Profil af tilskuddet/projekterne

Indsatsområde: Oprindelige folk og NGO'er Projektstøtte: DKK 9.705.000. Total støtte til IPS, inklusiv 2001 : ca. 16 mio. (Støttes hvert år)
Projektansvarlig: Grønlands Hjemmestyre
Projektets tidsplan: 1997 ®

1. Projektbeskrivelse

På det arktiske miljøministermøde i Nuuk i 1993 tog man fra dansk/grønlandsk side initiativ til at oprette et internationalt sekretariat for de arktiske oprindelige folks organisationer, 'The Indigenous Peoples' Secretariat' (IPS). IPS' primære formål er at støtte de oprindelige folks deltagelse i det arktiske miljøsamarbejde og medvirke til at sikre, at de oprindelige folks synsvinkler og traditionelle viden inddrages i processen. Med oprettelsen af Arktisk Råd i 1996 blev det vedtaget, at IPS fremover skulle støtte de oprindelige folks inddragelse i rådets arbejde. Seks oprindelige folks organisationer (ICC; RAIPON; Samerådet, Aleut International Association, Arctic Athabaskan Council og Gwich'in Circumpolar Conference) har siden fået status som permanente deltagere (Permanent Participants) i Arktisk Råd.

IPS har siden oprettelsen været lokaliseret i Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor. Sekretariatet finansieres hovedsageligt af Miljøstyrelsen og modtager desuden støtte fra Udenrigsministeriet, Norge, Canada og USA. Der er nedsat en bestyrelse for IPS bestående af repræsentanter for de seks Permanent Participants, samt tre arktiske lande – p.t. Danmark (værtsland og største bidragsyder), Finland (formandskab for Arktisk Råd) og USA (forrige formandskab for Arktisk Råd). Bestyrelsesformanden for IPS vælges blandt Permanent Participants.

I 2001 vedtog bestyrelsen efter en evaluering af IPS' arbejde, at det økonomiske ansvar for IPS fremover burde ligge hos bestyrelsen frem for som hidtil hos Miljøstyrelsen. I den forbindelse besluttede Miljøstyrelsen, at IPS fremover skal indsende en konkret ansøgning med opstillede mål for IPS' arbejde inklusiv et styringsbudget, som Miljøstyrelsen derefter vil tage stilling til.

2. Målsætninger og motivation
2A. Mål og delmål

Drift af sekretariatet (IPS), hvis hovedopgave er at sikre inddragelse af de oprindelige folks synspunkter i det arktiske miljøsamarbejde AEPS under Arktisk Råd.

Med hjemmel i finansloven er der igennem Dancea-programmet afsat midler til drift af sekretariatet. Sekretariatets hovedopgaver blev i 'Aftale mellem Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor og Miljøstyrelsen' af 11. august 1997 (og 27. januar 1999) defineret som følger: - at foranledige distribution af alle relevante mødedokumenter og rapporter i forbindelse med den arktiske miljøstrategi til organisationerne; - at bistå med udformningen af konkrete bidrag til processen fra de oprindelige folks organisationers side; - at fremskaffe og formidle informationer om den arktiske miljøstrategi og dens resultater til de oprindelige folk i de forskellige dele af Arktis; - at bistå ved tilrettelæggelsen af møder mellem oprindelige folks organisationer og koordinere mødedeltagelsen i de forskellige arbejdsgrupper m.v. inden for den arktiske miljøstrategi; - at understøtte det fortsatte arbejde med de oprindelige folks traditionelle viden.

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Grønlands Hjemmestyre lancerede ideen om at skabe en platform, hvor oprindelige folk inden for rammerne af FN-systemet kunne mødes og udveksle erfaringer i et ligeværdigt samspil med staterne. Ideen blev første gang præsenteret i forbindelse med Verdenskonferencen for Menneskerettigheder i Wien i 1993. For at få arbejdet i gang blev der organiseret to internationale workshops – en i København (1995) og en i Santiago i Chile (1997). Herefter fulgte arbejdsgruppemøder under FN's menneskerettighedskommission i Genéve i 1998 og 2000.

3. Evaluators vurdering
3.1. Projekternes relevans: Karakter 4

Det er evaluators vurdering, at projekternes relevans er meget tilfredsstillende, idet man igennem støtten til IPS støtter projekter rettet mod delprogrammålsætningen for Støtte til Oprindelige Folk om øget indflydelse til oprindelige folk. I dette delprogram kan der afholdes udgifter til drift af et sekretariat med henblik på inddragelse af de oprindelige folk i den arktiske miljøstrategi AEPS. Endvidere har Danmark en international forpligtigelse på området.

