Profil af tilskuddet/projektet

Indsatsområde: Grænseoverskridende/regional forurening; Initiativer som bidrager til øget viden om miljø og natur i befolkningen; AMP-V Projektstøtte: DKK 130.000 Projektets tidsplan: Projektet igangsættes i 1999 og skal afsluttes senest primo 2000. Status: Projektet er i 1999 delvis analyseret, men datamaterialet ønskes udvidet, hvorfor der søges om udbygning af projektet og yderligere finansiering fra Dancea-midlerne i starten af 2000. Miljøstyrelsen giver afslag til en yderligere bevilling til projektet under AMP-V i maj 2000. Projekthaver fremsender afslutningsnotat til Miljøstyrelsen i juni 2000. Miljøstyrelsen godkender ikke afslutningsnotatet, idet de ikke lever op til de i tilsagnet påkrævede rapporteringskrav. Den manglende rapportering leveres efter flere rykkere fra Miljøstyrelsen i december 2000, som derefter erklærer projektet for afsluttet (januar 2001). Projektansvarlig: Statens Institut for Folkesundhed (DIKE) Afrapportering: Projektet skal afrapporteres med en projektrapport, et publiceringsforslag, et projektresumé og et afslutningsnotat. Data og resultater skal i øvrigt søges publiceret i et internationalt tidsskrift.

1. Projektbeskrivelse

Ansøgningen er indgivet af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE), Afdeling for Grønlandsforskning.

Projektet har baggrund i skismaet betegnet "Det Arktiske Dilemma", nemlig at den traditionelle grønlandske kost grundet forureningen ikke længere udelukkende er gavnlig for menneskers sundhed.

Projektet analyserer materiale fra allerede indsamlede fokusgruppeinterview. Analysen omfatter kategorisering af forskellige synspunkter i relation til opfattelsen af sammenhænge mellem kost og forurening, som de kommer til udtryk hos interviewdeltagerne.

2. Målsætninger og motivation
2A. Mål og delmål

Projektets formål er at skabe viden om den grønlandske befolknings opfattelse af sammenhænge mellem kost og forurening. Mere specifikt søger projektet at undersøge det forhold, at den grønlandske befolkning har viden om det såkaldte arktiske dilemma – at den traditionelle, sunde kost kan være sundhedsskadelig pga. forurening - men ikke desto mindre fastholdes de traditionelle kostmønstre.

Projektets resultater vil kunne benyttes i det videre arbejde med at øge befolkningens viden om miljø og natur.

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Nærværende projekt udsprang af et større projekt vedrørende risikoopfattelse og risikokultur, som projektshaveren varetager. Kost og miljøforurening indgår som et prioriteret forskningsområde for Afdeling for Grønlandsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed. Nærværende projekts analyser om forskelle i kostvaner og opfattelse af kostens betydning mellem folkegrupper vil indgå som en væsentlig baggrundsviden for afdelingens videre arbejde.

3. Evaluators vurdering
3.1. Projektets relevans: Karakter 4

Det såkaldte arktiske dilemma ved traditionel kost og befolkningens kostmønstre i relation hertil er en vedkommende problemstilling. På trods af viden om den traditionelle kosts sundhedsrisici fastholder befolkningen den traditionelle adfærd.

Endvidere vurderes det, at projektet stemmer overens med de overordnede målsætninger i AMP-V.

3.2. Projektets effektivitet (målopfyldelse): Karakter 2

Projektet opfylder kun delvis målsætningerne, hvorfor det vurderes, at projektets effektivitet er mindre tilfredsstillende. Formildende omstændigheder er dog, at projektet videreføres i projekt 13 nedenfor.

Mere specifikt fandt man det nødvendigt at udvide projektets analyser og inddrage supplerende datakilder. Som følge deraf har man ikke publiceret den planlagte tidsskriftartikel, men forventer i stedet at publicere to separate artikler.

Endvidere har man heller ikke udarbejdet det planlagte materiale til information af befolkningen om projektets resultater, da man ikke vurderede, at Hjemmestyrets Informationskontor besad den fornødne faglige kompetence. I stedet vil to af de involverede forskere udarbejde dette materiale og udelukkende overlade distribution m.v. til Hjemmestyret.

