Miljøprojekt, 925 – Udvikling af metoder til udnyttelse af animalsk affald i biogas og udvinding af fosfor fra kød- og benmelsforbrænding

Udvikling af metoder til udnyttelse af animalsk affald i biogas og udvinding af fosfor fra kød- og benmelsforbrænding

1 Indledning

1.1 Historisk tilbageblik
1.2 Lovgivningsmæssige forhold
1.3 Projektets formål

1.1 Historisk tilbageblik

Animalske biprodukter, som ikke kunne anvendes til konsum, er tidligere i vid udstrækning blevet anvendt til foder. Fremkomsten af BSE (Bovine Spongiform Encephalopathi også kaldet kogalskab) har imidlertid skabt tvivl hos forbrugerne om fødevarernes sikkerhed, og den manglende forbrugertillid til oksekød fik salget af oksekød til at falde kraftigt. For at genoprette fødevaresikkerheden og forbrugernes tillid samt minimere risikoen for tilfælde af BSE og udbrud af mund og klovsyge samt spredning af andre smitsomme dyresygdomme som f.eks. svinepest, har EU besluttet at stramme op omkring de veterinære bestemmelser om anvendelse af organisk affald i jordbrug og til foder.

Dette har ført til nogle nye affaldsstrømme af animalsk affald, som skal håndteres og behandles enten termisk og/eller biologisk afhængigt af den aktuelle affaldstype.

Det historiske tilbageblik er følgende:

I 1986 findes de første tilfælde af køer med BSE i UK.

I 1990 forbydes brugen af kødmel med drøvtyggerprotein til køer i Danmark. Forbudet blev gennemført på landbrugets initiativ.

I 1994 forbydes al brug af proteiner fra pattedyr i foderet til kvæg i EU. DK undtages fra dette forbud frem til januar 1997.

I 1996 konstateres der i UK en sammenhæng mellem BSE og den nye variant af Creutzfeldt-Jakob sygdommen hos mennesker.

I 1997 indgås frivillig aftale i landbruget om ikke at benytte animalsk fedt i kvægfoder i Danmark.

Den 28. februar 2000 blev det første tilfælde af BSE hos en dansk født ko fundet i Danmark.

Prioner kan forekomme i nervevæv hos køer. Derfor betragtes kraniet med hjerne og øjne, rygmarv, mandler og tarmen efter maven (fra tolvfingertarm til endetarm) inklusive tarmkrøs som Specificeret Risiko Materiale (SRM). Med virkning fra 1. marts 2000 blev der påbudt fjernelse af SRM ved slagtning af drøvtyggere i Danmark, samt gennemført regler for bortskaffelse af SRM

EU's Landbrugsministerråd besluttede den 4. december 2000 at forbyde animalske proteiner i foderet til alle levnedsmiddelproducerende dyr (svin, heste, kreaturer, fjerkræ, fisk osv.) såvel inden for EU som til eksport i en periode på 6 måneder, der senere er blevet forlænget.

Den 1. marts 2001 blev det også forbudt at benytte fedt fra selvdøde dyr i foder.

Den 1. april 2001 blev også rygsøjlen en del af SRM fraktionen.

Indtil udgangen af 2003 er der kun fundet 12 tilfælde af BSE smitte i Danmark.

1.2 Lovgivningsmæssige forhold

I dag gælder følgende regelsæt for håndtering af animalsk affald:

EU-forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt for konsum (1774/2002). (Health rules concerning animal by-products not intended for human consumption)[3].
Veterinære regler fra Fødevareministeriet:
Bekendtgørelse nr. 355 af 19. maj 2003 om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter [59].
Miljøregler fra Miljøstyrelsen:
Bekendtgørelse nr. 623 af 30/06/2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) [56].

Bekendtgørelse nr. 162 af 11 marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald(Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen) [58].

Et veterinært overvågningsprogram sikrer, at alt kvæg over 30 måneder, der slagtes, skal testes for BSE (Bovine Spongiform Encephalopathi).

EU forordningen om animalske biprodukter (1774/2002):

Opdeler animalsk affald i 3 kategorier (se også afsnit 3.1).
Opstiller behandlingskrav til de 3 kategorier.
Opstiller anvendelsesbegrænsninger.

Der er generelt forbud mod anvendelse af animalske biprodukter til foderfremstilling for husdyr (dyr til produktion med undtagelse af pelsdyr).

Der er forbud i henhold til (EF) 1234/2003 [60] mod anvendelse af animalske biprodukter bortset fra gylle/gødning på græsningsarealer, hvilket er problematisk i sammenhæng med biogasfællesanlæg. Der arbejdes på at indføre en karenstid i stedet.

Anlæg, der forbrænder kød- og kødbenmel, forventes at skulle VVM screenes. Anlæggene betragtes som affaldsforbrændingsanlæg og skal miljøgodkendes. Endvidere skal de veterinære myndigheder vurdere valg af forbrændingsløsning, ligesom der vil blive stillet krav til egenkontrol af tilført brændsel.

Ud over at stille krav til behandling og anvendelse åbner EU forordningen op for, at man igen kan anvende visse animalske biprodukter til foder. Det er et krav, at råvarerne er lavet af godkendte dele fra godkendte dyr.

Endelig skal det bemærkes, at der er nu er nye veterinære regler om opdeling i ren og uren zone på biogasanlæg afhængig af type tilført animalske affald.

1.3 Projektets formål

Det er dette projekts formål at undersøge og udvikle

metoder for at tilføre animalsk affald (fra slagterier) til biogasanlæg og herved bidrage til de mål, der fremgår af Affald 21 og overholde EU's regler om anvendelse af animalske biprodukter og udbringelse heraf (e1)

samt undersøge og udvikle

metoder for at genanvende den naturlige fosforressource i animalsk affald, der ikke anvendes til foder eller tilføres biogasanlæg (e2).