakter 4

Projektet vurderes som meget tilfredsstillende.

Profil af tilskuddet/projektet

Hovedkontraktholder som sekretariat er Dansk Polarcenter

Med en række subkontrakter for følgende deltagere:
- DMU – afd. For Arktisk Miljø,
- DMU – afd. For Miljøkemi,
- DMU – afd. For Atmosfærisk miljø,
- Forskningscenter Risø,
- Miljø og Levnedsmiddelstyrelsen, Tórshavn,
- Center for Arktisk Miljømedicin, Århus Universitet i samarbejde med DMU, afd. for Arktisk Miljø, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, Le Centre de Toxicologie du Quebec, Canada.

Projektstøtte: Til drift af sekretariat, Dansk Polar Center	976.875
DMU – afd. For Arktisk Miljø	3.088.264
DMU – afd. For Miljøkemi	436.375
DMU – afd. For Atmosfærisk miljø	3.369.000
Forskningscenter Risø	2.198.125
Miljø og Levnedsmiddelstyrelsen, Tórshavn	715.000
Center for Arktisk Miljømedicin ,Århus Universitet m.fl.	2.307.587
I alt	13.091.226

Det skal bemærkes, at der ikke umiddelbart indgår medfinansiering fra de involverede institutioner. – udover DPC, som medfinancierer kr. 43000 til løn.

Projektets tidsplan: 1997 – 1998, med største del af indsats i 1997.

Andet: Projektet blev afsluttet i 2002

1. Projektbeskrivelse

Alle projekter knytter an til AEPS/AMAP, Arctic Monitoring and Assessment Programme og programmets formål - nemlig at overvåge niveauerne af forurening i alle dele af det arktiske miljø og at undersøge

124

effekterne heraf, samt at kortlægge transportvejene til Arktis og i Arktis. Endvidere at dokumentere udviklingen i forureningstilstanden i Arktis og at udarbejde statusrapporter herom, samt rådgive regeringerne om iværksættelse af miljøforanstaltninger i Arktis.

Projekterne dækker følgende: A. Atmospheric Programme, B: Human Health Programme; C: Marine Sub-programme, D: Freshwater Subprogramme, E: Terrestrial Sub-programme and F: Other – not specified. Der er tale om fortsættelse af igangværende projektaktiviteter fra 1. AEPS/AMAP – fase, herunder også sekretariatsfunktionerne.

DPC (Dansk Polarcenter) står for Drift af AMAP sekretariat og implementering af AEPS/AMAP i 1997 og afslutning af eksisterende moniterings og assessmentkontrakter.

DMU – afd. For Atmosfærisk miljø står for forskningsaktiviteter indenfor Atmosfærisk overvågning – eksperimentelt program og model-program, der skal kunne dokumentere og fortolke forekomst og niveauer af en lang række forureningskomponenter, herunder metaller: Al, K, Ca, Ti, V, Cr, Mn, Fe, Ni, Cu, Zn, Cd, Pb, heraf er Cd, Pb højst prioriterede i AEPS/AMAP-sammenhæng. Der måles Ozon, som også er højst prioriteret. Der måles NO2, men ikke POP og radionukleider.

DMU – afd. for Miljøkemi står for forskningsaktiviteter indenfor det marine program indsamling, behandling og vurdering af POP-data fra sedimenter og marine fauna, herunder fugle, fisk, muslinger, sæler samt formidling af resultater i form af foredrag ved AEPS/AMAP symposium i Tromsø (foredragsmanuskript).

Forskningscenter Risø står for indsamling og vurdering af data vedr. radionukleider samt kviksølv og arsen i marine sedimenter og rensdyr med henblik på at vurdere, om nukleare sprængninger influerer på det målte indhold. Endvidere omfatter aktiviteterne en Thule-undersøgelse med analyser af plutonium, americum, marine sedimenter, bunddyr og marine fødevarer for at vurdere, hvorvidt der vil ske en påvirkning af befolkningen som følge af forurening fra nukleare sprængladninger fra det amerikanske fly, der styrtede ned i 1968.