Til gengæld er projektets resultater blevet formidlet mundtligt ved to internationale kongresser, hvilket ikke indgik i de oprindelige mål.

3.3. Projektets effekter (impact): Karakter 3

Da projektet ikke har opfyldt alle de planlagte målsætninger, må de videre effekter også vurderes som begrænsede. Specielt er effekterne formindsket af, at oplysningsmaterialet til den almindelige grønlandske befolkning ikke er blevet færdiggjort som planlagt.

Til gengæld har man opnået en række metodiske erfaringer gennem analyserne, som bl.a. har været nyttige i gennemførelsen af det andet projekt (se projekt 14 nedenfor) og generelt til denne type undersøgelser.

Desuden har formidlingen af projektets analyser ved to internationale konferencer bidraget til projektets effekter.

3.4. Projektets efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter 2

Projektet repræsenterer en investering på DKK 130.000 via AMP-V og en egenfinansiering på DKK 9.000, som oprindeligt skulle være anvendt i 1999. Af afslutningsnotatet for projektet fremgår det imidlertid, at der i 1999 og 2000 i alt er forbrugt DKK 173.870. Der foreligger i sagsmappen intet notat, der redegør for en ekstra bevilling til gennemførelse af projektet. På baggrund af det for evaluator tilgængelige materiale, er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt projektet har været omkostningseffektivt eller ej. Der umiddelbart intet, der tyder på, at projektets omkostningseffektivitet ikke skulle være tilfredsstillende, da det ekstra tidsforbrug begrundes ved, at man blev nødt til at inddrage supplerende analyser og datamateriale. Det skal dog bemærkes at projektet har overskredet det i tilsagnet beløb til gennemførelse af projektet og ikke har kunne efterleve alle de angivne delmål inden for de givne rammer.

3.5. Projektets levedygtighed (bæredygtighed): Karakter 3

Projektet startede som et lille projekt med analyse af en række allerede gennemførte fokusgruppeinterviewsundersøgelse, men viste sig hurtigt at inddrage problemstillinger, der gjorde inddragelsen af andre datakilder og analyser nødvendig.

Endvidere har de metodiske erfaringer opnået gennem projektet vist sig nyttige ved beslægtede typer projekter, både hvad angår analysen og information til den brede befolkning.

Projektets resultater har også vist sig sammenlignelige med andre tilsvarende internationale undersøgelser – bl.a. i Canada - og afsløret interessante komparative konklusioner.

3.6. Samlet vurdering af projektet: Karakter 3

Samlet set vurderes projektet som tilfredsstillende. Projektet er meget relevant, men effektiviteten af projektet har kun været mindre tilfredsstillende, da man kun nåede en række af de planlagte målsætninger. Endvidere vurderes effekterne af projektet også mindre tilfredsstillende, da man ikke nåede centrale målsætninger som informationen til den almindelige befolkningen. Der er dog formildende omstændigheder, primært at man hurtigt i projektet blev nødt til at inddrage supplerende analyser og datakilder. Projektets omkostningseffektivitet vurderes som tilfredsstillende, selvom det oprindelige budget er overskredet og de planlagte mål ikke er nået. Dette tilskrives også de ovennævnte formildende omstændigheder samt en uklarhed om kilden til en vis del af finansieringen. Projektets levedygtighed er tilfredsstillende, da projektet har afkastet en række nyttige metodiske erfaringer, som er blevet formidlet internationalt, samt vist sig sammenligneligt med andre internationale studier.

Profil af tilskuddet/projektet

Indsatsområde: Grænseoverskridende/regional forurening; Initiativer som bidrager til øget viden om miljø og natur i befolkningen; AMP-V Projektstøtte: Oprindeligt DKK 259.000, men ændres grundet ændringer i projektet til DKK 233.500. Projektets tidsplan: Påbegyndt i 2001 og påtænkt afsluttet i 2002. Status: Igangværende. (Der ligger ikke umiddelbart noget i sagsmappen efter 2001) Projektansvarlig: Statens Institut for Folkesundhed Afrapportering: Som artikler i internationale tidsskrifter og slutrapport til miljøstyrelsen.

