Profil af tilskuddet/projektet

Indsatsområde: Det Arktiske miljøprogram – Videnopbygning. Biodiversitet.

Projektstøtte: 1.200.000 kr. (samfinansiering fra GN. 320.000 kr.) Projektansvarlig: Grønlands Naturinstitut Projektets tidsplan: April 2001 – juli 2002 Andet? Indbygger resultater fra tidligere projekter om hvidhval m.m. Er relateret til andre støttede projekter vedrørende status for populationer, bevægelser og fangstpåvirkning af hvalarter.

1. Projektbeskrivelse

Ansøgeren er Grønlands Naturinstitut. Instituttet har til formål at indsamle, bearbejde og vurdere data vedrørende udnyttelse og beskyttelse af levende ressourcer. Instituttet skal deltage i undersøgelser og udviklingsarbejde vedrørende udnyttelse af den Grønlandske natur, sikre koordinering af forskning og resultater i Grønland i denne sammenhæng, og varetage Grønlands internationale forpligtigelser indenfor dette forskningsområde. Instituttet skal rådgive Hjemmestyret indenfor dette område og er forpligtiget til at offentliggøre resultaterne af forskningen.

Projektet vedrører optælling af narhvaler i Vestgrønland. Arten findes kun i Grønlandske og Canadiske farvande med en stor årlig fangst det seneste årti. Der har været tegn på lokale nedgange og risiko for overfangst har været diskuteret i internationale fora (JCCM + NAMMCO). Der er herudover behov for viden til ny klassifikation under CITES. Fangsten har en meget stor økonomisk interesse og der er forvaltningsmæssigt pres for at få åbnet fangsten i Melville Bugten. Biologiske undersøgelser viser, at narhvaler er trofaste og stationære overfor bestemte geografiske områder. Ved en overudnyttelse i et område vil der derfor kunne forventes lav tilgang af nye individer fra andre områder. Den anvendte metode er flytællinger i sommer-, efterårs- og vinteropholdssteder for arten, samt genanvendelse af tidligere data fra flytællinger i forbindelse med projekter om Hvidhvaler. Der er tre centrale problemstillinger der søges løst: Fremskaffe data for Melville Bugtens reservat til vurdering af eventuel bæredygtig fangst. Vurdering af om den aktuelle Grønlandske og Canadiske fangst er lokal og generelt bæredygtig og fremskaffelse af data, der kan sikre en korrekt klassificering i relation til CITES regulering.

Aktører er en blanding af meget erfarne og mere nyuddannede eksperter fra Grønlands Naturinstitut med tilknytning til projektet af en Grønlandsk fanger.

2. Målsætninger og motivation
2A. Mål og delmål

De forventede outputs er relateret til de problemstillinger der er beskrevet. På dansk og grønlandsk vil der blive produceret en teknisk rapport fra instituttet rettet mod direktoratet og relevante kommuner. Der vil blive udarbejdet arbejdspapirer under NAMMCO og JCCM til anvendelse i disse fora. Endelig vil resultaterne blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter til anvendelse i sammenhæng med CITES forhandlinger. Der er en kendt årlig fangst på ca. 885 individer i årene 1993 –1995 (heraf over 600 i Grønland), men i enkelte år i 1990'erne har den årlige fangst været over 1000 individer. Det er selvfølgelig hensigten at få så sikre data om populationens størrelse, så der kan foretages vurdering af bæredygtigheden i fangsten.

Der er som baseline en kendt viden om artens årlige bevægelsesmønster mellem sommer-, efterårs- og vinteropholdssteder, der kan vurderes og dokumenteres i forbindelse med tællingerne. Målet er at leve op til disse aktiviteter og outputs, der er centrale for de opgaver der er underlagt instituttet. I forhold til det overordnede program for den arktiske miljøstøtte skal projektet sikre viden til styrkelse af det forvaltningsmæssige vidensgrundlag. Generelt bidrager projektet med ny viden om miljø- og naturrelaterede forhold i arktisk til sikring af en bæredygtig udvikling. Projektet er i forhold til ansøgningsskemaet specifikt relateret til indsatsområderne omkring forvaltningsrelaterede forskningsaktiviteter til brug for administrationen af erhvervsudnyttelse med betydning for miljø og natur samt initiativer, der bidrager til øget viden om natur og miljø i befolkningen.