Miljø – og levnedsmiddelstyrelsen, Færøerne står AEPS/AMAP-implementering på Færøerne og arbejdet omfatter bl.a. indsamling af data og vurderinger af indholdet af POP, tungmetaller og radionukleider i marine, terrestriske og ferske miljøer.

Center for Arktisk Miljømedicin ,Århus Universitet i samarbejde med DMU, afd. For Arktisk Miljø, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, Le Centre de Toxicologie du Quebec, Canada står for forskningsaktiviteter indenfor: Humant program i Grønland for kontaminant belastning og sundhed, hvor der suppleres med analyser for PCB og pesticider, herunder toxafen. Risikovurdering af kostvaner og belastning med kontaminanter hos gravide kvinder.

Hovedkontraktholder som sekretariat er Dansk Polarcenter, der er programkoordinator og sekretariat for Miljøstyrelsens koordinationsgruppe. (AMAP - sekretariat).

Der er tilknyttet følgende forskningsinstitutioner og laboratorier: DMU – afd. For Arktisk Miljø, DMU – afd. For Miljøkemi, DMU – afd. For Atmosfærisk miljø, Forskningscenter Risø, Miljø og Levnedsmiddelstyrelsen, Tórshavn, Center for Arktisk Miljømedicin ,Århus Universitet i samarbejde med DMU, afd. For Arktisk Miljø, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, Le Centre de Toxicologie du Quebec, Canada.

2. Målsætninger og motivation

Fortsættelse af det danske bidrag til AEPS/AMAP inden for effektstudier.

2A. Mål og delmål

Fortsættelse af eksisterende overvågningsprogram med suppleringer af data, statistiske vurderinger af moniteringsprogrammet og forslag til nye parametervalg. Alle kontraktholdere har således været involveret i forbindelse med tidligere AEPS/AMAP-overvågningsprogrammer og indholdsmæssigt ligger indsamling af data og vurdering af data m.v. i umiddelbar forlængelse af de implicerede forskningsinstitutioners fagprofiler.

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Fortsættelse af eksisterende overvågningsprogram med suppleringer af data, statistiske vurderinger af moniteringsprogrammet og forslag til nye parametervalg. Alle kontraktholdere har således været "på banen" i forbindelse med tidligere AEPS/AMAP-overvågningsprogrammer og indholdsmæssigt ligger indsamling af data og vurdering af data m.v. i umiddelbar forlængelse af de implicerede forskningsinstitutioners fagprofiler.

3. Evaluators vurdering

Det skal bemærkes, at der ikke umiddelbart er nogle af de forventede outputs i form af rapporter o.l., nævnt nedenfor under 3.2, som er tilgængelige i Miljøstyrelsens projektsag og derfor er det generelt vanskeligt at evaluere projektet endeligt, specielt hvad angår anvendelse af de indsamlede data.

Projektet er som sådan afsluttet i 2002.

3.1. Projektets relevans: Karakter 5

Projektet ligger inden for AEPS/AMAPs overordnede målsætninger og anbefalinger og i og med, det er en fortsættelse af eksisterende måleprogram med indsamling af data mv. vurderes projektet relevant. Det er desuden relevant med sikring af tidsserier af mange parametre til kortlægning og belysning af variationer over tid og vurdering af konsekvenser i forhold til arter, systemniveauer, sundhedsaspekter m.v.

3.2. Projektets effektivitet (målopfyldelse): Karakter 3

Der er foretaget omfattende indsamlinger af data og analyser og på baggrund heraf skulle følgende rapporter m.v. være produceret:
- Cadmium toxicity to ringed seals (Phoca hispida) – NERI technical report no. 307, Stable isotopes and haplo-types as explanatory factors in relation to heavy metal and organochlorine concentrations of the West Greenland Narwhals, Monodon monoceros – Neri technical report no. XXX, - Report on AMAP project 2. Sediments: 1) Trends of Mercury in Greenland Sediments, 2) Arsenic in Marine surface sediments from Greenland,
- TBT in marine sediments and blue mussel (Mytilus edulis), from central- west Greenland – The Science of the Total Environment 245 (2000), - Evaluation of the Greenland AMAP programme 1994-1995, by use of power analysis (illustrated by selected heavy metals and POPs) – The Science of the Total Environment 245 (2000),
- Evaluation of AMAP Phase 1 (Heavy metals and persistent organic pollutants),
- Kopi af rådata (disketter) og documentation for dataoverførsel til AMAP-datacenter.