1. Projektbeskrivelse

Ansøgningen er indgivet af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE), Afdeling for Grønlandsforskning.

Undersøgelser har vist, at den grønlandske kost er forurenet med udefrakommende kontaminanter, der kan være skadelige for mennesker. Samtidig er det kendt, at den traditionelle kost på en række områder er gavnlig for menneskers sundhed. Der er igangværende undersøgelser i Grønland af befolkningens forbrug af traditionel kost. Nærværende undersøgelse fokuserer på den sociale og kulturelle baggrund for befolkningens kostvalg. Analyserne baseres på allerede indsamlet materiale både fra kvalitative fokusgruppeinterview og fra interviewbaserede spørgeskemaundersøgelser. Analyserne viser, at befolkningen har viden om miljøforureningen, men at man ikke er bekymrede og vælger at spise den traditionelle kost, ikke mindst fordi kosten har en stor social og kulturel betydning.

2. Målsætninger og motivation
2A. Mål og delmål

Det videre arbejde med projektet omfatter tre delprojekter:

- formidling af analyserne i artikelform,
- sammenligning af resultaterne med en tilsvarende undersøgelse gennemført blandt den canadiske inuitbefolkning, herunder 1-2 møder med den canadiske forskergruppe.
- udarbejdelse af folder om kost og forurening, der via Grønlands Hjemmestyre skulle udsendes til befolkningen.

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Projektet er en videreførelse af projekt 12, som beskrevet ovenfor. Motivationen er at færdiggøre projekt 12 i en udvidet udgave, hvilket viste sig nødvendigt undervejs i projekt 12.

De oprindeligt planlagte analyser af en række allerede udførte kvalitative interviews blev suppleret af analyser af kvantitativt datamateriale gennemført i Diskobugten, 1995-96 samt den grønlandske sundhedsprofil fra 1993-94.

Det oprindelige projekt (se projekt nr. 12 ovenfor) er dermed adskilt i to delvist uafhængige analyser. Den ene fokuserer på befolkningens egen oplevelse af grønlands kost, mens den anden omhandler befolkningens oplevelse af omfanget af forurening i kosten og betydningen heraf.

3. Evaluators vurdering
3.1. Projektets relevans: Karakter 4

Det oprindelige projekt blev vurderet som meget relevant og videreførelsen af det oprindelige projekt vurderes som tilsvarende relevant givet det forløb, det første projekt fik.

3.2. Projektets effektivitet (målopfyldelse): Karakter 3

Det første og det andet delmål – udarbejdelse af videnskabeligt artikler samt udveksling med canadiske forskere - er forløbet som planlagt ifølge status-redegørelsen af 27/11-01. Der foreligger vel og mærke ikke noget afslutningsnotat i sagsmappen, men projektet burde ifølge tidsplanen være afsluttet. Det må derfor formodes, at projektet stadig er igangværende. Forhåbningen om at sammenligne projektets resultat med det canadiske studie viste sig ikke muligt, da der var blevet anvendt forskellige analysemetoder. Delmål tre er ikke færdiggjort. Man fandt udarbejdelsen af en folder overflødig, da det viste sig, at Grønlands Ernæringsråd netop havde udsendt en folder med tilsvarende indhold. Miljøstyrelsen har reduceret budgettet som følge af, at det tredje delmål er faldet bort (se ovenfor).

3.3. Projektets effekter (impact): Karakter 2

Da projektet stadig er igangværende, skal vurderingen af projektets effekt tages med forbehold. Da projektets tredje delmål – udarbejdelse af en informationsfolder til den almindelige grønlandske befolkning ikke blev opfyldt, er de videre effekter af projektet begrænsede. På den anden side kan projektets resultater have betydning for den fremtidige forskning i tilsvarende problemstillinger, ikke mindst de metodiske udfordringer ved denne type projekter.

3.4. Projektets efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter 2

Projektet repræsenterer en støtte på DKK 233.500, efter en reduktion i det oprindelige budget som følge af, at delmål faldt bort. Omkostningseffektiviteten vurderes som tilfredsstillende med det forbehold, at projektet stadig er igangværende. Hvis man endvidere sammenholder budgetterne for dette projekt og dets forgænger (projekt 12) og forholder dem til de faktisk opnåede resultater for begge projekter – to videnskabelige artikler baseret på analyser af allerede foreliggende datamateriale samt international vidensudveksling - kan man dog diskutere omkostningseffektiviteten i forhold til et samlet budget på ca. 400.000.