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Målene for projektet er i høj grad tilpasset ordningens logik og den vejledning, der er givet til projektansøgerne. Programmets logik er i dette tilfælde helt sammenfaldende med tilskudsmodtagerens (instituttets) motiver og formål i forhold til bæredygtig udnyttelse af natur ressourcer. Motivationen for at gennemføre projektet fra ansøgerens side er af disse grunde naturligt høj. Projektet er i nær sammenhæng med den ekspertise der er opbygget på instituttet og har været anvendt i forhold til sammenlignelige problemstillinger med andre arter som f.eks. hvidhvaler. Som nævnt vil data fra tidligere projekter kunne genanvendes i forbindelse med gennemførelsen af dette projekt.

3. Evaluators vurdering
3.1. Projektets relevans: Karakter 5

Projektet er i høj grad relateret til to indsatsområder for programmet. De vedrører de nævnte forvaltningsrelaterede forskningsaktiviteter samt initiativer, der bidrager til at forøge miljøbevidstheden i lokalsamfundene. Der er klart et behov for gennemførelse af projektet nationalt på grund af den store økonomiske betydning fangsten har, og det forvaltningsmæssige pres der er for at få åbnet nyt fangstområde. Internationalt er der et generelt pres for at fremskaffe dokumentation om bæredygtigheden i udnyttelsen. Der er desuden et pres for at få fremskaffet oplysninger, der sikrer en korrekt klassificering i forbindelse med CITES/IUCN's arbejde.

3.2. Projektets effektivitet (målopfyldelse): Karakter 2

På grund af meget dårligt vejr (exceptionelt i forhold til normalår) med tåge og skyer blev de planlagte flyvninger kun gennemført i reduceret skala. Melville Bugten kunne ikke dækkes af flyvningerne. Projektet indeholder til dels anvendelse og afprøvning af nye metoder og nyt fotoudstyr, computer anvendelse m.m. i forhold til tidligere undersøgelser. Denne del af aktiviteterne blev gennemført succesfuldt. En del af projektets formål og produkter kunne derfor ikke gennemføres. Principielt har effektiviteten været som forventet og mulig i projektet men outputs er ikke produceret i det ønskede omfang. Narhvalbestanden i Inglefield Bredning blev derimod fint dækket med flyvningerne og vil bidrage til god bedømmelse af bestanden der. Tallene vil være sammenlignelige med tilsvarende tal fra 1985 og 1986. Vinterflyvninger (november) i Uummannaq måtte ligeledes aflyses på grund af vejrforhold. Manglende flyvninger udskudt til 2002. Der foreligger på sagen kun omtale af at projektet er gennemført på tilfredsstillende vis, men ingen oplysninger om de specifikke resultater fra 2002. Samlet bedømmelse udfra det foreliggende materiale er lav fordi flere af målene tilsyneladende ikke er nået.

3.3. Projektets effekter (impact): Karakter 3

Delresultater over hvalpopulationer og bedømmelse af udnyttelse af denne, der forligger i materialet er tilfredsstillende, en samlet bedømmelse af projektets effekter er det dog ikke mulig på grund af manglende rapportering på sagen. Ideelt ville der foreligge effekter i forhold til stillingstagen og reaktion på generelt bæredygtigheden i fangsten og specifikt stillingtagen til beskyttelsen af Melville Bugten. Herudover en effekt på diskussioner under CITES partskonferencer omkring klassificering af narhval. De nævnte mulige effekter har det ikke været muligt at påvise ved evalueringen.

Aktørkonstellationen med deltagelse af forskere fra henholdsvis grønlandske og danske institutioner må umiddelbart bedømmes som værende positiv. Det er ikke muligt på sagen at få belyst den manglende gennemførelse af ideen med inddragelse af en lokal fanger på flyvningerne. Aktørkonstellationen har dog resulteret i opbygning af netværk og vidensdeling, der kan vurderes som en positiv effekt.

3.4. Projektets efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter 2

Det er vanskeligt at vurdere omkostningseffektiviteten for projektet alene på grund af den manglende rapport på sagen og manglende omtale af effekt i forhold til fangst i Melville området og arbejdet i internationale fora CITES, IUCN, NAMCCO, JCCM, er det ikke muligt at foretage en vurdering af her. Generelt kan det dog anføres, at der er tale om en meget omkostningstung aktivitet i form af udstyr, flyvninger m.m., hvor det umiddelbart er vanskeligt at pege på muligheder for at gennemføre tilsvarende undersøgelser mere omkostningseffektivt. Efficiensen af de gennemførte flyvninger vurderes at være høj. Resultaterne som de fremstår er ikke tilfredsstillende i forhold til projektets målsætninger. Udfra materialet må resultaterne i denne sammenhæng vurderes til at være mangelfulde.