Dokumentationen forelå ikke i sagen hos Miljøstyrelsen, da den blev gennemgået, men er blevet fremskaffet siden.

3.3. Projektets effekter (impact): Karakter 4

Projektet bidrager til en generel vidensopbygning. Som udgangspunkt anses målsætningen om at iværksætte et systematisk måleprogram, der tillader at vurdere tendenser over tid, at være en fremsynet tankegang.

Det er imidlertid ikke muligt at karakterisere effekten af et sådant projekt, idet denne i givet fald først vil vise sig på sigt.

3.4. Projektets efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter 3

Alle projekter udgør Danmarks bidrag til AEPS/AMAP programmet, og derigennem er der berettigelse for opgaverne. Dog kan det altid diskuteres, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at fortsætte målinger af stoffer, som ikke har høj prioritet gennem flere år. Mere relevant kunne det være at udvælge enkelte indikatorparametre, som der laves forsatte målinger af. Omvendt er det sådan, at det ikke koster meget ekstra at indsamle og analysere for alle stoffer frem for få – og specielt ikke på Grønland, hvor transportudgifterne generelt vil udgøre en relativ stor andel af projektomkostningerne.

Samlet vurderes projektets omkostningseffektivitet som tilfredsstillende. Se også opsamling af case 5 nedenfor.

3.5. Projektets levedygtighed (bæredygtighed): Karakter 3

De kontinuerte målinger og analyser bidrager til et meget omfattende grundlag også for fremtidige vurderinger af flersidige forhold, herunder fordeling og niveauer af tungmetaller og POP, bioakkumulering, sundhedsmæssige aspekter af kostvaner (traditionel kost) og ernæring i forhold til kontaminanter og set i forhold til ændringer og udvikling over tid og som sådan vurderes projektet bæredygtigt.

3.6. Samlet vurdering af projektet: Karakter ?

Se opsamling af case 5 nedenfor.

Profil af tilskuddet/projektet

Indsatsområde: AEPS/AMAP
Projektstøtte: DKK 655.000
Projektets tidsplan: Projektperiode 2 år . I ansøgningen var forventet en påbegyndelse i 2000. Projektet påbegyndtes dog først i 2001. Forventet afslutning i henhold til tilsagnsskrivelsen var 2002. Projektet er ikke endeligt afsluttet. En delrapportering forventes oktober 2003 mens afslutning af projektet først forventes foråret 2004.

1. Projektbeskrivelse

Ansøgningen er indgivet af Syddansk Institut, Kemisk Institut i Odense.

Projektets overordnede formål er at måle depositionen af kviksølv. Instituttet ville udvikle en metode til passiv opsamling af luftens indhold af enkeltkomponenter nærmere bestemt kviksølv og ozon. Metoden er specielt egnet til arktiske områder, idet den ikke kræver elektricitet.

Resultaterne sammenlignes med igangværende målinger fra monitering baseret på traditionelle målemetoder.

Projektet gennemføres i regi af Syddansk Universitet hvorfra projektstaben hentes. Projektet ledes af seniorforsker Christian Lohse. Projektstaben udgøres derudover af en forsker, en laborant en ingeniørassistent samt studentermedhjælpere.

Foruden den direkte involverede projektstab blev der i ansøgningen lagt op til et samarbejde med en forskergruppe i Gøteborg (IVL) som i regi af Nordisk Ministerråd gennemfører et tilsvarende projekt til opsamling af kviksølv ved passiv diffusion.