3.5. Projektets levedygtighed (bæredygtighed): Karakter 2

Projektet har ikke vist sig så bæredygtigt som forventet (se ovenfor i projekt 12). Den tredje delmålsætning viste sig overflødig og et af hovedmotiverne for at fortsætte projektet – sammenligning med et tilsvarende canadisk studie – viste sig ikke mulig på et videnskabeligt grundlag.

3.6. Samlet vurdering af projektet: Karakter 2

Projektet vurderes samlet set til at være mindre tilfredsstillende. Projektet er meget relevant, men opfyldelsen af de oprindelige mål er kun begrænset selv for både det oprindelige projekt og dets forlængelse, som netop skulle opnå de oprindelige mål. Det tredje delmål – udarbejdelsen af informationsmateriale til den grønlandske befolkning viste sig overflødigt, hvilket vidner om, at koordineringen af projektet med andre relaterede projekter kunne være bedre. Endvidere blev det andet delmål - sammenligning med en tilsvarende canadisk undersøgelse – kun gennemført delvist. Dette begrænser de videre effekter af projektet samt dets levedygtighed.

Profil af tilskuddet/projektet

Indsatsområde: Grænseoverskridende/regional forurening; Biodiversitet monitering, Klimaændringer og Initiativer som bidrager til folkesundheden, eller bidrager til øget viden om lokal kost, ernæring og sundhed i befolkningen; AMP-V Projektstøtte: DKK 1.286.000. DMU har selv finansieret et ph.d. projekt til at understøtte projektets gennemførelse. Projektets tidsplan: 1. juli 2002 – 1. juni 2005. Den første projektansøgning er indgivet i januar, 2001, mens projektet først begyndes august, 2002 – en måned senere end den oprindelige tidsplan. Endvidere kan man også diskutere, om alle de personer, der har været inddraget i sagsbehandlingen af ansøgningen – herunder J.C. Hansen – har været relevante, da J.C. Hansen har et tæt samarbejde med ansøgeren og opfatter sig selv som inhabil. Status: Igangværende forhandlinger om revision af projektet. Projektansvarlig: Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk miljø. Afrapportering: Feltrapporter, feltdata til levnedsmiddeltabellen for Grønland, database for fedtsyrer i det vestgrønlandske marine økosystem, videnskabelige publikationer og hjemmeside ved Grønlands Naturinstitut/DMU.

1. Projektbeskrivelse

Ansøgningen er indgivet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdeling for Arktisk miljø.

Undersøgelser af grønlandske fødevarer har fokuseret på forekomsten af miljøfremmede stoffer, og deres negative effekter på sundhedstilstanden. Imidlertid indeholder marine organismer også gavnlige stoffer, heriblandt fedtsyrer. Fedtsyrer er en divers gruppe og deres marine sammensætning har en række dokumenterede og hypotetiske virkninger på det humane stofskifte og sygdomsforekomst, som ofte er positive.

Visse fedtsyrer og stabile isotoper er bevist anvendelige som biomarkører i studier af trofiske sammenhænge. I nogle tilfælde er det således muligt at afsløre præcist hvem, der spiser hvem. I det foreliggende projekt påtænkes 26 marine nøgle-arter fra invertebrater til havpattedyr indsamlet og analyseret for fedtindhold, fedtsyresammensætning og stabile isotoper med henblik på at kunne belyse de trofiske sammenhænge i det marine vestgrønlandske økosystem. Denne viden vil gøre det muligt at give en videnskabelig begrundet kostrådgivning, som kan afveje de positive mod de negative elementer i kosten.