3.5. Projektets levedygtighed (bæredygtighed): Karakter 3

Som udgangspunkt kan de resultater fra projektet, som det er muligt at bedømme, vurderes til at have en rimelig levedygtighed. Der er sket en forstærkning af ekspertise og viden, og der er videreudviklet metoder, der kan genanvendes ved andre undersøgelser. Det samlede billede er det af ovenstående grunde i forbindelse med journal-sagen ikke muligt at give.

3.6. Samlet vurdering af projektet: Karakter 2

Det er vanskeligt at give en samlet bedømmelse på grund af den mangelfulde rapportering på journalsagen. De dele af projektets gennemførelse, der kan bedømmes, må vurderes positive. Der er tale om relevante aktiviteter med væsentligt betydning for gennemførelse af det overordnede program. Der anvendes succesfuldt nye metoder i forbindelse med optællingerne, og hvor det har været vejrlig muligt med væsentlige resultater. Flyvninger har dog af vejrmæssige og andre grunde medført for ringe resultater i forhold til målsætningerne. Det forringer nytten og levedygtigheden af resultaterne. Udfra denne vurdering må den samlede vurdering være et ikke tilfredsstillende resultat.

Profil af tilskuddet/projektet

Indsatsområde: Det Arktiske miljøprogram – Videnopbygning. Biodiversitet Projektstøtte: DKK 1.802.000 Projektansvarlig: Grønlands Naturinstitut Projektets tidsplan: 2001 – 2002.

Andet? Der har været synergi mellem dette projekt og et andet projekt gennemført af DMU vedrørende bly-kontaminering i edderfugle.

1. Projektbeskrivelse

Hovedansøger er Grønlands Naturinstitut. Instituttets arbejdsområder og beskrivelse af aktiviteter i øvrigt er beskrevet under projekt 4.

Åbenvandsområdet i Vestgrønland er meget vigtigt som vinteropholdskvarter for hav- og kystfugle fra hele det arktiske område mellem det nordvestlige Canada og Svalbard. Det er vinterhovedkvarter for edderfugle fra hele Vestgrønland og store dele af den canadiske bestand. Der er intensiv fangst vinteren igennem og planer om olieefterforskning vest for Nuuk, der har øget bevågenheden stærkt for denne bestand. Ynglebestanden har herudover i både Grønland og Canada vist sig at være reduceret kraftigt i forhold til tidligere, måske et tegn på overudnyttelse.

Ansøger er Grønlands Naturinstitut, med medansøgere fra DMU og en privat konsulent. Aktørkonstellationen er herved en blanding af forskere fra institutioner i Grønland og Danmark og et firma.

2. Målsætninger og motivation
2A. Mål og delmål

Projektets formål er at udbygge videngrundlaget om den fælles grønlandske/canadiske edderfuglebestand. Desuden ved hjælp af satellittelemetri at øge viden om udbredelse og fordeling af edderfugle i åbenvandsområder ved Vestgrønland med henblik på videreudvikling af metoder til bestandsmonitering, udpegning af følsomme områder i forbindelse med olieefterforskning og fuglenes fordeling og bevægelse i relation til jagtlig udnyttelse. Desuden at belyse omfanget og effekten af anskydninger på edderfugle.

Mere specifikt vil projektet kunne bidrage med ny viden om mønsteret i fuglens udnyttelse af hav-, kyst- og fjord-områder (herunder døgnrytme), sikre bedre tolkning af tidligere resultater, påvise vigtigste raste- og fourageringsområder, fuglenes fordeling og bevægelse i forhold til jagt, identifikation af yngleområder, andelen af anskudte fugle, effekt af anskydning, ændring i andel af anskudte fugle gennem vinteren, fordeling af nedlagte fugle i forhold til køn, alder m.m.

Arten udgør en meget vigtig ernæringskilde i Grønland og der er en kraftig udnyttelse af arten specielt i forbindelse med vinterforekomst. Der er specielt i forbindelse med mulighederne for at efterforske olie en væsentlig problemstilling, der behøver belysning.

De væsentligste produkter fra projektet vil være i form af tre tekniske rapporter fra Grønlands Naturinstitut, artikler i videnskabelige tidsskrifter, indlæg i PITU og Polarfronten, offentlige orienteringsmøder samt via den grønlandske dagspresse.

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Målene for projektet er i høj grad tilpasset ordningens logik og den vejledning, der er givet til projektansøgerne. Programmets logik er i dette tilfælde helt sammenfaldende med tilskudsmodtagerens (instituttets) motiver og formål i forhold til bæredygtig udnyttelse af natur ressourcer.