2. Målsætninger og motivation
2A. Mål og delmål

Det konkrete mål med projektet var, at udvikle og demonstrere en metode til måling af kviksølvkoncentrationen i atmosfæren. Et output var således udviklingen af måleudstyr særlig velegnet til det arktiske område. Efter udvikling af metoden var det tanken gennem løbende målinger at belyse de transportveje, der transporterer kviksølv til Arktis. Transportvejene kan være havstrømmene eller luften. Projektet fokuserer på kvantificering af den atmosfæriske transport.

Udgangspunktet for projektet er en foreliggende dokumentation for betænkeligt høje indhold af kviksølv i de sidste led i fødekæden. Projektet søger at belyse baggrunden herfor ved at kortlægge spredningsvejene og mekanismer for spredning af kviksølv. Output i form af rapporteringer er aftalt dels at omfatte en populærvidenskabelig publikation dels rapportering i form af faglitteratur.

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Projektet vurderes at ligge i naturlig forlængelse af ansøgers deltagelse i AMP-V projektet "Datering af grænseoverskridende luftforurening". Ansøgningen omfatter alene dækning af indkøb af udstyr, rejser, feltmålinger, analyser og publicering. Honorar til medarbejderstaben dækkes af Syddansk Universitet. Projektet er således et prioriteret forskningsområde på universitetet.

På baggrund af et telefoninterview af ansøger vurderes det at projektforslaget er udarbejdet ud fra et oprigtigt ønske om at belyse årsagssammenhænge til opkoncentrering af kviksølv i de højere led af fødekæden.

3. Evaluators vurdering

Indledningsvis bemærkes at projektet ikke er afsluttet. Projektet er følgelig ikke afrapporteret. Der er ikke udarbejdet delrapporteringer. Pr. udgangen af 2002 er der udarbejdet en status for forbrug på projektet.

Den 29. marts 2001 er der afholdt et møde mellem Miljøstyrelsen og projektmedarbejdere fra Syddansk Universitet. Det fremgår af et brev fra Miljøstyrelsen til Syddansk Universitet dateret 30. marts 2001 at Miljøstyrelsen accepterer at fokus flyttes fra Grønland til Færøerne.

På evaluators opfordring har Miljøstyrelsen rekvireret en status for projektet som Miljøstyrelsen modtog 20 august 2003.

Det ovennævnte møde må anses for vigtigt, idet det fremgår af denne status, at projektforløbet og projektets indhold afviger væsentligt fra den oprindelige projektansøgning:

- Alle feltaktiviteter er afviklet på Færøerne
- Der er anvendt "Italiensk rajgræs" som biomonitor
- Der er foretaget kviksølvmålinger på opsamlet nedbør
- Det forekommer at fokus i projektforløbet er flyttet fra en stærk fokusering på udvikling af en metode til passiv opsamling af luftens kviksølv til en fokusering på at afdække hvorvidt høje kviksølvindhold målt på Færinger kan tilskrives kviksølv i det marine miljø eller i luften.

3.1. Projektets relevans: Karakter 4

I projektstatus refereres til miljøepidemiologiske studier, der har givet anledning til debat om metylkviksølvs skadevirkning på fostre. Projektet der søger at afdække årsagssammenhænge til høje kviksølvkoncentrationer må på den baggrund anses for relevant.

3.2. Projektets effektivitet (målopfyldelse): Karakter 2

Som ovenfor beskrevet har projektet gennemgået væsentlige ændringer. Disse ændringer er tilsyneladende i et vist omfang meddelt Miljøstyrelsen mundtligt på et møde. Der foreligger derimod ikke en revideret projektbeskrivelse.

Et af hovedmålene formuleret i den oprindelige projektansøgning var at udvikle en metode til passiv opsamling af kviksølv, en metode der angiveligt ville være værdifuld ved monitering i det arktiske område, idet den ikke kræver energi (strøm). Projekthaver har oplyst, at der ikke kunne opnås den forventede følsomhed. I statusnotatet anføres at "projektet har bidraget til udviklingen af en passiv opsamler". Det må således vurderes, at dette konkrete delmål kun delvis er nået.