2. Målsætninger og motivation
2A. Mål og delmål

Projektets hovedformål er at undersøge sammensætningen af fedt i marine nøgle-arter i det vestgrønlandske økosystem. Dette ønskes med henblik på (1) at kunne udpege grønlandske fødeemner med særligt højt indhold af marine fedtsyrer (2) bedre at kunne forstå de trofiske sammenhænge i marine økosystemer (3) samt at etablere en fedtsyre-database som en reference for fremtidige time-trend og effekt-studier bl.a. i forbindelse med klimaændringer. Denne viden vil gøre det muligt at give en videnskabelig begrundet kostrådgivning.

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Motivationen for projektet er at supplere de eksisterende studier, som primært har fokuseret på miljøfremmende stoffers negative effekter på sundhedstilstanden, med et studie af de gavnlige effekter.

3. Evaluators vurdering

Der skal gøres opmærksom på, at grundlaget for evalueringen er smalt, da projektet ikke har været i gang i særlig lang tid. Den eneste tilgængelige dokumentation er en én-sides statusrapport fra januar 2003 samt en kort udtalelse fra Miljøsekretariatet i Dansk Polarcenter.

3.1. Projektets relevans: Karakter 4

Det vurderes, at projektet er meget relevant ift. den overordnede målsætning med AMP-V. Endvidere bidrager projektet med viden til videnskabeligt begrundet kostrådgivning.

3.2. Projektets effektivitet (målopfyldelse): Karakter 4

Udfra det tilgængelige materiale, ser projektet ud til at forløbe som planlagt, dog med et par måneders forsinkelse. Det fremgår af rapporten, at prøvetagningen er startet fra "brættet" i Nuuk samt at den planlagte feltindsamling er gennemført som planlagt. Der udestår arbejde med indsamling af prøver af lipid-ekstraktion samt lipidklassesammensætning. De øvrige elementer igangsættes som planlagt i 2003. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere projektets effektivitet nærmere, idet projektet stadig er igangværende, og der kun foreligger en én-sides statusrapport fra januar 2003 på sagen.

3.3. Projektets effekter (impact): Karakter -

Det er ikke muligt at vurdere projektets effekter på dette tidspunkt, da projektet næsten lige er igangsat.

3.4. Projektets efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter 4

Projektet repræsenterer en investering på DKK 1.286.000. På den baggrund vurderes projektets omkostningseffektivitet at være meget tilfredsstillende. Der skal dog tages det forbehold, at projektet stadig befinder sig på et indledende stadie. Af samme årsag er det ikke muligt for evaluator at vurdere projektets efficiens.

3.5. Projektets levedygtighed (bæredygtighed): Karakter -

Projektets resultater forventes at finde anvendelse i videnskabeligt baseret kostrådgivning af den grønlandske sundhedsforvaltning. Opnåelsen af dette mål er afgørende for projektets bæredygtighed. Den politiske følsomhed omkring kost-problematikker i Grønland samt de sociale udfordringer, der knytter sig til tilgængeligheden af alternative føde- og indtægtskilder, er dog afgørende for projektets bæredygtighed.

3.6. Samlet vurdering af projektet: Karakter 4

Projektet vurderes samlet set til at være meget tilfredsstillende. Evalueringen skal dog tages med forbehold, da studiet er på et indledende stadie.

Profil af tilskuddet/projektet

Indsatsområde: Grænseoverskridende/regional forurening; Søgt under Det Arktiske Miljøprogram – Vidensopbygning (AMP-V), afvist, men Arktisk Råd gav tilsagn
Projektstøtte: Kr. 100.000 (fra Arktisk Råd)
Projektets tidsplan: 2001 Status: Påbegyndt og afsluttet i 2001
Projektansvarlig: Statens Institut for Folkesundhed
Afrapportering: Rejserapport

1. Projektbeskrivelse

Ansøgningen er indgivet af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE), Afdeling for Grønlandsforskning.

Der søges støtte til den metodemæssige forberedelse af et tværnationalt forskningsprojekt, der har til formål at analysere, hvorledes inuitbefolkningens levevis og miljø påvirker forekomsten af kroniske sygdomme, specielt kræft, hjertekarsygdomme og diabetes. Projektet omfatter inuit i Alaska, Canada og Grønland, som er født før 1950, og som således har levet en del af deres liv i et samfund præget af traditionel levevis og miljø. Den vigtigste miljøfaktor antages at være kosten, og en central komponent i undersøgelsen er at analysere, hvorledes kosten har ændret sig i deltagernes levetid, både hvad angår forekomsten af fangstdyr, tilgængeligheden af fangstprodukter for familier, der ikke er fangere, udnyttelsen af fangstdyrenes væv og organer, tilgængeligheden af importeret kost, og den grænseoverskridende forurening, der i de seneste år har fået en tiltagende central placering i diskussionen af den traditionelle kosts betydning for inuitbefolkningens sundhed.