Motivationen for at gennemføre projektet fra ansøgerens side er af disse grunde naturligt høj. Projektet er i nær sammenhæng med den ekspertise der er opbygget på instituttet og har været anvendt i forhold til sammenlignelige problemstillinger med andre arter som er udsat for en høj grad af udnyttelse i Grønland. Data fra tidligere projekter vil også i forbindelse med dette projekt kunne genanvendes.

3. Evaluators vurdering
3.1. Projektets relevans: Karakter 5

Projektet er i høj grad relateret til to indsatsområder for programmet. De vedrører de nævnte forvaltningsrelaterede forskningsaktiviteter og initiativer, der bidrager til at forøge miljøbevidstheden i lokalsamfundene. Der er klart et behov for gennemførelse af projektet nationalt på grund af den store økonomiske betydning fangsten har og det forvaltningsmæssige pres, der er for at få åbnet nyt fangstområde.

3.2. Projektets effektivitet (målopfyldelse): Karakter 4

I forhold til anskydning af fugle og fund af blyhagl, herunder afprøvning af hypoteser omkring alder, køn, ændring gennem vinter m.m. har projektet produceret væsentlige og gode resultater. Resultaterne kan anvendes til vurdering af betydning af anskydning og variationen i denne afhængig af undersøgelsesområde. Resultaterne var dog på grund af størrelsen af det indsamlede materiale behæftet med en statistisk usikkerhed i en grad, der for ansøger har medført argumentation for at gentage visse dele af aktiviteterne endnu en sæson. Dette blev bevilget fra Danceas side. Satellitovervågningerne har givet væsentlige resultater, men igen medførte resultaterne et behov for yderligere undersøgelser for at sikre en bedre mulig statistisk behandling af materialet. Man kan samlet vurdere at projektet har levet op til målsætningerne, men at resultaterne har affødt behov for yderligere aktiviteter til at uddybe bedømmelsen af del aspekter. Den ønskede rapportering har fundet sted.

3.3. Projektets effekter (impact): Karakter 3

Projektet har bidraget til forståelsen af bevægelserne for edderfuglene i forbindelse med træk mellem ynglesteder og vinteropholdssteder, bevægelser på grund af biologiske og jagtmæssige forhold og til en vis grad betydning af anskydning. Projektets væsentlige effekt er en støtte til det stadige arbejde med at fastlægge en bæredygtig forvaltning af bestandene. Resultaterne har været et væsentligt bidrag til diskussionerne omkring regulering af jagtsæsonen på arten, eventuel midlertidig fredning og ændring af forårsjagten. Det har desuden været medvirkende bidrag sammen med det nævnte projekt om blyhagl, til diskussionen omkring den fortsatte anvendelse af disse hagl.

3.4. Projektets efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter 2

Projektet har i et godkendt omfang produceret de artikler, anvendelse af Internet, populærartikler m.v., som det fremgik af ansøgningen. Bedømmelsen må overordnet her siges at være tilfredsstillende, bedømt bl.a. udfra den anvendelse af resultaterne, der er sket i den løbende diskussion omkring den jagtmæssige udnyttelse af arten. . I forhold til omkostningseffektivitet er der igen tale om et projekt hvor driftsudgifter og andre omkostninger (udstyr, transport m.m.) udgør en meget stor del af budgettet. Det er som for projekt 4 vanskeligt at pege på aktiviteter, der kunne have været gennemført mere omkostningseffektivt. Det opståede behov for supplerende undersøgelser kan ikke umiddelbart siges at være relateret til en bedømmelse af projektets omkostningseffektivitet.

3.5. Projektets levedygtighed (bæredygtighed): Karakter 3

Der er tale om bæredygtige resultater på et tilfredsstillende niveau efter at der er givet tillægsbevilling til sikring af den statistiske behandling af materialet. Projektet i sig selv, som det fremgik af den oprindelige ansøgning, må også vurderes til at være tilfredsstillende fordi disse resultater alene ville kunne have været en basis for de fortsatte diskussioner omkring artens udnyttelse, der er beskrevet ovenfor.

3.6. Samlet vurdering af projektet: Karakter 3

Den samlede vurdering er udfra ovenstående 3. Der har været en tilfredsstillende gennemførelse, og resultater der var tilsigtet er i høj grad produceret. Resultaternes anvendelse på langt sigt er det endnu for tidligt at bedømme. En sådan bedømmelse vil afhænge af resultaterne af den igangværende revision af fuglebekendtgørelsen og eventuel regulering af anvendelsen af blyghagl.