Et mere overordnet projektmål har været at belyse, i hvilket omfang atmosfæren bidrager til spredning af kviksølv i miljøet. Dette mål forekommer i særlig grad at være forfulgt i det reviderede projektforløb, idet der foruden ovennævnte metodeudvikling er foretaget målinger af kviksølv i nedbør og ved biomonitering.

Det fremgår af statusnotatet, at projektet synes at bekræfte gældende formodninger om at den marine spredning er den væsentligste årsag til kviksølv opkoncentrering. Således har projektet bidraget til forståelsen af spredning af kviksølv i miljøet.

Sammenfattende vurderes målopfyldelsen i forhold til det formulerede mål at være "mindre tilfredsstillende". En fleksibel projektafvikling indebærer imidlertid, at opfyldelsen af den overordnede projekt ide kan karakteriseres som tilfredsstillende.

3.3. Projektets effekter (impact): Karakter 2

Projektet bidrager til en generel vidensopbygning. Det er intentionen at resultaterne formidles dels gennem udarbejdelse af en populærvidenskabelig publikation, dels gennem offentliggørelse i faglitteratur. Derigennem vurderes en effektiv spredning af den opsamlede viden sikret.

Ifølge projekthaver vurderes konklusionerne af projektet at kunne være kontroversielle. Da konklusionerne ikke foreligger, lader konsekvenserne sig dog ikke vurdere på indeværende tidspunkt.

3.4. Projektets efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter 2

Projektets oprindelige intention var at udvikle en målemetode der i særlig grad var rettet mod monitering af luftens indhold af kviksølv til erstatning for de traditionelle målemetoder. Som beskrevet ovenfor har metoden mod forventning ikke vist sig tilstrækkelig følsom. Der er således ikke i den henseende tale om målopfyldelse, derfor er omkostningseffektiviteten ringe.

Det vurderes ikke muligt at anlægge betragtninger om efficiens på grundlag af de forventede projektkonklusioner som de kommer til udtryk i det refererede statusnotat.

Se også opsamling af case 5 nedenfor.

3.5. Projektets levedygtighed (bæredygtighed): Karakter 2

Det vurderes at projektet yder et bidrag til forståelsen af kviksølvs spredning via atmosfæren.

Målsætningen om at udvikle en måleteknik specielt egnet for det arktiske område og med tilstrækkelig følsomhed til at erstatte traditionelle målemetoder er tilsyneladende ikke lykkedes.

Der er gennemført et stærkt revideret projektforløb hvor det ville forekomme relevant at der havde foreligget en revideret projektbeskrivelse der redegør for sammenhænge til de øvrige langt mere omfattende måleprogrammer der bidrager til monitering af det arktiske område. På det foreliggende grundlag forekommer projektforløbet lidt impulsivt.

3.6. Samlet vurdering af projektet: Karakter 2

Idet det skal præciseres at projektet vurderes på grundlag af forløbet, idet der kun foreligger en summarisk redegørelse for resultaterne, vurderes projektet sammenfattende som mindre tilfredsstillende. Se opsamling af case 5 nedenfor.

Profil af tilskuddet/projektet

Indsatsområde: AEPS/AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) j. nr. 123/001-0179 Projektstøtte: 1.199.191 kr. ekskl. moms Projektets tidsplan: Projektet er igangsat i 2000 og skulle afsluttes senest i 2001

1. Projektbeskrivelse

Ansøgningen er indgivet af DMU, Afdeling for Arktisk Miljø.

Det anføres i projektbeskrivelsen at det overordnede formål med AEPS/AMAP programmet er at monitere niveauer for antropogene forureningskomponenter i alle led af det Arktiske miljø. Det aktuelle biologiske kerneprogramanføres at sætte de danske/grønlandske myndigheder i stand til at deltage i det internationale AEPS/AMAP program under det Arktiske Råd.

Der vil blive indsamlet prøver af biologisk materiale som analyseres for tungmetaller og POP (Persistent Organic Pollutants).

Måleprogrammet koncentreres om områder med en høj befolkningstæthed eller områder med et højt forureningsniveau. Resultaterne anføres at bidrage til at belyse arealmæssige og tidsmæssige trends.