2. Målsætninger og motivation
2A. Mål og delmål

Projektets overordnede mål er den metodemæssige forberedelse af et tværnationalt forskningsprojekt, der har til formål at analysere, hvorledes inuitbefolkningens levevis og miljø påvirker forekomsten af kroniske sygdomme. Mere specifikt indbefatter disse forberedelser tre delmål: - supplering af forskergruppen med specialister inden for relevante fagområder, at afholde en workshop for forskergruppen samt at søge politisk støtte til projektet ved forskellige institutioner, - udarbejdelse af en detaljeret protokol, - udarbejdelse af en ny workshop for hele forskergruppen til at diskutere alternative metoder samt udarbejdelse af den endelige protokol.

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Gennemførelsen af et tværnationalt forskningsprojekt af inuitbefolkningens levevis og miljø, som kræver visse metodiske forberedelser.

3. Evaluators vurdering
3.1. Projektets relevans: Karakter 4

Det projekt, der forberedes forventes at give øget viden om sammenhængen mellem kost, miljø og sundhed for inuitbefolkningen og derved give de oprindelige folk bedre argumenter i hænde, når de deltager i det internationale samarbejde. Det planlagte projekt er dog blevet mødt af den kritik, at midlerne til gennemførelsen af studiet kunne anvendes bedre på en forebyggende indsats.

De metodiske forberedelser, der udføres i projektet, vurderes som meget relevante i forhold til gennemførelsen af dette omfattende studie, som falder inden for rammerne for målsætningerne af Dancea-programmet.

3.2. Projektets effektivitet (målopfyldelse): Karakter 3

Der er afrapporteret efter aftale, dvs. udarbejdet en rejserapport. Rejsen vurderes i rapporten som "uvurderlig" for det videre arbejde med planlægningen af projektet 'Miljø og sygdom blandt Inuit i Grønland, Canada og Alaska', idet den bidrog til en fælles forståelse af projektets indhold og omfang med de canadiske deltagere. Situationen er fortsat uklar hvad angår samarbejdspartnerne i Alaska. Det er udarbejdet en kort protokol for gennemførelse af det planlagte studie. Det fremgår ikke af det tilgængelige materiale, om de planlagte workshops er gennemført som planlagt.

3.3. Projektets effekter (impact): Karakter 3

Projektet bidrog til forberedelserne af det større projekt som anført og rejserapporten giver indtryk af, at de videre effekter af det forberedende studie er tilfredsstillende. Det forberedende studie har etableret de planlagte kontakter til aktører i Canada, men ikke i Alaska.

3.4. Projektets efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter 4

Projektet repræsenterer en investering på DKK 100.000. Omkostningseffektiviteten vurderes som meget tilfredsstillende, da omkostningernes natur ikke synes at kunne give muligheder for væsentlige forbedringer og budgettet i øvrigt er overholdt.

3.5. Projektets levedygtighed (bæredygtighed): Karakter 3

Det er ikke muligt at vurdere projektets levedygtighed, før det bliver klart om det studie, som dette projekt er en metodisk forberedelse til, bliver gennemført som planlagt. Det antages, at målsætninger bliver indfriet.

3.6. Samlet vurdering af projektet: Karakter 3

Projektet vurderes samlet set at være tilfredsstillende og kunne bidrage til realiseringen af projektet 'Miljø og sygdom blandt Inuit i Grønland, Canada og Alaska'. Hovedparten af målsætningerne med de metodiske forberedelser er opnået og omkostningseffektiviteten er tilfredsstillende til meget tilfredsstillende. Effekterne og levedygtigheden kan dog ikke vurderes endeligt, før det bliver klart om det planlagte studie af inuitbefolkningens levevilkår og miljø gennemføres.