Profil af tilskuddet/projektet

Indsatsområde: Det Arktiske miljøprogram – Videnopbygning. Biodiversitet. Projektansvarlig: Grønlands Naturinstitut Projektets tidsplan: 1 år fra medio 1998 til medio 1999. Andet? Projektet skal ses i forlængelse af Biodiversitets Konventionen – Landestudie. Publiceret som Teknisk Rapport i 1997 og andre Dancea støttede projekter. Flere samarbejdspartnere.

1. Projektbeskrivelse

Ansøger er Grønlands Naturinstitut. Instituttets arbejdsområder og beskrivelse af aktiviteter i øvrigt er beskrevet under projekt 4. Det er hensigten at bidrage med viden til styrkelse af forvaltningens arbejde med beskyttelse af det åbne land. Det sker specielt ved analyse af aktiviteter, der kan have en negativ indflydelse på naturbevarelsen. Der er tale om et projekt indenfor indsatsområderne forvaltningsrelateret forskningsaktivitet og initiativer, der sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø. Lidt firkantet kan man tale om et projekt der forsøger at belyse huller i den eksisterende grønlandske naturbeskyttelse. Det handler herudover om forslag til og udvikling af værktøjer til bedre beskyttelse af naturen. Projektet udspringer i et behov udtrykt af Direktoratet for Miljø og Natur.

Det er hensigten med projektet at gennemføre samarbejde undervejs med Direktoratet for Miljø og Natur, Direktoratet for Erhverv, Råstofdirektoratet m.fl.

2. Målsætninger og motivation
2A. Mål og delmål

Det overordnede formål med projektet er at styrke grundlaget for Grønlands Hjemmestyres forvaltning af det åbne land. Dette indebærer bl.a. identifikation af nuværende og forventede påvirkningsmønstre for forskellige naturtyper ud fra den forventede udvikling i erhvervs- og fritidsbrug og sammenstilling af tilgængelig viden om beskyttelsesforanstaltninger anvendt i andre tilsvarende lande.

Mere detaljeret har projektet tre mål: Identificere og beskrive trusselbilledet i forhold til enkelte naturtyper, sammenstille tilgængelig viden om beskyttelsesforanstaltninger, der er i anvendelse, fremkomme med forslag til hvordan resultater og anbefalinger kan indarbejdes i den grønlandske lovgivning. Herudover fremgår det af en tillægsbeskrivelse, at et mål også er at sammenstille tilgængelige informationer til et system af indikatorer til løbende overvågning af påvirkningsmønsteret samt komme med forslag til årlig afrapportering af miljø- og naturtilstanden i Grønland. Dette sidste afsnit relateret til miljøindikatorer blev dog efter nærmere drøftelse taget ud igen i forbindelse med det endelige tilsagn til projektet.

Det væsentligste output, der er tiltænkt, er workshop med tilhørende referat. Der planlægges afholdt workshop om arealfredning som naturbeskyttelsesinstrument i Grønland 26.-28. oktober 1999. Rapporteringen vil hovedsageligt bestå af en rapport fra denne workshop udover de formelle rapporteringskrav, der er forbundet med administration af projekterne.

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Det er tilskudsmodtagerens motivation at gennemføre et projekt der er blevet udtrykt ønske om fra direktoratets side, samtidig med at aktiviteterne er snævert relateret til instituttets traditionelle arbejdsområde. Instituttet vil derfor have væsentlig ekspertise relateret til gennemførelsen af projektet.

3. Evaluators vurdering
3.1. Projektets relevans: Karakter 4

Overordnet må det vurderes, at projektets målsætninger er meget relevante i forhold til behovene i Arktis og specifikt i Grønland. Som det er beskrevet ovenfor lever projektets målsætninger i høj grad op til programmets overordnede målsætninger. Det er kendetegnende, at projektets aktiviteter og forventede resultater i høj grad besidder en politisk dimension, der på længere sigt kan være afgørende for anvendelsen af resultaterne. Det er muligt, at anbefalinger fra projektets rapportering af politiske grunde fravælges på grund af den forventede modstand mod de begrænsninger i adfærd, reguleringerne ville medføre.

3.2. Projektets effektivitet (målopfyldelse): Karakter 3

Projektet fik opsummeret en status over areal- og artsfredninger i Grønland, en analyse af internationale forpligtigelser, men kun til dels trusselbilleder, der i rapporten fra projektet er vendt mere mod naturtypernes følsomhed. Der er klart belyst en uensartethed i beskyttelsen af naturtyper ved sammenligning med deres betydning og udbredelse i Grønland og den eksisterende aktuelle beskyttelse. Resultaterne er sammenstillet i en større Teknisk rapport fra Grønlands Naturinstitut. (Nr. 29 februar 2000).