Projektet gennemføres af DMU med afdeling for arktisk miljø som kontraktholder og overordnet koordinator. Det Grønlandske Institut for Natur Ressourcer GINR og øvrige ikke navngivne skulle bistå med prøvetagning. Analyser foretages foruden af DMU af National Water Research Institute i Canada.

2. Målsætninger og motivation
2A. Mål og delmål

Målet er at tilvejebringe analysedata for et omfattende biologisk materiale i henhold til en systematik, som gentages hvert femte år. Måleprogrammet repræsenterer således en målerunde på en tidsakse der på sigt skal bidrage til at vurdere tidsmæssige trends. Måleprogrammet i 2000 var den anden prøvetagningsrunde.

Perspektivet i måleprogrammet er at få gennemført flere målerunder idet det først da vil være muligt at vurdere tendenser. I sær hvad angår POP'er foreligger der meget begrænsede informationer. Måleprogrammet bidrager derfor også til en generel beskrivelse af udbredelsen af disse forureninger.

Output af projektet er analysedata for biologisk materiale. Alle data skulle i henhold til aftalen med DANCEA indrapporteres til relevante tematiske AEPS/AMAP-datacentre. Hele det danske bidrag til AEPS/AMAP-programmet koordineres af Dansk Polar Center. Analyseresultater fra det aktuelle projekt skal indgå i en samlet rapportering af AEPS/AMAP-programmet.

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Projektet er en naturlig fortsættelse af ansøgers deltagelse i den tidligere tilsvarende målerunde under AEPS/AMAP programmet.

Det vurderes at projektet falder indenfor kerne aktivitetsområdet for afdelingen for arktisk miljø på DMU og at motivationen er tilsvarende høj.

3. Evaluators vurdering
3.1. Projektets relevans: Karakter 5

Danmarks deltagelse i det internationale AEPS/AMAP samarbejde er besluttet på ministerniveau på en konference i Rovaniemi i Finland i 1989.

Det vurderes, at der således foreligger en overordnet beslutning fra Danmark om deltagelse i overvågningen af det følsomme arktiske miljø.

Det aktuelle projekt har karakter af en bredt tilrettelagt monitering af biologisk materiale. Det er som nævnt et langsigtet mål at tilvejebringe et datamateriale, der afspejler trends. Som udgangspunkt er tankegangen bag det at tilvejebringe data, som giver mulighed for at vurdere udviklingstendenser udtryk for en fremsynet tankegang.

3.2. Projektets effektivitet (målopfyldelse): Karakter 5

Datamaterialet fra projektet indgår i en samlet rapportering i 4 bind: AMAP Greenland and The Faroe Islands 1997-2001.

Projektet vurderes dermed at have opfyldt sit mål.

3.3. Projektets effekter (impact): Karakter 5

Projektet bidrager til en generel vidensopbygning. Som udgangspunkt anses målsætningen om at iværksætte et systematisk måleprogram, der tillader at vurdere tendenser over tid at være en fremsynet tankegang.

Det er imidlertid ikke muligt at karakterisere effekten af det aktuelle projekt, idet dette kun repræsenterer en enkelt målerunde, og at effekten af det samlede måleprogram i givet fald først vil vise sig på sigt.

3.4. Projektets efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter ?

Det må anses for meget vanskeligt om ikke umuligt at anlægge betragtninger vedrørende projektets omkostningseffektivitet. At projektet må anses for omkostningseffektivt, anses for en naturlig følge af Danmarks principielle vedtagelse af at deltage i den internationale miljøovervågning af Arktis.

Se opsamling af case 5 nedenfor.

3.5. Projektets levedygtighed (bæredygtighed): Karakter 5

Projektets natur er et langsigtet måleprogram med henblik på at beskrive udviklingstendenser over tid. I det omfang Danmark/Grønland deltager i det internationale samarbejde om overvågning af miljøtilstanden i Arktis må projektet anses for bæredygtigt

3.6. Samlet vurdering af projektet: Karakter 5

Projektet må på det foreliggende grundlag anses for at være fuldt tilfredsstillende. Se opsamling af case 5 nedenfor.