3.2. Projekternes effektivitet (målopfyldelse): Karakter 3

Det er svært at opgøre graden af målopfyldelse pga. det komplekse sæt af målsætninger for indsatsen. Der foreligger mødereferater, statusrapporter for IPS af august 1997 og en af november 2001, konferenceoplæg mv. på sagen, hvilket antyder en vis grad af målopfyldelse, om ikke andet vidner om IPS aktivitet. Endvidere står IPS for udgivelsen af IPS Update (Newsletter), som udkommer hvert kvartal.

Projektere har i form af velfungerende sekretariatsfunktioner, hvorigennem mindre organisationer der arbejder med oprindelige folk understøttes, opnået en grad af målopfyldelse. IPS havde pr. 1. april 2000 en fast medarbejder stab på 3 personer.

Det vurderes, at det i de kommende år vil være lettere at vurdere målopfyldelsen, idet der fra 2001 er opstillet krav om, at IPS skal opstille en ansøgning med konkrete målsætninger hvert år for at få tildelt støtte.

3.3. Projekternes effekter (impact): Karakter 4

Støtten til IPS anvendes primært til at inddrage de oprindelige folks organisationer (sen ovenstående) i det arktiske miljøarbejde, herunder særligt kapacitetsopbygning af RAIPON men også i nogen udstrækning demonstrationsprojekter blandt de oprindelige folk i retning af mere bæredygtig udvikling. Disse organisationer er, som tidligere nævnt, permanente deltagere i Arktisk Råd og deltager på lige fod med regeringsrepræsentanter i arbejdet, bortset fra at de ikke har stemmeret. Støtten dækker drift af IPS samt udgifter ifm. oprindelige folks deltagelse i møder i Arktisk Råds miljøsamarbejde.

Ved at disse organisationer understøttes, er de oprindelige folks stemme blevet styrket, eksempelvis RAIPON.

Projekternes effekt kan ligeledes identificeres i form af den information, IPS organisationer er med til at videregive til oprindelige folk om bl.a. klimaændringer og sundhedsrisikoen ved visse kosttyper.

En effekt er endvidere, at oprindelige folk er blevet inddraget i forhandlinger og udformninger af miljøtiltag. Et eksempel er forhandlingerne i Stockholm vedrørende konventionen for POP'er. Her forsøgte oprindelige folks organisationer at præge forhandlingerne til at omhandle andet end økonomi og tal.

Samlet vurderes effekterne af nærværende projekter at være meget tilfredsstillende, om end det er svært at konkretisere de specifikke effekter.

3.4. Projekternes efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter 3

Nærværende fire projekter repræsenterer en investering på DKK 9.705.000 via Støtte til Oprindelige Folk. Den totale støtte til IPS er dog fra start til og med 2001 opgjort til ca. DKK 16 mio. Udbyttet af denne investering er, at IPS har kunnet understøtte mindre organisationers arbejde for oprindelige folks rettigheder på miljøområdet.

Det er ikke muligt på baggrund af det for evaluator tilgængelige materiale at vurdere efficiensen af nærværende projekter, idet der er tale om såkaldte 'bløde effekter', hvis nytte er svær at værdisætte. Udgifterne i forbindelse med drift af IPS virker dog umiddelbart tilfredsstillende.

3.5. Projekternes levedygtighed (bæredygtighed): Karakter 3

I og med der igennem projekterne er opbygget et sekretariat og kapacitet hos f.eks. RAIPON, har projekterne opnået længerevarende effekter. Det anses dog for urealistisk at alle IPS' funktioner vil kunne fortsætte uden finansielle støtte, og dermed også om den understøttende effekt til organisationerne vil kunne bevares i samme grad. På den baggrund vurderes projektets levedygtighed samlet set som tilfredsstillende.

3.6. Samlet vurdering af projekterne/casen: Karakter 3

På baggrund af ovenstående vurderes projekterne samlet set som tilfredsstillende. Relevansen er meget tilfredsstillende og der synes også at være opnået effekter i meget tilfredsstillende grad, men målsætningerne er uklare og omkostningseffektiviteten følgeligt svær at vurdere.