3.3. Projektets effekter (impact): Karakter 4

De områder, hvor der er lavest frekvens af fredning, er sammenfaldende med områder, hvor der kan forventes de største antropogene fremtidige påvirkninger (jagt, fritidsaktiviteter, landbrug, turisme m.m.). Der anbefales større anvendelse af generelle fredninger, og der er angivet områder og naturtyper, hvor der er behov for arealfredninger. Der stilles desuden forslag til den generelle fremtidige fysiske planlægning. Effekten har primært været igangsættelse og input til diskussionerne omkring den igangværende ændring af naturbeskyttelseslovgivningen i Grønland. Der er desuden påpeget behov for igangsættelse af undersøgelser omkring f.eks. den nøjagtige geografiske placering af visse naturtyper, kortlægning af naturværdier, der bør fremmes og anvendelse af GIS baseret kortlægning, som bør udvikles yderligere.

3.4. Projektets efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter 3

Den tekniske rapport fra instituttet lever i høj grad op til de mål, der var sat for projektet. Resultaterne og rapporten fra den afholdte workshop i oktober 1999 indeholder tilsvarende dokumentation og underbygger de konklusioner, der er fremsat i den tekniske rapport. I forhold til budgettet må det vurderes at være omkostningseffektiv med de gennemførte aktiviteter. Der kan ikke umiddelbart peges på områder, hvor cost-effektiviteten kunne have været øget. Produktet fra projektet er nyttigt i den forsatte proces med sikring af grønlandske naturværdier – specielt revisionen af naturbeskyttelseslovgivningen.

3.5. Projektets levedygtighed (bæredygtighed): Karakter 3

Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at belyse bæredygtigheden i projektet. Der pågår fortsat arbejde med revision af naturbeskyttelseslovgivningen i Grønland, hvor resultaterne fra dette projekt indgår. Levedygtigheden kan først egentlig bedømmes når dette arbejde er afsluttet. Bidraget fra projektet er dog som beskrevet vigtigt i denne sammenhæng. Rapporten giver generelt en god status for arter og naturtyper, huller i viden og forslag til forbedringer af naturbeskyttelsen, der varigt kan bruges som status på dette tidspunkt i forhold til fremtidige undersøgelser og vurderinger.

3.6. Samlet vurdering af projektet: Karakter 3

De planlagte aktiviteter er gennemført, og resultaterne i høj grad opnået. Som det fremgår, er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at bedømme levedygtigheden af produkterne og anbefalingerne. De mulige konsekvenser af projektet, som det er beskrevet ovenfor er stadig genstand for diskussion ligesom den igangværende revision af lovgivningen endnu ikke er afsluttet.

Profil af tilskuddet/projektet

Indsatsområde: Det Arktiske miljøprogram – konkrete tiltag, biodiversitet.

Projektstøtte: 200.000 kr., (der er samfinansiering fra DMU) Projektansvarlig Danmarks Miljøundersøgelser Projektets tidsplan: "1999-2002" Andet? Skal ses i sammenhæng med en lang række støttede aktiviteter i forbindelse med klimaændringer og Zackenberg-området.

1. Projektbeskrivelse

Projektansøger er DMU, Afdeling for arktisk miljø. Projektet er centralt i forhold til afdelingens arbejds- og ansvarsområde.

En lang række aktører er involveret i det grundliggende "basis-projekt".

2. Målsætninger og motivation
2A. Mål og delmål

Projektet er en videreførsel af et delelement af det samlede langsigtede Zackenberg Zero-program, som startede i 1994. Zero-programmet tjener som reference for andre undersøgelser i det arktiske område, som det internationale Arctic Monitoring and Assessment Program og andre undersøgelser med relation til biodiversitet og klima benytter. Nærværende tilsagn omfatter en Tema-rapport publikation om hidtidige resultater.

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Motivationen er at få publiceret i lettere tilgængelig form mange af de resultater, der er opnået efter flere års aktiviteter i Zackenberg området og trække ledelinier i forhold til de fremtidige aktiviteter. Det er i nær sammenhæng med det overordnede program, hvor det er blandt prioriteterne at få belyst nuværende og mulige affekter af klimaændringer i det arktiske område og sikre bedre information omkring disse effekter..

3. Evaluators vurdering
3.1. Projektets relevans: Karakter 4

Publikationen skal ses i forlængelse af det større støttede program omkring den arktiske moniteringsstation Zackenberg med det tilhørende Zero-program i Nordøstgrønland. Det er et program der med stigende vægt har kunnet bidrage til den grønlandsk/danske deltagelse i det arktiske klima moniteringsprogram. Det skal ses som supplement til den mere videnskabelige afrapportering, der årligt foregår, idet publikationen er tiltænkt som en mere populær version, der giver status og perspektivering for arbejdet. Publikationen vil kunne anvendes bredt til en større målgruppe, men også mere specifikt f.eks. i undervisningssammenhæng.

3.2. Projektets effektivitet (målopfyldelse): Karakter 4

Det forventede output er produceret i godt og anvendeligt format i forhold til at give generel information omkring aktiviteterne og resultaterne og til undervisningsbrug.

3.3. Projektets effekter (impact): Karakter 3

Det er en gevinst, at der sker en publicering af meget komplicerede resultater i lettere tilgængeligt format. Det er dog et indbygget problem, at programmet i sin natur har en meget lang levetid, og at resultaterne på nuværende tidspunkt i mange tilfælde kun fører til opstilling af hypoteser eller forsigtige beskrivelser af indikationer. Det er derfor i de fleste af publikationens afsnit ikke muligt at aflæse reelle sammenhænge og udviklingstendenser. Zackenberg – sin unge alder til trods – kan dog siges at have den gule førertrøje på i forhold til grundforskning i klimaændringer i arktisk område og tiltrækker stigende international opmærksomhed, som et velfungerende eksempel til efterfølgelse. Projektet har bygget på en meget bred sammensætning af aktører/skribenter.

3.4. Projektets efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter 4

Ved samfinansiering og det relativ beskedne budget må det vurderes at have været omkostningseffektivt set fra programmets side. Nytten af projektet og publikationen må siges at være stor, fordi den er med til at give de første bud på effekter og ændringer i et meget stort og fortløbende projekt og er med til at sikre inspiration til tilsvarende initiativer andre steder. Projektet sikrer også en god basis for de videre diskussioner omkring aktiviteter og prioriteringen i forbindelse med undersøgelser i området.

3.5. Projektets levedygtighed (bæredygtighed): Karakter 3

Projektet er levedygtigt i den forstand at det giver en bred beskrivelse af den tilgængelige viden og de hidtidige opnåede resultater på nuværende tidspunkt. En del af oplysningerne forældes på længere sigt, men dele vil være varigt referencemateriale i forbindelse med senere evalueringer af hele "Zero-programmets" effekter.

3.6. Samlet vurdering af projektet: Karakter 4

Den samlede vurdering er at det har været gennemført meget tilfredsstillende med forbeholdet for levedygtigheden og den bredere anvendelse af rapporten i undervisningssammenhæng. Det sidste er meget vanskeligt at gøre op, idet rapporten kan downloades fra Internettet.

1. Indsatsområdet

I perioden fra 1994 til 1998 blev der kun i mindre grad givet støtte til projekter som var relateret til lokale miljøforhold i Grønland, mere generelt var de mest prioriterede indsatsområder i denne periode indsatser for at beskytte det arktiske miljø, sikring af bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og overvågning af tilstanden i arktis. I 1999 skete der en revision af indsatsområderne med en opprioritering af indsatserne i retning af yderligere støtte til mere konkrete miljøforanstaltninger og øget støtte til en bæredygtig udvikling. Det blev her fremhævet at AEPS/AMAP og andre aktiviteter under AEPS fortsat havde meget høj prioritet og at støtte til sikre beskyttelse, forbedring og genopretning af den miljømæssige kvalitet og bæredygtig udnyttelse af ressourcer blev understreget. Det har bl.a. sat yderligere fokus på indsatsområdet relateret til biodiversitet, hvor der kan fremhæves støtte til projekter, som skaber miljøbevidsthed samt inddrager lokalbefolkningen i Grønland i miljøarbejdet og støtte til at sikre beskyttelse, forbedring og genopretning af den miljømæssige kvalitet samt bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, herunder lokale befolkningers brug af ressourcerne i Grønland. I perioden fra 1994 til 2002 er der tildelt en samlet støtte til indsatsområdet biodiversitet på 46,5 millioner kroner. Der er desuden andre projekter der har fået tildelt støtte under lokale miljøproblemer, klimaændringer og andre udgifter, der også i høj grad er relateret til dette indsatsområde

2B. Tilskudsmodtagers motivation

Programmet og indsatsområdet har typisk haft et meget stort sammenfald med arbejds- og ansvarsområde for de involverede forskningsinstitutioner og forskere. Der har derfor været en åbenlys motivation til at søge støtte til aktiviteter relateret til et igangværende forskningsområde for at sikre eller udvikle dette.

3. Evaluators vurdering
3.1. Projekternes relevans: Karakter 4

Projekternes målsætninger har i meget høj grad været relateret til behov i Arktis og i forhold til programmets overordnede mål. I forhold til udvikling i omverdenen er der i visse tilfælde kommet et øget internationalt pres – f.eks. i forhold til udnyttelsen af visse arter – der stiller krav om forbedret dokumentation for populationerne og bæredygtigheden i udnyttelsen. I forhold til programmets interne udvikling har projekterne fulgt med den reviderede målsætning og den udvikling, der har været under AEPS med beslutninger omkring indsatsområder.

3.2. Projektets effektivitet (målopfyldelse): Karakter 3

Generelt er der ved hjælp af støtten og de gennemførte projekter sket en voldsom forøgelse af viden om biodiversitet i Arktis og specielt Grønland, der giver en væsentlig forbedret basis for forvaltning, information i intern ationale fora m.m. Der kan i nogen grad ses en tendens, hvor store projekter (tidsmæssigt og budgetmæssigt) i højere grad lever op til opfyldelse af målsætninger for aktiviteterne. Der er selvfølgelig nogle indbyggede naturlige grunde til dette – længere tidshorisont sikring eventuel valg mellem feltsæsoner og større budgetter inddrager typisk flere aktører med den synergi mellem f.eks. forskningsinstitutioner, det kan medføre. Projekternes resultater er produceret i et omfang, der overordnet må vurderes til at være tilfredsstillende. Det skal specielt ses i lyset af de meget store geografiske afstande og ofte meget vanskelige klimatiske forhold, projekterne opererer under. Der er eksempler på projekter hvor dele af undersøgelserne/aktiviteterne er faldet ud og der derfor kun er fremkommet mangelfulde resultater. I forhold til andre geografiske områder er det åbenlyst, at undersøgelser og aktiviteter specielt budgetmæssigt kræver en langt større indsats i Arktis for opnåelse af tilsvarende resultater.

3.3. Projektets effekter (impact): Karakter 3

Projekterne har generelt bidraget væsentligt til videnopbygning, har i mange tilfælde betydet udvikling af nye metoder, ændret anvendelse af teknologi i projekterne, har involveret samarbejde – specielt mellem danske og grønlandske forskningsinstitutioner, der ellers ikke ville være blevet realiseret. Der er et indbygget problem i dette indsatsområde og de gennemførte projekter, der går igen indenfor andre indsatsområder. Der bliver i projekterne i høj grad involveret forskere, der i forvejen har meget stor erfaring med projektaktiviteterne – ofte gennem tiårs forskningserfaring, men der bliver også involveret yngre danske forskere, der senere ikke kan fastholdes i det forskningsmiljø eller geografisk til Grønland, hvorved en del af den kapacitetsopbygning, der har fundet sted, falder bort.

3.4. Projektets efficiens (omkostningseffektivitet): Karakter 3

Det er meget vanskeligt at foretage en cost-benefit analyse af de gennemførte projekter, hvilket også afspejles i, at det er forsøgt gjort i meget lille grad internt i programmet. Der er som omtalt tale om projekter, der sammenlignet med tilsvarende projekter i andre geografiske områder er meget dyre og ofte tidskrævende. Nytten har dog i flere projekter været tydelig idet der er sikret en basisviden for fortsatte diskussioner omkring reguleringer, lovgivningsmæssige tiltag m.v.

3.5. Projektets levedygtighed (bæredygtighed): Karakter 3

Mange projekter der gennemføres indenfor indsatsområdet biodiversitet i Arktis har en væsentlig politisk dimension. Levedygtigheden af resultaterne er tilknyttet denne dimension og fremtidige politiske beslutninger omkring anvendelse af resultater, regulering af udnyttelse af ressourcer, ændring af lovgivning o.s.v. Biodiversitet har desuden en indbygget dynamik, der kræver at mange undersøgelser regelmæssig gentages, typisk i forbindelse med overvågningsprogrammer, for at data på længere sigt ikke skal miste deres værdi. At resultaterne kræver opdatering kan dog ikke umiddelbart vurderes som manglende levedygtighed, idet netop gentagelser underbygget opstillede hypoteser eller er med til at vise udviklingstendenser, hvor tidligere projektresultater nødvendigvis skal indgå.